Kronik

Giv udlandsdanskere ret til at stemme til folketingsvalg

Danskere, der har valgt at bo i udlandet i mere end to år, får frataget deres ret til at stemme ved danske folketingsvalg. Den lovgivning er udemokratisk og ude af trit med praksis i de lande, vi normalt sammenligner os med, skriver udlandsdansker Jens Koed Madsen i dette debatindlæg
At kunne deltage i et demokratisk valg er en smuk og berigende ting. Det er en principiel rettighed, som alle danskere bør nyde godt af – upåagtet om de har valgt at bosætte sig i London eller Lemvig, skriver dagens kronikør.

At kunne deltage i et demokratisk valg er en smuk og berigende ting. Det er en principiel rettighed, som alle danskere bør nyde godt af – upåagtet om de har valgt at bosætte sig i London eller Lemvig, skriver dagens kronikør.

Kim Haugaard

7. december 2019

Jeg sidder i London og kigger på et land i opgør med sig selv. Brexit har polariseret den britiske befolkning, misinformation omkring politikere og politiske tiltag florerer på sociale medier, og der hersker en stemning af utilfredshed. Det er et land, som går til valg på torsdag den 12. december – et valg, jeg som dansker ikke kan tage del i. På trods af mine 11 år som borger i landet, har jeg ikke stemmeret i Storbritannien.

Det er som sådan ikke usædvanligt. De fleste demokratier kræver statsborgerskab for at kunne deltage i folketingsvalg. I Danmark går vi dog skridtet videre – som et af de eneste europæiske lande har danske statsborgere i udlandet nemlig ingen demokratisk ret til at stemme.

Med de danske valgregler får danskere, der har valgt at bo i udlandet i mere end to år, frataget deres demokratiske ret til at stemme ved danske folketingsvalg. Der er dog undtagelser for folk, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, folk i internationale organisationer med Danmark som medlem, folk under uddannelse i udlandet, eller folk, der er i udlandet af helbredsmæssige grunde. Disse borgere kan stadig stemme. Men hvis man frivilligt vælger at bo i udlandet i mere end to år og ikke opfylder de krav, kan man ikke stemme ved danske valg.

Der er masser af grunde til, at danskere flytter til udlandet. Måske har de fundet en kæreste i et andet land, måske har de fundet et arbejde i udlandet, eller måske ønsker de at bo et andet sted nogle år for at udvide horisonten og lære andre kulturer at kende.

Jeg blev selv udlandsdansker uden en bagvedliggende plan. I 2008 flyttede jeg til London for at læse. Her mødte jeg en faglighed, der virkelig engagerede mig. Så da jeg blev tilbudt en ph.d., valgte jeg at blive. Derefter fik jeg mit første job ved et andet universitet i London, inden jeg i 2016 blev ansat på Oxford Universitet.

Som årene gik, knyttede jeg personlige og arbejdsmæssige bånd, hvorfor jeg nu bor her permanent – præcis som en fynbo, der pludselig opdager, han har boet 11 år i København, selv om han kun havde planlagt at være der under sin uddannelse.

Der er selvsagt nogen, der kan mene, at danskere i udlandet ikke bør have ret til at stemme. Vi har jo forladt landet og bosat os et andet sted. Men jeg håber at kunne vise, at danske statsborgere i udlandet bør have demokratiske rettigheder på lige fod med vores muldbundne landsfæller.

Du er jo selv flyttet

Når jeg snakker om stemmerettigheder med danske venner og bekendte, bliver jeg ofte mødt med følgende fire argumenter for, at jeg ikke burde kunne stemme ved danske valg.

Det mest almindelige er, at du ikke bør have indflydelse på et valg, der ikke har indflydelse på dit liv. Den indvending antager, at den danske stat ikke har indflydelse på mit liv, og at jeg derfor ikke bør have indflydelse på den danske stat.

Det er dog ikke rigtigt.

Folketinget vedtager ofte love, der har indflydelse på danskere i udlandet. For eksempel vedtog Danmark i 2018, at hvis man har arbejdet i udlandet i mere end ét ud af de seneste otte år, har man ikke ret til dagpenge, upåagtet om at man er medlem af en a-kasse – det såkaldte opholdskrav for dagpenge, der bliver fjernet med den nye finanslov. Danske statsborgere i udlandet bør af demokratisk princip have mulighed for at stemme folk ind i det folketing, der har juridisk ret over os.

