Kære læser, gå nu ikke glip af dronningens nytårstale! Nytårsaften er måske det eneste tidspunkt på hele året, vi danskere bliver mindet om, at vi lever i et monarki. Denne aften stimler vi sammen foran tv’et for at lytte til dronningen i ti minutter, og det er vel egentlig en af de mest konkrete glæder, vi har af de 350-400 millioner kroner, vi poster i kongehuset hvert år.
Mere præcist er der tale om i alt 386 millioner kroner ifølge Ekstra Bladets beregninger, heraf 106 millioner apanage. Kongehuset bruger disse penge med stor opbakning fra danskerne. Således viser spørgeskemaundersøgelser, at opbakningen til kongehuset ligger stabilt på omkring 75 procent, mens danske republikanere kun udgør 15 procent. De sidste ti procent er i tvivl.
På den baggrund kan det ikke undre, at de royale efterkommere har valgt at leve det søde liv i udlandet med et svimlende privatforbrug.
For eksempel kan man nævne, at Joachim og Marie i september 2019 er flyttet til Paris, finansieret af Joachims medbragte apanage på 3,8 millioner kroner. Joachim, som er 50 år, skal studere på École Militaire. Om sine forpligtigelser siger han:
»Ved De hvad? Jeg er på mission for Danmark her i Frankrig, og det her er ikke noget, man lige kommer cyklende til. Og så skylder jeg også at sige, at jeg er blevet stærkt opfordret til det – også af dronningen.«
Frederik og Mary har derimod valgt at flytte familien til alpebyen Verbier i Schweiz i tre måneder i begyndelsen af 2020, så Mary kan stå på ski. I alt bliver udgiften til de fire børns privatskoleophold på over en halv million kroner. Udgiften til skihytte menes at blive mellem 200.000 (low budget) og 700.000 kroner (high budget).
Kongehuset som en virksomhed, der producerer – hvad?
Når man betænker Danmarks evigt slunkne statskasse, kan det forekomme bizart, at der er løbende klapjagt på sociale bedragere og skattesnydere, mens kongehuset er totalfredet. En mulig årsag er de sejlivede myter, der hersker om kongehusets uundværlighed og store bidrag til Danmark i form af branding for erhvervslivet, turismeindtægter, national sammenhængskraft, kultur, tradition mv. – myter, der helt uden empirisk evidens kraftigt bakkes op af de fleste aviser, politikere, eksperter og erhvervsfolk.
Kritikken af kongehuset er derimod nærmest fraværende, når man lige undtager Ekstra Bladet, Se og Hør og B.T.
Men hvorfor er kongehuset så uundværligt? Og hvad er det egentlig, denne skattebetalte ’virksomhed’ producerer?
At der er tale om en virksomhed, kan der ikke herske tvivl om. Således findes der en hel afdeling – Kongehuset Kommunikation – der er sat i verden for at lave pressehåndtering og markedsføre kongehuset med Royal Run, protektorater, bringe positive historier på de sociale medier etc.
Lene Balleby, der siden 2008 har været kongehusets kommunikationschef, beskriver dette arbejde således:
»[En] del af branding– og kommunikationsstrategien går ud på at give danskerne det, man internt kalder ’det særlige øjeblik’ (…) Det er små klip eller indblik i en tilværelse, som gør, at danskerne kan forholde sig til den kongelige familie.«
Hvilket ’afkast’ giver investeringen?
Dette kan være meget godt for andre virksomheder, der lever helt eller delvist af kongehuset som for eksempel Billedbladet eller de kongelige hofleverandører.
Men ud over ’det særlige øjeblik’ i de royales tilværelse: Hvad får de danske skatteydere ud af denne årlige investering på anslået 400 millioner kroner?
Disse penge ville vi for eksempel kunne investere i vores børn og unge i vuggestuer, børnehaver og folkeskoler. Man kunne for pengene faktisk ansætte 1.119 fuldtidspædagoger – eller alternativt 950 fuldtidsskolelærere (lønsatser fundet på DR 28/4 2018). Herudover ville et salg af Kongeskibet Danmark (og her ikke mindst besparelser ved ikke at skulle vedligeholde og bemande det) samt de ni slotte, Amalienborg (anslået værdi 547 millioner kroner), Gråsten Slot, Marselisborg Slot, Christiansborg Slot, Rosenborg Slot, Eremitageslottet, Fredensborg Slot, Frederiksborg Slot og Sorgenfri Slot, kunne indbringe staten en milliardindtægt.
