Klumme

Nye afsløringer af løgne om krigen i Afghanistan kan ikke chokere os

Da løgnene om Vietnamkrigen kom frem, gik folk på gaderne i oprør over hele den vestlige verden. De nye afsløringer af løgne om krigen i Afghanistan har slet ikke udløst samme reaktion. En årsag er måske, at Taleban er en mere ucharmerende fjende, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
»Taleban har ikke haft slagsange, man kunne synge med på og oversætte. Taleban synger ikke. Taleban er kort sagt den mest ucharmerende modstander, man kan forestille sig.« skriver Karen Syberg.

»Taleban har ikke haft slagsange, man kunne synge med på og oversætte. Taleban synger ikke. Taleban er kort sagt den mest ucharmerende modstander, man kan forestille sig.« skriver Karen Syberg.

Wakil Kohsar

Debat
16. december 2019

Washington Post har fået adgang til 2.000 siders hidtil hemmeligholdte dokumenter om USA’s krig i Afghanistan.

»Gennem 18 år har amerikanske politikere, generaler og embedsfolk undladt at fortælle sandheden om krigen i Afghanistan. I stedet har de givet ’rosenrøde udtalelser, de vidste var usande, og skjult umiskendelige beviser for, at krigen var blevet umulig at vinde’,« skriver avisen.

»Flere af de interviewede fortæller også om ’eksplicitte og vedvarende’ forsøg fra den amerikanske regering på bevidst at vildlede offentligheden, blandt andet ved at offentliggøre statistikker, som man vidste var ’fordrejende’ eller ’direkte usande’.« hedder det også.

Jeg citerer udlandsredaktøren på kongressen.com, Philip Christian Ulrich, der var på besøg i P1 Orientering i tirsdags, hvor han påpegede, at afsløringen i 1971 af de såkaldte Pentagon Papers om Vietnamkrigen og USA’s løgne desangående vakte langt større opsigt.

»Det er reelt set det samme budskab, vi kommer frem til, men mediedækningen har overhovedet ikke været den samme eller haft samme chokeffekt som tilbage i 1971,« sagde han.

Og det er jo rigtigt. Afsløringerne fik folk på gaden over hele den vestlige verden dengang. Vietnam-moratorierne voksede og voksede i årene derefter. At USA brugte napalm, at USA brugte plantegifte, ’defolianter’, for at afløve regnskoven og finde de nordvietnamesiske troppers skjulesteder, fik kun harmen til at vokse.

Dertil kom bombningen af digerne omkring Hanoi og en hel del andet, der omsider sluttede med Saigons fald i 1975. Nord- og Sydvietnam blev forenet, Vietnam fik kommunistisk styre, og jeg mistede interessen for, hvad der siden skete.

For modstanden mod krigen, herunder min egen, var politisk langt bredere, men det er også en kendsgerning, at nordvietnameserne, kommunister eller ej, vandt sympati på grund af amerikanernes brutale krigsførelse.

Manglen på musik

Det her skal ikke være en politisk analyse, men helt subjektivt kan jeg godt finde grunde til, at reaktionen i dag er forskellig fra dengang.

For det første er chokket over, at amerikanske ledere lyver og bedrager, nok betragteligt mindre i dag. Man havde vel knap ventet andet.

For det andet lærte USA af Vietnamkrigen at holde pressen i kort snor.

Og for det tredje var fjenden denne gang Taleban. Osama bin Laden og optakten til krigen ryger i parentes her, det fører for vidt, men at Taleban blev fordrevet fra magten, var helt fint med mig. Fanatiske kvindeundertrykkere, humorforladte bombemænd, der bortsprængte de gamle buddhastatuer i Bamiyan.

Og – notabene! – de forbød musik og sang.

Det er her, jeg tænker, at netop manglen på musik måske har haft en større betydning, end mørkemændene drømte om.

Hvad havde modstanden mod Vietnamkrigen været uden sangene?

»Til våben vi i sorg og vrede går./Et enigt folk bag ved geværet står./ Nu vi lover dig mægtige Mekong og du stolte bjerg Truong son:/ Vi slår tilbage/vi går mod sejr/og USA fordriv’s fra Sydens land/ med dets rædsler, bål og brand./

Så sværg soldat ved disse ord/i vore døde heltes navn/at hævne den forrådte jord/hvor fjenden han drog frem./Der kommer tider til os nu/hvor vi skal få en evig fred.//«

Citeret efter hukommelsen, der er enkelte linjer, jeg er usikker på, men at jeg stadig husker denne nordvietnamesiske slagsang, siger noget om den betydning, den engang havde.

Taleban har ikke haft slagsange, man kunne synge med på og oversætte. Taleban synger ikke. Taleban er kort sagt den mest ucharmerende modstander, man kan forestille sig.

Det mest triste ved, at USA nu står til at tabe endnu en håbløs krig, hvor omkring 157.000 har mistet livet, er, at Afghanistan formentlig vender tilbage til tilstanden før krigen. Det er en katastrofe for kvinder og piger, der bliver sendt tilbage i et fanatisk patriarkat. En katastrofe for alle de flygtninge, hvis livsgrundlag er blevet smadret. Og – behøver jeg nævne det – endnu et slag for den i forvejen hastigt svindende tro på demokratiet som en retfærdig styreform.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Karen Syberg

Det har helt ret i alle de forfærdelige ting, der vil følge af Talebans sejr over amerikanerne.

