Kommentar

Landbruget er skyld i vildt ressourcespild, fordi de hellere vil fodre svin end mennesker

Hvis dansk landbrug var omstillingsparate, ville de indse, at de burde droppe oksekødet og reducere svineproduktionen markant. Konverterer man alt grisefoderet til menneskeføde, kunne man ernære mere end fem gange så mange mennesker, skriver biolog Niels From i dette debatindlæg
Vi kan let konvertere grisefoder til menneskeføde og ville altså derved kunne ernære 28,5 millioner eller mere end fem gange så mange mennesker, som ved den animalske produktion, skriver Niels From i denne kommentar.

Vi kan let konvertere grisefoder til menneskeføde og ville altså derved kunne ernære 28,5 millioner eller mere end fem gange så mange mennesker, som ved den animalske produktion, skriver Niels From i denne kommentar.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

5. december 2019

Dette efterår har Information med sit fokus på oksekødrapporten fra Aarhus Universitet gjort opmærksom på de faldgruber, der ligger i at lade offentlig forskning blive finansieret af interesseorganisationer eller private firmaer. Har man fulgt Informations dækning, er man godt orienteret om forskningsetik og -praksis.

Ikke desto mindre er der stadig noget at komme efter i denne sag, der bliver ved med at knopskyde. Således leverer dyrlæge og ph.d. Niels Peter Baadsgaard, der er tidligere ansat ved Aarhus Universitet og SEGES, i kronikken den 12. november en relevant dobbeltafdækning. Han peger dels på de lige lovligt tætte forbindelser mellem landbruget og universitetets forskere og administratorer, og dels bringer han debatten tilbage til det oprindelige landbrugsfaglige udgangspunkt: Hvor meget kød skal der i fremtiden være i det danske landbrug?

Hele debatten begyndte med, at Landbrug & Fødevarer i erkendelse af det animalske landbrugs høje CO2-udslip søgte dækning bag en irrelevant påstand om, at andre organiske produktioner såsom øl, kaffe og slik CO2-forurener lige så meget.

Og hvad er det så, en sag som denne fortæller om landbrugets interesseorganisation?

Sagen fortæller, at man ikke er omstillingsparat.

At man er villig til at bruge små spektakulære tricks til at forsvare egne uholdbare positioner.

At man ikke besidder tilstrækkelig substantiel viden til at gå ind i en diskussion om enten omlægning eller status quo for landbrugets produktionsformer.

Og med Niels Peter Baadsgaards beskrivelse af de mælkefodringsforsøg, man er i gang med for at kunne holde selv skrællingerne i supersøernes monstrøse kuld i live, bør der tilføjes endnu et punkt: Den forskning, man udfører, er på lang sigt irrelevant.

Men hvad er så dagens relevante forskningsemner? Der er andre og bedre metoder til at bedømme en produktions egnethed end blot CO2-udledningen. Det er for eksempel undersøgt, hvor stor en brøkdel af det anvendte foderprotein, der bliver til kød i produktionsdyrene. For oksekød får vi kun tre procent igen! Så hellere satse på høns og æg med henholdsvis 21 og 31 procent. Altså: Ud med oksekød!

Grisematematik

Og lad os til slut se kritisk på det faktum, at dansk landbrug kan brødføde 15 millioner mennesker. Et tal, dansk landbrug roser sig meget af. Det lyder jo også godt, men lad os regne på det med tal fra landbrugets eget flagskib, svineproduktionen. Først beregner vi kalorieindholdet i de producerede grise og dernæst i det anvendte foder. Begge størrelser dividerer vi med et tal for ét menneskes årlige kaloriebehov, og vi kan så sammenligne, hvor mange mennesker grisene kan ernære pr. år med, hvor mange mennesker foderet ville kunne ernære.

Vi starter med grisene: 19 millioner slagtesvin a 100 kg skal omregnes til gram, de har et tørstofindhold på 40 procent og en anvendelsesgrad på 80 procent – eftersom vi ikke spiser skelet og klove. Grisen har derudover en kalorieværdi på seks kalorier pr. gram.

Det giver os regnestykket 1.900.000.000.000 gram gange 40 procent gange 80 procent gange seks, hvilket divideret med et menneskes årlige kaloriebehov på 720.000 ender på lidt over 5.000.000. De 19 millioner slagtesvin ville altså kunne ernære lidt over fem millioner mennesker. 

Så kommer vi til foderet: Vi bruger en omregningsfaktor på 2,7, som er den fodermængde i kilo byg, som grisen skal spise for at tage ét kg på.

Vi kan derfor beregne vægten af foderet ved at gange grisevægten med 2,7. Vi ser bort fra vandindholdet, der kun er cirka ti procent, og sætter kalorieværdien til fire procent. Vi får dermed regnestykket: 1.900.000.000.000 gram gange 2,7 gange fire, hvilket divideret med 720.000 ender tæt på 28.500.000.

Vi kan let konvertere grisefoderet til menneskeføde og ville altså derved kunne ernære 28,5 millioner eller mere end fem gange så mange mennesker som ved den animalske produktion.

Hvis vi igen forholder os til påstanden om, at landbruget er med til at begrænse sulten i verden, fremgår det af vores lille regnestykke, at dansk landbrug, som følge af den intensive animalske produktion, løbende sætter store levnedsmiddelmængder over styr. Med andre ord: Dansk landbrug forøger sulten i verden, fordi man hellere vil fodre grise end mennesker. Og når Landbrug & Fødevarer udgiver deres fine årsrapporter med de flotte produktionstal, så er der andre tal, der mangler.

Fortæl os hellere, hvor store dyrkningsarealer I beslaglægger i den tredje verden for at kunne fodre danske svin, og hvor mange ton proteinholdigt foder, I importerer. Og fortæl os, hvor mange flere mennesker I kunne skaffe mad til, hvis husdyrholdet blev omlagt og reduceret til 50 eller 25 procent.

For det er her, lige her, at dagens relevante forskning ligger.

Niels From er lektor emeritus i biologi, fysik og matematik.

Noget tyder på, at man er nået til en biologisk grænse for, hvor langt man kan presse grisen, og alligevel er der ingen tegn på, at man vil ændre strategi, skriver dagens kronikør. Billedet er ikke taget i forbindelse med kronikken
Læs også
Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen fra oksekød.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Søren Kramer
  • Jane Søegaard Christensen
  • Søren Roepstorff
  • Thomas Tanghus
  • John Hansen
  • Anker Heegaard
Morten Lind, Søren Kramer, Jane Søegaard Christensen, Søren Roepstorff, Thomas Tanghus, John Hansen og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

04/dec/2019

Jeg kan ikke tåle svine-kød, fordi
jeg ikke kan tåle alt det antibiotika,
gift-landbruget behandler og fodrer
svine-ungerne med, alene fordi de bli-
ver tager alt, alt for tidligt fra soen.

Venlig/bekymret hilsen
Claus

John Hansen og Jane Søegaard Christensen anbefalede denne kommentar

Der er da ingen tvivl om at foder der kunne anvendes til menneskeføde, eller hvor der kunne dyrkes menneske føde istedet for foder, kunne brødføde mange flere mennesker, end husdyrene kan. Heller ingen tvivl om at der er bedre udbytte af høns og kaniner end af oksekød. Regnestykket med 100 kg gris tror jeg skal baseres på slagtet vægt af grisene og ikke levende vægt, tjek lige engang, der er en faktor 1.3 til forskel. Men det er ikke det væsentlige. Man kan give landmændene skyld for meget, og mange er da glade for deres grise og for deres køer, men hvis udbyttet samlet var bedre ved vegetabilier, ville der nok komme skred i omlægningen. Hvis landbrugsproduktionen skal ændres skal det nok være fra politisk side, og nok især der hvor efterspørgslen efter Danske animalske landbrugsprodukter er. Hvis vi stopper den fra Danmark, bliver det istedet produceret andre lande.

Landbrugets mål er Vel ikke at fodre en masse mennesker men at sælge deres produkter. Al produktion er vel ressourcespild i den sidste ende. Det samme kan siges om tøjproduktion som bruger ufatteligt meget vand. Privatbilisme er også et vanvittigt spild både i brug og produktion. Vi er for mange mennesker of forbruger for meget. At alle bliver veganere ændrer ikke på de generelle problemer.

Du skal da bare købe noget ordentlig gris, Claus.
Den mulighed har vi jo heldigvis. De fleste danskere har røven så fuld af guld, at madudgifter dårligt registrerer i budgettet.
Så kan vi sende det antibiotika-pumpede lort til Kina, hvor det utroligt nok ligger godt over det normale kvalitetsniveau.

Mennesker kan ikke leve af byg som Niels From åbenbart tror og man kan jo ikke tage den slags fjollede foreslag seriøst, når indgreb med langt større effekt afvises kategorisk.
Ingen piller ved min mad mens naboen stadig laver børn i uhæmmet hast.

Snakken om kødopdræt i Danmark er ude af proportion, fordi produktionen er ude af proportion.
Problemet er dog at kødproduktionen ikke bare kan erstattes med afgrøder.
Der er svært og i øvrigt meget energikrævende, at dyrke afgrøder af ordentlig kvalitet i Danmark, fordi vækstsæsonen er så kort.
Det er derfor resten af verden ikke vil købe vores hvede.

Det er da aldrig producenterne der bærer skylden for forbruget, der bliver kun producere det der er et marked for, så ret lige pistolen i den rigtige retning.

Jane Søegaard Christensen

Som nabo til konventionel svineproduktion gennem 20 år, har jeg dokumentation på, at Marienborg Gods sviner miljøet og behandler sine svin udover det tilladte for dyrevelfærd...
INGEN rodemateriale eller dybstrøelse blot et liv i dybeste armod...
Jeg er ikke veganer, men køber kun kød fra økologisk svineproduktion, hvor dyrevelfærd er i orden...
Jeg har set svin banket ihjel af ukrainske afhentninger, hvilket er den benyttede transport..
Tican Fresh Meat har fra Marienborg opformering købt utallige svin med fra Marienborg gods med bylder, Injektionsskader og knoglebrud..
Vorherre bevares..........

Morten Lind, John Hansen og Runa Bejstrup anbefalede denne kommentar

Der er en fejl i regnestykke 2, hvor vægten af foderet bruges. Der står at kalorieværdien af foderet er 4%, og så ganger han 1.900.000.000.000 med 2,7 for at finde ækvivalenten er byg for at grisen kan tage et kilo på. Men så står der,at kalorieværdien er 4%. Da regnestykket laves, ganges med 4 (400%) og ikke 0,04, som er 4% i decimaler. Hvis man regner med 4% får man, at 285.000 mennesker kan affodres med bygækvivalenterne. Det kan være der er en faktor, der ikke er nævnt, men når nu Niels From gør sig så meget umage, hvad er så fejlen?