Kronik

Pædofil: Lovlydige borgere som mig diskrimineres på grund af fordomme

Jeg er indædt modstander af overgreb på børn, men mennesker med en pædofil seksualitet er også udmærket i stand til at leve som lovlydige borgere. Så politikerne skal stoppe med at fratage dem enhver mulighed for at udleve deres seksualitet uden at involvere andre og udtrykke deres tanker, skriver anonym pædofil i dette debatindlæg
»DF vil forbyde pædofile at tale med ligesindede og deltage i den demokratiske debat, som jeg her forsøger. Forslaget blev ikke vedtaget, men blev heller ikke skreget ned af samtlige politikere og medier i Danmark, som det burde være blevet. Men når ikke engang forskere tør udtale sig om pædofili, er ytringsfriheden om emnet alligevel nærmest ophævet,« skriver Anders i dagens kronik.

»DF vil forbyde pædofile at tale med ligesindede og deltage i den demokratiske debat, som jeg her forsøger. Forslaget blev ikke vedtaget, men blev heller ikke skreget ned af samtlige politikere og medier i Danmark, som det burde være blevet. Men når ikke engang forskere tør udtale sig om pædofili, er ytringsfriheden om emnet alligevel nærmest ophævet,« skriver Anders i dagens kronik.

Debat
18. december 2019

Jeg er pædofil og derfor anonym.

Det er desværre nødvendigt, da det er umuligt at leve åbent som lovlydig pædofil i dagens Danmark. Selv med ren børne- og straffeattest betragtes alene min seksualitet som så moralsk forkastelig, at det at stå åbent frem ville have uoverstigelige konsekvenser i forhold til hele min eksistens – familie og venner, job og bolig samt, kan man absolut frygte, min fysiske sikkerhed.

En enkelt borger kan ikke påtage sig et så enormt offer for at påpege de utallige misforståelser, fordrejninger, fejlslutninger og deciderede usandheder, som er normen for debatten om pædofili. Derfor er jeg anonym, selv om jeg insisterer på min ret til at deltage i den demokratiske debat som pædofil.

Der er behov for at slå fast, at pædofili ikke er en handling, men en seksualitet. Et indre følelsesliv og en præference, som de fleste pædofile aldrig udlever. Pædofile har generelt præcis samme moral og empati som alle andre. Derfor har de fleste pædofile aldrig seksuel kontakt til børn, og mange har det svært med deres seksualitet.

Derfor bringer vi denne kronik

Information har valgt at bringe kronikken om vilkårene for at leve som pædofil inden for lovens rammer i Danmark, fordi debatten herom er af væsentlig almen interesse. At kronikken er skrevet af en pædofil, giver offentligheden en sjælden mulighed for indsigt i, hvordan denne minoritet oplever, at det omgivende samfund håndterer pædofili.

Mange overgreb mod børn begås slet ikke af pædofile, men af heteroseksuelle, fordi et barn tilfældigvis er mere ’tilgængeligt’ end voksne. Eksperter anslår, at en til tre procent af befolkningen, svarende til 57.000-170.000 danskere, er pædofile, så kriminalstatistikkernes betydeligt lavere antal sager om sex med mindreårige taler deres tydelige sprog.

Alligevel blander politikere og medier uden videre sex mellem voksne og børn, hvilket er en ulovlig handling, sammen med pædofili, som er en lovlig seksualitet.

Politikere taler om at »bekæmpe pædofili«, selv om pædofili er en både uforanderlig og ikke-selvvalgt egenskab ved personligheden, der endda intet siger om personens handlinger eller moral, og som derfor hverken kan eller bør »bekæmpes«.

Medier bruger udtrykket »dømt for pædofili«, selv om pædofili ikke er ulovligt, og man derfor ikke kan dømmes for det. Ingen medier kunne finde på at sige »dømt for heteroseksualitet« om en mand, der har voldtaget en kvinde – her kan alle se, at det er handlingen, ikke seksualiteten, der skal bekæmpes.

