Læserbrev

Løsningen på unges mistrivsel er ikke at stoppe med at tale om trivsel

Den stigende mistrivsel blandt studerende håndteres ikke, hvis de blot skal lære at leve med den. Uddannelsesinstitutionerne har et ansvar for at tilrettelægge uddannelserne på en måde, der gør, at de unge trives, skriver chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut i dette debatindlæg
Debat
10. december 2019

Claus Holm, leder af DPU, slår i kronikken den 23. november til lyd for, at vi skal tale om studerendes livsduelighed i stedet for trivsel. Han kritiserer samtidig en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der netop handler om trivsel.

Som en af forfatterne bag EVA-rapporten undres jeg over kritikken. Mange af Holms pointer er nemlig fuldstændig i overensstemmelse med rapporten.

Holm peger på, at det ikke er muligt at fjerne ubehag og negative følelser. I rapporten viser vi, at negative følelser både kan have negative og positive konsekvenser, for eksempel at følelserne kan være med til at aktivere de studerende og fremme læringsudbyttet.

Derudover har vi ikke, som anført i kronikken, konkluderet, at »studerende er i stor mistrivsel«. Vi har påpeget, at rapporten giver anledning til at tage mistrivsel alvorligt, blandt andet fordi vi finder en meget stærk sammenhæng mellem de studerendes studierelaterede følelser og deres risiko for frafald. Men det er ikke det samme som at sige, at studerende generelt er i stor mistrivsel.

En afsporing

Holm fremhæver også, at studerende skal lære at leve med det ubehag, der er forbundet med at studere. Derfor foretrækker han at tale om livsduelighed frem for trivsel. Og det virker også rimeligt at antage, at studerende med en høj grad af livsduelighed vil have bedre forudsætninger for at trives.

Men livsduelighed og trivsel er to forskellige ting. At være duelig til at håndtere udfordringer er ikke det samme som at trives.

I studenterrådgivningen hjælper man også studerende, der mistrives, og i 80 procent af tilfældene har de symptomer på niveau med ambulante psykiatriske patienter.

Er det noget, de studerende bare skal »lære at leve med«, fordi »uddannelse og ubehag hænger sammen?« Eller har vi som samfund og uddannelsesinstitutioner et ansvar for at tage de studerendes mistrivsel alvorligt?

Det er måske mest oplagt at tale om et dobbelt ansvar, hvor studerende selv har et ansvar for egen læring og trivsel, men hvor uddannelserne også har ansvar for begge forhold. For det er oplagt – og bakket op af vores rapport – at tilrettelæggelsen af uddannelserne er vigtig for de studerendes trivsel.

Hvis vi erstatter trivselsbegrebet med et begreb om livsduelighed, er der ikke bare tale om en justering af perspektivet. Der er nærmere tale om en afsporing.

Når talrige undersøgelser viser stigende mistrivsel blandt unge, er løsningen ikke, at vi holder op med at tale om trivsel. Tværtimod.

Bjarke T. Hartkopf er chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her