Men der er bare ingen jordisk magt, der kan forhindre det.
Amerikanerne vil ikke slås mere i Afghanistan, hvilket jeg sagtens forstår.

Det mest interessante er, at Amerika ikke har vundet en eneste landkrig i mange mange år, og slet på de opstillede præmisser / garantier, som de gik ind i krigene for.

Vietnamkrigen tabte Amerika, og Vietnam og de andre lande blev ikke de dominobrikker som ville falde i kommunismens hænder.

Afghanistankrigen er tabt og har været det i mange mange år, - men alligevel har politikere og militærfolk holdt gryden i kog.

Irakkrigen og dens tabte mål og demokratisk forår, er der ikke meget tilbage af. Den politiske korruption er fortsat ligesom magtkampene imellem klanerne er fortsat, og det lysner ikke for demokratiet noget sted.

Beskyttelsen af civilbefolkningen i Libyen er også gået ad helvede til, så heller ikke her er der udsigt til noget demokratisk forår, og stadig forstår amerikanerne ikke de reelle problemer om klanernes magtkampe om, "at få del i magten for det broderblod klanen har ofret"!

Det eneste som Amerika syntes at være god til, er at skabe stenalderen som den arv de efterladte skal leve med når, den amerikanske krigsmaskine har været der.

Flemming Berger, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tak Karen Syberg, men man skal også huske at krig er penge til de amrikanske våbenhandlere og den internationale våben industri, mange mange doller . Set fra den side er det ligemeget om man vinder eller forlorer. Sådan er den kapitalisme.....

Vores medie-virkelighed er i vidt udstrækning præget af de amerikanske medier. Og det som er sket i de amerikanske medier i dette århundrede er at sikkerhedstjenesterne ikke bare fodrer medierne med informationer, men er flyttet ind i TV-studierne.

Her et en liste, Rollingstones-journalisten Matt Taibbi kom på over to omgange på twitter den anden dag, over (tidl.) CIA- og NSA-folk, der nu har aftaler med visse medier om kommme på live og fortælle om krig og anden CIA- og NSA-business. Og det er tunge piger og drenge - og stadig med CIA- og NSA clearings. CNN og MSNBC er rigt repræsenteret:

John Brennan, James Clapper, Chuck Rosenberg, Michael Hayden, Frank Figliuzzi, Fran Townsend, Stephen Hall, Samantha Vinograd, Andrew McCabe, Josh Campbell, Asha Rangappa, Phil Mudd, James Gagliano, Jeremy Bash, Susan Hennessey, Ned Price, Rick Francona... I can keep going.
I anden omgang kom Matt på

Michael Morell, John McLaughlin, John Sipher, Thomas Bossert, Clint Watts, James Baker, Mike Baker, Daniel Hoffman, Susan Rice, Ben Rhodes, David Preiss, Evelyn Farkas, Tony Blinken, Mike Rogers, "Alex Finley," Malcolm Nance...

Amerikanske medier, der fodrer danske medier, ER sikkerhedsstaten...........

Så selv disse Washington Post afsløringer er "vetted" af CIA, og vi får da også fortalt at det ikke er så slemt, og at det er gamle nyheder, og at alt har ændret sig.

Flemming Berger, Anders Graae, Eva Schwanenflügel og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Washington Post af 2019.12.09 : "The afghanistan Papers. A secret history of the war"
At war with the thruth
https://www.washingtonpost.com/graphics/2019/investigations/afghanistan-...
I 1970'erne da Daniel Elsberg udleverede de såkaldte "Pentagon Papers" om løgne i Vietnamkrigen skælvede det Hvide Hus og det amerikanske civil- og militærsamfund.
Med disse nye løgne, som handler om Afghanistankrigen, sker der ikke noget nævneværdigt.
Løgnen bliver nu dagligt udført på højeste niveau i USA, Storbritannien og andre steder. Kun få i det vestlige demokrati føler sig engageret i løgnelavinen og kan umuligt bekæmpe vores løsagtige tilgang til vores egen styreform.
Det demokratiske forfald vil undergrave vores livsform og vil måske afløses af darwinismens læresætning "Survival of the fittest".
Så sent som i lørdags hørte jeg ordene om, at hvis man skulle interessere sig for alle dagens ulykkelige begivenheder, så ville man blive deprimeret.
Man bør til enhver tid tænke på, at intet er gratis. Vi lever i dag på fundamentet af mange menneskers selvopofrelse for et bedre og mere retfærdigt samfund uden, at vi vil ofre tid og penge på at bevare det der bedre end det vi har udsigt til, hvis vi ikke gør noget. Vores fundament revner, mens jeg skriver disse ord.
Vores samfund fortjener en bedre skæbne. Husk at det vestlige demokrati styres at de tre magt, den lovgivende, dømmende og udøvende magt, og det vi kalder retsstaten.