Et barn på hvert klassetrin

De en til tre procent svarer til, at knap et barn på hvert klassetrin på hver skole er pædofilt. Prøv at forestille dig at være det barn – eller forælder til det barn – der læser aviserne, hører politikernes fordømmelser eller sidder i klassen og lytter til de velmenende læreres advarsler mod folk med præcis de følelser, som barnet allerede har opdaget, at det har – og absolut ikke tør tale til et eneste levende væsen om.

Jeg var selv tidligt bevidst om min seksualitet, og der findes næppe noget mere ekskluderende og fremmedgørende, noget, der kan skabe større angst, forvirring, selvhad og en grundlæggende følelse af udstødelse, isolation og ensomhed end erkendelsen af, at man er pædofil.

Jeg har aldrig haft noget større ønske end at slippe for at være pædofil. Men det er desværre umuligt.

Medier og politikere er behørigt forargede over, at unge LGBT+-personer drives til selvmord på grund af udstødelse, men selv samme medier og politikere tilsviner og udstøder gerne de pædofile som gruppe. Også de helt unge, ensomme pædofile. Alene på grund af de tanker og følelser, seksualiteten medfører.

’Frivillig sex mellem LGBT+-personer skader ingen, så det kan ikke sammenlignes med pædofili’, vil du måske protestere. Nej, men det skader ingen, at en pædofil lever hele sit liv inden for lovens rammer, hvilket er den hyppigste måde at leve som pædofil på.

Mit formål med denne kronik er selvfølgelig ikke at forsvare overgreb mod børn, som jeg selv er indædt modstander af, men det kritisable er jo netop, at medier og politikere angriber en lovlig seksualitet i stedet for ulovlige handlinger.

De pædofile er så dæmoniseret en minoritet, at de er ude af stand til at forsvare sig selv, og ingen andre kan, vil eller tør. Stigmaet mod overhovedet at diskutere pædofili er så massivt, at det umuliggør forskning i emnet. Det har anerkendte forskere som Henning Beck og Thomas Hammerbrink oplevet.

Stifteren af Rigshospitalets Sexologiske Klinik, professor Preben Hertoft, blev udsat for en decideret smædekampagne, da han forsøgte at oplyse om pædofile. Når forskere forhindres i at søge og udbrede den videnskabelige sandhed, nærmer vi os tilstande, der hører til i totalitære regimer.

At ingen vil nuancere debatten eller forsvare selv lovlydige pædofile, gør dem til det perfekte offer for politikere, der har brug for en mærkesag, der ikke udløser faktatjek. Og når sex med mindreårige blandes sammen med selve det at have en pædofil seksualitet, drages den fejlslutning, at alene det at være pædofil er utilgiveligt, og at pædofile alene på grund af deres seksualitet ikke er berettiget til almindelige borgerrettigheder.

Det bruges så til at retfærdiggøre, at diskriminerende lovgivning, der skal »bekæmpe pædofili«, undergraver retssikkerheden for os alle.

Retssikkerheden undergraves

Politikerne har ophævet forældelsesfristen for sager om sex med mindreårige ved at bilde folk ind, at den er en ’præmie’ til forbrydere, der formår at slippe godt fra deres forbrydelse længe nok. Men forældelsesfrister er en grundpille i retsstater, som beskytter uskyldige mod falske anklager.

Som blandt andet DR-dokumentaren om Emilie Meng-sagen har vist, eroderes folks minder og dermed værdien af vidneudsagn og alibier i løbet af få måneder. Men nu risikerer samtlige danskere som 100-årige at skulle forsvare sig mod anklager om sexovergreb begået 80 år tidligere.

Så sent som i sidste uge vedtog Folketinget – uden nogen form for offentlig debat – en lov, der giver politiet livsvarig ret til ransagninger uden ransagningskendelse hos personer dømt for sex med mindreårige og til at informere civile om dommen, efter at folk har udstået deres straf.

Loven gælder kun »pædofilidømte«, ikke eksempelvis barnemordere, der ligesom alle andre vil få deres dom slettet fra straffeattesten ti år efter deres løsladelse. Borgere, der har udstået deres straf, har samme rettigheder som alle andre.

