Kronik

Ny teknologi og samtaler skal sikre, at færre studerende dropper ud

De videregående uddannelsesinstitutioner bør målrette deres frafaldsindsatser og bruge samtaler til at skabe bedre studiematch mellem den studerende og uddannelsen, skriver rektor Henrik Dam og uddannelsespolitisk chefkonsulent Christina Laugesen i dette debatindlæg
»Enhver rektor eller leder af en videregående uddannelsesinstitution har brugt adskillige timer på at knække udfordringen med højt frafald, og der har gennem tiden været igangsat et hav af indsatser. Problemet er bare, at frafaldet med årene er gået mere og mere i den gale retning,« skriver Henrik Dam og Christina Laugesen.

»Enhver rektor eller leder af en videregående uddannelsesinstitution har brugt adskillige timer på at knække udfordringen med højt frafald, og der har gennem tiden været igangsat et hav af indsatser. Problemet er bare, at frafaldet med årene er gået mere og mere i den gale retning,« skriver Henrik Dam og Christina Laugesen.

Jakob Dall

16. december 2019

I Danmark skal vi leve af viden og innovation, og det er derfor et stort samfundsproblem, at der de seneste mange år falder tre fra, hver gang ti unge mennesker starter på en videregående uddannelse.

Kigger man alene på universiteterne, er andelen af unge, som falder fra, endda steget fra 29 procent i 2013 til 36 procent i 2018 ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og her taler vi om et gennemsnitligt frafald – for på enkelte fag finder vi desværre frafaldstal, der kommer på den forkerte side af 50 procent.

Det er bekymrende høje tal, som er dyre for samfundet, for uddannelsesinstitutionerne og for den enkelte.

En rapport fra 2013 estimerer, at frafaldet på de videregående uddannelser allerede dengang kostede samfundet omkring en milliard kroner om året – penge, der kunne være blevet brugt på at styrke kvaliteten af uddannelserne.

Samtidig bliver vi udfordret på vores konkurrenceevne, hvis vi ikke formår at uddanne den rette arbejdskraft. Og for den enkelte kan frafaldet være forbundet med et personligt nederlag og i værste tilfælde helt koste studielysten. De omkostninger er alt for store.

Problemstillingen er desværre langtfra ny. Enhver rektor eller leder af en videregående uddannelsesinstitution har brugt adskillige timer på at knække udfordringen med højt frafald, og der har gennem tiden været igangsat et hav af indsatser. Problemet er bare, at frafaldet med årene er gået mere og mere i den gale retning.

Så når vi grundlæggende ikke er lykkes med at skabe et godt match mellem motiverede studerende og den enkelte uddannelse, så må det være på tide at gå nye veje i frafaldsindsatserne. Vi vil derfor gerne pege på tre veje, som efter vores bedste bud er værd at forfølge.

Datadrevne frafaldsindsatser

Den teknologiske og digitale udvikling giver i dag nye muligheder for at forudsige, hvilke studerende der er i risiko for at falde fra. Det har den åbenlyse fordel, at det bliver muligt at målrette indsatserne mod de uddannelser og de studerende, der har brug for hjælp, før de faktisk falder fra.

Syddansk Universitet har ved hjælp af store datamængder og avancerede programmer påbegyndt udviklingen af analyser, der forudser de studerendes risiko for at falde fra. På længere sigt skal undersøgelserne identificere, hvilke faktorer der risikerer at udløse et frafald, og hvilke faktorer der kan styrke studieforløbet.

Målet er at give universitetet, undervisere og studerende redskaber, der kan mindske frafaldet. Og de første resultater viser entydigt, at det er muligt meget tidligt i et studieforløb at forudsige frafaldsmønstre, men også at frafaldet undervejs har mange forskellige mønstre og årsager.

Når den enkelte falder fra, sker det altså som ofte på baggrund af et komplekst samspil mellem uddannelsens struktur og mere personlige forhold hos den studerende. Derfor er det vigtigt, at der igangsættes indsatser lige præcis dér, hvor skoen trykker – uanset om det er det sociale og faglige miljø, der skal styrkes, om det er indsatser rettet mod studerende fra uddannelsesfremmede hjem eller noget helt tredje.

Uddannelsesmatch gennem samtaler

Vores andet bud på en løsning handler grundlæggende om at skabe et bedre match mellem de studerende og uddannelsen, så færre vælger forkert og ikke bruger lang tid på et studie, der alligevel ikke matcher deres interesser, kompetencer eller forventninger. Samtidig bør flere få en chance for at starte på en uddannelse, hvor det ikke alene er karakteren, der bestemmer, om du er egnet til det givne studie.

Budskabet er, at det i optagelsesprocessen betaler sig at bruge samtaler og test som en vej til at afstemme forventninger og indhold til glæde for begge parter.

