Kronik

Pædofil: Lovlydige borgere som mig diskrimineres på grund af fordomme

Jeg er indædt modstander af overgreb på børn, men mennesker med en pædofil seksualitet er også udmærket i stand til at leve som lovlydige borgere. Så politikerne skal stoppe med at fratage dem enhver mulighed for at udleve deres seksualitet uden at involvere andre og udtrykke deres tanker, skriver anonym pædofil i dette debatindlæg
»DF vil forbyde pædofile at tale med ligesindede og deltage i den demokratiske debat, som jeg her forsøger. Forslaget blev ikke vedtaget, men blev heller ikke skreget ned af samtlige politikere og medier i Danmark, som det burde være blevet. Men når ikke engang forskere tør udtale sig om pædofili, er ytringsfriheden om emnet alligevel nærmest ophævet,« skriver Anders i dagens kronik.

»DF vil forbyde pædofile at tale med ligesindede og deltage i den demokratiske debat, som jeg her forsøger. Forslaget blev ikke vedtaget, men blev heller ikke skreget ned af samtlige politikere og medier i Danmark, som det burde være blevet. Men når ikke engang forskere tør udtale sig om pædofili, er ytringsfriheden om emnet alligevel nærmest ophævet,« skriver Anders i dagens kronik.

Debat
18. december 2019

Jeg er pædofil og derfor anonym.

Det er desværre nødvendigt, da det er umuligt at leve åbent som lovlydig pædofil i dagens Danmark. Selv med ren børne- og straffeattest betragtes alene min seksualitet som så moralsk forkastelig, at det at stå åbent frem ville have uoverstigelige konsekvenser i forhold til hele min eksistens – familie og venner, job og bolig samt, kan man absolut frygte, min fysiske sikkerhed.

En enkelt borger kan ikke påtage sig et så enormt offer for at påpege de utallige misforståelser, fordrejninger, fejlslutninger og deciderede usandheder, som er normen for debatten om pædofili. Derfor er jeg anonym, selv om jeg insisterer på min ret til at deltage i den demokratiske debat som pædofil.

Der er behov for at slå fast, at pædofili ikke er en handling, men en seksualitet. Et indre følelsesliv og en præference, som de fleste pædofile aldrig udlever. Pædofile har generelt præcis samme moral og empati som alle andre. Derfor har de fleste pædofile aldrig seksuel kontakt til børn, og mange har det svært med deres seksualitet.

Derfor bringer vi denne kronik

Information har valgt at bringe kronikken om vilkårene for at leve som pædofil inden for lovens rammer i Danmark, fordi debatten herom er af væsentlig almen interesse. At kronikken er skrevet af en pædofil, giver offentligheden en sjælden mulighed for indsigt i, hvordan denne minoritet oplever, at det omgivende samfund håndterer pædofili.

Mange overgreb mod børn begås slet ikke af pædofile, men af heteroseksuelle, fordi et barn tilfældigvis er mere ’tilgængeligt’ end voksne. Eksperter anslår, at en til tre procent af befolkningen, svarende til 57.000-170.000 danskere, er pædofile, så kriminalstatistikkernes betydeligt lavere antal sager om sex med mindreårige taler deres tydelige sprog.

Alligevel blander politikere og medier uden videre sex mellem voksne og børn, hvilket er en ulovlig handling, sammen med pædofili, som er en lovlig seksualitet.

Politikere taler om at »bekæmpe pædofili«, selv om pædofili er en både uforanderlig og ikke-selvvalgt egenskab ved personligheden, der endda intet siger om personens handlinger eller moral, og som derfor hverken kan eller bør »bekæmpes«.

Medier bruger udtrykket »dømt for pædofili«, selv om pædofili ikke er ulovligt, og man derfor ikke kan dømmes for det. Ingen medier kunne finde på at sige »dømt for heteroseksualitet« om en mand, der har voldtaget en kvinde – her kan alle se, at det er handlingen, ikke seksualiteten, der skal bekæmpes.

Et barn på hvert klassetrin

De en til tre procent svarer til, at knap et barn på hvert klassetrin på hver skole er pædofilt. Prøv at forestille dig at være det barn – eller forælder til det barn – der læser aviserne, hører politikernes fordømmelser eller sidder i klassen og lytter til de velmenende læreres advarsler mod folk med præcis de følelser, som barnet allerede har opdaget, at det har – og absolut ikke tør tale til et eneste levende væsen om.

Jeg var selv tidligt bevidst om min seksualitet, og der findes næppe noget mere ekskluderende og fremmedgørende, noget, der kan skabe større angst, forvirring, selvhad og en grundlæggende følelse af udstødelse, isolation og ensomhed end erkendelsen af, at man er pædofil.

Jeg har aldrig haft noget større ønske end at slippe for at være pædofil. Men det er desværre umuligt.

Medier og politikere er behørigt forargede over, at unge LGBT+-personer drives til selvmord på grund af udstødelse, men selv samme medier og politikere tilsviner og udstøder gerne de pædofile som gruppe. Også de helt unge, ensomme pædofile. Alene på grund af de tanker og følelser, seksualiteten medfører.

’Frivillig sex mellem LGBT+-personer skader ingen, så det kan ikke sammenlignes med pædofili’, vil du måske protestere. Nej, men det skader ingen, at en pædofil lever hele sit liv inden for lovens rammer, hvilket er den hyppigste måde at leve som pædofil på.

Mit formål med denne kronik er selvfølgelig ikke at forsvare overgreb mod børn, som jeg selv er indædt modstander af, men det kritisable er jo netop, at medier og politikere angriber en lovlig seksualitet i stedet for ulovlige handlinger.

De pædofile er så dæmoniseret en minoritet, at de er ude af stand til at forsvare sig selv, og ingen andre kan, vil eller tør. Stigmaet mod overhovedet at diskutere pædofili er så massivt, at det umuliggør forskning i emnet. Det har anerkendte forskere som Henning Beck og Thomas Hammerbrink oplevet.

Stifteren af Rigshospitalets Sexologiske Klinik, professor Preben Hertoft, blev udsat for en decideret smædekampagne, da han forsøgte at oplyse om pædofile. Når forskere forhindres i at søge og udbrede den videnskabelige sandhed, nærmer vi os tilstande, der hører til i totalitære regimer.

At ingen vil nuancere debatten eller forsvare selv lovlydige pædofile, gør dem til det perfekte offer for politikere, der har brug for en mærkesag, der ikke udløser faktatjek. Og når sex med mindreårige blandes sammen med selve det at have en pædofil seksualitet, drages den fejlslutning, at alene det at være pædofil er utilgiveligt, og at pædofile alene på grund af deres seksualitet ikke er berettiget til almindelige borgerrettigheder.

Det bruges så til at retfærdiggøre, at diskriminerende lovgivning, der skal »bekæmpe pædofili«, undergraver retssikkerheden for os alle.

Retssikkerheden undergraves

Politikerne har ophævet forældelsesfristen for sager om sex med mindreårige ved at bilde folk ind, at den er en ’præmie’ til forbrydere, der formår at slippe godt fra deres forbrydelse længe nok. Men forældelsesfrister er en grundpille i retsstater, som beskytter uskyldige mod falske anklager.

Som blandt andet DR-dokumentaren om Emilie Meng-sagen har vist, eroderes folks minder og dermed værdien af vidneudsagn og alibier i løbet af få måneder. Men nu risikerer samtlige danskere som 100-årige at skulle forsvare sig mod anklager om sexovergreb begået 80 år tidligere.

Så sent som i sidste uge vedtog Folketinget – uden nogen form for offentlig debat – en lov, der giver politiet livsvarig ret til ransagninger uden ransagningskendelse hos personer dømt for sex med mindreårige og til at informere civile om dommen, efter at folk har udstået deres straf.

Loven gælder kun »pædofilidømte«, ikke eksempelvis barnemordere, der ligesom alle andre vil få deres dom slettet fra straffeattesten ti år efter deres løsladelse. Borgere, der har udstået deres straf, har samme rettigheder som alle andre.

Den nye lov markerer et skred ved ikke at anerkende denne ene type tidligere straffede som ligeværdige borgere, og den genindfører en form for gabestok med risiko for offentlig forfølgelse, som folk skal leve med resten af deres liv. Det er politistatsmetoder, som bryder med hjørnesten i retssamfundet som domstolskontrol og boligens ukrænkelighed.

Dansk Folkeparti har foreslået at forbyde »pædofile ytringer« og derved fratage lovlydige pædofile ytringsfriheden – flot kopieret fra Ruslands forbud mod ’homoseksuel propaganda’, som fordømmes i vestlige demokratier.

DF vil forbyde pædofile at tale med ligesindede og deltage i den demokratiske debat, som jeg her forsøger. Forslaget blev ikke vedtaget, men blev heller ikke skreget ned af samtlige politikere og medier i Danmark, som det burde være blevet. Men når ikke engang forskere tør udtale sig om pædofili, er ytringsfriheden om emnet alligevel nærmest ophævet.

Tankefriheden under angreb

For nylig udtrykte flere danske politikere ønske om et forbud mod børnesexdukker ud fra en uunderbygget påstand om, at de kan »tilskynde til overgreb mod børn«. Men eksperter peger på, at den slags dukker måske snarere reducerer antallet af overgreb, fordi de fungerer som en erstatning for rigtige børn.

Personligt kunne jeg ikke finde på at købe en sexdukke, men når der ikke eksisterer det mindste bevis for, at de er farlige, og de måske endda kan reducere antallet af overgreb, er det forkert at forbyde dem.

Det er typisk for den kaskade af lovforslag, som politikerne fremsætter med påstanden om at ville beskytte børn, men som er skadelige for retssikkerheden – og måske endda for de børn, man vil beskytte.

Forslaget om at forbyde sexdukker og tidligere forslag om forbud mod computeranimationer, tegninger og historier om sex mellem voksne og børn er andre angreb mod den tanke- og følelsesfrihed, som er en fundamental menneskerettighed.

I forbindelse med sexdukkerne brugte DF’s retsordfører, Peter Skaarup, det ’argument’, at »der er hul i lovgivningen«, fordi børneporno er forbudt, mens dukker ikke er. Men børneporno er forbudt, fordi det kræver seksuelle handlinger med børn at producere det.

Det argument holder hverken med plastikdukker eller tegninger, som har lige så lidt med virkeligheden at gøre som krimier og actionfilm om alt fra mord til terrorisme. Det giver ikke mening at påstå, at en dukke kan ’tilskynde til overgreb’, når ingen ved deres fulde fem frygter samme effekt fra en Jussi Adler Olsen-krimi.

Og hvordan kan vi vide, at SM-sexlegetøj ikke inspirerer til voldtægt? Vi må hellere forbyde det også – for en sikkerheds skyld!

Men det foreslår ingen, for kun den pædofile seksualitet er udsat for så stærk en fordømmelse, at politikerne vil indføre tankepoliti over for den hensigtsmæssige udlevelse af seksualiteten, som dukker og andet er udtryk for.

Det er netop tegn på vilje til at håndtere sin uhensigtsmæssige seksualitet på en hensigtsmæssig måde, at nogle pædofile benytter disse ’seksuelle hjælpemidler’. Om noget er det de pædofile, som ikke vil bruge sådanne substitutter, man burde være bekymret over!

Dansk Folkeparti er én ting, men det skræmmende er, at Socialdemokratiet råber højest i hetzen. Retsordfører Jeppe Bruus har udtalt, at »vi skal bekæmpe pædofili med alle midler«. Skal jeg så bekæmpes for at skrive denne kronik, når jeg er pædofil?

I P1 Morgen den 30. august brugte Jeppe Bruus det argument for at forbyde dukkerne, at andre ting, der heller ikke har noget med virkelige børn at gøre, allerede er forbudt, eksempelvis tegninger og computeranimationer. Men ifølge bemærkningerne til loven »falder tegninger uden for bestemmelsen«, mens animationer kun er forbudt, hvis de »har fuld lighed med et fotografi«. Bruus’ påstand er simpelthen vildledning af offentligheden.

Han slap godt fra det, for P1 har pure afvist at konfrontere Bruus og bringe en berigtigelse. Medierne undergraver selve demokratiet, når de lader politikere lyve og samtidig stiltiende udelukker visse grupper fra at komme til orde.

Jeg har selv kontaktet Bruus og samtlige andre MF’ere samt flere medier, men har kun hørt meget kort fra ganske få. Når det handler om pædofili, er detaljer som sandheden og åben demokratisk debat åbenbart unødvendige, for alle ved jo, at jorden er flad – undskyld, at pædofile er onde, skulle der naturligvis stå.

Hensigten helliger politikernes udemokratiske midler og pressens blinde øjne.

Lovgivning efter overtro

I Danmark havde vi indtil 1965 ’Den grimme lov’, som de facto hævede lavalderen for homosex til 21 år. Loven var baseret på den ubegrundede forførelsesteori, ifølge hvilken unge mænd bliver homoseksuelle ved at blive forført af en ældre ’homofil’.

Teorien blev hjulpet frem af datidens mediehysteri, der til forveksling ligner nutidens omtale af pædofili. Påstanden om, at dukker kan tilskynde til overgreb, er en tilsvarende udokumenteret teori, som dækker over ubegrundet moralsk fordømmelse.

Selv i dag findes der altså politikere, som skamløst lovgiver baseret på overtro, hadretorik og en påstået moralsk overlegenhed, og vi må genkende og udskamme dem for det, de er.

Politikere retfærdiggør deres uvidenskabelige nonsens ved at påstå, at der slet ikke findes forskning på området, men blandt andet den anerkendte danske kriminolog Berl Kutchinsky konstaterede, at frigivelsen af porno – herunder børneporno – i Danmark medførte et markant fald i antallet af sexovergreb mod både børn og voksne. Det bekræftes af nyere undersøgelser, hvis man gider læse dem.

Det er ikke et argument mod forbuddet mod børneporno, men når porno reducerer antallet af overgreb, er det rimeligt at antage, at andre seksuelle hjælpemidler, eksempelvis børnedukker, vil gøre det samme.

Seksualdriften er en af menneskets stærkeste drifter, og hvis man ikke vil have sex med andre (pædofile grundet moral, andre grundet sociale hæmninger etc.), kan den relevante type hjælpemidler give afløb for seksualiteten uden kontakt til andre.

Porno og dukker inspirerer ikke til noget som helst, brugeren ikke allerede sagtens kan fantasere om – uanset seksualitet. Men hjælpemidler kan hjælpe med at dække seksuelle behov, som ellers kan gøre livet til en plage og hos nogle måske komme til udtryk på uhensigtsmæssig vis. Det ved enhver, der nogensinde har benyttet porno, sexdukker eller andre seksuelle hjælpemidler.

Pædofile er ikke automatisk umoralske og er udmærket i stand til at indrette deres liv som lovlydige borgere på trods af en besværlig seksualitet. Så politikere skal stoppe med at diskriminere pædofile ved at fratage dem enhver mulighed for at eksistere, som naturen har skabt dem, for at udleve deres seksualitet i fred uden at involvere andre og for at udtrykke deres tanker og følelser i tekst, tale og tegninger. Stop med at nedbryde retsstaten.

Anders er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med skribentens rigtige identitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som andre har skrevet: "Skil tingene ad".

Hvis man er istand til at respektere homoseksuelles ret til at være homoseksuelle idet seksuel præference er noget man er født med, så må man nødvendigvis også respektere pædofiles ret til at være pædofile.
I Danmark er det heldigvis ikke ulovligt at være homoseksuel og det bør derfor heller ikke være ulovligt at være pædofil.
Der hvor vi skal skille tingene ad, er der hvor loven sætter grænserne. Og grænserne sættes altid ved handling (herunder ytringer til opfordringer til ulovligheder). At udøve pædofili er naturligvis ulovligt og kan man ikke styre sin pædofili så man afsondres fra det resterende samfund. Så længe man kan styre sin pædofili skal man have lov til at leve et værdigt liv.

De der går ind for præventiv afsondring eller præventiv indskrænkning af folks liv, for noget folk er født med, er ude på en glidebane. Hvad bliver det næste ?.

Ovenstående bør være det eneste debatten drejer sig om. Hypoteser, fordrejninger, stråmænd og lignende er blot afsporing af debatten.

At straffen for at udleve sin pædofile seksuelle præference skal være betydelig og omfattende, bør der derimod ikke være nogen debat om. Dette allerede startende ved at opsøge/dele børnepornografisk materiale.

Torsten Jacobsen

Hr Jensen,

Nej, det er ikke helt korrekt:

Truismen ' hvis en pædofil siger noget så er det pr. definition forkert' er ikke gyldig. Det er den ikke, fordi man i så fald ville hævde, at 'pædofil' indeholder/betyder enten 'løgnagtig' eller 'ignorant', hvilket jo ikke er tilfældet.

Truismen 'Et barn er ikke kompetent til at træffe visse beslutninger' er derimod som udgangspunkt gyldig. For manglen på kompetence er indbygget i begrebet 'barn'. Gyldigheden og relevansen af truismen varierer så, alt afhængig af hvilket forhold man indsætter i stedet for 'visse beslutninger'.

Men i og for sig må jeg medgive, at min truisme er en smule sjusket i sin mangel på sproglig præcision. Lad mig rette den lidt til:

Et barn har ikke den fornødne kompetence til at vurdere konsekvenserne af sine handlinger.

Skulle jeg forsøgsvis opstille en lignende truisme vedrørende pædofile - som modsvar til den du prøver at tørre af på mig - ville den forsøgsvis lyde sådan her:

En pædofil har ikke den fornødne kompetence til at vurdere, hvad der tjener et barns tarv bedst.

Det overrasker og bekymrer mig, hvis en selverklæret pædofil ikke vil være den første til at erkende dette.

Hr Jensen
Din nedladenhed ændrer ikke ved mine holdninger. Tværtimod!

Morgana Albrechtsen

Jeg står ved, at jeg repræsenterer en forælders overvældende trang til at beskytte sine børn mod overgreb. Men mine meninger rækker selvfølgelig længere end som så.

Kan I ikke forstå, hvad jeg mener fordi I skal udnytte kvinde-etiketten, synes jeg, at Torsten Jacobsen 23. december, 2019 - 13:26 beskriver det rigtig godt!

Tak til Torsten Jacobsen for det!

Morgana,

Tak fordi du svarer og tænker over det jeg siger.

Og ja, jeg er meget enig i dig med det er nemt at begå den fejl at men i sin travlhed med at beskue sin navle glemmer at andre har sin egen.

Men jeg vil nu påstå at rent principielt er det et samfundsmæssigt problem hvis samfundet udelukker en procentdel af befolkningen.
Og bortset fra det synes jeg også at det er samfundsmæssig problem hvis denne udelukkelse resulterer i negative konsekvenser for andre i samfundet.

Men når jeg giver nogle personlige anekdoter fra mit liv er det altså ikke et udtryk for klynk, det er et forsøg at vise at pædofile også er mennesker, at det som er gældende for andre mennesker også er gældende for dem.

Jeg henviste også tidligere til en undersøgelse, https://www.b4uact.org/research/survey-results/youth-suicidality-and-see...

I følge undersøgelsen har 45% af pædofile haft seriøse overvejelser omkring selvmord, 13% har prøvet det.
42% af dem havde de første selvmordstanker mens de stadig var mindreårige.
Den mest almindelige alder for første selvmords forsøg er 14 år.
36% af dem som forsøgte selvmord gjorde det mens de stadig var mindreårige.
Bemærk at disse tal ikke kan sige noget om hvor mange faktisk var succesfulde i at begå selvmord.
Så det er jo ikke kun et spørgsmål om at jeg har lidt ondt i livet, disse tal indikerer for mig at det er ret generelt problem for de pædofile, og selv om man er ligeglad med dem, så vil der være en betydelig risiko for at dette problem også kommer til at koste andre i samfundet.
Det er meget almindeligt, som også er kommet til udtryk i denne debat, at man bruger ”othering” mod pædofile, man dehumaniserer dem, de er kun én ting, og det er en væmmelig og farlig seksualitet. Derved nedgør man ikke kun dem, man ophæver også sig selv, man er en forsvarer af det gode og rene mod den dårlige og urene ”Anden”.
Det kan både gøres som nogle gør her ved ensidigt at fokusere på denne seksualitet og ignorere alt andet der faktisk har kritisk relevans, men det kan også gøres mere subtilt som andre gør at sige at du er syg, du kan ikke vide noget eller forstå noget, tro mig, jeg ved bedst og jeg har selvfølgelig kun gode intentioner for dig.
Det er en negativ og farlig mekanisme der delen verden op i sort og hvid, godt og dårligt, rent og urent, dem som skal kontrollere og dem som skal kontrolleres.

Men verden er ikke sort og hvid, der er nuancer.

At tilgå verden med en sort hvid dogmatisk tilgang til et emne, lige meget hvilket emne, kan kun resultere i at man største delen af tiden rammer ved siden, idet den sorte hvide tilgang kun kan ramme ekstremerne sort eller hvidt, alt der ligger imellem falder udenfor.

Jeg er klar over at det er svært at diskutere sagligt hvis der er stærke følelser, stærke moralske overbevisninger eller et stærkt behov for at vise sig som den moralsk overlegne, men jeg tror ikke at det skal fremmes som en særlig kvindelig dyd at have svært ved det, mit indtryk af kvindelige tænkere og forskere er at de generelt er lige dygtige som de mandlige, du kan f.eks. læse Simone de Beauvoir og hendes tanker om ”den seksuelle anden”, hun filosoferede dog om forholdet mellem mandlig og kvindelig seksualitet, eller Judith Levine’s ”Harmful to Minors” hvor hun diskuterer børns seksualitet, de er som kvinder fuldt ud kapable til at diskutere rationelt selv om det er et følelsesmæssigt emne.

Du nævner Torsten og Anders, hvis du nærlæser det som foregik så er det klart at Torsten kun argumenterede mod sig selv, der var aldrig nogen interesse eller vilje fra hans side rent faktisk at engagere med det som Anders sagde, det var fordrejninger, undgåelser og anklager.
Mod mig brugte han en anden taktik, for at slippe for at tænke over eller engagere med noget af det som jeg sagde så skrev han patroniserende om hvad jeg som pædofil og dermed syg kunne se eller forstå, hvad jeg som ubelæst (og lidt dum?) kunne vide.
Klassiske eksempler på ”othering”, aldrig på nogen måde eller på noget punkt anerkende den anden eller noget han siger.

Det samme bliver fra samfundets side gjort mod pædofile, det er meget vigtigt at man ikke på nogen måde anerkender dem eller deres situation. Enhver indrømmelse er et moralsk svigt og vil ufravigeligt retfærdiggøre dem i voldtægt, med lidt tænkning er det nemt at gennemskue at det er nonsens men lige præcist det at man gør den anden til ”Den Anden” forhindrer rationel tænkning, så er det instinkter der træder til.
Og det kommer nok også tilbage til det som jeg skrev før om politikeres manglende evner til at gøre forskel på hvad der er og hvad der burde være, sammen med behovet for at vise sig som moralsk overlegen.

F. eks. i eksemplet med de der sexdukker, det er moralsk uacceptabelt at der er folk med seksuelle tanker om børn, der burde ikke være mennesker der har seksuelle tanker om børn, derfor er det moralske instinkt at forbyde dem. Så kan man ophæve sig til moralens og det godes vogter.
Det ændrer dog selvfølgelig ikke situationen at der stadig er mennesker med seksuelle tanker om børn.

I et lidt mere rationelt samfund, eller i et samfund med lidt mere begavede og ansvarlige politikere ville man sige:
Hej, stop en halv, uheldigvis er der er de her mennesker men seksuelle tanker om børn, men de dukker ligner børn, kan de dukker så resultere at en del af disse menneskers seksuelle behov bliver opfyldt i en sådan grad at der dermed er mindre risiko for at de vil forgribe sig på børn?
Det kunne være et effektivt værktøj mod overgreb, lad os undersøge det!

Du sætter det lidt op som at situationen er en dikotomi, enten forbedres situation for pædofile og dermed forværres den for børn, eller forværres den for pædofile og dermed forbedres den for børn. (det er ikke præcis det du siger, og jeg skal ikke lægge ord i munden på dig, men det skinner lidt igennem)

Jeg er af den omvendte mening, at forbedre situationen for pædofile vil rent faktisk forbedre situationen for børn, det kunne være i eksemplet som med dukkerne ovenfor, ikke fordi jeg nødvendigvis tror at de vil være en løsning på alt, men det kunne være et tilfælde hvor man faktisk gav de pædofile noget (undlod at tage noget fra dem), der samtidig ville gøre situationen bedre for børn hvis det forebyggede overgreb, men det kan man selvfølgelig ikke vide hvis man er så bange for at anerkende pædofiles situation at man ikke kan så meget som kan undersøge det.