Den nye lov markerer et skred ved ikke at anerkende denne ene type tidligere straffede som ligeværdige borgere, og den genindfører en form for gabestok med risiko for offentlig forfølgelse, som folk skal leve med resten af deres liv. Det er politistatsmetoder, som bryder med hjørnesten i retssamfundet som domstolskontrol og boligens ukrænkelighed.

Dansk Folkeparti har foreslået at forbyde »pædofile ytringer« og derved fratage lovlydige pædofile ytringsfriheden – flot kopieret fra Ruslands forbud mod ’homoseksuel propaganda’, som fordømmes i vestlige demokratier.

DF vil forbyde pædofile at tale med ligesindede og deltage i den demokratiske debat, som jeg her forsøger. Forslaget blev ikke vedtaget, men blev heller ikke skreget ned af samtlige politikere og medier i Danmark, som det burde være blevet. Men når ikke engang forskere tør udtale sig om pædofili, er ytringsfriheden om emnet alligevel nærmest ophævet.

Tankefriheden under angreb

For nylig udtrykte flere danske politikere ønske om et forbud mod børnesexdukker ud fra en uunderbygget påstand om, at de kan »tilskynde til overgreb mod børn«. Men eksperter peger på, at den slags dukker måske snarere reducerer antallet af overgreb, fordi de fungerer som en erstatning for rigtige børn.

Personligt kunne jeg ikke finde på at købe en sexdukke, men når der ikke eksisterer det mindste bevis for, at de er farlige, og de måske endda kan reducere antallet af overgreb, er det forkert at forbyde dem.

Det er typisk for den kaskade af lovforslag, som politikerne fremsætter med påstanden om at ville beskytte børn, men som er skadelige for retssikkerheden – og måske endda for de børn, man vil beskytte.

Forslaget om at forbyde sexdukker og tidligere forslag om forbud mod computeranimationer, tegninger og historier om sex mellem voksne og børn er andre angreb mod den tanke- og følelsesfrihed, som er en fundamental menneskerettighed.

I forbindelse med sexdukkerne brugte DF’s retsordfører, Peter Skaarup, det ’argument’, at »der er hul i lovgivningen«, fordi børneporno er forbudt, mens dukker ikke er. Men børneporno er forbudt, fordi det kræver seksuelle handlinger med børn at producere det.

Det argument holder hverken med plastikdukker eller tegninger, som har lige så lidt med virkeligheden at gøre som krimier og actionfilm om alt fra mord til terrorisme. Det giver ikke mening at påstå, at en dukke kan ’tilskynde til overgreb’, når ingen ved deres fulde fem frygter samme effekt fra en Jussi Adler Olsen-krimi.

Og hvordan kan vi vide, at SM-sexlegetøj ikke inspirerer til voldtægt? Vi må hellere forbyde det også – for en sikkerheds skyld!

Men det foreslår ingen, for kun den pædofile seksualitet er udsat for så stærk en fordømmelse, at politikerne vil indføre tankepoliti over for den hensigtsmæssige udlevelse af seksualiteten, som dukker og andet er udtryk for.

Det er netop tegn på vilje til at håndtere sin uhensigtsmæssige seksualitet på en hensigtsmæssig måde, at nogle pædofile benytter disse ’seksuelle hjælpemidler’. Om noget er det de pædofile, som ikke vil bruge sådanne substitutter, man burde være bekymret over!

Dansk Folkeparti er én ting, men det skræmmende er, at Socialdemokratiet råber højest i hetzen. Retsordfører Jeppe Bruus har udtalt, at »vi skal bekæmpe pædofili med alle midler«. Skal jeg så bekæmpes for at skrive denne kronik, når jeg er pædofil?

I P1 Morgen den 30. august brugte Jeppe Bruus det argument for at forbyde dukkerne, at andre ting, der heller ikke har noget med virkelige børn at gøre, allerede er forbudt, eksempelvis tegninger og computeranimationer. Men ifølge bemærkningerne til loven »falder tegninger uden for bestemmelsen«, mens animationer kun er forbudt, hvis de »har fuld lighed med et fotografi«. Bruus’ påstand er simpelthen vildledning af offentligheden.

