Læserbrev

Information tegner et forkert billede af myndighedernes indflydelse på forskning

Af Informations artikel kan man få det indtryk, at et ministerium kan ringe til udvalgte forskere og bestille et notat med forudbestemte konklusioner. Det er naturligvis ikke tilfældet, skriver direktør for DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug, Niels Halberg, i dette debatindlæg
Af Informations artikel kan man få det indtryk, at et ministerium kan ringe til udvalgte forskere og bestille et notat med forudbestemte konklusioner. Det er naturligvis ikke tilfældet, skriver direktør for DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug, Niels Halberg, i dette debatindlæg

Simon Colmer

27. december 2019

Dagbladet Information bringer lørdag den 21. december en større artikel om den såkaldte bistrid, hvor forskere er uenige om betydningen af honningbier for vilde bier i naturområder.

Vi kan ikke genkende Informations udlægning af sagen, og vi har ikke noget ønske om at bidrage til mudderkastningen. Af artiklen kan man dog få det indtryk, at et ministerium, i dette tilfælde Landbrugsstyrelsen, kan ringe til udvalgte forskere og bestille et notat med forudbestemte konklusioner. Det er naturligvis ikke tilfældet.

I den forskningsbaserede myndighedsbetjening arbejder vi efter et sæt af retningslinjer, som skal sikre transparens og kvalitet i vores rådgivning af myndighederne.

Retningslinjerne ved Aarhus Universitet tilsiger blandt andet, at Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA, og Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE, i forbindelse med udarbejdelse af besvarelser skal inddrage relevant forskningsekspertise på tværs af universitetet.

Det er også sket i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet fra Landbrugsstyrelsen om konkurrence mellem honningbier og vilde bier. Det er således en forsker i vilde bier fra DCE og en forsker i honningbier fra DCA, som har forestået svaret. Derudover var forskere i biodiversitet med en botanisk baggrund inviteret til at bidrage.

Som det fremgår af artikler i Information, Weekendavisen og Politiken, så lykkedes det ikke i dette tilfælde at få alle forskere til at stå bag en samlet besvarelse. Imidlertid refererer svaret til et notat, som botanikerne tidligere havde udgivet.

I Informations artikler kan man få det indtryk, at bestemte holdninger blev undertrykt. Vi kan imidlertid ikke anerkende dette billede, da holdningerne var afspejlet i notatet. Det er vores forståelse, at den relevante styrelse også læste notatet som udtryk for, at der var forskellige holdninger til sagen.

Det er ikke usædvanligt, at der er faglige uenigheder, men det er yderst sjældent, at universitetet ikke kan levere en fælles besvarelse. Vi arbejder nu på at få iværksat forskning, som øger vidensgrundlaget på området.

Niels Halberg er direktør for DCA – National Center for Fødevarer og Jordbrug.

Bestillingen af notatet kom som reaktion på en offentlig debat om biavls konsekvenser for vilde bier. Den var opstået efter daværende fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) den 1. marts 2017 lempede reglerne for økologisk honningproduktion. Lempelsen førte til, at arealet, hvor der kan produceres økologisk honning, blev tyvedoblet. De nye arealer var i høj grad beskyttede naturområder.
Læs også
’Universitets ledelse skal beskytte forskerne og sørge for, at den faglige debat kan udfolde sig frit – også i myndighedsbetjeningen. Det har de forsømt i denne sag. Det er ikke utænkeligt, at det skyldes, at man gerne vil holde sig gode venner med de myndigheder, som betaler for arbejdet,’ siger professor emeritus ved Københavns Universitet Heine Andersen.
Læs også
Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lige for at bringe tingene på plads, så er DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug altså ikke ligefrem en offentlig organisation.

Det er faktisk en privat organisation på Aarhus Universitet, der udgør samarbejdet mellem forskningsmiljøerne på jordbrugs- og fødevareområdet. - Altså det "forskningssamarbejde" på universitetet, der har vist sig at være så betændt relaterende til den mest useriøse og manipulerende del af dansk landbrug.

I mine øjne er navnet helt analog med "Effektivt landbrug" og "Bæredygtigt landbrug". Og lndbrugsforskningen på Århus Universitet har jo ikke ligefrem trukket meget positive omtaler i medierne i den sidte tid. Faktisk fremstår den som direkte useriøs og styret af et manipulerende landbrugsorganisation, der ønsker at betale for helt andre konklusioner end de faktuelle. Og Århus Universitet søger tilsyneladende at efterkome denne efterspørgsel på bedste markedsmaner omkring pricipperne for "udbud og efterspørgsel".

P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Mikkel Zess, David Joelsen, Dan Ysnæs og Morten Voss anbefalede denne kommentar

I den ene hånd holder vi bannere op der efterlyser "public-private partnerships" med "translational research" som det store buzzword. I den anden hånd har vi et banner, der fortæller os, at de kulturelle spilleregler dikterer at enhver form for kommunikation og planlægning med private aktører eller vice versa med offentlige institutioner er korrupt indtil det modsatte er bevist.

Hvem kan gætte på hvordan de implicerede partnere vil løse denne gordiske knude?
(Et muligt udfald er at transparens omkring partnerskaber forsvinder. Kan ikke vide det, men er ret sikker på det ikke er det vi ønsker (det er et rent gæt - måske synes folk at det er fedt).

"Vi kan ikke genkende Informations udlægning af sagen, og vi har ikke noget ønske om at bidrage til mudderkastningen."

Jammen så undgår I jo utrolig belejligt at forholde jer til den meget veldokumenterede og velresearchede artikel. Det virker som en ren tilståelsessag.

Det er sikkert meget menneskeligt, men alligevel også pinagtigt, når de involverede så bliver taget med bukserne nede, så forsøger de med ét af de ældste trick i verden at så tvivl om de kritiske forskeres kompetence ved at omskrive deres virkefelt, som om vi er komplet tåber :-)

Involverede med buskerne nede: »De tre botanikere (Strandberg, Strandberg og Ejrnæs) blev også inviteret til at medvirke til et fælles notat sammen med biforskerne. Det lykkedes ikke at opnå botanikernes medvirken i det færdige notat.«

Botanikere (og hvilken forstand har bønder/botanikere på agurkesalat/bier), klart nok: "De tre ’botanikere’ er henholdsvis sektionsleder for plante- og insektøkologi, forsker i bier og andre bestøveres føderessourcer og forsker i biodiversitet."

Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Troels Ken Pedersen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Skal vi ikke have et nytårsfortsæt: Vi holder op med at tro, at økonom-uddannede ved mere om biavl, indlandsisens smelten, CO2 i luften eller rødvin end min genbo, der er tømreruddannet.

I øvrigt har Niels Halberg kongerigets mest imponerende CV. Jeg kender sgutte andre seks-årige, som allerede tog deres ph.d.

https://www.altinget.dk/person/niels-halberg