Den anden indvending er, at hvis du kunne stemme, ville du kunne stemme for tiltag, der kun har konsekvenser for andre end dig selv. Det er selvsagt et muligt scenarie. Men alle borgere med demokratisk ret kan stemme for politiske tiltag, der kan være til skade for andre borgere.

Velhavende mennesker kan eksempelvis stemme for at nedsætte ydelserne til fattige. Men den demokratiske ret til at stemme kan aldrig være på betingelse af, hvad man stemmer. Man har en personlig ret til selv at vælge, hvad man stemmer på.

Den tredje indvending bunder i en antagelse om, at udlandsdanskere vil stemme imod den danske velfærdsmodel. Danmark er dog ikke det eneste land med en velfærdsstat. Lande, vi normalt sammenligner os med (eksempelvis Holland, Norge og Sverige), har alle velfærdsmodeller.

Disse lande tillader deres borgere i udlandet at deltage i demokratiske valg – tilsyneladende uden frygt for deres velfærd. De eneste europæiske lande med samme regler som Danmark er Cypern, Irland, Bosnien, Montenegro, Albanien og Makedonien.

Den sidste almindelige indvending er, at jeg har forladt Danmark, og at jeg derfor ikke længere er en del af det danske samfund. Selv om jeg har boet 11 år i London, føler jeg mig stadig dansk. Min familie og mange af mine venner bor i Danmark, jeg besøger og arbejder sammen med kolleger på danske universiteter, og jeg følger med i de danske nyheder og debatter. Jeg spiser stadig sild med snaps til jul (en tradition, jeg har delt med mange venner i London), og jeg køber rugbrød fra min danske bager i London.

Jeg føler mig med andre ord ikke mindre dansk af at bo halvanden times flyvetur fra København. Endelig kan det jo ske, at jeg vender tilbage til Danmark. Det gør rigtig mange udlandsdanskere. Hvorfor skal vi berøves muligheden for at stemme i den periode, vi bor i et andet land?

Forældet lovgivning

Principielt bør danskere i udlandet have samme demokratiske rettigheder som vores familie og venner i Danmark. Så vidt jeg ved, er den nuværende lovgivning fra 1848. Dengang gav den mere mening. Folk, som drog på et dampskib til USA, kom næppe tilbage. Men i en international tidsalder, hvor vi flytter rundt for at dygtiggøre os, hvor familier bliver dannet på tværs af grænser, og hvor man kan holde kontakten ved lige gennem Skype, er den slags lovgivning mere og mere utidssvarende.

For at sætte problemet i perspektiv, kan vi overveje omfanget. Ved den sidste optælling, jeg kunne finde, boede der 172.000 danskere i udlandet. Det var i 2012. De fleste af disse opfylder dog de kriterier, der er nævnt ovenfor: de er studerende, udsendt af danske virksomheder, ansat i danske statsorganer (eksempelvis på ambassader, folk med arbejde i Bruxelles) osv.

Realistisk set er det sikkert omkring 15-25 procent af danskere i udlandet, som ikke har stemmeret. 25 procent er cirka 43.000 danskere uden stemmeret. Det svarer til at fratage hele Falsters eller Næstveds befolkning deres demokratiske stemmeret.

At kunne deltage i et demokratisk valg er en smuk og berigende ting. Det er en principiel rettighed, som alle danskere bør nyde godt af – upåagtet om de har valgt at bosætte sig i London eller Lemvig.

Rent praktisk er det lige til at stemme i udlandet, eftersom man bare ville kunne stemme på ambassaden – et system, der i øvrigt allerede er sat op for danskere bosat i Danmark, som er på ferie, mens et folketingsvalg finder sted.

