Kommentar

Hvorfor kan vi ikke få svar på, om Scandlines var skyld i vores mor og svigermors død?

Det er sandsynligt, at arbejdet på asbestfyldte færger var skyld i Birgits død. Men hendes efterladte kan ikke få vished, fordi man ikke kan rejse en arbejdsskadesag, når døtrene er over 18 år. Loven trænger til en retfærdighedsjustering, skriver Birgits datter og svigersøn i dette debatindlæg
Det er sandsynligt, at arbejdet på asbestfyldte færger var skyld i Birgits død. Men hendes efterladte kan ikke få vished, fordi man ikke kan rejse en arbejdsskadesag, når døtrene er over 18 år. Loven trænger til en retfærdighedsjustering, skriver Birgits datter og svigersøn i dette debatindlæg

Hans Henrik Tholstrup

Debat
17. december 2019

Vores mor og svigermor Birgit døde for fire år siden af uhelbredelig lungehindekræft. Sygdommen kan ligge latent i kroppen i flere årtier efter inhalering af asbeststøv. Pludselig går den i udbrud. Og så går det stærkt.

Det er et faktum, som Kræftens Bekæmpelse og sundhed.dk vedkender sig, og som overlægen fra Svendborg Sygehus meddelte os få dage inden, Birgit hev efter det, der skulle vise sig at blive hendes sidste vejrtrækning.

Hun indåndede med stor sandsynlighed asbest på sit arbejde. Men hun var fraskilt og havde to døtre, der begge var over 18 år. Derfor var der juridisk set ingen efterladte, da hun døde.

Det er nemlig kun børn under 18 år, som kan søge erstatning hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, når de mister en forælder. Og det er kun børn under 18, som derigennem får svar på, hvem der er skyld i tabet af deres forælder.

Det er et problem, fordi virksomheder kan gå fri, selv om de har været årsag til, at et menneske har mistet livet, og fordi børn i alle aldre – også dem over 18 år – har krav på afklaring, når de mister en mor eller far.

Ingen anerkendte efterladte

Birgit arbejdede som ung i Det Sydfynske Øhav i cafeterierne på Scandlines-færgerne Thor, Frigg og reservefærgen Spodsbjerg. Sidstnævnte trak især overskrifter i slutningen af 2006 og i begyndelsen af 2007.

Spodsbjergfærgen var nemlig fyldt med asbest, hvilket tillidsmanden i Scandlines også fortalte TV 2 Fyn dengang. Og Spodsbjergfærgen var ikke en enlig asbestramt svale over det danske farvand.

Det er dokumenteret, at der som minimum også var asbest på rederiets færger Urd, Ask, Aurora, Kong Frederik IX, Knudshoved, Asa-Thor, Heimdal og Gedser-Rostock. Flere af disse færger blev i øvrigt sejlet til Khambhat Golfen i Indien, hvor dårligt betalte arbejdere ifølge en DR-artikel fra 2005 kunne ophugge og indånde de giftige dampe for en dagsløn på 30 kroner.

Rederiets skandalekavalkade fyldte meget i mediebilledet dengang. Der blev skrevet små og store artikler om Scandlines-ansatte, som havde fået lungehindekræft af at sejle på færgerne.

En del kunne tyde på, at Birgit led samme skæbne: en erhvervssygdom med døden til følge. Det kan dog hverken be- eller afkræftes, for hun kunne ikke selv rejse sagen hos AES.

Der var nemlig ikke mere end ti dage imellem det øjeblik, hvor Birgit indså, at hun var dødeligt syg og måtte indlægges, til det tidspunkt, hvor hun ikke længere var i live. Først efter hendes død og en obduktion kunne lægerne bekræfte, at der var tale om lungehindekræft som følge af asbestindånding. Og på dette tidspunkt var det for sent. Både for Birgit – og hendes efterladte.

Der var ifølge Arbejdsskadeloven ingen pårørende i sagen, og dødsfaldets årsag blev aldrig undersøgt nærmere. Sagen blev forkastet, og det var ligegyldigt, hvorvidt Scandlines havde gjort noget rigtigt eller forkert. Som AES selv udtrykte det i en mail til Rikke:

»I din mors tilfælde var der på tidspunktet for hendes død ingen erstatningsberettigede efterladte, hvorfor sagen udgik af behandling.«

Tid til justering af loven

Der findes ingen data på, hvor mange sager der ’udgår af behandling’ på grund af mangel på juridiske efterladte. Men sagen her om vores mor og svigermor kan ikke være den eneste.

Der er cirka 130 mennesker, som hvert år får konstateret lungehindekræft ifølge Kræftens Bekæmpelse. Sygdommen kan ligge skjult i lungevævet i mere end 18 år. Dermed kan flere efterladte børn være for gamle, når først sygdommen går i udbrud.

»Afdødes børn har efter lovens §21 ret til en årlig løbende ydelse på ti procent af afdødes årsløn. Erstatningen løber til barnets fyldte 18. år«, som det hedder i Arbejdsskadeloven.

Arbejdsskadeloven stammer helt tilbage fra 1898. Her dækkede den alvorlige fysiske, akutte skader – og dækkede ofte fabriksarbejdere. I 1933 blev den udvidet til at omfatte erhvervssygdomme. Med undtagelse af gennembruddet i 1970’erne, hvor dårligt arbejdsmiljø også kunne tilskrives som en skade, har Arbejdsskadeloven nærmest stået uændret siden – i hvert fald hvad angår erhvervssygdomme, og hvem der er dækket som pårørende. Derfor trænger loven til en retfærdighedsjustering på netop dét område.

For de efterladte handler det ikke kun om at få erstatning – eller ej. Det handler om retten til at få at vide, hvad der rent faktisk skete med deres mor eller far, som de ikke længere har. Det handler om, at der er en afgrundsdyb kløft i retssikkerheden, hvor efterladte børn over 18 år ikke kan rejse en sag gennem AES, og at virksomheder derfor kan slippe afsted med deres ugerninger.

Det handler om et simpelt spørgsmål: Hvem er skyld i Birgit Ambo Vous’ død?

Michael L. Bech Særkjær & Rikke Vous Hvidsteen er henholdsvis datter og svigersøn til Birgit Ambo Vous.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu fandtes/findes asbest mange steder i vore omgivelser, så at fastslå hvor jeres mor, her flere år efter sin død, kan have været udsat for en potentielt dødelig eksponering asbest i 80erne, er næppe muligt. Hvem ved "hvad der rent faktisk skete med jeres mor"? Ingen ved det.