Læserbrev

Klimaminister: Der var glimt af håb i COP25-kaosset

COP25 leverede slet ikke det nødvendige svar på klimakrisen, men beslutsomheden i den voksende skare af progressive lande giver håb forud for et afgørende 2020 og COP26, skriver klimaminister Dan Jørgensen i dette debatindlæg
Debat
20. december 2019

Da maratonforhandlingerne i Madrid i søndags kulminerede efter to ugers frustrerende forhandlinger, var det officielt det længste klimatopmøde nogensinde. Det er allerede blevet beskrevet som en fiasko af mange. Herunder undertegnede.

COP25 formåede ganske enkelt ikke at levere svar på det krav om klimahandling, der har fået millioner af mennesker på gaden.

Men historien om COP25 har også en mere positiv dimension. Når vi eksempelvis ikke endte med en aftale om handel med CO2-kvoter, så skyldes det ikke kun, at en lille hård kerne af lande blokerede. Det skyldes i lige så høj grad, at gruppen af lande, der ikke længere vil finde sig i dårlige kompromisser, er vokset markant.

Det er et eksempel på, at klimakrisen nu bliver taget så seriøst af så mange, at det er politisk utænkeligt at vende hjem til vælgerne med en aftale fuld af smuthuller. Ingen aftale på dette område er bedre end en dårlig aftale.

Vi så stor beslutsomhed fra alt fra små østater til vækstøkonomier i Sydamerika og mindre afrikanske lande. Det giver håb. Det er den gryende ambitionsalliance, vi skal bygge videre på i 2020, når det store slag skal stå. Det er nemlig næste år, at landene skal genbesøge deres nuværende klimamål.

Danmark arbejder benhårdt på, at EU går forrest med et markant forbedret klimamål, så det grønne momentum driver andre lande ud af busken.

Hvis ikke målene bliver hævet markant, fortsætter vi ad samme dunkle vej, der allerede i dag resulterer i menneskelige katastrofer. Samtidig er det også en stor mulighed for at få indstillet den grønne GPS, så vi holder 1,5 gradsmålet inden for rækkevidde.

Det er en høj prioritet for regeringen at opdyrke nye alliancer, der kan være med til at ryste træet og skabe reel politisk fremdrift i verden. Vi skal række ud til de sårbare lande, så de har tillid til, at de får den lovede hjælp. Det er også derfor, Danmark blandt andet har fordoblet støtten til Den Grønne Klimafond.

Det bliver et langt sejt træk i 2020, men vi har simpelthen ikke andet valg. Det er min klare ambition, at Danmark skal tage ansvar i forhandlingslokalet, når de store beslutninger tages på COP26 i Glasgow næste år.

Dan Jørgensen, Klima-, energi- og forsyningsminister (S)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hm …. "kulminerede" er i min verden noget med højdepunkter og glæde, så måske er det ikke det helt rigtige ord at anvende om COP25.
Det er både slapt og sølle, at det ikke er muligt at opnå større enighed om at komme afsted mod de mål, som COP26 skal evaluere på. Det er nemlig ikke nok at sætte sig klimamål …. man skal rent faktisk også gøre noget konkret, som kan føre frem til at begrænse temperaturstigningerne.
Det elendige udkomme af COP25, må for alt i verden ikke betyde, at tempoet sættes ned i de lande, som allerede har erkendt, at klimaændringerne er reelle og ikke går væk, når julen er omme.
Lande som Polen, der i den grad hænger i klimabremsen, må sanktioneres hvis de ikke erkender, at de må tage ansvar på lige fod med dem, der går forrest i kampen for klimaet.
Der er ganske enkelt ikke plads til, at nogle lande kører på frihjul, fordi de har nogle økonomiske særinteresser. Dette er en sag der kræver fodslag.