Og helt generelt som jeg tidligere spurgte, når vi nu ved at der er pædofile i samfundet, er det så at foretrække at de er psykisk sunde og stabile, eller er det at foretrække at de er labile?

Jeg tror oprigtig at det er meget muligt at gøre mange effektive ting for at forebygge overgreb, forebygge at der bliver lavet ofre, uden ny eller ændret lovgivning, uden at sætte retssikkerheden i fare, uden mere politi eller mere overvågning.
Men det forudsætter at man er villig til at undersøge hvordan verden er, og handler ud fra det, ikke ud fra hvordan den burde være.
Det forudsætter at man anerkender at der er pædofile og at man anerkender deres situation, så man kan handle ud fra hvad deres situation er, ikke ud fra hvad den burde være.

Det er også derfor at jeg kom med mit måske lidt drastiske forslag om assisteret selvmord til pædofile.
Hvis man gjorde det så ville det være absolut første gang man gjorde noget som helst med hensyn til pædofile hvor man tog udgangspunkt i deres situation.

Så længe det er frivilligt ville det etisk set være at foretrække for mange i forhold til værende situation. (se statistikken ovenfor)

Og det kan vel ikke på nogen måde kunne være et glidebane mod accept af voldtægt af børn og seksuelt moralsk forfald at flere af de uønskede pædofile forsvandt, så ville problemet hvad dem angår jo være løst. ( i hvert fald for de 14% som forsøgte men for hvem det mislykkedes)

Rikke,

Selvfølgelig rækker dine meninger ud over en forælders bekymring. Jeg kan godt læse mellem linjerne. Det jeg forsøgte var at forklare dit udganspunkt for de andre debatterende. Det er godt at du er med :)

Hr Jensen,

Det var en generel betragtning med klynkeriet, og ikke rettet mod dig personligt. Der er forskel på et rationelt forsøg på selvindsigt og et efterfølgende roligt udlæg, som jeg snarere vil sige at du er ovre i, og så regelret, barnagtigt piveri. Desuden skal man da også have lov at klynke, af og til. Men der må være måde i sagerne, og det er der oftest ikke. Og når det kommer til at vælge mellem børn og pædofile, så er min prioritering klar.

Selvfølgelig er også i mennesker. Men i må da også forstå at mennesker ikke altid er søde ved hinanden? Det gælder om man er pædofil eller ej, desværre. Bortset fra det, så vil jeg give dig ret i at det er i samfundets interesse at pædofile har det så godt som muligt, forudsat at det ikke vil have nogen negativ effekt på samfundets børn (Det er indlysende at, alt andet lige, jo færre grunde pædofile har til at være frustrerede, jo sikrere er børnene). Af den grund er jeg imod disse frastødende dukker, og imod pædofile ytringer: at det ville kunne give nogle børn den idé at det måske var helt almindeligt, hvis de så disse dukker, eller hørte disse ytringer. Og både du og Anders udtrykker også at i ikke ville bruge disse dukker, om de så blev lovlige.

Vi kan som samfund ikke standse jer fra at mødes i det private og udveksle erfaringer med at leve med denne seksuelle orientering, i hvert fald ikke uden at gøre stor vold på vores fælles, demokratisk sikrede rettigheder, og derfor mener jeg at Anders' opråb har relevans i et større perspektiv. Desuden kan jeg heller ikke se problemet i at i skulle mødes, såfremt at det ikke fører til ulovligheder. Man må trods alt være medmenneskelig. Så kunne i også, hvis i inviterede en moden sundhedsfaglig person indendøre, få opfyldt jeres ønske om nøjere videnskabelige studier af pædofili.

Jeg synes dog at vi kommer lidt væk fra den centrale debat, forslaget om husransagelse uden dommerkendelse, men det er måske uundgåeligt når vi samtidigt har med et så følelsesvækkende emne som pædofili at gøre.

Torsten Jacobsen

Morgana Albrechtsen,

Tænketanken [sic] Justitia har i et høringssvar til den lovgivning du nævner, udarbejdet et særdeles fornuftigt dokument, som jeg herunder linker til. Jeg er stort set enig i Justitias bemærkninger, og finder det derfor beklageligt, at den endelige udformning af det nu vedtagne lovforslag ikke i tilstrækkelig grad afspejler disse bekymringer.

Tilhængere af lovændringen vil sikkert påpege, at kritikeres bekymring i vid udstrækning tilgodeses i kraft af paragraf 236 stk.9: "Tilsyn efter stk. 8 skal udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål.". Til umiddelbar men dog ikke overbevisende beroligelse, stadfæstes det desuden i samme paragraf stk. 12 punkt 3 at Justitsministeriet vil udarbejde nærmere administrative regelsæt for "[de civile] modtage[res] tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 10, herunder om, at oplysningerne i nødvendigt omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 10 nævnte".

Alt i alt er det noget lovgivningsmæssigt makværk, som både 'Anders Christensen' og du selv er inde på. Dog gad jeg godt vide, i hvilket omfang paragraf 236 overhovedet finder anvendelse i det danske retssystem. At en lovgivning eksisterer, er ikke det samme som at den hyppigt anvendes.

Blandt andet derfor efterlyste jeg allerede i starten af denne kommentartråd en egentlig journalistisk behandling af emnet.

Justitias Høringssvar: http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2019/02/H%C3%B8ringssvar_Forb...

Morgana,

Jeg tror ikke jeg rigtig at jeg forstår dig når du siger at:
"Af den grund er jeg imod disse frastødende dukker, og imod pædofile ytringer: at det ville kunne give nogle børn den idé at det måske var helt almindeligt, hvis de så disse dukker, eller hørte disse ytringer."

Hvorfor skulle børn se dem eller høre om dem? Ideen er vel ikke at sælge dem i en legetøjsforretning?

Men hvis man nu fandt ud af at det forhindrede overgreb hvis pædofile som følte behov for det kunne have sådan en dukke, i sit eget private forstås.

Skal det så stadig forbydes?

Torsten Jacobsen

Carsten Hansen,

Det er heldigvis ikke ulovligt at være pædofil i Danmark. Det er du måske allerede klar over, men i dit indlæg kl. 11:32 synes du at antyde, at det ikke er tilfældet. Så jeg nævner det blot for en god ordens skyld.

Det er ikke muligt med lovgivning at bestemme, at mennesker ikke må forveksle begrebet 'pædofili' med begrebet 'overgreb på børn'. Det er ikke muligt at lovgive mod ignorance, fordomme og idioti. Var dét blot muligt, ville alle menneskelige forhold kunne ordnes i justitsministeriet, og vi ville alle være maskiner: små rationelle enheder, hvor input i absolut forstand betinger udkomme.

Som du sikkert er akut opmærksom på, så er vi mennesker dog ikke just rationelle i en indskrænket betydning af ordet..

https://www.youtube.com/watch?v=5vrY1UL5lYs

Torsten,

Du siger:
"En pædofil har ikke den fornødne kompetence til at vurdere, hvad der tjener et barns tarv bedst.

Det overrasker og bekymrer mig, hvis en selverklæret pædofil ikke vil være den første til at erkende dette."

Hvorfor skulle pædofile ikke have samme kompetence at vurdere hvad der tjener et barns tarv bedst som heterofile eller homofile?
Hvis vi f.eks. siger at en pædofil kirurg skal udføre en operation på et barn, er han så pr definition ikke kompetent til det?

Er der andre kompetencer som en pædofil ikke kan have?

Hvori ligger betydningen af hvorvidt en person er "selverklæret" pædofil eller ikke?

Rikke,

Hvis du føler at jeg skriver nedladende mod dig må du undskylde, måske kan du pege ud hvor jeg har gjort det så jeg kan forklare nærmere? Fordi det var ikke meningen.

Torsten Jacobsen

Hr Jensen spørger:

Hvorfor skulle pædofile ikke have samme kompetence [til] at vurdere hvad der tjener et barns tarv bedst som heterofile eller homofile?

Fordi en pædofil har en seksuel drift forbundet med børn. I modsætning til både heterofile og homofile.

Hvis vi f.eks. siger at en pædofil kirurg skal udføre en operation på et barn, er han så pr definition ikke kompetent til det?.

Jo, det er han/hun. Kompetencen knytter sig i dette tilfælde til begrebet kirurg og ikke til begrebet pædofil. Den pædofile kirurg vil dog efter min mening ikke være kompetent til uden opsyn at varetage børns bedste interesser, i det øjeblik han/hun forlader operationsstuen.

Er der andre kompetencer som en pædofil ikke kan have?.

Ikke alene i kraft af at være pædofil, nej.

Hvori ligger betydningen af hvorvidt en person er "selverklæret" pædofil eller ikke?

Der er hele tre betydninger:

1. Et menneske, som forstår sig selv som værende pædofil, uden at være det. ('falsk' selverklæring)
2. Et menneske, som er pædofil, men som ikke erkender det (fravær af selverklæring)
3. Et menneske, som er pædofil, og som erkender det. (réel selverklæring).

Hr Jensen:

Hold op med at hade dig selv. At vi nu burde indføre "assisteret selvmord" for pædofile (helt ned til 14 år, hvis jeg forstår det rigtigt) er noget forfærdelig sludder. Man kan acceptere aktiv dødshjælp i ekstreme tilfælde (fx. når folk får konstateret ALS), ellers bør samfundets opgave være at forhindre selvmord. Så meget mere når det er samfundet selv, der har medvirket til disse tanker. "Primus non nocere" er det vigtigste i den ed, som læger skal afgive.

Davenport (1965) omtaler et samfund på Santa Cruz på denne måde: Nearly every male engaged in extensive homosexarly every male engaged in extensive homosex; men had sexual relations with boys (7 to 11); it was obligatory to give boy presents in return; the boys discussed these contacts freely and without shame in presence of their parents [...]". Upon marriage, only a few men became exclusive heterosexuals; most continued to have sex with boys as well; only one man in the study preferred exclusively boys". Dette eksempel på samfund er langt fra enestående, se: https://www.greek-love.com/media/PDFs/Rind.Pederasty.an.Integration.pdf

Hvis du boede sådanne steder, ville du næppe have selvmordstanker - med andre ord, er de samfundsskabte. Og der er ingen tvivl om, at der er folk ude i samfundet - både i Folketinget og udenfor - der ville fryde sig ved tanken om, at et antal pædofile har ladet sig ombringe på stribe. Alene dette ville anspore disse folk til at fortsætte deres hetz med endnu større iver (hvilket i øvrigt ikke ville føre til noget resultat, for der bliver født nye pædofile hele tiden).

Ifølge den undersøgelse med MR-scanning, vi omtalte tidligere, er du udstyret med større omsorgsfølelser over for børn end det gennemsnitlige menneske. Er det noget, du skal skamme dig over?

Torsten,

Hvorfor gør det en forskel at en pædofil har en seksuel drift forbundet med børn?

Er det samme gældende for heteroseksuelle at de ikke kan vurdere det andet køns tarv, eller homoseksuelle at de ikke kan vurdere samme køns tarv?

Hvad så i et tilfælde hvor den pædofile er tiltrukket af det ene køn men ikke det andet, vil han der have kompetence for det køn han ikke er tiltrukket af?

Torsten Jacobsen

Hr Jensen spørger:

Hvorfor gør det en forskel at en pædofil har en seksuel drift forbundet med børn?

Fordi pædofile derfor ikke kan undgå at engagere et barn med andet end et ultimativt seksuelt motiv. Begrebet 'barn' i denne sammenhæng bestemt af den pædofiles 'seksuelle målgruppe'.
Det vil for dit eget vedkommende sige - hvis da dine tidligere udsagn står til troende - at du ikke er kompetent til at varetage 10-årige drengebørns tarv.

Er det samme gældende for heteroseksuelle at de ikke kan vurdere det andet køns tarv, eller homoseksuelle at de ikke kan vurdere samme køns tarv?

Nej, det kan man ikke således umiddelbart konkludere. For både heteroseksuelles og homoseksuelles seksuelle drifter er rettet mod andre voksne individer. Dermed ikke sagt, at både heteroseksuelle og homofile ikke kan have en kønsdrift, der foranlediger dem til at skide både højt og flot på andre voksne menneskers tarv. En sådan egoisme er for mig at se udbredt. Blot bør man ikke forveksle voksne individers (mis)brug af hinanden, med voksne individers misbrug af et barn(!). Æbler og pærer, i og for sig..

Hvad så i et tilfælde hvor den pædofile er tiltrukket af det ene køn men ikke det andet, vil han der have kompetence for det køn han ikke er tiltrukket af?

