Læserbrev

Grønne statsobligationer er et fatamorgana

Alternativets forslag om grønne statsobligationer har en række praktiske udfordringer, for ud over problemerne med budgetloven, kan det heller ikke løse problemerne med at skaffe materialer og arbejdskraft, skriver tidligere overvismand Christen Sørensen i dette debatindlæg
5. december 2019

I en velargumenteret kommentar i Information den 26. november argumenterer Rasmus Nordqvist (Alt) for, at grønne obligationer kan sikre grøn omstilling til en negativ rente. Det vil jeg ikke helt afvise, men i indlægget forbigås desværre de reelle stopklodser for dette fatamorgana.

For klimainvesteringer forudsætter, at der anvendes ressourcer i form af blandt andet materialer og arbejdskraft, og det er der ikke tilstrækkeligt af. For kapacitetsgrænsen i Danmark er stort set nået, og det er ikke muligt med en markant øgning af grønne investeringer uden at sætte den makroøkonomiske stabilitet over styr, selv om der både kan hentes materialer og arbejdskraft fra udlandet. Når dette ikke tages i betragtning, er det udtryk for en pengeillusion. Nordqvist er desværre ikke ene om denne illusion.

For det andet betyder Danmarks budgetsituation og budgetloven, at der er snævre grænser for, at det offentlige kan øge de grønne investeringer, hvis der ikke skæres ned på andre offentlige udgifter. Og her er Nordqvist også tavs, hvilket givetvis hænger sammen med, at han foreslår, at de grønne investeringer skal foretages af en grøn fond, som staten dog i realiteten står bag og bærer risikoen for.

Jeg tvivler på, at en sådan de facto omgåelse af budgetloven og Finanspagten vil blive accepteret, men hvis dette kan lade sig gøre, så meget gerne for mig. EU’s overordnede økonomiske spilleregler, som formuleret i Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten, er ødelæggende. Reglerne forleder til omgåelse af og mistillid til vores politikere, og de bør skrottes og erstattes af økonomisk holdbare regler.

Hvis de grønne investeringer skal løftes markant i Danmark, så går vejen indtil da gennem enten skatteforhøjelser eller reduktion af andre offentlige udgifter. Dette vil i øvrigt frigive reale ressourcer som materialer og arbejdskraft, der kan anvendes på grønne investeringer, så vi undgår at sætte den makroøkonomiske stabilitet over styr.

Christen Sørensen er økonom og tidligere overvismand.

Grønne obligationer er også en god løsning, fordi vi alle – borgere, forbrugere, pensionsopsparere, bankkunder med videre – i stigende grad kræver, at vores penge forvaltes og investeres bæredygtigt skriver Rasmus Nordquiest.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu