Klumme

De juleaftener, der ender som en kæmpe fiasko, kan være nogle af de bedste

Det er svært at leve op til glansbilledet af julen i familiens skød. Jul er ofte stress, skænderier og mad, der er brændt på. Men de kiksede og svære fiaskojuleaftener er også dem, hvor vi taler sammen om de svære og store ting i livet, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Julen er glæde, varme, lys, tryghed, harmoni og og hygge med familien. Glansbilledet glimrer videre, selv om alt måske ikke er helt, som det plejer i de små hjem, skriver Lise Richter.

Julen er glæde, varme, lys, tryghed, harmoni og og hygge med familien. Glansbilledet glimrer videre, selv om alt måske ikke er helt, som det plejer i de små hjem, skriver Lise Richter.

Jonas Olufson

21. december 2019

Vi er blevet hjernevasket med det: Julen er glæde, varme, lys, tryghed, harmoni og hygge med familien. Men julen er også stress, konflikter og ensomhed. For vores forestilling om den perfekte jul i familiens skød har det svært, når den støder sammen med en virkelighed, hvor mange skal navigere i skilsmisser, bonusforældre, delebørn og halvsøskende, mens stadig flere børn, unge og voksne er psykisk pressede.

Glansbilledet af julen glimrer videre, selv om alt måske ikke er helt, som det plejer i de små hjem. Når det handler om jul på film, tv og sociale medier, så er glansbilledjulen også bevaret, selv om de fleste af os godt ved og har mærket på egen krop, at julen også kan være en smerternes fest.

Da jeg voksede op som skilsmissebarn i Vestjylland i 1980’erne, var det en blandet fornøjelse at holde jul. Min mor fik tit julesygen, som jeg døbte den. Julesygen viste sig altid, når vi fik juleferie, ved at vores mor var i alt andet end godt humør. Irritabel og presset over alle de ting, der skulle nås som alenemor til tre børn med gaver, grantræ og mad oven i fuldtidsjobbet som lærer. Juleaften endte ikke sjældent med duften af brændt and, min mors gråd og et raskt skænderi eller to.

Der har da også været gode juleaftener i min opvækst, men da jeg kom i 20’erne, var det en lettelse i en årrække at vælge den traditionelle familiejul fra. Da jeg selv fik børn, var det slut med de alternative juleaftener. Nu skulle der jules i familiens skød igen, men jeg lovede mig selv at gøre alt for ikke at blive ramt af julesygen.

Derfor har der været visse forholdsregler – især efter at jeg blev skilt: Alle gæster har skullet tage en ret med til julemenuen, når jeg har holdt jul. Vi har indført særlige stressreducerende gaveordninger, hvor alle voksne fik den samme flaske cognac eller et glas hjemmebagte småkager. Ligesom der har været rationering på, hvor mange familiemedlemmer fra det ganske Jylland vi har haft tid til at komme på julevisit hos. Samt den vigtigste juleregel af dem alle: Sæt nu ikke forventningerne for højt.

Alle de dyr

Alligevel har julesygen også ramt mig – da jeg mindst ventede det. Sidste år gik jeg tilbage til de alternative juletraditioner og holdt jul med min søster, min voksne datter, hjemløse, alkoholikere og alskens godtfolk på Christiania. Men pludselig var det mig, der stod og tudede ned i rejerne til julefrokosten juledag, da resten af familien kom på besøg, og jeg fik startet et skænderi.

Julesygen blev udløst af, at min 19-årige veganerdatter var skredet fra familiejulefrokosten med ordene: »Det er bare megaklamt med alle de dyr, I spiser.«

Trods alle mine smarte forholdsregler endte julen også med at få has på mig.

Jeg er ikke den eneste. Markant flere overvejer skilsmisse efter jul end resten af året, antallet af børn, der ringer til Børnetelefonen, er højt i juledagene, og rådgivningslinjerne oplever, at mange psykisk sårbare har det svært med julen.

Når konflikterne florerer til jul, er en del af forklaringen, at højtiden er forbundet med alt for meget alkohol. Men når følelserne sidder ekstra meget uden på julekjolen, skyldes det også, at forventningen om, at nu skal vi bare rigtig være sammen og hygge os, ikke altid harmonerer med, hvordan de enkelte familiemedlemmer har det – med sig selv og med hinanden indbyrdes.

For ideen om den perfekte jul med hygge og god stemning i familiens skød kræver jo nærmest, at der er ting, vi ikke snakker om. Det forstyrrer og ødelægger den gode julestemning, hvis nogen bryder grædende sammen af sorg, får angst, flipper ud og bliver vrede, fordi de føler sig tilsidesat eller uden for. Oftest handler følelserne slet ikke om julen, men om hvordan vi har det resten af året. Men fordi vi til jul ofte føler os tvangsindlagt til at være glade, bliver det ekstra svært.

I min sikkert lidt skæve julebog er det dog de kiksede og svære fiaskojuleaftener, som har betydet mest. For det er her, vi virkelig har fået snakket sammen om de svære og store ting i livet. Og det er vel egentlig den bedste jul, man kan få.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu