Folk

FOLK

Debat
14. december 2019

Cavlingprisen

Og nu til lidt ananas i egen juice, og hvilken lækker en af slagsen. For Information er intet mindre end to gange nomineret til journalistikkens fornemmeste hæder, den prestigefyldte Cavlingpris 2019, som uddeles 3. januar i Nationalmuseets Festsal klokken 15.00.

Line Vaaben

Vores helt egen Line Vaaben er nomineret for artikelserien ’1.417 drab i Danmark’, som bygger på en kortlægning af samtlige drab i DK hen over 25 år. Serien giver unik viden om, hvem der bliver dræbt, hvorfor og hvordan med særligt fokus på partnerdrab.

Oksekødsheltene

Dreamteamet Louise Drivsholm, Martin Bahn og Lasse Skou er nomineret for artikelserien ’Oksekødsrapporten’, som har givet offentligheden et kig ind i et korrumperet samarbejde mellem Aarhus Universitet og de landbrugsorganisationer, der har finansieret rapporten.

Klimapåmindelsen

Vi er stolte og glade for nomineringerne! Vi vil også gerne sige tak til nogle helt andre helte – nemlig vennerne fra Klimapåmindelsen, som fredag dumpede forbi avisen med klimasange og blomster fra Østre Anlæg for at hylde avisen og ikke mindst Jørgen Steen Nielsen. ❤

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her