Det må forblive et skøn. Efter min mening nej, alene baseret på et forsigtighedsprincip. Jeg vil for eksempel og som et tænkt, karikeret eksempel ikke anbefale en selverklæret mandlig, homofil pædofil som lærer eller forstander på en pigeskole. Jeg vil personligt være for meget i tvivl om, hvorvidt den seksuelle drift primært er bestemt af alder eller køn.

Erik,

Jeg bryder mig faktisk heller ikke om det, men situationen er jo den den er.

Der er et stort antal pædofile som begår selvmord, ingen ved hvor stort antal.

Det kommer uden tvivl for en stor dels vedkommende af den hetz de bliver udsat for, som altså er så massiv at de gør det allerede som 14 årige, hvis de på det tidspunkt er blevet bevidste om at de er pædofile.

Jeg skal ikke sige at der ikke er enkelte individer der synes at deres situation skal ændres, men fra samfundets side som helhed er der absolut ingen interesse i deres situation, andet end at fordømme dem mere og øge fremmedgørelsen endnu mere. Det kommer ikke til at ændres så længe man har så stærke mekanismer imod som vi også ser på denne debat, denne debat er meget civiliseret i forhold til hvad der foregår de fleste steder.

Så kan man i det mindste være ærlig om det og hjælpe dem med det, det er altså ikke nemt at begå selvmord, og det kan have meget store omkostninger for de tilbageblevne som trods alt er uskyldige, det skulle selvfølgelig være frivilligt.

Som jeg sagde, det er en win, win, win

For den pædofile.
Assisteret selvmord ville gøre det nemmere for dem som ønsker at gøre det, men har svært ved at finde en egnet metode, eller for dem som forsøger og overlever. (måske som dyre invalide)
Falsk dødsattest ville gøre det nemmere for dem som ønsker at beskytte de overblivende (det var min første prioritet)

De overblivende ville blive beskyttet mod at vide at deres barn, bror, søster var pædofil og at vedkommende havde begået selvmord – der sker dødsfald og det kan være meget pinefuldt, men det er trods alt bedre for dem hvis de tror det er en naturlig årsag eller et hændeligt uheld så de ikke går og bebrejder dem selv.

Samfundet slipper af med de mest uønskede.

Jeg kan ikke rigtig se nogen "downside" i forhold til hvad den offentlige holdning er til pædofile i dag.
Situationen kommer jo ikke til at ændre sig til det bedre, kun til det værre for dem.

Og den vej det er gået i flere årtier, så tror jeg også det er det eneste realistiske som sådan rent teoretisk kunne blive gjort for pædofile, der tog udgangspunkt i deres situation, og som der ville være folkelig opbakning for at gøre.

Torsten,

Ja, det har du ret i. Jeg havde forstået det som at politiet kunne ransage hjemmet hos folk der blot var mistænkt for pædofili. Tak for opklaringen :)

Hr. Jensen,

Hvis det hypotetisk kunne bevises at det nedbragte antallet af overgreb, så jo. Men videnskaben har jo før taget fejl. Tænk blot på Thalidomid-skandalen. Nu vi taler om det, så er jeg i det hele taget noget skeptisk overfor videnskaben efterhånden. Der er med tiden blevet blandet flere og flere økonomiske og politiske interesser ind i det, desværre. Men du har muligvis ret. Så ville jeg dog mene at man skulle have en tilladelse til at have denne dukke, så der kunne sørges for at den blev destrueret i tilfælde af den pædofiles død. Og det skulle være ganske ulovligt offentligt at reklamere for den, eller udstille den i butiksvinduer. I det hele taget finder jeg det anstødeligt med den ubegribelige seksualisering der er foregået af det offentlige rum i løbet af relativt kort tid. Jeg er af den overbevisning af det bidrager til afstumpethed, koncentrationsbesvær for især unge mænd, og hos piger og unge kvinder et overdrevent fokus på deres udseende og graden af egen seksuel tiltrækningskraft. Det gør simpelthen mennesker mindre menneskelige, mere narcissistike, og med et større fokus på tilfredsstillelsen af dyriske lyster, i min optik. Alt for meget handler efterhånden om sex! Jeg finder det ikke besynderligt at unge mænd i vore dage klarer sig dårligere end pigerne i skolen: alt det udstillede kød der paraderer foran deres øjne, hver eneste dag, og det endda midt i en storm af hormoner!

Torsten,

"Fordi pædofile derfor ikke kan undgå at engagere et barn med andet end et ultimativt seksuelt motiv."

Tror du selv at der kan forekomme fordomme i det du skriver?

Hr Jensen:

Det med den falske dødsattest gør tingene endnu værre, for ens pårørende, der kender vedkommende som en god person, ville være de første, der sætter spørgsmålstegn ved, om hetzen overhovedet er berettiget. Hvordan kan du bebrejde andres fordomme, når du har den holdning?

Morgana,

I mindst 2000 år har man været bekymret om den kommende generations moralske forfald, så situationen er nok ikke så slem.
Hvis du læser nyere undersøgelser så tyder de faktisk på at de unge nu har meget mindre sex nu end de havde før, måske ikke så markant i Danmark endnu, men i engelsk talende lande er det meget markant.
Men jeg er enig med dig i at der er nogle bekymrende trends for tiden som vitterlig er nye, jeg vil anbefale dig at læse Jonathan Haidt "The Coddling of the American Mind: How Good Intentions and Bad Ideas Are Setting Up a Generation for Failure" - den arbejder mest ud med data fra engelsk talende lande, men jeg synes bestemt der er nogle mønstre man også kan at se her, og den professor forsøger så at forklare det.

Torsten Jacobsen

Hr Jensen spørger,

Tror du selv at der kan forekomme fordomme i det du skriver?

Enhver tanke der byder sig til, pånær tildels de som udspringer direkte af konkret 'aktion/reaktion' er i sagens natur fordomsfulde. Jeg ved godt, at du mener 'fordomsfuld' i betydningen 'ignorant', men det er ikke det, du skriver.

Fordomme er en nødvendig bestanddel i den menneskelige kognition. Uden fordomme ville vores intellekt ikke kunne have udviklet sig til dette komplekse stade. Du er fuld af fordomme min ven, om du vil være ved det eller ej..

Men nej, jeg er ikke ignorant, for nu at besvare dit spørgsmål..

Hr Jensen,

Du må have mig undskyldt, men jeg kan ikke se nogen mening i det du der skriver. Skulle folk have MINDRE sex når de konstant bombarderes med fristende syn og udtalelser, og desuden har fået præventive midler til at undgå graviditet, og fortælles at det skal de da bare slå sig løs i? Det strider imod alt hvad jeg ved om den menneskelige natur. Drikker en alkoholiker mindre hvis han sidder i et rum fuld af drikkende mennesker der opfordrer ham til at deltage i drikkeriet, end hvis han sidder i en hytte 2 kilometer fra den nærmeste landsby, uden at have alkohol i huset og uden at pleje omgang med drikfældige mennesker?

Jeg tillader mig mildest sagt at tvivle på at de undersøgelser du omtaler har den ringeste værdi.

Morgana,

Det er sådan et tilfælde som ved første blik synes uintuitivt, og hvor det er nemt bliver formodninger og fordomme der kommer til at bestemme hvad man tror.

Men det viser sig bla at unge bruger meget mindre tid alene sammen med hinanden end de gjorde før, de er under opsyn hele tiden, og de har langt flere andre ting at gå op i og bruge tid på end at mødes fysisk.

Forfatteren Jonathan Haidt er professor i social psykologi, jeg har ikke undersøgt kilderne, men jeg formoder at han ved hvad han gør.

Hvad de unge gør nu, og som de ikke gjorde før, er at have sex gennem internet, før var der ikke noget internet så man har ikke rigtig noget at sammenligne med, men det er jo også noget anderledes, der er ikke fysisk seksuel kontakt.
De udveksler billeder eller kigger på hinanden gennem deres telefoner eller webcam og masturberer for hinanden. (en undersøgelse viste vistnok at udved 30-40% af amerikanske børn og unge har selvlavet børneporno på deres telefon, jeg kan dog ikke huske undersøgelsen eller det præcise tal, men skulle være nemt at finde hvis der er interesse i det)
I USA er det også almindelig rutine at dømme børn for fremstilling og distribution af børneporno, som jo er misbrug af dem selv. De får ikke helt så lange straffe som voksne får for at være i besiddelse af børneporno, men stadig nok til at deres liv bliver fuldstændig ødelagt så de aldrig kan komme sig eller få et almindeligt liv, søg på "Raised on the registry" for at få en ide om det, det er en direkte afledning af "krigen mod pædofili".

Erik,

Det er nemt, jeg synes at man skal tage ansvar.

Det er jo mennesker som dør alligevel, men det vil gøre det nemmere for dem og de efterlevende, så det er det etisk korrekte at gøre.

Torsten,

Du er ikke ignorant siger du, men hvordan ved du egentlig det? Kan det være at du tager fejl i noget? Nu skal jeg ikke påstå at du tager fejl, men kun som en hypotetisk mulighed?

Hr Jensen,

Det er ikke for mig svært at forestille mig at denne Jonathan er en løgner, eller at han har taget fejl. Så følger jeg hellere min intuition. I det hele taget er der så meget falskhed i omløb i disse dage at det nogle gange er til at blive helt rundtosset af! Jeg kan simpelthen ikke tro på at der dyrkes mindre sex nu end tidligere, men det kommer selvfølgelig an på hvad vi definerer som tidligere. Jeg vil vove at påstå at folk dyrkede langt mindre sex for 100 år siden end i dag, men måske ikke mere end for 10 år siden, inden snart sagt alle mennesker blev til halve robotter der sidder og stirrer og hugger i alle disse nymodens maskiner. Man skulle efterhånden tro at menneskene blot var vedhæng til deres telefoner, og ikke omvendt!

Og hvor siger det dog meget om den Amerikanske kultur at dens børn opfører sig sådan!

Torsten Jacobsen

Hr Jensen spørger:

Du er ikke ignorant siger du, men hvordan ved du egentlig det? Kan det være at du tager fejl i noget?

Nej, lille jeg er på forunderlig vis fuldstændig fejlfri! Besvarer det dit sidste spørgsmål? ;)

Jeg ved, at jeg ikke er ignorant, fordi jeg er i stand til at sætte mig ud over mine umiddelbare fordomme. Jeg er i stand til at tilegne mig ny viden, og mere væsentligt til at ændre standpunkt i overensstemmelse med denne viden. Jeg er ikke i besiddelse af ét fastlåst billede af verden.

Var jeg ikke i stand til det, ville min - sagt i al ubeskedenhed - lødige deltagelse i denne diskussion have været en umulighed. Ligesom de fleste af mine menneskekærlige og i grunden tolerante tilbøjeligheder iøvrigt..

At være 'Ignorant' og at 'tage fejl' er ikke det samme. Tager man fejl, har man i det mindste gjort en indsats..

Morgana,

Dette er denne persons Wikipedia side: https://en.wikipedia.org/wiki/Jonathan_Haidt
Du kan finde en masse forelæsninger af ham på nettet

Personligt finder jeg ham troværdig, grundig og meget interessant.

Torsten,

Hvis vi tage et konkret stykke viden som du har, med dine egne ord:
"Fordi pædofile derfor ikke kan undgå at engagere et barn med andet end et ultimativt seksuelt motiv."

Hvad ville kunne gøre at du tænke at du faktisk tog fejl i det? Sådan rent hypotetisk?

Torsten Jacobsen

ups, formateringen kiksede kl 22.51. Jeg prøver lige igen:

--
Hr Jensen spørger:

"Hvis vi tage[r] et konkret stykke viden som du har, med dine egne ord:
"Fordi pædofile derfor ikke kan undgå at engagere et barn med andet end et ultimativt seksuelt motiv."

Hvad ville kunne gøre at du tænke at du faktisk tog fejl i det? Sådan rent hypotetisk?

Et overbevisende argument, såmænd. Hverken mere eller mindre!

Morgana,

Vedrørende hvordan amerikanske børn opfører sig, jeg tror at det siger noget om deres kultur, men måske ikke på den måde du tænker.

I USA går man meget længere end her for at holde børn fra sex og viden om sex, mange steder har de f.eks. det de kalder "abstinence only" sex undervisning i skolen.
Det eneste børn og unge lærer om sex og seksualitet i skolen er at at de skal holde sig fra sex fordi det er umoralsk og syndigt, man bliver uønsket gravid og man får seksuelt overførte sygdomme. Tilfældigvis er det de steder hvor de har flest uønskede teenage graviditeter og flest tilfælde af kønssygdomme blandt unge.
De går efter europæiske standarder ekstremt meget op i at beskytte børn mod nøgenhed og seksualitet, ingen bare bryster i tv, nogle steder sågar ulovligt at bruse nøgen. (jeg tror det var i Florida)
På sådan noget som Facebook, der som amerikansk virksomhed opererer efter deres love og moral bliver brystvorter censureret, ikke kun på kvinder og piger, men også på drenge hvis der kan være tvivl om hvorvidt det er en pige, f.eks. på et strandbillede.
Med andre ord, de er ekstremt snerpede efter europæisk målestok, men det ser altså ikke at have nogen positiv indflydelse for børnenes eller de unges seksualitet, uden at de udlever den i uvidenhed i stedet for med viden.
De ekstreme straffe og konsekvenser de har indført ser heller ikke ud til at gøre den store forskel i at forhindre dem i at eksperimentere med eller udleve deres seksualitet, der bliver gættet på at der er op i mod 90-100.000 børn og unge som er registrerede sex forbrydere i de stater der kræver at børn bliver registreret som sex forbrydere. Sex forbrydelsen kan f.eks. være at tage et nøgenbillede af sig selv og sende det til en anden, det er fremstilling og distribution af børneporno.

Det er måske også sådan en ting som ikke burde være, men som viser sig at være, børn og unge har også en seksualitet selv om det er uhensigtsmæssigt for moralen.

Torsten,

Hvordan ville et overbevisende argument set ud? Hvad ville det kunne være baseret på?

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Morgana Albrechtsen, lad mig starte med at sige, at det bestemt er enormt ærgerligt, at det tilsyneladende ikke er muligt at finde fælles forståelse mellem mine (og andres) holdninger på den ene side og så Torstens, Rikkes og andres på den anden. Jeg vil dog tillade mig at påpege en væsensforskellighed mellem de to siders måde at diskutere på. Jeg (og hr. Jensen og andre) har virkelig forsøgt at bøje os imod den anden side, at diskutere på deres præmisser og at besvare helt konkrete spørgsmål fra dem i et forsøg på at formidle vores holdninger. Jeg har f.eks. inddraget en videnskabelig undersøgelse på direkte opfordring af Torsten, og jeg har brugt umådelig meget tid på at svare helt konkret og meget fyldestgørende på både Torstens og Rikkes spørgsmål og kommentarer. Til gengæld vil du - helt objektivt - kunne se, at hverken Torsten eller Rikke ønsker at svare på mine og andres direkte spørgsmål og kommentarer, og at de - igen og igen - beviseligt forvansker vores udsagn og kommer med direkte, beviselige usandheder om, hvad vi har sagt. Det er ikke en ordentlig og oprigtig måde at diskutere på. Som jeg også har skrevet (og udførligt argumenteret for og dokumenteret) i tidligere indlæg, betragter jeg nu både Torsten og Rikke som "trolde", der ikke ønsker at diskutere de ting, jeg bringer frem i min kronik, men kun at tilsvine pædofile ved evindeligt at snakke om sex med småbørn og om at sænke lavalderen, selv om jeg på intet tidspunkt har argumenteret for nogen af delene.

Jeg vil også gerne sige, at efter min helt personlige og beskedne mening er det bestemt et samfundsproblem, hvordan samfundet behandler sine borgere. Alle borgere. Også (især!) minoriteter. Som lovlydig borger i Danmark er jeg berettiget til samme rettigheder og respekt som andre lovlydige borgere, og hvis jeg en dag skulle blive sigtet, tiltalt og/eller dømt for noget, burde jeg også kunne forvente samme behandling og retssikkerhed som alle andre. Uanset hvad jeg måtte blive sigtet, tiltalt og/eller dømt for. Det er en grundpille i civiliserede samfund. Og derfor er det et samfundsproblem.

Jeg har bestemt ikke forsøgt at gøre mine personlige problemer til et, og min kronik handler jo netop ikke om personlige, men om generelle og dermed samfundsmæssige problematikker - f.eks. at det er diskriminerende over for pædofile at bruge udtryk som "dømt for pædofili", når pædofili nu rent faktisk ikke er ulovligt (og heller ikke moralsk fordømmeligt). Diskrimination af pædofile er 100% et samfundsproblem helt på linje med, da homoseksuelle blev diskrimineret imod i 60'erne (og i den udstrækning de og andre LGBT+-personer stadig bliver det), og helt på linje med det jødehad og den racisme, samfundet desværre er præget af i dag. Der er ingen forskel på at diskriminere og tale negativt om jøder eller personer med mørk hud alene pga. disses religion eller hudfarve, og så at diskriminere og tale negativt om pædofile, alene fordi de er blevet udstyret med denne seksualitet. Alle disse eksempler er bestemt samfundsproblemer.

Faktisk er det gået op for mig, at netop racisme nok er et bedre eksempel end det tænkte eksempel, jeg brugte i mit seneste indlæg til Rikke, om, hvorvidt det ville være acceptabelt at forbyde folk med lav indkomst adgang til dagligvarebutikker alene pga. en påstand om, at fattige er mere tilbøjelige til at stjæle. Det var et tænkt eksempel, men racisme er desværre virkelighed. Alle civiliserede mennesker er imod at diskriminere mod folk med mørk hud alene pga. deres mørke hud, uagtet at det (så vidt jeg ved) er et statistisk faktum, at "indvandrere og efterkommere", som det vistnok hedder, er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Alle kan se, at blot fordi en gruppe, man tilhører, begår mere kriminalitet, så vil det være urimeligt, umenneskeligt og uciviliseret at diskriminere mod hele gruppen og mod enkeltindividder i den alene af denne grund, hvis de selv er lovlydige. Det er 100% sammenligneligt med de pædofiles situation. At nogle pædofile bryder loven, giver ikke hverken moralsk eller juridisk ret til at diskriminere mod hele gruppen eller lovlydige enkeltindividder i den. Punktum.

Desværre kan jeg se, at du formentlig er uenig, fordi du skriver: "Og når det kommer til at vælge mellem børn og pædofile, så er min prioritering klar." Det er et falsk valg - der er ingen situationer, hverken i den virkelige verden eller i forbindelse med noget som helst, jeg er inde på i min kronik, hvor man bliver nødt til at "vælge mellem børn og pædofile." Både børn og pædofile kan udmærket eksistere i samfundet på samme tid (uden at børnene skades, er jeg desværre til at understrege, at jeg naturligvis mener). Intet i min kronik eller i mine hidtidige indlæg kan tages som udtryk for, at jeg ønsker at slække på beskyttelsen af børn til fordel for pædofile. At man skal lade være med at antyde, at pædofile alene ved deres ikke-selvvalgte seksualitet er kritisable, farlige eller forbrydere, ved at benytte udtryk som "dømt for pædofili", skader intet barn.

Jeg ved ikke, om du selv er blevet "forført" af tidligere indlæg i denne tråd og af debatten om pædofili generelt til at tro, at dette er det valg, du er nødt til at træffe, eller om du forsøger at "forføre" andre læsere ved at fremføre dette falske argument. Jeg kan frygte det sidste, fordi du også skriver, at du er "imod disse frastødende dukker, og imod pædofile ytringer." At dukkerne er frastødende, bør ikke spille nogen som helst rolle. Siden hvornår har "frastødelighed" været et kriterium for, hvad et åbent, demokratisk samfund forbyder? Og at du er imod "pædofile ytringer" (som jeg stadig savner en meningsfuld definition på) viser, at du er imod ytringsfriheden og dermed demokratiet, fordi ytringsfriheden er en grundlæggende borgerrettighed i demokratier. Det viser også, at du mener, at Ruslands forbud mod "homoseksuel propaganda" er acceptabelt inden for en russisk forståelsesramme, hvor man netop mener, at denne "propaganda" har til formål at "forføre unge". At forbyde pædofile at udtale sig, fordi alene deres udtalelser kan "give børn idéer", er for det første noget værre sludder (vil du også forbyde historieundervisning og omtale af f.eks. nazismen for at undgå, at "det ville kunne give nogle børn den idé at det måske var helt almindeligt"?), men vigtigere er det, at hvis homoseksuelles ytringsfrihed på samme måde, som du foreslår, var blevet frataget dem i 60'erne, havde de næppe oplevet den frigørelse, de har. De ville ikke engang have kunnet få fjernet homoseksualitet fra listen over psykiske sygdomme. Og hvis kvinderne havde fået frataget deres ytringsfrihed, da kvindekampen begyndte, havde de stadig ikke haft stemmeret! Samfundet udvikler sig gennem debat og udveksling af synspunkter, og jeg har samme ret til at udtale mig imod din holdning, som du har til at udtale dig imod min, fuldstændig uanset at jeg er pædofil, og at du har en "respektabel" seksualitet. Ingen synspunkter kan forbydes i et demokrati - bortset måske fra antidemokratiske synspunkter, da demokratiet bør have "ret" til at beskytte sig selv mod dem, der vil undergrave det og erstatte det med andre styreformer, som fratager befolkningen magten. Det omfatter faktisk også din holdning om at ville fratage lovlydige "medlemmer" af en seksuel minoritet deres ytringsfrihed, da det som tidligere nævnt er antidemokratisk. Så hvis en af os skal fratages sin ytringsfrihed, er det dig, Morgana, pga. dine antidemokratiske forslag. Du skriver, at du ikke vil "gøre stor vold på vores fælles, demokratisk sikrede rettigheder", men kan du ikke se, at det er det, du gør, når du vil fratage en gruppe mennesker deres ytringsfrihed pga. deres seksualitet?

Du har til gengæld helt ret i, at at vi bør vende tilbage til den ene af mine to hovedpointer, nemlig den med, at det had mod og den angst for pædofile, som politikerne selv i høj grad er med til at skabe og puste til, benyttes som rambuk for undergravelsen af retssikkerheden for alle borgere. Det er i høj grad et samfundsproblem, at der er blevet indført en lov i Danmark, som ophæver kravet om dommerkendelser før en ransagning - og, som du nævner, "hvad vil der ske, når staten har vænnet sig til denne magt"? Det er samme tanke, jeg var inde på i et tidligere indlæg, da jeg nævnte, hvordan brugen af DNA-testning af sigtede har bredt sig fra alvorlige forbrydelser til stort set alting. Den slags breder sig altid. Det vil dette også gøre. "De onde pædofile" benyttes som det sukker, der får den bitre pille til at glide ned, men når den bitre smag har fortaget sig, vil det være nemmere at udbrede princippet til andre kriminalitetsområder.

Og det har stået på i nogen tid. Se f.eks. denne artikel fra Berlingske Tidende: https://www.berlingske.dk/politik/topjurister-med-alvorligt-opraab-dansk...

Den er desværre bag "betalingsmur", men mange kommunebiblioteker giver gratis adgang til Infomedia, hvor man, ofte online hjemmefra, kan søge efter artikler via sit biblioteks hjemmeside. I artiklen påpeger væsentlige samfundsdebattører som Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, og Jacob Mchangama, der er direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, en lang række områder, hvor skiftende politiske flertal har vedtaget forslag, der tilsidesætter grundlæggende frihedsrettigheder. Blandt de mange eksempler, der gives i artiklen, kan nævnes:

Dobbeltstraf i ghettoområder
Muligheden for opholdsforbud for visse personer i visse egne af landet
Maskeringsforbuddet
Muligheden for overvågning af danske statsborgere i udlandet
Minimumsstraffe på flere kriminalitetstyper, hvilket afskaffer domstolenes mulighed for at foretage frie skøn
Den fortsatte stigning i antallet af love, der giver det offentlige adgang til privat grund uden dommerkendelse.'
Ulovlig logning af teledata
Udvidet brug af nummerpladescannere og muligheden for at lagre data
Muligheden for administrativt at fratage borgere deres statsborgerskab
Muligheden for uden dommerkendelse at ransage dømte seksualforbryderes hjem og at medtage deres ejendele, selv om der ikke er en konkret mistanke om, at de har forbrudt sig mod deres opholdsforbud
Offentlige myndigheders mulighed for overvågning af borgere, som modtager sociale ydelser
Den nye regerings forslag om massivt øget overvågning
Den stadigt stigende åbning for brugen af ansigtsgenkendelse.

Flere af disse ting anede jeg slet ikke, var indført, ligesom mange ikke havde hørt om den lov, der giver lov til livsvarig ransagning uden dommerkendelse hos dømte seksualforbrydere, før den blev vedtaget, fordi der ikke er nogen offentlig debat af disse forslag. Hvis vi skal brede diskussionen lidt ud, så er ovenstående eksempler udtryk for et særdeles farligt skred i dansk politik, og set i det lys er de pædofile kun ét af mange ofre, for hele vores samfundsorden er ved at blive undergravet om ørerne på os.