Disse slotte, hvoraf mange kun bliver brugt som ’sommerhuse’ nogle få uger om året eller slet ikke bliver brugt (for eksempel Gråsten slot), kunne gøre mere nytte ved at fungere som for eksempel efterskoler, højskoler, børnehaver, folkeskoler eller private virksomheder.
Går vi bankerot, hvis kongehuset afskaffes?
Det er naturligvis svært at ’måle’ værdien af et kongehus. En måde kunne være at se på lande, der har afskaffet deres kongehuse, for at se, om de i de efterfølgende tre år er gået tilbage økonomisk i forhold til de foregående tre år målt i BNP.
Jeg kigger i det følgende på fem lande, som jeg har kunnet finde tal for. Jeg har hertil benyttet Clio Infra, en hollandsk database, der hostes af International Institute of Social History i Amsterdam. Bemærk dog, at årsagssammenhængen naturligvis langtfra er klar. BNP-udviklingen kan skyldes så meget andet, for eksempel verdensøkonomiske kriser, krige, generel materiel fremgang mv. I mangel af bedre vil tallene dog kunne give en indikation af, om tabet af et kongehus har medført et økonomisk chok for landet eller ej.
Blandt de fem er der et enkelt land, hvor vi efter afskaffelsen kan konstatere et fald i BNP, dvs. en mulig negativ effekt af afskaffelsen. Der er tale om Grækenland, hvor kongehuset blev afskaffet i 1974. I årene 1971-73 lå væksten i BNP på 15,6 procent, mens den 1976-78 faldt til syv procent.
I de øvrige fire lande stiger BNP imidlertid efter afskaffelsen. Det gælder Portugal i 1910, hvor der 1907-9 var et fald i BNP på 3,3 procent, mens den 1911-13 steg med 0,6 procent. Tilsvarende med Ægypten 1953, hvor der var et fald på 1,1 procent i perioden 1950-52, men en stigning 1954-56 på 1,8 procent. I Irak i 1958 var der 1955-57 et fald på 6,6 procent, men 1959-61 en stigning på 17,4 procent. Og endelig var der i Nepal, hvor kongehuset blev nedlagt i 2008, en stigning i BNP 2005-7 på 24,3 procent, mens stigningen i 2009-2011 lå på 43,9 procent.
Også Finland (1918) og Italien (1946) oplevede kraftige, efterfølgende stigninger i BNP, men verdenskrigene må formodes at indvirke stærkt på disse tal, hvorfor de udelades her.
Historien fortæller altså, at vi nok ikke går bankerot, hvis kongehuset afskaffes.
Fire mulige scenarier
Hvad gør vi ved kongehuset? I det følgende præsenterer jeg fire scenarier.
Scenarie et er status quo. Vi vedbliver at ’investere’ i kongehuset som hidtil.
Scenarie to er afskaffelse af kongehuset. Dette er urealistisk set i lyset af den store, folkelige opbakning.
Herudover er der imidlertid yderligere to realistiske scenarier. De bygger på en idé om, at royalister og hofleverandører selv burde betale for gildet. Faktisk er det lidt mærkeligt, at de 104 kongelige hofleverandører skal nyde gratis, royal branding.
Scenarie tre bliver således et status quo kongehus finansieret af hofleverandører og/eller via en (frivillig) royal skat.
Men man kan tillige forestille sig et scenarie fire: Et beskåret kongehus finansieret af hofleverandører og/eller via en royal skat. Med ’beskåret’ mener jeg, det kun er regenten samt tronfølgeren, der får tildelt penge.
Statskassen er ikke bundløs. Hvorfor, kære læser, skal nogen have carte blanche til statsmidler til at finansiere et luksusliv, fordi de enten er født til det eller har giftet sig til det? Snarere end et aristokrati er Danmark vel (stadig) et meritokrati, hvor folk opnår det, de fortjener?
Gunnar Lind Haase Svendsen er professor på Syddansk Universitet
Argumentet med at der kan spares penge ved ikke at skulle vedligeholde de kongelige slotte, efter monarkiets afskafelse, holder ikke helt. Hvis de skal bruges, som foreslået, som efterskoler, højskoler, børnehaver, folkeskoler, så skal de jo vedligeholdes alligevel. I de lande hvor man har afskaffet monarkiet, ser man disse slotte brugt som museumsbygninger. Og de skal selvfølgelig stadig vedligeholdes.
Til gengæld synes jeg at argumentet om at kongehuset trækker turister til landet, ikke helt holder vand. Man kan sagtens forestille sig at der vil komme lige så mange turiste eller endda flere, for at se Amalienborg og de andre slotte, med rundvisning efter monarkiets afskaffelse.
…"Hvad får de danske skatteydere ud af denne årlige investering på anslået 400 millioner kroner?...", spørger skribenten.
Tja, det må den enkelte afgøre selv men vi kan da som udgangspunkt for en diskussion konstatere, at vi trods alt kun belastes med en daglig udgift pr. næse på små 30 øre.
Hvad får for pengene? Et konkret og slagkraftigt symbol på at lighed IKKE for alvor er et vilkår, vi lever under, uanset at vi holder skåltaler (/CEPOS brokker sig over at al den lighed er alt for meget) -- nogle folk vælter sig i ressourcer på baggrund af helt åbenlyse tilfældigheder.
Hvorfor ønsker man at lave om på en ordning, der fungerer fuldkommen perfekt? Kongehuset er vores eneste værn imod præsident Kjærsgaard.
Hele spørgsmålet om hvad "vi får for pengene" er ligeså ligegyldigt som hvis man spurgte hvad man "fik for pengene" ved at give kvinder og almuefolk stemmefolk. Men det er da et læserbrev, der er meget symptomatisk på tidsånden: At vi som individer, at vores værdier og vores historie skal reduceres til en kold, nytteværdimæssig udregning med henblik på en bureukratisk forestilling om den "bedst" mulige profitmaksimering, det største vækstpotentiale.
Det her omhandler ikke penge. Men principper. Et kongehus er et umoralsk og udemokratisk levn fra en diktatorisk fortid, hvis formål det er at uddele elefantordene til sin egen lille borgerlige elitære kreds. Det hører ikke hjemme i et moderne Danmark. Men søde ser de da ud.
Kongehuset er de eneste, som kan hente en ægtefælde til Danmark i udlandet med en 100% garanti for et ja til familiesammenføring. Ingen opslidende procedure her.
Nogle ting er ret irrationelle og kan ikke købes for penge. Proveniens (hvad kongehuset i allerhøjeste grad er) er en af dem. Derfor bør vi tænke os rigtigt grundigt om før vi evt. afskaffer det. Vi bør i hvert fald afsøge alle muligheder for dets anvendelse, alt andet ville være torskedumt - eller danskerdumt jvf. udtrykket die dumme dänen. Ikke mindst i en tid hvor torsken er draget nordpå og det britiske (med deres på mange måder dysfunktionelle kongehus) glider fra os. Hvad er da mere nærliggende end et forsøg på at revitalisere hvad der alligevel ligger lige (syd) for, nemlig det tyske. Og når nu kongehuset, som alt andet lige har klaret sig til UG med kryds og slange i henved hundrede år, tilfældigvis har rødder i det tyske, så er det jo bare endnu en grund til at bevare det. Der er selvfølgelig mange andre gode grunde. Men det hele handler om proveniens og det kan hverken købes eller købes tilbage for penge.
