Kommentar

Folkemordsbenægtere som Handke fortjener ikke Nobelprisen

Informations litteraturredaktør beskylder Handkes kritikere for at politisere sagen om hans nobelpris. Men fordrejning af historiske fakta er ikke et politisk standpunkt, det er et etisk problem, skriver forfatter Alen Meskovic i dette debatindlæg.
»Ved et pressemøde nægtede årets nobelpristager Peter Handke at svare på et spørgsmål om, hvorvidt han accepterer Haagdomstolens afgørelser om folkemord i Srebrenica som fastslåede fakta. Fire dage senere smudsede Information sin forside til med endnu en apologi for Handke skrevet af litteraturredaktør Peter Nielsen. Pressemødet i Stockholm blev ikke nævnt med et eneste ord,« skriver Alen Meskovic i denne kommentar.

»Ved et pressemøde nægtede årets nobelpristager Peter Handke at svare på et spørgsmål om, hvorvidt han accepterer Haagdomstolens afgørelser om folkemord i Srebrenica som fastslåede fakta. Fire dage senere smudsede Information sin forside til med endnu en apologi for Handke skrevet af litteraturredaktør Peter Nielsen. Pressemødet i Stockholm blev ikke nævnt med et eneste ord,« skriver Alen Meskovic i denne kommentar.

Christian Hartmann

19. december 2019

Fredag den 6. december ved et pressemøde i Stockholm nægtede årets nobelpristager Peter Handke at svare på et spørgsmål om, hvorvidt han accepterer Haagdomstolens afgørelser om folkemord i Srebrenica som fastslåede fakta.

Han sammenlignede journalist Peter Maass’ spørgsmål med lort på et stykke toiletpapir.

Fire dage senere smudsede Information sin forside til med endnu en apologi for Handke skrevet af litteraturredaktør Peter Nielsen.

Pressemødet i Stockholm blev ikke nævnt med et eneste ord. Tværtimod mente Nielsen stadig, at »der ikke findes belæg for, at Handke skulle have benægtet folkemord«, fordi han i to aviser havde kaldt det, der skete i Srebrenica, for »den værste tragedie mod menneskeheden siden Anden Verdenskrig«.

Nielsen aner åbenbart ikke, at definitionen af hændelsen i Srebrenica som ’tragedie’ eller ’forbrydelse’ er almindelig blandt de fleste folkemordsbenægtere i dag, inklusive det officielle Serbien. ’Forbrydelse, og ikke folkemord' er deres mantra.

I 2010 undlod Serbiens parlament nemlig at vedtage en erklæring om folkemordet i Srebrenica. Man pillede ordet ’folkemord’ ud af erklæringen og accepterede aldrig dommene fra Haag.

En »nyttig idiot«

Nielsen har selv erklæret i DR2’s Deadline den 12. oktober, at han har holdt Handkes bøger i læsekarantæne i ti år – hvorfor mon? 

Da jeg spurgte om, hvor mange år bøgerne skulle have haft, hvis Handke relativiserede Holocaust, bestilte han en tekst hos Madame Nielsen og forsøgte at lukke debatten med hendes fire sider lange essay og en dertilhørende forhastet forsideoverskrift »Forfatteren frikendt«.

Men sagen rullede videre, takket være blandt andre den ovennævnte Peter Maass, der med en serie dybdeborende artikler i The Intercept udstillede Akademiets forfald og brug af konspirationsteoretiske bøger under dets politiske gennemtjek af Handke.

Maass er tidligere reporter fra krigen i Bosnien og har skrevet en anerkendt bog om enmet. Nielsen nedtoner skandalen i sin forsidekommentar og kalder den for »noget rod«.

Han holder stadig fast i, at Handke blot var en »nyttig idiot for serbiske nationalister og deres revision af historien«, og kan samtidig ikke se, hvordan Nobelprisen til Handke »skulle styrke de nationalistiske og revisionistiske narrativer på Balkan«. 

I stedet for at modsige sig selv, kunne han bare have ringet til en hvilken som helst Balkan-ekspert, når han nu ikke tror på Peter Maas, mig og flere andre.

I øvrigt har »den nyttige idiot« siden 2012 været medlem af Det Serbiske Akademi for Kunst og Videnskab, der støttede Slobodan Milošević op til hans magtovertagelse i 1987 og skrev hans nationalistiske manifest.