Flere uddannelsesinstitutioner rører på sig i forhold til at arbejde med test og samtaler som en del af kvote 2-optaget. Syddansk Universitet har arbejdet med testbaseret optag på kvote 2-optaget på alle bacheloruddannelser. Og på Københavns Universitet bliver optagelsesprøve for alle kvote 2-studerende indført i 2020.

De foreløbige erfaringer er gode. På læreruddannelsen er der siden 2013 afholdt optagelsessamtaler med alle ansøgere med et gymnasialt karaktergennemsnit under 7,0 og evalueringer peger på, at samtalerne har været med til at mindske frafaldet blandt de lærerstuderende, der er blevet optaget netop via kvote 2.

Også på Syddansk Universitet er der gode erfaringer med at reducere frafald via testbaseret optag på kvote 2. Blandt de studerende, der startede i 2018 og blev optaget via kvote 2, har frafaldet været på 13 procent, mens der blandt dem, som alene er optaget på deres karakterer, har været et frafald på 23 procent.

Det vigtige er her at få udviklet test og samtaler, der faktisk fungerer som et godt screeningsværktøj i forhold til de kompetencer, der er centrale på det enkelte studie. I det videre arbejde bør der følges systematisk op på, om alle test og samtaler fungerer efter hensigten, herunder hvilken betydning test og samtaler har for frafaldet i forhold til alle de andre faktorer, som kan give et frafald senere i studieforløbet.

Klare billeder af jobmuligheder

Endelig vil vi pege på, at vi skal blive langt bedre til at fortælle de studerende, hvilke job der venter for enden af en universitetsuddannelse. Her skal vi selvsagt især sætte ind på de brede generalistuddannelser, der kan føre til mange forskellige typer af job.

Vi ved fra den seneste frafaldsundersøgelse gennemført af Uddannelses- og Forskningsministeriet, at rigtig mange studerende falder fra, fordi de – sat på spidsen – vælger uddannelsen frem for de job, som uddannelsen giver dem mulighed for at tage. 43 procent af de bachelorstuderende, der falder fra, angiver, at det skyldes, at de ikke kan se sig selv i de job, der er relevante for deres uddannelse, når de er færdige.

Det siger os, at mange studerende skal være bedre klædt på – allerhelst inden studiestart – i forhold til studieindholdet og kommende jobmuligheder. Det kan eksempelvis ske ved at styrke vejledningen på de gymnasiale uddannelser og have mere fokus på karrierevejledning i studievejledningen. Men det er også oplagt at indføre flere karrieredage på første semester af bacheloruddannelserne, så de studerende allerede i starten af studiet får mulighed for at møde deres kommende arbejdspladser og arbejdsgivere.

Endelig ville det også her være nærliggende med en mere databaseret tilgang. Syddansk Universitet stiller på nuværende tidspunkt analyser af udviklingen i jobopslag og efterspurgte kompetencer til rådighed for de studerende.

Formålet er at skærpe de studerendes opmærksomhed dels på jobmuligheder og dels på, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. På sigt kan man forestille sig, at studerende kunne få stillet individuelle løsninger til rådighed, som løbende matcher deres uddannelse og kompetencer med udviklingen i jobopslag.

Henrik Dam og Christina Laugesen er hhv. rektor på Syddansk Universitet og uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

DJØF-alarm - gange to. Jurist og scient. soc.

Dette afsnit afslørede dem:
"Syddansk Universitet har ved hjælp af store datamængder og avancerede programmer påbegyndt udviklingen af analyser, der forudser de studerendes risiko for at falde fra. På længere sigt skal undersøgelserne identificere, hvilke faktorer der risikerer at udløse et frafald, og hvilke faktorer der kan styrke studieforløbet."

Samme tyrkertro på den nye teknologi og big datas - godt nok udokumenterede - evne til at spare på skat/politifolk/læger/og nu altså frafald.

Hvad er det nu, Einstein siges at have sagt:
"The definition of insanity is doing the same thing over and over again and expecting a different result.".

Lise Lotte Rahbek

Man ku også bare opererere en chip ind i hjernen på de unge, så de ikke får dumme ideer om at undslippe deres pligter overfor nationen (i.e. erhvervslivet).
De har værsgo at uddanne sig, maximalt 2-3 gange, finde sig et arbejde, betale skat og stifte gæld og få nogle børn som kan overtage pligterne, og glemme alt om at tilegne sig viden og dannelse udenfor arbejdsmarkedets rammer. Det går jo ikke.
Det har landet (erhvervslivet) ikke råd til.

Ret ind! Oooghh 1, 2, 3, 4 og 1, 2, 3, 4.. ikke klumpe, ret ryggen 2, 3, 4..