De seneste mange årtier har stået i afviklingens tegn herhjemme og for så vidt også mange steder udlands. Herhjemme har vi kasseret det meste af vores produktionsapparat, vi har undermineret det offentlige med privatiseringer og new public management, ligesom vi langt hen ad vejen har smadret folkeskolen, eller i hver fald forsømt at vedligeholde den, som den fælles reference den engang tilnærmelsesvis var - både i byen og på landet. Nogle vil gå vidt som at sige vi har afviklet velfærdsstaten, hvilket måske er at stramme den, når man sammenligener med mere korrupte lande. Men vi der har levet længe må i hvert fald konstatere at verden opleves mere fragmenteret, ikke mindst takket være IT og dens mangfoldige platforme. Måske kan kongehuset være os behjælpelig med at trække lidt i den anden retning - en mere nostalgisk og konservativ retning, hvis der brug for det? I det omfang et apolitisk kongehuset også på en eller anden måde kan agere garant for demokratiet, er det svært at se fordelene ved at afskaffe det. Der er selvfølgelig spørgsmålet om pengene. Er kongehuset for dyrt - eller er det en knap der kan skues på? Måske kunne kongehuset også gå forrest i den diskussion, når nu politikerne ikke vil fordi de er udsat for lidt af den samme granskning - jvf. spørgsmålet: er politikerne for dyre i drift?
Der mangler da en post i regnestykket, faktisk en meget væsentlig post. hvad vil erstatningen koste?? for Ingen skal bilde mig ind, at en præsident er gratis. Med alt det "hof", der følger med sådan en person, hvor nogle vil være store selviscenesættere = mega pengeforbrugere, så ved jeg ikke lige,hvor mange pædagoger/lærere/social-ogsundhedsassistenter/sygeplejersker (fortsæt selv rækken) der kan ansættes, frygten kan være et negativt tal
Kald det konge eller præsident. Kald det højre eller venstre. Rødt eller sort. Resultatet er det samme. Nogle er mere lige end andre. Det ligger åbenbart naturgivet i magten. At tro andet, er ikke bare naivt. Det er også virkelighedsfjernt - som så mange andre teorier, der involverer mennesker.
Jeg er tilhænger af en afvikling af kongehuset,
mest fordi hele konceptet om at man kan være født til et embede og livslang immunitet og financiering ikke hører hjemme i et land, hvor alle bør have lige muligheder i livet (om ikke andet så i princippet)
Jeg foreslår nedtrapning af hvor mange familiemedlemmer som financieres af befolkningen. De skal jo også have tid til at vænne sig til det og vi er ikke umennesker. Slutning af udfasning 'regenten' senest 2040.
Præsident Kjærsgaard eller Paludan er en skræmmende tanke, men at fortsætte det royale skuespilhus er tilsvarende umuligt.
Jeg er demokrat og fortaler for republikken.
Om kongehuset giver over- eller underskud har i min optik ingen betydning.,
Hvis man mener at Danmark skal indgå i rækken af moderne republikker, så skal kongehuset afskaffes og folkekirken skilles fra staten.
Kongehuset er kun en del af den ulighed der ødelægger vores samfund og sammenhængskraft. Der er rigtig mange der henter meget mere end en gennemsnitlig indkomst. Jeg syntes vi skal bevare kongehuset, og skære ned på de høje indkomster, generelt.
Hvem kan vi ellers få til at gøre det, for 400 millioner?
Kongehuset er et must for os danskere, for flertallet i alt fald, og de gør det rigtig godt, vi kan være så stolte af vores dronning og vort tronfølgerpar. Vil man hellere have en Putin, Trump eller Erdogan. Bindegale præsidenter, der er en trussel mod verdensfreden, og som lyver og bedrager deres folk.
De sølle kroner det koster med vort kongehus er godt givet ud, synes så jeg.
Er det behovsgivet at afvikling af kongehus fordrer indsættelse af en præsident?! Kunne man ikke forestille sig at det simpelthen både i praksis og på papiret var landets statsminister der var landets overhoved?! Er republikken med præsident et must? Hvem ved, måske får vi en dag er statsminister som vi virkelig kan være stolte af... Ja, man må stadig gerne drømme lidt.......
Helle Walther.
Næ; Vil vil ikke have præsidenter med magt, sådan som du antyder.
Jeg , og sikkert mange andre republikanere, vil have en præsident alá den i Tyskland, Italien eller Østrig.
En kransekagefigur uden den store reelle magt.
Dette af rent princip.
Artiklen har gode ræsonnementer. Det er tid til et kritisk lys på en anakronistisk institution med en vulgær livsstil.
Det er mere nærliggende først at fokusere på de mange milliarder danske velhavere unddrager det danske samfund.