Torsten Jacobsen

Hr Jensen spørger:

Hvordan ville et overbevisende argument set ud? Hvad ville det kunne være baseret på?

Undskyld mig, men er det i og for sig ikke din opgave at finde ud af det?

Nuvel, siden du nu allerede har betegnet mig som 'patroniserende' - og jeg dermed allerede fremstår i det mindste lettere utålelig - så lad mig da give dig et par hints til, hvordan man også kan vælge at deltage i en diskussion:

For mig er menneskers holdninger og meninger i og for sig af sekundær betydning. Som en eller anden engang sagde, så er det med meninger som med røvhuller: De er der ligesom bare, fra naturens hånd, så at sige. Alle har dem.

Nej, mere interessant er det efter min mening at stille sig selv spørgsmålet:

Hvad må man med noget nær nødvendighed tro på, for at nå frem til en given mening, en given holdning?

Og bliver man rigtig vovemodig, kan man endda følge dette interessante spørgsmål op med endnu et fra samme skuffe:

Hvad tror jeg selv med noget nær nødvendighed på, siden jeg nu er nået frem til denne mening, denne holdning?

Jeg interesserer mig med andre ord primært for den forestillingsverden, som med nødvendighed underbygger enhver udtrykt mening, enhver udtrykt holdning.

Det er derfor ved nærmere eftertanke ikke overraskende for mig, at både du og i særdeleshed 'Anders Christensen' finder min tilgang til denne diskussion 'uvederhæftig'. For jeg stiller mig ikke tilfreds med alene at forholde mig til det skrevne. Det er for mig af sekundær interesse. Som sagt er jeg primært interesseret i hvilke bagvedliggende forestillinger, der - om jeg så må sige - driver værket.

Så måske kan du forsøgsvis stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvad må man med noget nær nødvendighed tro på, for at hævde at en pædofil ikke har den fornødne kompetence til at vurdere, hvad der tjener et barns tarv bedst? Hvilke præmisser bygger en sådan påstand på?

Det er disse bagvedliggende præmisser du er nødt til at anfægte, hvis du ønsker at argumentere overbevisende for, at jeg tager fejl.

Held og lykke med det! Og glædelig jul, naturligvis :)

Torsten Jacobsen

Ups, mine copy/paste-evner svigtede mig. I og for sig er der intet galt med det spørgsmål, som jeg foreslog dig forsøgsvis at besvare. Men jeg ville egentlig have skrevet:
--

Så måske kan du forsøgsvis stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvad må man med noget nær nødvendighed tro på, for at hævde at pædofile ikke kan undgå at engagere et barn med andet end et ultimativt seksuelt motiv?

Glædelig jul tåler gentagelse!

Hr Jensen,

Jeg synes at du tager tingene ud af kontekst, eller i hvert fald undlader at beskrive hele konteksten. Hvad angår denne Jonathan, så påstår han at moralens ophav er "gut feelings". Magen til sludder skal man lede længe efter. Følger man denne tanke til sin logiske konsekvens når man til en fuldkommen moral-relativisme, med risiko for nihilisme. Det er en spøgelsesfilosofi, en død ånds sovepude. Spar mig venligst for det.

Det er klart at det man forbyder bliver spændende, sådan er det nu engang med mennesker, og især børn. Jeg taler da heller ikke for at sex skal være forbudt! Men når børn bliver i den grad ødelagte at de sidder med den ene hånd på deres kønsorgan, og den anden på deres telefon, så er der noget riv-rav-ruskende galt! At give den menneskelige seksualitet skylden for dette er for mig at se at ramme helt ved siden af. Sex kan være meget smukt, og skabe et stærkt bånd imellem to mennesker der elsker hinanden, og i øvrigt resultere i nye generationer. Men den kontekst du mangler at tage med i din betragtning er at Amerika er en hyper-seksualiseret, narcissistisk kultur oversvømmet af porno, der som oftest udtrykker voldsom og dyrisk seksualitet, og i øvrigt ofte fremstilles med sårede, sårbare kvinder som hovedpersoner! Det er aldeles modbydeligt, og har intet med elskov at gøre! Og du taler som om dette ikke har nogen indflydelse på situationen med de børn overhovedet!

Anders Christensen,

Der er meget fornuft i det du siger, bestemt. Det er også mit indtryk at du forsøger at argumentere sobert og sagligt. Og jeg fattede en vis sympati for dig da du skrev at du aldrig, aldrig ville tvinge et barn til sex, efter at have beskrevet en knugende situation. Det lød oprigtigt, og gav mig fornemmelsen af at du er et meget moralsk menneske. Men jeg vil gentage at mennesker ikke udelukkende handler ud fra fornuft. Vi har også følelser, og rigtigt, nogle af disse sidder i maven, men der er også finere fornemmelser! Og når du diskuterer med folk, så må du jo tage højde for det.

Jeg er, ligesom dig, meget bekymret for den forvitring der finder sted af vores retsstat, og jeg kan se at du nævner flere eksempler som jeg ikke var klar over. Det burde sandelig tales om i videre kredse! Blot synes jeg ikke at din præmis er helt rimelig. Din kronik siger at "lovlydige pædofile" diskrimineres imod, men dette er jo ikke sandt: det er kun pædofile som ikke har været lovlydige denne nye lov sigter til. Hvis en pædofil aldrig har foretaget sig noget overgreb eller lignende, så er der ingen diskrimination.

Og så vil jeg ligesom Torsten sige: Glædelig Jul til jer alle!

Og hvad angår det Russiske forbud mod "homoseksuel propaganda", så synes jeg at det er et klogt træk af Putin, som jeg ellers ikke nærer megen tillid til. Jeg kan fortælle dig at jeg fra en god bekendt, som selv er homoseksuel, har fået at vide at det homoseksuelle miljø ligefrem florerer i Rusland, og at meget af det homoseksuelle pornografi der laves i dag stammer fra Rusland, og produceres med Russiske aktører! Altså har dette forbud mod at tale om det i det offentlige tilsyneladende ingen negativ indflydelse på selve miljøet.

Og så igen: Glædelig Jul!

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Morgana, du påstår, at det ikke er sandt, når jeg i min kronik påstår, at der diskrimineres mod lovlydige pædofile, og du nævner som argument, at loven om ransagninger uden dommerkendelse hos dømte sexforbrydere jo netop retter sig mod personer, der er dømt for en forbrydelse. Den sidste del er sandt, men jeg nævner udtrykkeligt heller ikke loven som eksempel på diskrimination, og at du kan nævne et eksempel på en lov, der ikke diskriminerer mod lovlydige borgere, betyder ikke, at dette ikke finder sted. Det er en ulogisk fejlslutning.

Som nævnt mange gange før har min kronik 2 hovedbudskaber: At der diskrimineres mod lovlydige pædofile, og at retssikkerheden undergraves. Loven, der tillader ransagning uden dommerkendelse, er et eksempel på det sidste. Jeg benytter altså ikke loven som argument for, at pædofile diskrimineres. Jeg nævner derimod andre argumenter for og eksempler på, at lovlydige pædofile diskrimineres, i kronikken og gennem denne debat. Når man bruger udtryk som, at en sexforbryder er "dømt for pædofili", selv om pædofili ikke er ulovligt (men handlingen er), og mange overgreb mod børn endda begås af ikke-pædofile, er det udtryk for diskrimination af pædofile, fordi man påstår, at det er selve det at have en ikke-selvvalgt seksualitet, der er ulovligt, moralsk forkasteligt og en forbrydelse. Det faktum, at mange deltagere i denne debat føler sig berettiget til automatisk at mistænke mig for ikke at kunne respektere børns grænser og for at have en hemmelig dagsorden om at ville krænke børn, er udtryk for åbenlys diskrimination. Disse argumenter er forklaret til bevidstløshed igennem hele denne debattråd.

Dit holdning om, at du synes, det er "klogt" af Putin at indføre et forbud mod "homoseksuel propaganda" synes jeg, siger alt. Det er jo fuldstændig ligegyldigt, om en "god bekendt" har fortalt dig, at "det homoseksuelle miljø ligefrem florerer i Rusland, og at meget af det homoseksuelle pornografi der laves i dag stammer fra Rusland" - selv hvis det er sandt, er det da på ingen måde et argument for at fratage russiske (eller andre) homoseksuelle deres ytringsfrihed! Tværtimod er det et argument for at lade dem fortælle vidt og bredt, at det er både OK og dejligt at være homoseksuel, fordi man trives som sådan!

Du fortsætter til at konkludere: "Altså har dette forbud mod at tale om det i det offentlige tilsyneladende ingen negativ indflydelse på selve miljøet." Nej - altså medmindre man som homoseksuel gerne vil have samme mulighed for at udtale sig i det offentlige rum som alle andre! Morgana, det russiske forbud er klokkeklar diskrimination, og det er ærlig talt chokerende, at du ikke kan se det eller ikke vil erkende det. Jeg er bange for, at du grundlæggende har misforstået, hvad både borger- og menneskerettigheder er, og dermed hvad demokrati er. Ellers ville du simpelthen ikke kunne sige den slags.

Jeg læste på et tidspunkt om en tysk brochure om pædofile. På forsiden står der: "Hvad skal man stille op med en mand, der har lyst til sex med børn?" Når man så bladrer videre til næste side, står der: "Hjælpe ham". Det viser forskellen på den tyske og den danske tilgang til pædofile. I Tyskland er der ingen automatisk fordømmelse af personer, som helt uden egen skyld er blevet udstyret med den pædofile seksualitet. Man kan sagtens se, at seksualiteten i sig selv ikke giver grund eller ret til at fordømme - kun evt. ulovlige handlinger. Man har også indset, at det nok er en vanskelig situation, og svaret er at hjælpe. Hvorfor kan danske politikere kun finde ud af at lave nye love og nye forbud, men ikke f.eks. tilbyde pædofile gratis, anonym terapi hos en psykolog, den pædofile selv frit kan vælge og dermed have tillid til - når vi nu ved, at tillid er altafgørende for, at terapi har nogen værdi, og Sexologisk Klinik med deres negative offentlige udtalelser om pædofile (hvilket afslører, at de har mange andre og vigtigere dagsordener end at hjælpe pædofile, som hr. Jensen har været inde på), har undergravet pædofiles tillid til dem? Som denne debat så sørgeligt afslører, har mange herhjemme en helt anden, negativ, overlegen og diskriminerende holdning om, at pædofile på en eller anden måde er moralsk ansvarlige og dermed også moralsk fordømmelige for deres seksualitet, og at de skal betragtes som forbrydere, som blot ikke har begået deres første forbrydelse endnu. Det er et forfærdeligt og diskriminerende menneskesyn, som ikke hjælper nogen!

Tillad mig også at minde om, at man ikke bliver pædofil i det øjeblik, man for første gang måtte have sex med en mindreårig. Hele denne debat er jo netop baseret på, at der findes lovlydige, ikke-udøvende pædofile. Derfor må I også erkende, at pædofile opdager deres seksualitet på samme tidspunkt, som andre opdager, at de er heteroseksuelle eller homoseksuelle (eller en anden LGBT+-variant), f.eks. ved at blive forelsket i en klassekammerat. Det er også disse unge, som med gru erkender den forfærdelige sandhed, at de er seksuelt interesseret i børn, som I fordømmer. I påstår at ville beskytte børn, samtidig med at I selv fordømmer nogle af dem alene pga. tanker, de har i deres hoved, som de ikke selv har valgt og med garanti ville gøre alt for at slippe af med, som de aldrig nogensinde har udlevet, og som de fleste af dem aldrig vil. Disse unge gennemgår en forfærdelig opvækst omgivet af fordømmelse og fyldt med selvhad og forvirring og en følelse af udstødelse og komplet isolation og af overhovedet ikke at høre til og aldrig ville kunne komme til at høre til. Og den følelse er I med til at forstærke ved igen og igen og igen at fordømme pædofile, som I gør. I stedet for at åbne armene og hjælpe og støtte dem, som I ville gøre, hvis den samme unge var blevet forelsket i én af samme køn og var ked af sin homoseksualitet. Skam jer!

Som nævnt anslås det, at 1-3 procent af befolkningen er pædofile. Som jeg skriver i min kronik, svarer det i gennemsnit til knap et barn på hvert klassetrin i samtlige danske skoler. Når I nu holder jul i familiens skød, store og små, voksne og børn og dem midt imellem, så kig jer omkring og overvej, om nogle af børnene eller de unge i jeres familie måske er pædofile (ja, det er en grusom tanke, men husk, at pædofile ikke opstår ud af den blå luft!). Og selv hvis de ikke er, så overvej rimeligheden i de ting, I siger om den ven, den legekammerat, den klassekammerat, den sportskammerat til et af børnene i jeres familie, som er pædofilt, og hvordan jeres grimme, fordømmende udtalelser påvirker sådan et barn. Og hvis I ikke har menneskelighed og empati nok over for dette barn til at ændre jeres holdninger og udtalelser for barnets skyld, så gør det for jeres egen. For I skal leve sammen med de mennesker, der kommer ud af en sådan opvækst fyldt med fordømmelse, udstødelse og hetz, resten af det menneskes liv her i vores fælles samfund.

Glædelig jul!

Anders,

Nej, nu må du have mig undskyldt! Jeg bliver nødt til at irettesætte dig: du putter ord i munden på mig. Dette er ikke en lødig vis at diskutere på. Jeg har ikke sagt at unge pædofile skal fordømmes og udskammes. Dette er sjældent nogen løsning. Snarere er jeg enig med Hr. Jensen i at pædofile skal behandles ordentligt, om ikke af andre grunde end at jo bedre de har det, jo mindre tilbøjelige vil de være til at begå ulovligheder. Men dette er ikke det samme som at jeg mener at de i offentligheden bør kunne ytre sig frit, om hvad som helst, navnligt deres seksualitet.

Jeg har aldrig på noget tidspunkt sagt at jeg er imod diskrimination i enhver henseende, og er det ej heller. Den originale betydning af ordet er "at skelne", og inden det blev forvansket er det blevet brugt sådan. Som sådan går jeg ind for diskrimination, forudsat at det gøres klogt, menneskevenligt og retfærdigt. Alt andet anser jeg for at være direkte tåbeligt, og den misbrug af vores fælles sprog som det er at ændre et ord for en helt central tankeprocess til noget negativt anser jeg for at have gjort stor skade på folks evne til at tænke klart.

Bortset fra det, så kan jeg se at du har ret i at jeg lavede en fejlslutning ved at blande dine to pointer sammen, og det beklager jeg. Jeg synes dog ikke at det retfærdiggør din kritiske tone, men lad nu det være; vi er jo alle mennesker.

Diskriminerer vi mellem rig og fattig?
Det gør vi, og det bør vi, for der er forskel: det er blandt andet derfor at fattige får bistandshjælp, og at rige betaler mere i skat.

Diskriminerer vi mellem barn og voksen?
Det gør vi, og det bør vi, for der er forskel: det er blandt andet derfor at man først må få kørekort når man er fyldt 18.

Diskriminerer vi mellem mand og kvinde?
Det gør vi, og det bør vi, for der er forskel: det er blandt andet derfor at mænd er værnepligtige, og at kvinder har bedre forhold i forbindelse med graviditet og barsel.

Diskriminerer vi mellem intelligent og mindre intelligent?
Det gør vi, og det bør vi, for der er forskel: det er blandt andet derfor at der er adganskrav på uddannelser, og at intelligente mennesker har nemmere ved at få vigtige stillinger.

Diskriminerer vi mellem kriminel og ikke-kriminel?
Det gør vi, og det bør vi, for der er forskel: det er blandt andet derfor at vi har et retssystem.

Der er mange flere eksempler, hvis man tænker sig lidt om, og det burde egentligt være indlysende at det er helt og aldeles naturligt at diskriminere, at hele samfundet er bygget på diskrimination, og at vi alle gør det hver eneste dag, og at det ikke er en dårlig ting. Dette er dog ikke noget argument for ikke at opføre sig ordentligt, hvad man altid bør gøre.

Og nu må i have mig undskyldt; jeg har en familie og en flæskesteg der kræver min opmærksomhed.

Jeg ønsker igen jer alle en Glædelig Jul!

Morgana,

Det bliver lidt af et sidespor, men jeg tror du har misforstået Haidt hvis du udlægger det så simpelt som at han er en moralsk relativist. Han forsøger ikke til at gøre sig til moraldommer over noget som helst, så langt er det sandt.
Det han gør er at undersøge i hvordan moral udarter sig forskellige steder, bla har han gjort meget ud af at forske i hvordan liberale og konservative i USA har hver sin moral, i hvilken grad moralske karaktertræk er kulturelt betinget og i hvilken grad de ser ud til at være medfødte, han har også arbejdet sammen med Frans de Waal der påviste at primater også har moral.

Det som han påstår kort sagt er at der ligger følelser bag moral, at der er forskellige komponenter i moral der dels er biologiske, og dels er tillærte, disse komponenters styrke og indbyrdes relationer bestemmer hvordan man ser verden, forstår situationer, og de bestemmer også hvilke handlingsmuligheder man ser, det rationelle kommer først bagefter hvor man rationaliserer de følelser man har.

Det som han så også gør er at påvise at nogle gange bliver moral til dobbeltmoral fordi man er blind for sin egen moralske bias og er moralsk begrænset i sine muligheder at handle på en hensigtsmæssig måde. Det er jo ikke noget nyt i dobbeltmoral, men han forklarer så hvorfor den er der.

Et eksempel på det er når det amerikanske opfattelse af sex og seksuelle aktiviteter er meget stærkt moraliseret, det moralske instinkt er at forbyde sex og viden om sex, men at det så i praksis resulterer i flere uønskede teenagegraviditeter i stedet for færre, som er præcis det umoralske som moralen forsøger at undgå.

Amerika er et dybt skizofrent samfund hvad angår sex, der er meget stor forskel på hvad du ser fra Hollywood, hvad den gængse samfundsmæssige moral er, hvad lovgivning siger på federalt niveau og lokalt niveau, hvad situationen er i Las Vegas eller San Francisco sammenlignet med Pennsylvania eller Salt Lake City.
Men generelt er de meget snerpede og gør hvad de kan for at beskytte børn mod alt som har med sex at gøre, så meget seksuel åbenhed der måtte være mellem voksne i San Fransisco, så bliver dette censureret for børn på alle måder de kan, selv at en kvindes brystvorte kom på TV i et sekund eller to i sendetid hvor børn kunne se var en af de største skandaler i nyere tid. (se nipplegate)

Du misforstår mig hvis du tror jeg at jeg siger at det er den menneskelige seksualitet der er problemet, den er hvad den er.
Problemet opstår først når man har en kultur og moral der ikke kan håndtere den hensigtsmæssigt, og der vil jeg sige at USA er et af de bedste eksempler i vores tid.

Torsten,

Prøv lige at læse det igen som du siger.

Jeg forsøgte at stille nogle spørgsmål so du i fred og ro kunne reflektere over den formodning, så du ville kunne se at du kommer med nogle bombastiske videnspåstande som du ikke på nogen som helst måde kan understøtte, selv teoretisk, som ingen, undtagen muligvis en Gud kunne vide, skulle sådan en findes.

Det er kun nødvendig at der én gang har været én pædofil der har været i én situation hvor han har engageret med et barn uden et ultimativt seksuelt motiv, så er din påstand skudt ned, fordi så er den ikke fuldstændig universal som du gør den.

Kort sagt så påstår du at have viden som kun en gud muligvis kunne have.

Du siger at det er ikke din opgave at bevise din viden, det er min opgave at modbevise den – men sådan fungerer det altså ikke.

I første omgang kan jeg lige så lidt bevise at der har været en pædofil der har engageret med et barn uden et seksuelt motiv, og som derved er i stand til at vurdere hvad der tjener et barns tarv bedst, som du kan bevise at der ikke har været en sådan, den viden findes ikke, og selv teoretisk kan man ikke finde den.
I anden omgang så er det den som fremkommer med påstanden der også nødvendigvis må bevise den.
Hvis jeg siger at Torsten Jacobsen ikke kan vurdere et barns tarv fordi han som et seksuelt individ ikke kan engagere med et barn uden et ultimativt seksuelt motiv, så er det min opgave at bevise og sandsynliggøre det, eller er du uenig?

Desuden er det meget mærkeligt at sige at dette skulle være en umulighed, du siger selv at den kun er begrænset i forhold hvor der er spørgsmål om voksne.

En pædofil er præcis lige som en heterofil eller en homofil, en person, med en moral, en etik, med et følelsesliv, med diverse motiver, mål, ønsker, håb, også med en sexdrift, men lige som for andre så kan den variere lige fra forsvindende lille til overvældende stærk.

Kan du virkelig ikke se at det er fordomme når du således med absolut sikkerhed kommer med sådan en påstand, at en pædofil er fundamentalt anderledes fordi han eller hun altid, under alle omstændigheder, kun kan have et motiv der altid sidestiller alt andet?

Det som du siger er ikke andet end at en pædofil er en sexdrift, alt andet, skulle det eksistere, er sekundært eller tertiært.

Hvis det var sandt så ville der ikke være en pædofil der ikke havde sex med børn hele tiden så længe der var nogen som helst mulighed for at kunne have det.

Du siger at:
”Jeg interesserer mig med andre ord primært for den forestillingsverden, som med nødvendighed underbygger enhver udtrykt mening, enhver udtrykt holdning. ”

Hvordan lærer du om sådan en forestillingsverden? Hvad er dine kilder til viden? Din egen forestillingsverden?

Videre siger du at:
”For jeg stiller mig ikke tilfreds med alene at forholde mig til det skrevne. Det er for mig af sekundær interesse. Som sagt er jeg primært interesseret i hvilke bagvedliggende forestillinger, der - om jeg så må sige - driver værket.”

Igen, hvordan lærer du om hvad der ligger bag?

Videre siger du:
”Hvad må man med noget nær nødvendighed tro på, for at hævde at pædofile ikke kan undgå at engagere et barn med andet end et ultimativt seksuelt motiv?”

Der tror jeg du begynder at nærme dig kernen, ”Tro”, du har noget som for mig mest af alt ligner en religiøs tro, og deraf udledte fordomme.
Troen er fuldstændig dogmatisk, der er centrale trossætninger som ikke kan diskuteres, den bygger ikke på viden i traditionel forstand, du har selv sagt at undersøgelser er irrelevante, du ved med absolut sikkerhed ting som selv teoretisk ikke kan vides.

Og du har fuldstændig ret, mod en religiøs overbevisning kan man ikke argumentere eller ræsonnere, man kan ikke bruge viden eller logik, den er ikke baseret på disse.

Og så en lille julehilsen

Om moral

Moral er godt og dobbeltmoral er dobbelt så godt.

Det ved vi alle.

Det er en forklaring på hvorfor vi har et ord som dobbeltmoral, ofte er det sådan at en moralsk indskydelse har konsekvenser som går imod den egentlige moral.

Moral er et godt værktøj til at gebærde sig i livet, men det er også et begrænset værktøj, og det er nødvendigt at være klar over de begrænsninger.

Når et emne er moraliseret så er det moralen der bestemmer hvordan man tilgår det, men moralen er ikke i stand til at gøre konsekvensanalyser, lige meget hvad man moralsk måtte synes om en ting, så er det nødvendigt at kunne gøre en konsekvensanalyse hvis man ønsker at opnå et ønsket (moralsk) resultat.

Og med det vil jeg sige glædelig jul til alle, heterofile, homofile og selv de pædofile og hvilke andre phile der nu måtte eksistere.

Hr Jensen,

lad mig for det første sige at jeg finder din argumentation rolig, rimelig og sober. Dette glæder mig. Jeg er uenig i visse ting, men det ændrer ikke på at jeg finder tonen ansvarlig. Jeg mener at dette er en forudsætning for at have en konstruktiv dialog. Tak for det.

Fra Jonathan Haidt's beskrivelse på wikipedia, anden paragraf:
"His main scientific contributions come from the psychological field of moral foundations theory.[2] The theory attempts to explain the evolutionary origins of human moral reasoning on the basis of innate, gut feelings rather than logical reason."

