Kronik

Der skal investeres massivt i forskning, hvis vi skal indfri klimalovens ambitiøse mål

Ambitionsniveauet i Danmarks nye klimalov er historisk højt, men skal vi indfri målene, er det forskningen, der skal vise vejen til nye løsninger. Derfor er det bydende nødvendigt med massive investeringer i dansk forskning, skriver ledere af fire interesseorganisationer og direktør i tænketank i dette debatindlæg
Danmark har fået en historisk klimalov, der binder os til at reducere udledningen, men vi kender stadig ikke alle løsningerne på klima- og miljøudfordringerne. Derfor er der behov for flere teknologiske løsninger,

Danmark har fået en historisk klimalov, der binder os til at reducere udledningen, men vi kender stadig ikke alle løsningerne på klima- og miljøudfordringerne. Derfor er der behov for flere teknologiske løsninger,

Thomas Sjørup

12. december 2019

Danmark har fået en historisk klimalov, der binder os til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. De grønne klimavinde blæser i store dele af verden, og de fleste regeringer i andre lande har forstået alvoren af de klimaforandringer, der gennemsyrer livet på kloden. Men til trods for at alvoren har sat sig i både mange borgere og politikeres bevidsthed, skal vi fortsat se mere handling i regeringens kommende klimahandlingsplan.

I Danmark er vi kendt for at levere forskning af høj kvalitet, men det betyder ikke, at vi kender alle løsningerne på klima- og miljøudfordringerne. Derfor er der behov for flere teknologiske løsninger, end dem vi har liggende på hylden, hvis vi skal nå klimalovens ambitiøse mål.

Vi når kun de grønne mål, hvis vi opprioriterer forskningen, herunder offentlige midler i hele værdikæden fra grundforskning til de demonstrationsprogrammer, der fører forskningen fra forsøgslokalerne og ud i virkeligheden.

I forliget om forskningsreserven for 2020 har partierne afsat en milliard kroner mere til grøn forskning, end der er i dag. Efter flere års nedprioritering af den grønne forskning er det en god begyndelse.

Dog er det bydende nødvendigt, at der investeres markant flere penge i forskning. Danmark bør have en ambition om at investere 1,5 procent af BNP i offentlig forskning, og desværre fastholder dette års finanslov os på cirka en procent af BNP.

Mens vi går og venter på klimahandlingsplanen i kølvandet på klimaloven, vil vi komme med flere bud på, hvor regeringen bør sætte ind. For det er vanskeligt at nå i mål med visionerne både på den korte og denlange bane, hvis der i handlingsplanen ikke er store ambitioner i forhold til at øge de statslige midler til forskning på det grønne område.

Forskning spiller nøglerolle

Med målsætningen om en 70-procentsreduktion af CO2 i 2030 skal Danmark ifølge Ingeniørforeningens (IDA) beregninger gå fra at udlede 70,8 mio. ton CO2 i 1990 til 21,2 mio. ton i 2030 – uden ekstrabidraget fra fly. I dag er vi cirka halvvejs, så vi skal på ti år nå, hvad der før har taget 30 år.

Det kræver, at Danmark tredobler sine årlige reduktioner. Og vi når ikke i mål med en så kraftig reduktion inden 2030 uden store som små resultater fra innovation, forskning og udvikling.

Et konkret eksempel på koblingen mellem klimavision og forskning er den danske betonbranches målsætning om at halvere CO2-belastningen fra beton frem mod 2030. Ny forskning har ført til, at man via nye beregningsværktøjer kan minimere brugen af beton og opnå samme styrkeforhold. Det er en viden, der kan få stor betydning for anvendelse af beton over hele kloden.

I den tunge ende af transportsektoren er klimaudfordringen også aktuel. Her findes der ingen nemme løsninger. Men helt konkret har skibe på baggrund af ændret skibsdesign, nye typer bundmaling og ruteoptimering reduceret deres energiforbrug markant i løbet af de seneste 20 år. Det er alt sammen gode eksempler på, at dansk forskning har spillet en nøglerolle. Forskningen er også afgørende, når vi skal finde frem til de nye, klimaneutrale brændstoffer, der kan drive den globale skibsfart fremover.

Også i landbruget kan forskning være med til at udvikle nye klimavenlige løsninger. Et eksempel er forskning i og udvikling af metoder, der omdanner græs til proteinfoder. Græsprotein forfølger den cirkulære tankegang og skaber ikke kun ét, men flere produkter. For det første vil det kunne reducere importen af sojaprotein, og for det andet er sidegevinsten ved større græsarealer i landbruget, at der bindes mere kulstof – og dermed CO2 – i jorden. Derved mindsker man udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Men det kræver forskning at gøre det til en kommerciel succes.

Målet med nye forskningsmidler er på den korte bane at løfte udviklings- og demonstrationsprogrammerne inden for energi, fødevarer og miljø, de såkaldte EUDP, GUDP og MUDP. På den længere bane skal der forskes i test og demonstration inden for energilagring, termisk lagring, grønne brændsler, mekanisk lagring samt forskning og udvikling af electrofuels.