Jeg tænker at folketingets formand kunne få titlen som landets præsident. Denne skal dog vælges af tinget med kvalificeret flertal. Om det så skal være 2/3 eller en anden brøk, må debatteres. Præsidenten/folketingets formand skal herefter upartisk præsentere det danske folk ved givne lejligheder.
Præsidenten skal sidde i en fastlagt periode, men kan genvælges.
Det er mit beskedne forslag til en erstatning af det anakronistiske kongehus.
Hvad producere kongehuset og hvad er afkastet?
Som jeg ser det, så er det stabilitet, samling og kontinuitet!
Når jeg ser div. republikker med mange udannede, eller på anden vis og af mange grunde, inkompetente præsidenter rundt i verden, ingen nævnt, ingen glemt, så har jeg det rigtig godt med, at vores land er repræsenteret af nogle mennesker og et menneske, som er dannet, belæst og lært op med opgaven og det ansvar det er, at være overhoved her i landet.
Selvfølgelig skal kongehuset nedlægges (og hele adelsvæsenet). Institutionen er en anakronisme og en hån mod et moderne demokratisk samfund.
Man kan så slå to fluer med et smæk og indføre et borgerting, som foreslået af forfatterne til bogen "Tæm eliten".
Det ekstra kammer, besat af tilfældigt valgte, "uprofessionelle" borgere med fast udløbstid for deres periode vil måske genindføre tilliden til vores folkevalgte.
En præsident har vi ikke brug for! Vi har jo ikke flere delstater, som i Tyskland og USA
Peter Hansen.
Jeg tror ikke der er nogen her der ønsker en præsident med reel magt !.
Ingen Trump, ingen Macron, ingen Erdogan eller ingen Putin.
Hvis man nu prøver at argumentere udfra at ovenstående er udgangspunktet for danske republikanere, i stedet for at lufte stråmænd, så kunne debatten give lidt mere substans.
Der er jo heller ingen garanti for at konge i fremtidig altid vil frembringe kompetente tronarvinger.
Hvilket jo reelt var årsagen til ændringen af tronfølgeloven i 1953
Det er altsammen meget rigtigt! Men vil en præsident være billigere i drift? og hvem vil mon blive valgt til præsident, hvis dronning Margrethe eller kronprinsen vælger at stille op til posten?
Monarken står lige under Gud, og hvis vi ikke har en monark, hvem skal så stå lige under Gud?
kongehuset"" skulle der stå
(Kom nu med den redigerings-knap så vi kan ændre i teksten indtil 2 minutter efter indlægget er sendt)
Kongehuset er en snobbet institution, nu sendes kronprinsparets fire barn til en International skole i Schweiz, elitens skole. Hvad er det galt med at gå i almindelig folkeskole? Næ afskaf den der umoderne ikke demokratiske institution med et otal af mennesker på overførselsindkomst. Nike før President, tak.
Meget enig med Carsten Hansen i, at Folketingets formand sagtens kunne repræsentere Danmark udadtil. Og de gamle slotte kunne sagtens fungere som museer og ad den vej tiltrække turister.
Dronning Margrethe, som har gjort det fantastisk godt, bør være vores sidste kongelige. Ved hendes død bør monarkiet afskaffes. Af respekt for og tak til hende. Hendes børn burde have så meget opsparing, at de sagtens kan klare sig et stykke tid indtil de falder på plads i et nyt liv.
Jeg er sådant set ligeglad med kongehuset for nominel statsoverhoved. Jeg tror ikke at andre alternativer er billigere. Jeg er til gengæld ikke særligt glad for den position grundloven giver dronningen. Det er i min optik i modsætning til demokrati, magtens tredeling og parlamentarismen.
Lad os dog bare bevare dronningen og alt det Billedblads romantik som åbenbart er uundværlig for mange mennesker, men lad os lave grundloven om og skrive hende helt ud af den.
Jeg er sådant set ligeglad med kongehuset som nominel statsoverhoved. Jeg tror ikke at andre alternativer er billigere. Jeg er til gengæld ikke særligt glad for den position grundloven giver dronningen. Det er i min optik i modsætning til demokrati, magtens tredeling og parlamentarismen.
Lad os dog bare bevare dronningen og alt det Billedblads romantik som åbenbart er uundværlig for mange mennesker, men lad os lave grundloven om og skrive hende helt ud af den.