Han slap godt fra det, for P1 har pure afvist at konfrontere Bruus og bringe en berigtigelse. Medierne undergraver selve demokratiet, når de lader politikere lyve og samtidig stiltiende udelukker visse grupper fra at komme til orde.

Jeg har selv kontaktet Bruus og samtlige andre MF’ere samt flere medier, men har kun hørt meget kort fra ganske få. Når det handler om pædofili, er detaljer som sandheden og åben demokratisk debat åbenbart unødvendige, for alle ved jo, at jorden er flad – undskyld, at pædofile er onde, skulle der naturligvis stå.

Hensigten helliger politikernes udemokratiske midler og pressens blinde øjne.

Lovgivning efter overtro

I Danmark havde vi indtil 1965 ’Den grimme lov’, som de facto hævede lavalderen for homosex til 21 år. Loven var baseret på den ubegrundede forførelsesteori, ifølge hvilken unge mænd bliver homoseksuelle ved at blive forført af en ældre ’homofil’.

Teorien blev hjulpet frem af datidens mediehysteri, der til forveksling ligner nutidens omtale af pædofili. Påstanden om, at dukker kan tilskynde til overgreb, er en tilsvarende udokumenteret teori, som dækker over ubegrundet moralsk fordømmelse.

Selv i dag findes der altså politikere, som skamløst lovgiver baseret på overtro, hadretorik og en påstået moralsk overlegenhed, og vi må genkende og udskamme dem for det, de er.

Politikere retfærdiggør deres uvidenskabelige nonsens ved at påstå, at der slet ikke findes forskning på området, men blandt andet den anerkendte danske kriminolog Berl Kutchinsky konstaterede, at frigivelsen af porno – herunder børneporno – i Danmark medførte et markant fald i antallet af sexovergreb mod både børn og voksne. Det bekræftes af nyere undersøgelser, hvis man gider læse dem.

Det er ikke et argument mod forbuddet mod børneporno, men når porno reducerer antallet af overgreb, er det rimeligt at antage, at andre seksuelle hjælpemidler, eksempelvis børnedukker, vil gøre det samme.

Seksualdriften er en af menneskets stærkeste drifter, og hvis man ikke vil have sex med andre (pædofile grundet moral, andre grundet sociale hæmninger etc.), kan den relevante type hjælpemidler give afløb for seksualiteten uden kontakt til andre.

Porno og dukker inspirerer ikke til noget som helst, brugeren ikke allerede sagtens kan fantasere om – uanset seksualitet. Men hjælpemidler kan hjælpe med at dække seksuelle behov, som ellers kan gøre livet til en plage og hos nogle måske komme til udtryk på uhensigtsmæssig vis. Det ved enhver, der nogensinde har benyttet porno, sexdukker eller andre seksuelle hjælpemidler.

Pædofile er ikke automatisk umoralske og er udmærket i stand til at indrette deres liv som lovlydige borgere på trods af en besværlig seksualitet. Så politikere skal stoppe med at diskriminere pædofile ved at fratage dem enhver mulighed for at eksistere, som naturen har skabt dem, for at udleve deres seksualitet i fred uden at involvere andre og for at udtrykke deres tanker og følelser i tekst, tale og tegninger. Stop med at nedbryde retsstaten.

Anders er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med skribentens rigtige identitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Jeg har netop kontaktet Detektor på Danmarks Radio og bedt dem behandle programmet P1 Morgen fra den 30. august, hvor Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, påstår, at historier og computeranimationer, der beskriver eller afbilder seksuelle forhold mellem børn og voksne, er ulovlige i Danmark. Han bruger dette som argument for også at forbyde såkaldte børnesexdukker, da journalisten spørger ham, om det ikke er forkert at forbyde ting, der intet har med "virkelige" børn at gøre - i modsætning til børneporno.

I bemærkningerne til den pågældende paragraf i straffeloven (som ses her: https://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1534/bet/k...) står der udtrykkeligt, at "tegninger falder uden for bestemmelsen", mens computeranimationer kun er forbudt, hvis de "har fuld lighed med et fotografi." Computeranimationer, der kan genkendes som animationer, er altså ikke forbudt, og Jeppe Bruus' påstand er derfor forkert. Det er derfor oplagt for Detektor både at afsløre Jeppe Bruus' usandhed, og at et andet DR-program lader politikere slippe godt fra at sprede usandheder for befolkningen og nægter at berigtige dem. Som jeg skriver i min kronik, har jeg selv kontaktet P1 Morgen, men de har blankt afvist at gøre noget. Det bliver spændende at se, om Detektor bare vil holde hånden over et andet DR-program.