Det kan godt være at manden ikke selv er moralsk relativist, men af hans filosofi er den logiske følge moralsk relativisme. Hvis moralen kun er biologisk funderet, så er en ændret biologi lig med en ændret moral, og så vil der ikke kunne argumenteres for nogen som helst højere eller universel moral. Dette finder jeg modbydeligt, og kaldte det derfor for sludder. Bemærk at jeg heller ikke første gang jeg omtalte ham anklagede ham for moralsk relativisme, men pointerede at den logiske konsekvens af hans filosofi måtte blive dette - og derfor har jeg intet at bruge det til, selvom jeg skal indrømme at det ikke udelukker at han kan lave nogle meningsfulde opdagelser - han er bare ikke den rigtige til at tolke dem. (Ligeså med fornuften - hvem vil være så tåbelig at argumentere imod selve det er argumenterer (fornuften), og tro at de kan fremkomme med et bare tilnærmelsesvis relevant svar? Vi har at gøre med et mysterie her - og arrogante tåber saver den gren de sidder på over, uden at fatte at det er det de gør - jeg har hverken tid eller tålmodighed tilovers for dem.)

Jeg er ganske enig med dig i at Amerika kan omtales som et skizofrent samfund. Jeg tror at de to sider af seksualdebatten derovre nærer hinanden, i den forstand at jo mere seksualiseret den ene side bliver, jo mere rigid og snerpet vil den anden blive, og omvendt. Dette er en velkendt dynamik fra menneskelige relationer. Jo mere ubalanceret den ene side bliver, jo mere ubalanceret må den anden nødvendigvis også blive, for på en eller anden måde at prøve at genskabe en balance. Dette er tilsyneladende et princip i naturen: den finder en balance.

Meget bedre er det når de to poler i en dualitet ikke er så fjerne fra hinanden! Derovre er det ikke svært at forestille sig at det fører til voldsomme spændinger og splittelse i samfundet, og at, hvis dette skal løses på en ordentlig måde, begge sider nødvendigvis må prøve at forstå og nærme sig hinanden, i fælles anstrengelser.

Torsten Jacobsen

Hr Jensen,

Du forstår tilsyneladende ikke hvad jeg skriver. Det er til dels min fejl, naturligvis, da jeg så tydeligvis ikke forklarer mig selv godt nok. Omvendt kan man jo ikke tvinge hesten til at drikke ved truget, så det fulde ansvar vil jeg nu alligevel ikke tage på mig. ;)

Du drager forkerte konklusioner af min beskrivelse af min 'metode'. Anvender jeg selv samme metode som forklaringsnøgle til dette forhold - dvs. spørger mig selv, hvad du med noget nær nødvendighed må tro på, for at nå frem til sådanne forkerte konklusioner - indser jeg med en vis moro, at du må tro, at jeg er noget nær idiot :D.

Det tager jeg som antydet ikke videre alvorligt, og jeg er på ingen måde fornærmet. Blot morer det mig, som sagt.

For det vil da godt nok være en idiotisk påstand sådan at hævde dét, du i din udlægning af mit synspunkt udtrykker.

Jeg tror til gengæld ikke, at du er idiot. Jeg tror derfor heller ikke, at det er tilfældigt, når du i stedet for at engagere mit udsagn med nysgerrighed og interesse, vælger at fortolke og angribe det i sin mest bogstavelige form. For på den måde slipper du jo bekvemt for at forholde dig til udsagnets egentlige indhold, samtidig med at du kan bilde dig selv ind, at du har tilbagevist det. Jeg bør tilføje, at jeg såmænd ikke har videre grund til at tro, at du gør dette bevidst - det vil sige med vilje.

Nej, i stedet for at lade dig selv låse fast af en for bogstavelig omgang med ord og synspunkter, så vil jeg igen anbefale dig følgende spørgsmål:

Hvad må man med noget nær nødvendighed tro på, for at hævde at pædofile ikke kan undgå at engagere et barn med andet end et ultimativt seksuelt motiv?

Forstår du først tilnærmelsesvist det, vil du opnå i hvert fald to fordele:

1. Du vil blive bedre i stand til at imødegå synspunktet med andet end 'syns'ninger' og retorisk spilfægteri.

2. Du vil have opnået en større indsigt i et andet menneskes forestillingsverden, endda et menneske som du for nuværende er dybt uenig med, og tillige tilsyneladende betragter som idiotisk. En sådan større indsigt - lad os for sjov betegne den som intellektuel empati - er som regel af det gode, mon ikke?

Som sagerne står nu, forstår jeg dine argumenter og deres bagvedliggende præmisser i væsentlig højere grad, end du forstår mine. Jeg kunne selvfølgelig vælge at gøre dit intellektuelle arbejde for dig, men det vil i og for sig være en bjørnetjeneste, ja næsten en alt for patroniserende gestus, ikke sandt?

Torsten Jacobsen

Hr Jensen,

Ups, jeg glemte helt at besvare dit mest interessante spørgsmål:

Hvordan lærer du om sådan en forestillingsverden? Hvad er dine kilder til viden? Din egen forestillingsverden?

Jeg lærer primært om en sådan forestillingsverden ved at engagere mennesker i meningsudvekslinger. Man kan med en vis ret sige, at min primære interesse i at deltage i diskussioner som disse netop er at opnå en bedre forståelse for andre menneskers forestillingsverden. For det er i og for sig umuligt at udtrykke en holdning, uden at man samtidig - i det mindste delvist - blotlægger en bagvedliggende forestillingsverden. Denne forestillingsverden kan så igen være opdelt i lag - det afhænger alene af forestillingens kompleksitet - så man nogen gange er nødsaget til at grave dybere.

Det lyder alt sammen meget arrogant, er jeg sikker på, men husk så venligst i den forbindelse på, at jeg anbefaler samme metode til indvortes brug. Altså at man efter bedste evne bør kortlægge sin egen forestillingsverdens landskaber, inden man for alvor kaster sig ud i forsøgsvis at kortlægge andres.

Min forståelse er naturligvis præget af min eksisterende viden, til tider endda min mangel på viden, og jeg har derfor - i det for mindste for mig at se - alt at vinde ved at diskutere hvad som helst med hvem som helst.

Kilderne til min egen viden er, ud over interaktion med mennesker, som mener noget andet end jeg selv, primært en akut nysgerrighed og deraf følgende trang til at vide mere. At vide bedre besked. Jeg læser derfor bredt, men naturligvis med særlig vedholdenhed og interesse indenfor felter jeg finder særligt interessante, herunder psykologi og filosofi. I nævnte rækkefølge, omend det i og for sig er - eller burde være - umuligt helt at skelne mellem de to discipliner..

Torsten Jacobsen

P.S.

At tilgå andre menneskers forestillingsverden er lidt ligesom at læse et digt: Man kan aldrig vide sig helt sikker på helt at forstået meningen ;)

Kære Hr. Jensen,

Jeg sad lige i går og kiggede i en god bog jeg har stående, efter at have tænkt over vores diskussion. Bogen hedder "Tantra og Seksualitet", og er skrevet af Neel Fasting. Hun arbejder meget dybdepsykologisk, og kommer vidt omkring. Blandt andet er der et kort afsnit om pædofile fantasier, og det er skrevet uden fordømmelse og skams-pålæggelse. Hun har arbejdet med emnet seksualitet og psykologi i mange år, og har talt med mange mennesker om deres seksuelle fantasier. Dette har ledt hende til at mene at pædofile fantasier stammer fra mindst tre forskellige dynamikker i psyken: en er frygten for urmoderen, den modne kvinde, en anden er en længsel efter en uskyldigere tilstand, og en tredje er forårsaget af en tidlig splittelse af personligheden, som har medført at dele af psyken emotionelt befinder sig på et barnligt stadie - det selv samme stadie som seksualiteten senere kommer til at attrå.

Hun foreskriver også en psykologisk visualiserings- og koncentrationsøvelse til at opløse disse spændinger. Den er mild og kærlig, men den vil nok kræve arbejde for rigtigt at fungere. Til gengæld lyder den særdeles relevant og troværdig i mine ører.

Jeg vil varmt anbefale dig at låne bogen på biblioteket, eller købe den, og se om ikke den kunne lindre dine besværligheder.

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Morgana, du er fuldstændig galt afmarcheret - logisk og moralsk. Dit sludder om, at ordet "diskrimination" engang har betydet "skelnen" har intet med sagen at gøre. De fleste ord har udviklet sig og ændret betydning gennem tiden. Det er irrelevant. Det eneste, der er relevant, er, hvad det betyder nu.

Som jeg tidligere har skrevet, er definitionen på diskrimination at behandle en person eller en gruppe RINGERE på baggrund af en FORUDINDTAGET holdning (misforståelse) baseret på køn, seksualitet, religion, hudfarve, handicap, etnicitet osv. Jeg bør nok tilføje, at det også kan skyldes bevidst undertrykkelse pga. rent magtbegær, en følelse af moralsk overlegenhed eller lignende. Når pædofile behandles ringere (ved f.eks. at være underlagt en automatisk mistanke om, at de har onde hensigter, eller ved at deres seksualitet ligestilles med en forbrydelse), så er det diskrimination.

Ingen af dine eksempler er diskrimination, fordi der netop at tale om at behandle folk på en given måde på grund af objektive forskelle, ikke på grund af misforståelser eller bevidst undertrykkelse. At fattige får bistandshjælp, er ikke negativ forskelsbehandling, det er hjælp, og det skyldes ikke forudindtagethed, men en objektiv omstændighed (fattigdom). Ligeså med dine andre sære eksempler.

Uanset hvad har jeg aldrig nogensinde før oplevet, at nogen har forsvaret sig mod at blive afsløret som en, der diskriminerer, ved at sige "ja, men diskrimination er da også godt og naturligt!". Ud over måske nazister, apartheid-tilhængere og andre ubehagelige typer. Når jeg sammenholder din støtte til diskrimination, f.eks. i form af ros til Putin for at undertrykke homoseksuelle i Rusland, med din holdning om, at bestemte befolkningsgrupper bør fratages ytringsfriheden, som du også tidligere har sagt lige ud, er jeg nødt til at sige, at du har skrevet dig selv ud af debatten med dine virkelig outrerede og ekstremistiske holdninger.

Det eneste, du har skrevet, som jeg kan være enig i, var, da du sammenlignede behandlingen af pædofile i dagens Danmark med denne gamle talemåde (som handler om nazisternes nedbrydelse af retssikkerheden og udryddelse af sine modstandere i Tyskland i 30'erne ved hjælp af salamimetoden):

Først kom de efter kommunisterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var jo ikke kommunist.
Så kom de for at arrestere fagforeningsmændene, men jeg protesterede ikke, for jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Derefter hentede de socialisterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, for jeg var jo ikke jøde.
Til sidst kom de efter mig, men da var der ikke flere tilbage til at protestere.

Hvis du forstår denne talemåde, hvordan i alverden kan du så forsvare diskrimination og fratagelse af ytringsfriheden??? Jeg mener faktisk, at denne talemåde rammer lige i plet i forhold til den situation, pædofile (og dermed det samfund, de pædofile er en del af) oplever nu. Og som jeg tidligere har skrevet, er det efter min mening kun et spørgsmål om tid, før ransagninger uden dommerkendelser også breder sig til andre kriminalitetsområder end sex mellem voksne og børn. Det må jo også være din holdning, når du citerer talemåden? Men når det sker, vil det være for sent. Og I ikke-pædofile vil ikke engang tænke over det, for til den tid vil politikerne aflede opmærksomheden fra indskrænkningen af jer ikke-pædofiles rettigheder med endnu mere antidemokratiske og diskriminerende indgreb over for pædofile. Ligesom de faktisk gør nu, for alle de andre punkter, jeg citerede fra artiklen i Berlingske i et tidligere indlæg, har allerede ramt os alle sammen - pædofile såvel som ikke-pædofile.

Dette bliver mit sidste indlæg til dig, Morgana, da jeg ikke kan se det meningsfulde i at diskutere med en person, der går ind for at diskriminere mod mig og fratage mig min ytringsfrihed. Jeg tænkte, at dine synspunkter var så aparte, at jeg ville se, hvad du ellers har ytret dig om i debatter på nettet - men interessant nok fandt jeg lige præcis nul danske (og 2-3 irrelevante udenlandske) søgeresultater på Google, da jeg søgte på "Morgana Albrechtsen". Jeg har draget mig mine konklusioner - andre må drage deres. Men det faktum, at du og Torsten Jacobsen, som jeg tidligere udførligt har argumenteret for, er en trold, der kun ønsker at føre denne debat ud på et sidespor ved at slynge om sig med falske beskyldninger og udenomssnak, stort set har overtaget denne debattråd på nuværende tidspunkt og drejet den hen på alt andet end diskrimination og undergravelse af retssikkerheden, siger desværre alt. Til alle jer, der stadig måtte følge debatten og være interesseret, vil jeg sige, at I er velkomne med seriøse indlæg, som jeg nok skal svare på. Lad ikke troldene stjæle debatten!

Sider