Et femte scenarium kunne være folkekirkemodellen, hvor man ved en udmelding kan spare nogle af udgifterne.
Andet steds i dagens avis, er der en leder om offentlig ansatte og korruption. Men hvad med kongehuset?
Kronprinsen har jo stemt imod regeringens anbefalinger i IOC, hvilket jo kan få en eller anden til at tænke på, hvorfor han mon gjorde det.
Så spørgsmålet er om der er kontrolmekanismer på plads i forhold til kongehusets pengeforbrug, der ville kunne afsløre om kronprinsens beslutning var influeret af modtagelse af penge fra f.eks. russerne?
Og om en sådan oplysning ville komme ud, til en bredere offentlighed?
"Statskassen er ikke bundløs"
De forskellige skandaler i Skat og div. IT projekter, giver nu indtrykket af at statskassen er bundløs!
Apanager på 100 mill er nul og niks sammenlignet med hvad vores folkevalgte ellers bevilger penge til.
At ombygge slottene til anden anvendelse koster endnu flere mil, delt har vi set når div. styrelser blev udflyttet.
Alle skandalerne er begyndt med dårlig folkevalgt ledelse og dårlig regeringsførelse.
Det blev nævnt ovenfor, at den tyske præsident, for eksempel, er magtløs og står øverst på en kransekage. Det holder ikke, som man kan læse sig til i den tyske grundlov, og sikkert helt ikke i de andre eksempler. Den tyske præsidenten spillede seneste den centrale rolle ved regeringsdannelsen, således som forfatningen siger, at han skal, og den italienske har lejlighedsvis en tilsvarende rolle.
Flertallet i kongeriget DK kommer ikke til at afskaffe monarkiet lige med det samme, og analogt med forbundspræsidenten i BRD spiller kongehuset en rolle ved magtoverdragelser og regeringsdannelser i DK. Det er et ret fjernt spørgsmål, om en dansk præsident ville gøre noget tilsvarende, men dog relativt sandsynligt.
Hvorfor skal jeg læse sådan en lang kronik, når svaret allerede står i afsnit 2 ?
".. opbakningen til kongehuset ligger stabilt på omkring 75 procent..."
Søren Nielsen.
Så du er måske af den opfattelse at flertallet altid har ret og mindretallet derfor bør lukke munden ?
Jørgen Mathiasen
Præsidenter i Tyskland, Italien og Østrig har nogle officielle pligter og beføjelser.
Men virkeligheden er at de ikke har den store reelle magt.(Som jeg skriver i mit indlæg 9.40) Præcis som Dronningen i Danmark.
Carsten Hansen.
Jeg undrer mig mig bare over at kronikøren åbenbart godt kender svaret på hans eget spørgsmål.
Jeg skriver intet om at mindretallet ikke må ytre sig.
Skid nu hul i det Kongehus, det er den statsfinansierede Kirke vi skal af med. Den koster afsindigt meget mere og laver ikke andet end at stikke godtroende stakler blåt i øjnene. Kongehuset prædiker i det mindste ikke løgn og de er meget billigere. Vi kunne godt udleje nogle af slottene, når Dronningen ikke er hjemme a la Air BnB. Der er sikkert mange, både turister og danskere, der er tumpede nok til at ville betale kassen for at sove i Dronningens seng eller komme på krydstogt med Dannebrog. Så kunne den Kongelig familie selv være med til at finansiere forbruget.
Søren Nielsen.
Så tror jeg at du har misforstået hans ærinde.
Han er godt klar over at det er op ad bakke, men at han selvfølgelig alligevel vil ytre sin mening.
Helt almindelig procedure i et demokratisk samfund
Til Søren Nielsen og andre: Min hovedpointe er, at udgifterne overvejende bør finansieres af dem, der får mest ud af kongehuset, nemlig Billed-Bladet læsende royalister (via en royal skat) samt hofleverandørerne. Jeg/vi er naturligvis demokrater, så derfor kan vi ikke afskaffe monarkiet.
Gunnar Svendsen.
Tak for at du selv deltager her i kommentarerne.
Overskriften på kronikken skulle måske have været; "Hvorfor skal republikanere betale til Kongehuset?"