Jeg vil holde jer opdateret om Detektors svar.

Det er interessant at følge denne debat, for debatteres der for at vinde en retorisk konkurrence - eller debatteres der for at ændre holdninger? Det er 2 meget forskellige strategier, som ikke nødvendigvis giver samme resultat. Første strategi kan i hvert fald give anledning til en noget tom tråd, da de færreste gider at lege dén banale "hvem har den største" leg.

Og jo, enig med Morgana Albrechtsen i, at vi bor i et diskirminerende samfund. Uden dog at være enig i eksemplerne. Men der diskrimineres mellem voksne og børn. Voksne må godt have et seksuelt forhold til andre voksne. Børn må ikke. Det er selvfølgelig diskrimination mod børn. Ligesom at børn under 18 år ikke må stemme.

Men det er noget, vi som samfund har valgt har en moralsk værdi for os. Blandt andet med baggrund i, at vi ikke vurderer børn som udviklede nok til at stå til ansvar for egne handlinger. Og sådan er det! Og heldigvis for de børn, der bliver diskrimineret, så bliver de voksne og må pludselig alt det, de ikke måtte tidligere. Fantastisk.

Anders,

Korrekt, Morgana er ikke mit rigtige navn. Det har sine årsager, som jeg ikke behøver at gå ind på. I er således ikke de eneste anonyme i debatten, men jeg kan fortælle dig at jeg hverken har løjet eller skrevet noget jeg ikke mener.

Men du misforstår mig, ligesom du misforstår Rikke og Torsten. Sådan går det nu af og til. Men det ændrer ikke på at jeg deler din bekymring for forvitringen af retsstaten. Der er efterhånden ganske mange eksempler: "påvirkningsloven" er også blevet nævnt tidligere i debatten, og den er i min optik det værste angreb mod vores retssikkerhed. Jeg vil også mene at der bør være mulighed for, hvis en pædofil kan fremlægge bevis for at deres seksualitet har ændret sig efter de 5 år som tilsynsføring normalt varer og det ydermere skønnes ansvarligt af de tilsynshavende myndigheder, at tilsynet med vedkommende kan ophøre, og dermed muligheden for husransagelser uden dommerkendelse. Men du tror ikke på at denne seksualitet kan forandre sig (det gør jeg), og så bør du forstå, og acceptere, at et samfund vil gøre alt hvad det kan for at forsvare sine børn, ganske uanset alle tilsyneladende fornuftsargumenter. At samfundet så gør mange ting der rent faktisk skader dets børn ændrer ikke på denne fundamentale intention. Alternativt kan den pædofile ganske enkelt afstå fra at begå seksuelle overgreb og ulovligheder, hvad jeg i alle tilfælde vil mene er det bedste, for alle parter.

Jeg anerkender at det ikke kan være let at stå i din situation, men jeg må fortælle dig at du får svært ved at vinde folks sympati når du reagerer så kraftigt og ukontrolleret på modstand. Det er en gammelt kendt lære at sådan som du ønsker at verden skal behandle dig, sådan må du behandle den.

Er der efterhånden nogen der har faktisk har debatteret med dig i denne meningsudveksling som ikke er "trolde", i dine øjne? Du er selvfølgelig velkommen til at stå i ørkenen og råbe op i vinden, men der kommer nok ikke meget ud af det. Men det er hvad det vil ende med hvis du gør anslag til en "debat", og så udelukker alle der ikke er enige med dig fra den. Når du så derefter taler om "ytringsfrihed", så klinger det i andre menneskers ører ganske hult.