Akademiet er stadig fuldt af revisionister og folkemordsbenægtere og accepterer officielt heller ikke Haagdomstolens afgørelser.

Nielsen har aldrig ønsket at diskutere etiske problemstillinger forbundet med årets Nobelpris. Han har forplumret debatten med sit mantra om adskillelsen af forfatter og værk og Handkes angiveligt truede kunstneriske frihed, som sagen aldrig har handlet om.

I sin forsidekommentar advarer han mod at ekskludere Handke og flere andre forfattere, der har syndet. Som om nogen nogensinde har gjort det – undtagen Nielsen selv.

Etik, ikke politik

Årets Nobelpris undergraver efter min mening Haagdomstolens fastslåede fakta ved at give Handkes revisionisme en særlig tyngde og troværdighed.

Jeg er som udgangspunkt enig med Peter Nielsen i, at vi skal »friholde kunsten og den kunstneriske erkendelse for moralisme og ideologi«. Men fordrer Handkes revisionistiske essays om Serbien ikke en etisk stillingtagen og en historisk-politisk læsning? Det er jo ikke ligefrem kunsten for kunstens skyld.

Nielsen kritiserer dem, der vil fratage Handke prisen. Reelt er de eneste, der vil det, foreningen Srebrenicas mødre, som består af pårørende til de dræbte i massakren. Så det er vel dem, der må »forklare, hvorfor de ønsker sig en verden, hvor den enes kunstneriske frihed ikke også er den andens«. Han skal ikke regne med et svar, for disse kvinder bor langt fra hans elfenbenstårn.

Nielsen har fra begyndelsen af debatten beskyldt os kritikere for at politisere sagen, men mine spørgsmål til ham var ikke politiske, men etiske. Et af dem var overskriften på min kommentar »Er fordrejning af historiske fakta et politisk standpunkt?«

Jeg må selv svare: Nej, det er en uetisk, samfundsskadelig handling, og den burde ikke legitimeres af Det Svenske Akademi. Respekten for Haagdomstolens afgørelser omkring folkemordet i Srebrenica burde der i et civiliseret samfund være konsensus om.

Efter Nielsens forsidekommentar er jeg en smule i tvivl om, hvorvidt litteraturredaktøren og Information er enige med mig i det. For avisen har en redaktør, der tilsyneladende ikke ved, hvad folkemordsbenægtelse er.

Alen Meskovic er forfatter

Serie

Peter Handke-affæren

En tale ved Milosevics begravelse og flere kontroversielle udtalelser om folkemordet i Bosnien. Nobelprisen i litteratur for 2019 til Peter Handke er blevet kritiseret hårdt. Men hvad grunder debatten i, og kan man adskille moral og kunst, politik og æstetik, når det kommer til den største litteratur?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Anders Olesen
  • Anders Reinholdt
  • Rasmus Knus
  • Henning Kjær
  • Poul Erik Pedersen
  • Ellen Jeppesen
Gert Romme, Anders Olesen, Anders Reinholdt, Rasmus Knus, Henning Kjær, Poul Erik Pedersen og Ellen Jeppesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

At Handke ikke vil verificere ICTY's politiserede grundlag og domme som fakta kan næppe undre de, som har kigget nøjere på hvad der foregik ved nedsættelsen af domstolen samt dens virke i tilknytning til opløsningskrigen i Jugoslavien. Det taler yderligere for sig selv at NATO's kriminelle bombardementer mod serberne, særligt dét 111 dage lange i 1999, ikke blev taget op af ICTY, som vel bedst kan beskrives som Albright's og Scheffer's konstruktion. Åbenlyst biased.

For så vidt angår Srbrenica-affæren, er der her nogle både sammenfaldende og forskellige, kritiske perspektiver på forløbet og de politiske dimensioner:
https://www.youtube.com/watch?v=i1a-_LzxDyE
https://www.youtube.com/watch?v=azYx06NdO5c
https://www.youtube.com/watch?v=ZBl0JkmCkt0
https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/2011/MDUP11000711/avspiller
https://www.dutchnews.nl/news/2016/11/srebrenica-did-the-un-tell-dutch-t...

Ruder Finn, det velkendte amerikanske PR-firma, arbejdede for bosnierne, for kroaterne og for Kosovo-albanerne ... og bidrog flittigt til ekskommunikationen af det jugoslaviske folk.
https://www.dailymotion.com/video/x61dvzb