Jeg håber, at danske politikere kan se, at den nuværende lovgivning er gammeldags og ikke svarer til den moderne verden. Jeg håber derfor, at de gør som andre europæiske lande, vi normalt sammenligner os med, og giver demokratiske rettigheder til alle danske statsborgere. Det ville jeg i hvert fald med glæde stemme for …

Jens Koed Madsen, postdoc ved Oxford Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Erik Karlsen
  • Astrid Goplen
  • Flemming Berger
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Morten Lind, Erik Karlsen, Astrid Goplen, Flemming Berger, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja det forekommer vældig udemokratisk, og jeg forstår slet ikke logikken - hvis man har statsborgerskab, har man vel som en selvfølge stemmeret - åbenbart ikke så :-(

Per Torbensen, Jan Kauffmann, Ole Larsen, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Jane Doe og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Enig med Katrine Damm, det går ikke at efterlade danske statsborgere i et sådant demokratisk tomrum.

Katrine Damm, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Jane Doe anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Spøjst nok er de fleste udlandsdanskere jo mere end levende interesserede i hvordan det går 'derhjemme', og er meget engagerede i deres land.

De fleste andre lande har mig bekendt ingen problemer med at lade deres statsborgere stemme, selvom de befinder sig i udlandet i dekader, så hvordan kan det 'demokratiske' Danmark egentlig forsvare denne undladelse?

Istedet for at få villige og venlige ambassadører rundt omkring i verden, promoverer man istedet vrangvilje og ulykkelig kærlighed til Danmark, som vist kun kan udmønte sig negativt.

Så se nu at få det lavet om.

Erik Karlsen, Rikke Nielsen, Astrid Goplen, Steen Simonsen, Steffen Gliese og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal man bevare sin stemmeret - schweizere bevarer ovenikøbet deres ret til at stemme ved de kvartalsvise afstemninger om lovforslag.

Per Christiansen

Inkl Syrien kriger, IS kriger ?
Rigmænd der har vendt Danmark ryggen af skatte hensyn, som sidder i Schweitz og kritiserer.
Vil man stemme skal man som min. betale skat, så kan man bo hvor man vil.

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Kim Houmøller og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Ja Per Christensen, hvor træls det end er - har man statsborgerskab er - burde man være stemmeberettiget.
Et demokratisk retsstatssamfund er netop defineret af at kunne rumme også dem, 'man' ikke bryder sig om.
Alt andet er en demokratisk glidebane, som DK-bananstat er på en bekymrede tur ned af.

Erik Karlsen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Meget enig med Jens Koed
Jeg har i 11/2 år boet i Bergen og måtte af den grund ikke stemme gil folketingsvalget i juni
Jeg er dansk statsborger og betaler al min skat til den danske stat
Det er en fundamental rettighed i et demokrati at have stemmeret
Jeg er stemmemæssigt statsløs og det er udemokratisk Hvorfor har man denne lov i Danmark??
Steen Simonsen

Per Torbensen, Erik Karlsen, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Der er ingen der synes at det er mærkeligt at man skal bo i en kommune for at kunne stemme der. Alle der har boet i DK i mindst tre år, for Eu-borgere og nordmænd fra første dag, har stemmeret til regionale valg. Hvad folk der angiveligt har bosat sig i udlandet angår så kan de da for pokker ansøge om statsborgerskab der. De kunne såmænd også få det danske tilbage, hvis rejste hjem igen. Hvorfor skal folk der betaler ejendomsskat i en sommerhuskommune ikke have indflydelse på de kommunale beslutninger fx ?. Skribenten fortæller jo også at langt de fleste statsborgere HAR stemmeret selv om de befinder sig i udlandet. Jeg har det helt fint med at skattenægtere i Schweiz, UK og Monaco og Langtbortistan ikke kan stemme til Folketingvalget , også selv om de spiser sild og sylte.

Søren Nielsen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Krister Meyersahm og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen, nu får du så lige blandet ganske mange æbler, pærer, bananer, ananas plus din egen, hvad du lige har det fint med - sammen.
Men du forholder dig ikke til begreber som statsborgerskab og demokrati.

Og bare lige til én af dine ting i rodsammet; det er bestemt ikke sikkert, at man kan få statsborgerskab tilbage, hvis man har skiftet, hvor i alverden har du det fra...?

Jørn Stjerneklar, Gert Romme, Steffen Gliese, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Statsborgerskab og demokrati har da vist ikke noget iboende samliv. Indfødsretten indførtes i 1700 og rødkål. Da havde vi enevælde.

"Statsborgerskab og demokrati har da vist ikke noget iboende samliv."
Det har det jo så nu om stunder, hvilket du selvfølgelig godt ved Jens Peter Hansen.