Jeg vil råde dig til at følge den milde og sympatiske Hr. Jensens eksempel; han gør sit bedste for at forstå modparten, og det skal han have tak for. Og desuden vil jeg også pege dig i retning af afsnittet om "pædofile fantasier" i "Tantra og Seksualitet" af Neel Fasting. Jeg tror at du ved at læse det og praktisere det deri fundne ville gøre langt mere effektiv brug af din tid og dine kræfter.

Tak for snakken. Jeg håber at dit liv må løse sig på bedste vis.

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Morgana (eller hvad du nu hedder - Thomas måske?), hvad er det, jeg misforstår ved både dig, Rikke og Torsten? Jeg forstår, at du på den ene side påstår, at du er bekymret over "forvitringen af retsstaten", men at du på den anden går ind for ransagninger uden dommerkendelse (i hvert fald når de går ud over personer dømt for sex med mindreårige, som du insisterer på at kalde "pædofile", selv om mange seksuelle overgreb mod børn - som tidligere tydeligt redegjort for - begås af ikke-pædofile, hvilket i sig selv derfor er en uhæderlig måde at debattere på). Det gør dine holdninger ulogiske, fordi ransagninger uden dommerkendelse i sig selv er undergravende for retsstaten, og derfor virker det ærlig talt mere, som om det er dig, der har misforstået noget.

Du skriver også, at de vilkår, en person dømt for sexforbrydelser kan idømmes, normalt varer fem år. Jeg ved ikke, hvordan det var før, men et væsentligt element ved den nye lov er netop, at disse vilkår fremover "som udgangspunkt skal gives indtil videre, dvs. uden tidsbegrænsning" - altså livsvarigt. Det er også undergravende for retssikkerheden. Det er en af de få misforståelser, jeg kan tilgive dig for, for dette element har vi vist ikke været inde på tidligere i debatten, men jeg vil anbefale dig at læse loven: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l9/index.htm

Bemærk også, at resumeet af loven i første sætning indeholder ordet "pædofilidømt" - hvilket er nonsens, fordi man kan ikke dømmes for pædofili, men det er åbenbart end ikke gået op for Folketinget, som ellers selv laver landets love! Det viser da om noget det bjerg af misforståelser, jeg kæmper imod...

Jeg synes ærlig talt også, det er noget overdrevet, når du påstår, at jeg svarer "kraftigt og ukontrolleret på modstand". Hvis du havde gidet gøre dig den umage at læse denne debat fra start, vil du se, at jeg skriver lange, udførlige indlæg, hvor jeg svarer meget omhyggeligt på både Torstens, Rikkes og andres indlæg. Men Torsten og Rikke har igen og igen fejlciteret mig og påstået, at jeg taler om ting, jeg aldrig nogensinde har nævnt. Og det er sjovt nok ting, som de så kan angribe mig voldsomt for og samtidig dreje debatten væk fra det, den handler om. Det er definitionen på "troldeadfærd", og jeg vil ikke spilde min tid på at forsvare ting, jeg aldrig har sagt. Torsten har endda angrebet mig for at ignorere psykologiske undersøgelser, selv om han aldrig nogensinde har bragt en sådan på bane. Jeg accepterede derimod hans invitation og linkede selv til en undersøgelse - som Torsten derefter fuldstændig har ignoreret! Mens Rikke er gået så vidt som at påstå, at jeg gerne vil have en 10-årig kæreste. Hvad forventer du, at jeg skal stille op over for den form for "debatkultur"? Hvad er det, jeg har "misforstået"? Jeg har hverken reageret "kraftigt" eller "ukontrolleret", som du skriver, men derimod logisk, køligt og argumenterende ved at præcist beskrive, hvad hhv. Torsten og Rikke har gjort og skrevet (som jeg lige har gjort igen herover), og hvorfor jeg derfor har konkluderet, at de ikke ønsker at deltage i en seriøs debat. Andet kan jeg ikke gøre. Jeg har heller ikke frataget dem ytringsfriheden (eller argumenteret derfor), som du påstår. De kan stadig ytre sig alt det, de vil - at jeg ikke gider svare dem længere, påvirker ikke deres ytringsfrihed. Så her gør du dig (igen) skyldig i en forvanskning af virkeligheden.

