Læserbrev

Hensynet til CO2-regnskabet må ikke veje tungere end biodiversiteten i urørt skov

Selv om det er rigtigt, at produktionsskove binder mere CO2 end urørt skov, må det ikke betyde, at biodiversiteten betaler prisen for Danmarks CO2-regnskab. Vi har både råd til urørt skov med biodiversitet og produktionsskov, skriver Peter Wiberg-Larsen i dette debatindlæg
3. december 2019

Niels Heding, mangeårig forsker i træproduktion, argumenterer i kronikken den 28. november for, at udlægning af statslige skove til urørt skov ikke er klimarigtigt. Hovedargumentet er, at produktionsskove binder mere CO2 end urørt skov, og det er utvivlsomt rigtigt.

Heding angiver også, at der hvert år vil mangle en binding af 1.000 tons CO2 pr. km² skov, hvis skove udlægges som urørte. Der kan dog rejses tvivl om størrelsesordenen af skovenes evne til netto at binde CO2. Således har fagøkologer med relevante argumenter efterlyst »en reel beregning af klimaeffekten ved skovdyrkning«.

Heding tager imidlertid munden for fuld, når han samtidig argumenterer for, at produktionsskov er godt for biodiversiteten og dermed yderligere miskrediterer urørt skov. Værre er det, at han mener, at landets biodiversitet er i fremgang, ikke mindst i skovene. Han har tydeligvis ikke tillid til den solide biologiske forskning, som generelt viser det modsatte.

Og hans argumenter? De er mildest talt tynde: Fremgang for enkelte iøjnefaldende fugle og pattedyr, som stiller mindre specifikke krav til miljøet end de mange arter, der er i tilbagegang, og som han vælger at negligere. Ja, og så Kristian Leths debatbog Håb. Et forsvar for fremtiden, hvis sympatiske tilgang er af filosofisk art, men langtfra en kilde til hårde fakta.

Den slags ’faglige’ argumenter er ikke en forsker ved et universitet værdig.

Men Hedings kronik afspejler glimrende den altovervejende holdning, at naturen alene er til for menneskets skyld. Klimaet er ved at ændre sig i ugunstig retning. Hvis det skal ændres, skal der forskellige virkemidler i brug. Skovlagring af CO2 er ét middel, og så må biodiversiteten holde for.

Men kunne man ikke forestille sig, at vi i det samlede CO2-regnskab har råd til en vis andel urørt skov, og samtidig har betydelige arealer med produktionsskov? Vi bruger trods alt allerede omkring 60 procent af landets areal til landbrug.

Peter Wiberg-Larsen er seniorrådgiver emeritus.

En urørt skov ville binde 1.000 tons CO2 pr. km² om året som en normal dyrket skov. For eksempel ender de fældede træer som planker, brædder, gulve og møbler, hvori kulstoffet er bundet mange år.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Jens Flø
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • erik pedersen
Morten Lind, Jens Flø, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Yderst relevant indlæg. Der er en stor sammenblanding af klima-krise og miljø-krise i den generelle debat. Personligt er jeg sikker på at naturen nok skal finde ud af at omstille sig en global temperaturstigning - også selvom vi mennesker måske ikke når det. Det er ikke noget jeg bekymrer mig om. Det gør mere ondt på mig at se artsdiversiteten blandt dyr, fugle og insekter styrtdykke, takket være pesticider, luftforurening, kemikalieudslip, afskovning osv osv. Så ja, jeg ser gerne mere urørt skov, men ikke af hensyn til klimaet, men af hensyn til naturen. Den var her før os og skal forhåbentlig være her efter os.

Selvfølgelig skal der både være produktionsskov, og skov helt uden produktion. Men det mest interessante er graden og mængden derimellem. Hvor meget skal være med meget skånsom skovdrift, og hvor meget med lidt mindre skånsom skovdrift. Man kunne måske dele dem op med et til fire hjerter, som husdyrene, og lade det være op til brede politiske forlig