Nu tror jeg så, jeg går ud og glor på mit rødkål, som er et rødt økologisk spidskål, og overvejer tilberedning, det giver vist bedre mening...

jens peter hansen

Så må indbyggerne i Iran , Hviderusland, Saudiarabien og andre rare steder altså med deres statsborgerskab også leve i demokratier. Velbekomme.

Jens Peter Hansen, her midt i spidskålen, efter eget udsagn er du uddannet lærer - det er jeg også.
Jeg ser så ikke, at du forvalter vores fag klædeligt; i og med at du hele tiden flytter diskussionen og ikke forholder dig tll det emnet er, og ikke svarer på, hvad du bliver spurgt om, det er altså en retorisk underlødig
måde at diskutere på.

Steffen Gliese, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg har vist givet udtryk for min mening om danske der har bosat sig i fremmede llande og ej betaler skat her i landet. Min søde niece bor i Canada på 13 år. Jeg ser ingen grund til at hun skulle kunne stemme i DK. Det kan du bide spidskål på. Langt de fleste der ikke er faste beboere i det fremmede HAR jo stemmeret. Skulle min bror der på 40. år bor i Sverige have ret til at stemme het i landet. Selvfølgelig ikke.

Søren Nielsen, Søren Bro og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@Jens Koed Madsen, postdoc ved Oxford Universitet
Jeg synes, det er rimeligt du har stemmeret til folketinget og andre afstemninger, hvis du betaler FULD skat i Danmark
Hvis du har boet, arbejdet og betalt skat i UK i 11 år, hvorfor skulle du så være med til at bestemme, hvad mine skatte penge, skal gå til?

Alle valg har konsekvenser, og hvis du/man flytter og bor i udlandet, kan man ikke forvente, at andre skal betale regningen for dine/andres valg., som du altså vil have indflydelse på, hvis du havde stemmeret i DK.

I samme forbindelse, bør alle på forskerordning, eller andre skatte begunstigelser, fratages stemmeret til folketinget,

Det er jo hul i hovedet at personer, der ikke er underlagt dansk skattelovgivning eller betaler skat i DK, skal have stemmeret til lovgivendeforsamlinger, folketinget.

Altså bestemme hvad orkesteret skal spille, mens de står uden for døren og nyder musikken.

Carsten Wienholtz, Søren Bro, Alvin Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Bare lige for at slår forsker ordningens skatte problematik fast:

33 procent i skat: Danske Bank-chefer sparer millioner i skat på forskerordning
På trods af skyhøje millionlønninger er fire Danske Bank-chefer ansat på forskerordningen og kan derfor nøjes med at betale en langt lavere skat. Danske Bank siger, at det er nødvendigt i kølvandet på flere skandaler.

https://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/art7517459/Danske-Bank-chefer...

Hvor har, de er jer, der nu har fået denne sammenblanding, med skatteindbetaling og statsborgerskab og stemmeret lige fået det fra?
Så vidt jeg har forstået, så betaler man som såkaldt udlandsdansker netop skat i DK, jævnfør eksempelvis en i kommentarsporet.
Jeg kan så ikke se, at det her handler om skatteindbetaling her eller der, men udelukkende om statsborgerskab, og jeg kan ikke komme frem til andet, end, at hvis man har statsborgerskab i et land (til ære for dig Jens Peter Hansen), der bekender sig til og er underlagt demokratiske principper, så er det udemokratisk, at man ikke har ret til at stemme.

At det så helt sikkert giver mening, at diskutere skat, indbetaling, hvordan gør man det over grænser, og hvordan kontrolleres, ser jeg så som en anden ting, der ikke rigtig hænger sammen med retten til at stemme, hvis man har statsborgerskab.

Jan Kauffmann, Steffen Gliese, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jah, Kathrine, hvor kommer det fra??
Jeg kommer fra Århus, født og opvokset på Trøjborg,... Og efterhånden boet i Kbh i 45 år.

Skal jeg så stadig have stemmeret til kommunalvalg i Århus ?
Og indflydelse på om skattepenge bliver brugt til omfartsveje, let bane, eller vuggestue bemanding eller ...

Statsborgerskab;
er både noget internationalt konventionelt bestemt, nationalt lovgivet, og ikke mindst en følelse..
Men man kan jo godt overveje om et statsborgerskab er evigt, uafhængigt af bopæl, skattebetaling, eller andre forhold, som ikke baserer sig på oplevelser i barndom og ungdom...

Der kan ligge en international beskyttelse i et statsborgerskab men der er jo ikke nogen forpligtigelse, til at tage ansvar for samme stat, at betale skat, følge et folketingsflertals beslutninger mht. eksvis : ikke gå i krig eller spionerer eller på andre måde skade staten Danmark.

Hvis man opfatter sig som” international” statsborger, er man så omfattet af danske regler og love...
Eller har man bare frit valg på alle de hylder, som koster gratis, ingen skat, flytte til Luxenburg og alligevel kunne komme på Rigshospitlet uden omkostning,, pga af fødested, og have grundlæggende konstitutionelle rettigheder.
Eller skal man også bidrage økonomisk Danmark, betale skat, til en stat, før man kan kalde sig statsborger??...

Ovenstående holder jo selvfølgelig ikke juridisk i byretten eller andre domstole-----
Jura dækker desværre ikke altid ”sund” fornuft...;-)

Det er sandelig gået tilbage med dyd og moral i lille Danmark, hvor alt efterhånden alene drejer sig om penge - det mest ligegyldige og snart overflødige 'stof', mennesker har gjort sig afhængige af.
Når man er født i et land, har man i princippet en umistelig ejendomsret til det, delt sammen med alle andre, der har samme udgangspunkt. Det er simpelthen grundlaget for al menneskeret.
Vi har solgt vores sjæl til materialismen, læser man tydeligt her; men der er altså andet, der betyder uendeligt mere, men som vi åbenbart simpelthen som folk er blevet for dumme til at fatte.
Vi ønsker jo tydeligvis at smide folk ud, hvis vi kan - nu også etniske danskere. Hovedløst, dumt, umoralsk.

Det land du har forprigterser overfor (som f.eks. af betale skat) bør også være det land du har ratiheder overfor (som f.eks. af stemme). Flytter du skal de følge med og kommer du hjem igen for af bo (og det skal du naturligvis også have lov til) kommer både forpligteser og ratiheder også hjem.

Og som dansker, har man heller ikke mulighed for at stemme til EU valg, selvom man bor i et EU land .

Blot for en ordens skyld. Langt de fleste danskere i udlandet har, som vi, valgt fortsat at betale skat i Danmark.

I denne omgang har vi gjort det i13 år. Men forskellige forhold i udviklingen i dansk politik gør, at vi ikke forventer at vende tilbage til Danmark mere, og derfor har vi besluttet af betale skat til det ene af vores 2 opholdslande år januar 2020.

Det med stemmeret er meget let at forstå: Det danske stammefolk er til sin natur xenofob – flytter du til Malmø er du i høj grad mistænkeliggjort for at være en danskhedens femtekolonner – en rigtig dansk ser dig som forrædere – undergraver han tro på at ingen kan leve lykkeligt udenfor vildsvinehegnet.

Som udlandsdansker i Sverige har jeg et par kommentarer her!
Først skal det nævnes at det blev 1. september 2015 lovligt at have dobbelt statsborgerskab med det danske. Jeg er således i dag både dansk og svensk statsborger.
Det gør det naturligvis lidt mere kringlet at sige at man skal have stemmeret hvor man er statsborger, for så ville jeg nu have stemmeret i to landes nationalvalg. Og dét virker rigtignok ikke helt rimeligt.
EU parlamentsvalget fremstiller dog en farbar model for dette. Når jeg stemmer til EU parlamentet, så skal jeg vælge om jeg vil stemme på *danske* eller *svenske* parlamentarikere. Jeg må ikke stemme to steder, da det ville give mig en ekstra stemme på EU-plan.
Og det må være rimeligt at noget lignende gælder for dobbelt statsborgerskab i nationalvalg, i hvert fald inden for EU hvor det også er rimeligt at denne kontrol kan udføres. Det kompliceres dog af at nationalvalg i forskellige lande ikke sker på samme tid, men så kunne man måske finde en fornuftig tidsbegrænsning et sted på hvor lang tid der skal gå efter man har stemt ét sted til man må stemme et andet sted.
Har man dog kun ét statsborgerskab, så vil jeg også mene at man *altid* skal have lov til at stemme i det lands nationalvalg, uanset hvilket land man ellers bor i. Så længe man ikke har fået et nyt statsborgerskab, så er det ikke usandsynligt at man kommer tilbage før eller senere.
For regionalvalg stemmer man altid der hvor man bor, da regionalpolitik i sin natur er mere nærgående. Jeg havde således stemmeret i svenske regionalvalg med det samme jeg flyttede herop, men fik først stemmeret i nationalvalget da jeg fik mit statsborgerskab 5-6 år senere.
Med hensyn til skat, så ser jeg ikke problemet med at det nogenlunde er afkoblet statsborgerskab og stemmeret. Jeg må erkende at jeg blev lidt forvirret over kommentarerne om skattepligt i Danmark, for jeg har ikke haft skattepligt i Danmark de 10 år jeg har boet i Sverige. Men det har vist også noget at gøre med at jeg hverken har haft indkomst fra Danmark eller en bolig i Danmark siden jeg flyttede hertil. Bor jeg i Sverige er det jo også primært infrastrukturen *her* jeg belaster fra år til år, uanset om jeg har statsborgerskab eller ej.

Krister Meyersahm

Ønsket om stemmeret til Folketinget for ikke fastboende danskere bliver ikke nemt at opfylde. Det vil kræve en ændring af Grundloven (§ 29). Jeg tror ikke det bliver nemt at skaffe det fornødne flertal til en ændring der kunne give danskere boende i andre lande ret til at bestemme om livet i Danmark.

jens peter hansen

Hvis man som tidligere dansk statsborger opfylder visse betingelser om bopæl, kan man få dansk statsborgerskab ved erklæring.
Man kan få dansk statsborgerskab igen ved erklæring, hvis man:

fik dansk statsborgerskab ved fødslen,
har boet i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) indtil man fyldte 18 år, og
har haft fast bopæl i riget de sidste to år.
Hvis man har haft bopæl i et andet nordisk land indtil man fyldte 12 år, ligestilles dette med bopæl i riget.

Kravet om ophold i riget betyder, at der skal være tale om uafbrudt ophold de sidste to år. Kortere afbrydelser (fx ferier) udelukker dog ikke, at man kan få dansk indfødsret igen ved erklæring.

Man kan også få dansk indfødsret igen ved erklæring, hvis man:

efter at have mistet det danske statsborgerskab fortsat har været statsborger i et andet nordisk land (Finland, Norge, Sverige, Island), og
har bopæl i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland).
Erklæringen kan afgives i umiddelbar forlængelse af, at man har fået bopæl i riget. Man anses for at have bopæl i riget, når det er registreret i Det Centrale Personregister (CPR).

Hent skema til erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret for tidligere danske statsborgere bosat i Danmark (pdf).

Det skulle da være betingelser der var til at opfylde. Ikke ?

Debatten, som havde været utænkelig i det sidste århundrede, hvor man som hovedregel bevarede sin stemmeret, medmindre man for alvor udvandrede og brændte alle broer bag sig, afslører først og fremmest, at det er lykkedes Fogh Rasmussen at føre sin krig igennem og gennemideologisere vores tidligere velfærdssamfund på et liberalistisk grundlag, hvor der tænkes ud fra en under- i stedet for den mere rimeligt valgte overskudsposition i livet.
Så bliver det en indbyrdes gidseltagning i stedet for det, som vores samfundsmodel tilsiger: udstrakt frihed for enhver til at leve og virke i verden; men altid med tråde hjem til et samfund, som sætter den enkelte højst.

@Steffen Gliese, den gældende Grundlov, hvori det jf §29 bestemmes, at man for at have valgret til Folketinget bl.a. skal have fast bopæl i riget, blev vedtaget 15. juni 1953. Da var Anders Fogh Rasmussen 4 mdr gammel.

I øvrigt blev §29 end ikke ændret ved grundlovsrevisionen i 1953.

Så at tillægge AFR nogen indflydelse på kravet om bopæl i riget som forudsætning for valgret er nok at overvurdere AFRs betydning og indflydelse.

Du vrøvler (igen!).