For visionen i klimaloven kan ikke indfries ved at ’tømme’ de eksisterende offentlige forskningspuljer og målrette dem klimaområdet. Det er slet ikke ambitiøst nok.

Større forskningsambitioner

Statens bevilling til forskning og udvikling – som andel af det offentlige forskningsbudget – har over en tiårig periode været nedadgående. Det tyder på, at den udvikling vender i 2020. Men det har kostet blandt andet danske job og produktivitet.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) har således påvist en tæt sammenhæng mellem virksomheders produktivitet og andelen af medarbejdere med STEM-uddannelser, altså naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Derudover påviser de også en tæt sammenhæng mellem virksomheders produktivitet og omfanget af deres forskning og samarbejde med universiteter.

Danmark bør derfor opruste den statslige bevilling med flere nye penge til klimaforskning og placere dem i det eksisterende forskningssystem i hele værdikæden fra basismidler, Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og demonstrationsprogrammerne. Derigennem kan man få den nye grønne forskningsindsats meget hurtigere i gang. Til gavn for klimaet.

Flere af vores nabolande har højere ambitioner på forskningsområdet end Danmark.

I øjeblikket er vi fra politisk hold tilfredse med, at når man tæller al forskning sammen – både den der bedrives både i det offentlige og i det private – så bliver der samlet set brugt omkring tre procent af BNP til forskning. Men målsætningerne i Sverige og Finland er fire procent.

Vi ser derfor gerne, at Danmark øger forskningsambitionerne for både det offentlige og private. For forskning skaber også arbejdspladser på alle niveauer.

»Der er ingen job på en død planet,« har det europæiske forbund for fagforeninger, ETUC, sagt. Og vi er et stykke hen ad vejen enige. For selv om klimaforandringer og miljøødelæggelser udgør en trussel, rummer de også et kæmpe potentiale for vækst og beskæftigelse i fremtiden, når der skal findes bæredygtige løsninger for kloden.

Mangel på arbejdskraft

Heldigvis har Danmark svaret på rigtig mange af problemerne, fordi vi i årevis har oparbejdet særlige kompetencer og viden. Men i fremtiden mangler vi både forskere og medarbejdere med de nødvendige kompetencer i forskningsmiljøerne og i virksomhederne – for eksempel på STEM-området.

Her er der brug for alt fra forskere, tekniske medarbejdere og ufaglærte. De er uundværlige for hinanden.

Indsatsen med hensyn til Teknologipagten, der har til formål at styrke danskernes STEM-kompetencer, skal derfor fortsat prioriteres. For Danmark mangler omkring 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2030 og 72.000 faglærte i 2025. Her er det også essentielt, at vi vedligeholder vigtig viden og også har livslang læring for øje, så vi sørger for at opkvalificere og videreuddanne medarbejdere over hele linjen.

Alt det er nødvendigt, hvis vi skal redde klimaet, skabe nye arbejdspladser og fortsætte indtægter, der kan finansiere løsningerne til klimaindsatsen og andre velfærdsområder.

Vi kan derfor ikke understrege nok, at det er forskningen, der skal vise vej til nye, grønne løsninger, der gavner klima, miljø og vores fælles fremtid.

Anne Arhnung, Anne H. Steffensen, Michael H. Nielsen, Thomas Damkjær Petersen og Lia Leffland er henholdsvis adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, adm. direktør i Danske Rederier, direktør i Dansk Byggeri, formand for Ingeniørforeningen, IDA og akademidirektør i Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Juul
Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Mere forskning og teknologi er bestemt velkomment.
Men det er kun redskaber og redskaber til at ændre menneskers katastofale voldtægt af den natur, vi skal leve af og i.
Vi skal tænke og handle anderledes.
Når målet fortsat er vækst og beskæftigelse, så når vi ikke ud af stedet. En planet fuld af forunderligt og mangfoldigt liv går tabt i (kræft)vækstens navn.

Flemming Berger, Søs Jensen, Thomas Tanghus, Hilbert Larsen, Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er ikke brug for mere snak og fugle på taget.
Ubrugelige politikere er gået af mode.

Tiden er løbet fra løgnhalsen.

Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er ikke forskning i ny teknologi, der bliver afgørende for kommende generationers strabadser med de riges overforbrug og manglende evne til mådehold.
Det løb er kørt for mange år siden.
Det bliver modet til at handle på udfordringerne, der afgører katestrofens omfang, de samlede konsekvenser af det svindende eksistensgrundlag og alle krigene om de svindende resursers omfang.

Søs Jensen, Thomas Tanghus, Hilbert Larsen, Mogens Holme og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Man kunne også satse mere på forskningsområder, der ikke belaster klimaet så meget, først og fremmest humaniora.

Carsten Svendsen

Nu er det så "Tusindårs(vækst)riget", der skal reddes af et "Klima-Wunderwaffe"...
"Intet nyt fra vækstfronten".

Erik Winberg, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Forskningen skal nok fortrinsvis dreje sig om alternative levemåder i et uegnet klima. Tilstrækkelig fødevareproduktion udenfor vejrets/insekternes indflydelse, vandrensning og hvordan man opretholder beboede, lavtliggende områder trods massive vandmasser. Og så i øvrigt eksportere den indsamlede viden, for at undgå de mest katastrofale flygtningemasser. Ren overlevelse fra nu af, praktisk, kulturelt og åndeligt.

Hvis forskningen kun kommer til at handle om, hvordan vi "vender skuden" er det desværre nok 20-30 år for sent. Konsekvenserne heraf kan vi måske stadig nå at være på forkant med. Gad vide hvor den så siver ind? Mit bud er et sted om ca. 20 år...

Flemming Berger, Erik Winberg, Hilbert Larsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fint med ønsket om 1,5% af BNP til offentlig forskning - men lad nu ikke fokus og ventetiden på forskningsresultaterne blive en undskyldning for ikke straks at benytte de eksisterende/kendte løsninger. Forskning alene løser ikke vores problemer i tide.

Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Og Johnson har lovet 40 nye hospitaler hvis han får flertal. Næh, Jacob Hougaard var den mest visionære MF'er vi har haft til dato. Medvind på cykelstierne. Allerede dengang en politiker der tænkte på klimaet, og hvordan vi kunne spare på CO2 udledningen. Ser ud til at varm luft i metermål forsætter så langt rødvinstågerne rækker. Reduktion på 70%, over 10 år. Er der nogle der har tabt sutten? Bon appetit.

Martin Sørensen

Forskning og handling skal gå hånd i hånd, vi har nemlig et vrangbillede af hvad der udvikler os,

hvad udviklede den smartphone eller computer du læser denne artikel med forskning eller marked. jeg vil med nogen ret sige at det er begge dele. for uden marked. så ville forskningen ikke udvikle sig i den rigtige retning, derfor skal handling på et åbent marked, gå hånd i hånd med både grundforskning, og forskning, der udvikler nye produkter.

kun en ændring af vores afgift system kan give os den rette, vej ja skabe et nyt paradime som der vil skabe det marked, der kan gøre os fri for forsile brændstoffer, det er faktisk ret enkelt. beskat den energi der udgør problemet, nemlig den forsile energi, og fritag løsningerne fra beskatning. så alt vedvarende energi kan sælges frit på marked. og finde en naturlig, prisdannelse. ud fra markedsøkonomiens tanker, om udbud og efterspørgsel. for precist vedvarnede energi, har nemlig indbygget variabele forsyningsmønstre. solen skinner ikke altid lige så meget og vinden ja den blæser sådan lidt som den vil blæse og biomasse har altid sin naturlige begrænsning, derfor bør vi omligge vores afgift system væk fra at beskatte alt energi nærmest ens, som om at energi faktisk er et problem vi skal beskatte os væk fra denne maxistiske 1970er tankegang, ødelægger os energi er ikke problemet de forsile resurser er problemet. da de udgør opsparet biomasse, ja kulbrinter der bliver til co2 i atomosfæren.

stopper vi ikke denne Maxisme, så løser vi ALDRIG klimakrisen. det er faktisk indlysende logik, at vi ikke skal beskatte det vi gerne vil ha mere af og ikke beskatte de løsninger der bringer os frem. mod den samlede løsning nemlig et bæredygtigt samfund fri for forsil energi. i balance med sig selv

Der dagsorden er jo bare, at pengene skal tilfalde netop deres brancher. Theresa Scavenius' hårde huk til industrierne i Politiken og på TV2 News bør være en øjenåbner for mange omkring, hvad der egentlig er på spil her.
http://www.almindelig.com/magt/
6. IMØDEKOMMENDE MODSTAND
Hvad: Folk lytter til din kritik og siger, de er enige, men viser ingen parathed til at ændre sig selv eller arbejde for en reel ændring af situationen. De siger, at de forstår problemet, men nægter at have en del af ansvaret. De siger, at de har brug for hjælp til at forstå problemet eller til at vide, hvordan de skal hjælpe med at løse det.

Eksempler: Folk siger: ”Det er rigtigt, der er meget racisme, men jeg kan ikke se, at min egen position er privilegeret, og derfor kan jeg ikke udfordre det” eller ”jeg ville gerne gøre det bedre og gøre mere for sagen, men jeg kan ikke ændre, hvem jeg er” eller ”kan vi ikke invitere nogle transpersoner/muslimer/osv. til at komme og fortælle os, hvad vi skal gøre?”

Hvad man kan gøre: Kræv, at folk tager ansvar for at skabe forandringer, selvom de ikke føler, at de er direkte påvirkede. Sæt konkrete mål. Del ansvaret. Kom i gang med at gøre en reel forskel og lave om på ting.