I vores samfund er den enkelte skatteyder med til at betale for mange ting man ikke direkte har gavn af. Jeg har f.eks. ikke brugt biblioteket i over 20 år.
Jeg er ikke sikker på at en afskaffelse af det danske monarki vil berige det danske samfund. Tværtimod tror jeg at vi vil blive fattigere.
1. Flyt kongehuset ud af vores demokrati. Det er en skændsel at denne enevældslevning overhovedet er indblandet i demokratiet. Kongehuset er demokratiets modsætning.
2. Når kongehuset er flyttet ud af demokratiet, så privatiser kongehuset. Udliciter titlen. Det er sikkert mange der gerne vil betale for at kunne kalde sig konge / dronning af Danmark, selvom der ingen privilegier følger med.
3. Opret et folkelotteri hvor borgere i Danmark vinder retten til at bebo et slot 1 år med alt betalt.
Noget af det der efterlyses er besluttet og bliver gennemført, f.eks at det kun er monarken og efterfølgeren der skal have apanage i fremtiden. Saaledes vil kun 1 af Kronprinsens boern faa ret til apanage (Frederiks efterfølger, glemt hans navn), saa nar alle de nuværende modtagere af apanage afgår ved døden, er der som du efterlyser kun monarken og dennes efterfølger der modtager noget, resten skal tjene deres egne penge. Alexandra faar ikke apanage fra tror det er 2020, maaske vil Joakim efterfoelge eksemplet eller ikke.
New Zealand (5 mill, indbyggere) har hverken konge eller præsident. Så det evie argument at en præsident er lige så dyr er noget vrøvl. Vi behøver hverken konge eller en præsident. Kongehuset har en funktion, at sikre magten hos de privilegerede. Listen af privilegerede kan beskues ved de snarlige nytårskure.
Søren Nielsen
Efter min mening er det at sammenligne kongehus og biblioteker ligesom at sammenligne æbler med pærer. Biblioteker er et åbenlyst fælles gode, mens 3 måneders luksus skiferie med alt betalt åbenlyst er et privat gode. Du burde i øvrigt anskaffe dig appen e-reolen :-)
Kongehuset er et symbol på vores velvilje, tolerance og overskud.
Modsat nyliberalismen hvor alle skal gøres op i penge(undtagen nyliberalisters formuer skabt af ren spekulation, skattefiduser og svingdøre).
Ser jeg kongehuset som noget vi giver til hinanden.
En præsident er meget værre, Han er politisk og dermed ikke for hele folket. Og så har præsidenter det med at selv at bestemme/forhøje deres løn, udgifter mm.
"Kongehuset er et symbol på vores velvilje, tolerance og overskud."
Nej. Kongehuset er et symbol på enevælden og undertrykkelse af borgerne.
Nils Bøjden.
Kongehuset er ikke et symbol på enevælde og undertrykkelse. Tværtimod. Da vi fik Grundloven i 1849 var det ikke for at blive kongen kvit - han var en elsket person. Man afskaffede enevælden fordi man ville have indflydelse på lovgivningen og det fik vi med folkestyret.
I øvrigt er det, på trods af regentens medfødte og i grundloven garanterede privilegier, muligt at vælge kongedømmet fra. Det kræver blot en ændring af Grundloven, hvilket måske ikke er så nemt, når 70% af danskerne er for den nuværende orden. Men det er også udtryk for et fungerende demokrati når så mange danskere bakker om den bestående orden.
Desuden, som jeg nævnte tidligere, er udgiften næsten ikke til at mærke. Vi er mere end 4 millioner skattebetalere og deler vi udgiften på de omkring 400 millioner ud på os alle, ja så bliver det 30 øre om dagen.
Krister Meyersahm.
Men nu er det jo ikke altid at et flertals ønsker bliver efterlevet.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/ny-maaling-flertal-vil-adskille-sta...
Scroll ned og se "kagen" ; Ganske sigende. Et lille sidespring men en påmindelse om at ting kan skifte og at det derfor er værd at plædere for.
Så ja; Uanset hvor flertallet er idag, så slå et slag for kongehusets afskaffelse ; Så sker det måske ikke så længe ud i fremtiden.
Sider