Læserbrev

Medierne karikerer franskmændenes retfærdige kamp mod ulighed

Under den franske generalstrejke har danske medier beskrevet franskmænd som vrede og irrationelle. I virkeligheden kæmper de mod en neoliberal politik, der gør livet sværere for arbejdsløse, syge og pensionister. En fælles kamp for alle europæere, skriver dansk studerende fra Paris i dette debatindlæg
Debat
11. december 2019

»Den rationelle skandinav [kan] måske undre sig, forstår franskmændene virkelig ikke, at det kan være nødvendigt med reformer,« spørger journalist Stéphanie Surrugue på DR.

Danske medier fremstiller den franske generalstrejke og franskmændenes demonstrationer som et fjernt eventyr som sådan noget med gallere, vrede og slag med baguette.

Men det er forkert, at generalstrejken er en strid om detaljer i pensionssystemet. Og det er forkert at gøre den sociale ulighed og protesterne mod denne til noget, som er særligt fransk og dermed fjernt fra Danmark.

Generalstrejken i Frankrig er en protest mod en udhuling af pensionerne, helt konkret lavere ydelser og højere pensionsalder. En protest mod en cementering af et klassesamfund, hvor den klasse, man fødes ind i, bestemmer ens livsforløb.

Det er vigtigt at forstå, fordi det tydeliggør, at sociale protester i Europa er internt forbundne.

Også i Danmark er klasse den faktor, som bestemmer, hvor godt et liv man har mulighed for at leve. Også i Danmark indføres politikker, som gør livet mere usikkert for arbejdsløse, syge, studerende og pensionister.

Det franske pensionssystem er anderledes end det danske. Men ligesom i Danmark er neoliberale reformer aldrig godt nyt. Visse franskmænd kan gå på pension i en relativt lav alder, men det er, fordi de kommer ud på arbejdsmarkedet langt tidligere end danskerne, ikke fordi de franske arbejdere er velsignet med luksuriøse pensionsforhold.

De franske fagforeninger kræver som minimum, at den optjente pension under ingen omstændigheder må blive lavere end den franske mindsteløn, der er på cirka 11.400 kroner. Den er i mange tilfælde højere, end hvad en dansk folkepensionist modtager om måneden, så måske er det ikke de hidsige gallere, der er mærkelige. Måske er det de passive danskere.

Parodien om rationelle skandinaver over for irrationelle franskmænd er ikke sjov, den er reaktionær og underminerende for de sociale protesters betydning. For kampen imod social uretfærdighed er i høj grad også relevant for os.

Amalie Sehested Rom er sociologi- og statskundskabsstuderende i Paris

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der foreligger i Frankrig en permanent tilstand af anti-reform i landets politik. Jo længere man venter med vigtige reformer jo værre bliver tingene desværre.