Kære Astrid Krag
I Information den 27. december havde du et læserbrev med titlen »Bedre hjælp mod vold«. I læserbrevet redegjorde du for de indsatser mod vold i nære relationer, som et flertal af Folketinget har vedtaget bevillinger til i finansloven for 2020.
Det er et stort fremskridt, at der nu igen er midler til at tilbyde psykologhjælp til kvinder på krisecenter. Det er meget tiltrængt! Det er også et væsentligt fremskridt, at tilbuddene om ambulant rådgivning til voldsramte – kvinder især – udbygges, og at videns- og rådgivningsinstitutionen Lev uden Vold forlænges. Tak for det!
Som afslutning på din gennemgang af bevillingerne på finansloven til indsatsten, som jo er vedtaget af en række af Folketingets partier, skriver du imidlertid:
»Det betyder meget for mig, at vi sikrer bedre hjælp og tager de her store skridt til at bekæmpe partnervolden i hjemmet. For selv om de ofte har mistet troen på sig selv, så er voldsudsatte værd at kæmpe for«.
Det er da dejligt, at du personligt synes, at voldsudsatte er »værd at kæmpe for.« Men nu er du ikke leder af en frivillig organisation, der selv kan bestemme, hvad eller hvem du synes er værd at kæmpe for! Du er den ansvarlige minister i den danske regering.
Og det er statens forpligtelse at beskytte borgerne mod vold såvel fra statens som fra andre borgeres side. Den forpligtelse har den danske stat også bekræftet sin fulde opslutning til ved at ratificere Europarådets Konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i familien (Istanbul-konventionen).
Jeg vil ønske dig held og lykke med indsatsen mod vold i nære relationer i dette nye år. Vi er mange, der vil bakke op om dig og ministeriet og støtte jer i arbejdet med at opfylde pligterne i konventionen.
Nell Rasmussen er selvstændig konsulent, cand.jur.