Du har til gengæld selv sagt ligeud, at du ikke mener, at hverken pædofile eller homoseksuelle skal have ytringsfrihed! Så det, du anklager mig for, er beviseligt noget, du selv går ind for - ikke jeg. Men din største "troldesynd" er, at du igen indirekte beskylder mig for at forsvare eller argumentere for sex med børn, idet du skriver at jeg "bør forstå, og acceptere, at et samfund vil gøre alt hvad det kan for at forsvare sine børn". Jeg har aldrig sagt andet! Hele min kronik og alle mine indlæg her i debatten har handlet om LOVLYDIGE pædofile og om det urimelige i, at LOVLYDIGE pædofile diskrimineres, fratages ytringsfriheden og mistænkes for at være til fare for børn, som du netop selv gør med dette udsagn! Jeg har KUN nævnt loven om ransagninger uden dommerkendelse i forbindelse med mit argument om, at pædofilifrygten bruges til at undergrave retssikkerheden med, ikke i forbindelse med et argument om, at pædofile skal have lov til at dyrke sex med børn (hvilket du indirekte antyder, når du kæder dette sammen med dit udsagn om, at jeg "bør forstå, og acceptere, at et samfund vil gøre alt hvad det kan for at forsvare sine børn"). Hvis du mener, at det er rimeligt, at personer dømt for sex med børn kan ransages uden dommerkendelse resten af livet, fordi de dermed er til fare for børn, hvorfor mener du så i øvrigt ikke det samme om heteroseksuelle, der er dømt for voldtægt? De har jo også bevist, at de er til fare for kvinder?

Du nævner til sidst, at jeg bør gøre som den "milde og sympatiske" hr. Jensen. Det er ikke første gang, du giver indtryk af at være åh, så nobel og forstående, men jeg gentager, at du har sagt ligeud, at du har sympati for Putins forbud mod "homoseksuel propaganda", at du mener, at lovlydige pædofile skal fratages ytringsfriheden, og at du går ind for diskrimination. Det kan dine høflighedsfraser og din venlighed ikke ændre på. Du er en antidemokratisk fundamentalist. Og det er ikke noget, jeg påstår, det er noget, dine egne udsagn gør dig til. Og som jeg redegør for herover, forvansker du stadig mine udsagn. Hvis du vil forholde dig til det, jeg faktisk siger, kan vi sagtens diskutere videre.

Jeg har ganske vist ikke haft lige så lang tålmodighed som hr. Jensen, men bemærk, at hr. Jensen trods sin tålmodighed med f.eks. Torsten ikke har formået at få en debat i gang med Torsten om emnet for denne tråd og min kronik. Torsten har behændigt ført debatten længere og længere ud på et sidespor til en form for metadiskussion om, hvordan man argumenterer! Alt imens Torsten stadig ikke har besvaret et eneste af mine mange direkte spørgsmål til ham og stadig ikke har postet en eneste af de psykologiske undersøgelser, han påstår, JEG ikke gider beskæftige sig med! Hvad er det i den forbindelse, jeg har "misforstået", som du påstår?

Når jeg stadig er til stede her i debatten, er det jo, fordi jeg stadig håber, at den kan "reddes" - at nogen faktisk vil diskutere de emner, jeg har forsøgt at bringe på bane. Det gælder også Torsten. Han er stadig velkommen til at henvise til en af de psykologiske undersøgelser, han påstår, jeg ikke vil beskæftige mig med, og til at reagere på den undersøgelse, jeg selv linkede til. Så kunne vi få debatten tilbage på sporet. Men jeg vil ikke deltage i den side-meta-debat om, hvordan man argumenterer, som han har lokket hr. Jensen ud i. Og jeg vil heller ikke forsvare mig mod ting, jeg aldrig har sagt.

Anders,

Det er i og for sig rimeligt nok, det du siger. Og der er såmænd også sammenhæng i det.

Når jeg siger at du misforstår os, så mener jeg at du for mig at se gør den misforståelse at tro at mennesker er helt og aldeles styrede af fornuft, og at din fornuft ser helt klart, og at du derfor blot behøver at fremlægge dine beviser, og så vil folk være overbeviste. For at være rimelig, så vil jeg tilføje at vi andre heller ikke forstår dig, eller hinanden. Ikke helt, i hvert fald.

