Denise Coates
Indehaveren af gamblingsitet Bet365 har givet sig selv det, man må kalde en pæn årsløn. Hele 2,8 milliarder kroner har den britiske rigkvinde i 2019 trukket ud til sig selv, skriver Berlingske.
Det svarer til 7,7 millioner om dagen. »The house allways wins«, som man siger.
Erik Nielsen
En borgmester må ikke køre til og fra arbejde i sin tjenestebil, men den lille udfordring har Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) fundet en løsning på, skriver Ekstra Bladet. Han parkerer bare sin Mercedes på det kommunale plejehjem, som ligger lige over for hans bolig. Smart.
Jimmie Åkesson
Ifølge en ny meningsmåling foretaget for STV er Sverigedemokraterna med 24 procent af stemmerne nu det største parti i Sverige. Højrefløjen er dermed markant større i Sverige end i Danmark, hvor Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige tilsammen har 11,1 procent.
Mint
Som en slags julegave besluttede Folketinget i går at gøre det lettere for børn af udlændinge, hvis ene forælder bor i Danmark, at få familiesammenføring. Den thailandske pige Mint, som fik tårerne frem i danskernes øjne, da hun for et år siden blev udvist, kan derfor komme hjem igen.