Det er et svært emne at diskutere. Og der er mange fordomme og meget uvidenhed knyttet til det, som du selv er inde på. Men når det er sådan, så må man være tålmodig, og meget endda.

Du vil gerne forstås, og dette er meget naturligt. Men så mener jeg at du ligeså bør prøve at forstå dem du taler med. Det gør du sikkert også, men igen, dette er ikke et let emne. Det må gås til med ydmyghed.

Når jeg taler om ytringsfrihed, så holder jeg fast i det jeg siger. Med frihed kommer ansvar, og verden er for tiden rædselsfuldt uansvarlig. Kan du ikke se, at når samfundet er så ustabilt og barnagtigt som det er, at mange mennesker, og især børn, vil kunne blive vildledt af "pædofile ytringer"? (Og "homoseksuelle ytringer", for den sags skyld?). Og kan du ikke se, at hvis det rent faktisk forholder sig sådan at seksualitet ikke er en størrelse der er hugget i sten, men snarere noget flydende, at man ved at fortælle folk som måtte have pædofile eller homoseksuelle tanker at dette betyder at de altid vil vedblive at have disse tanker og tilbøjeligheder vil medføre at man er med til at FASTHOLDE dem i disse mønstre? Og når du selv siger at det er frygteligt besværligt at være pædofil, hvordan kan dette så forsvares? Det er jo ligesom at brændemærke de stakler som måtte have sådanne tanker, stemple dem for resten af deres liv.

Når det så er sagt (og måske netop fordi jeg er overbevist om at seksualitet er en foranderlig størrelse), så kan jeg godt fornemme at du har en pointe når du taler om det problematiske i at dømme overgreb på børn på livstid, når man ikke ligeså dømmer fx overgreb på kvinder på livstid. Og jeg kan ligeså se at du har en pointe når du påpeger at de fleste overgreb på børn foretages af heterofile, og at man derfor bør nuancere debatten.

Et svært emne, ingen tvivl om det... Jeg håber at vi kan få os en saglig debat om det. Det kunne nok være lærerigt.

Ytringsfrihed er i sig selv et meget vanskelligt emne.

Ideelt set mener jeg at alle skal have lov til at sige lige hvad de vil. Men denne frihed mener jeg ikke at folk er modne nok til at have. Derfor er det for eksempel godt at dødstrusler ikke er omfattet ytringsfriheden. Udtalelser der er motiveret af uvidende had er heller ikke ubetinget omfattet af ytringsfriheden, hvorfor racistiske udtalelser kan medføre straf, simpelthen fordi ikke alle mennesker er kloge nok til ikke selv at komme til at hade hvis de hører dem. Men allerede her er vi inde på gyngende grund: for hvem skal kunne afgøre hvad der faktisk udelukkende er motiveret af blindt had, og hvad der har en fornuftsmæssig begrundelse farvet af fordomme? Hvem er kloge nok til det? Og hvad med "påvirkningsloven", der gummi-agtigt kriminaliserer visse udtalelser og giver staten beføjelse til at fængsle folk i OP TIL 12 ÅR (!) for ting de SIGER?! (Ganske uanset om de ikke selv var klar over det, eller om det måtte være sandt eller falsk).

Ideen er at det er ulovligt at sige ting der kan medføre skade og uro, og undergrave samfunds-ordenen. Og dette er på sin vis rimeligt nok. Men hvem har indsigt nok til at dømme i sådanne sager? Og hvilken magt er det at give staten? Har vi virkelig så stor tiltro til en stat som fx. beviseligt løj os ind i Irak-krigen? Eller som tvang os ind i EU i en regn af brosten og kugler?

I hvert fald mener jeg godt at man kan argumentere for at det er skadeligt at fortælle børn og voksne at hvis de en gang har haft homoseksuelle eller pædofile tanker, så fanger bordet, og så er deres seksuelle identitet fastlagt, for resten af livet. At sige dette til børn er i nogle tilfælde ganske ødelæggende for deres liv. Er det i orden?

Torsten Jacobsen

'Anders Christensen',

Denne påstand begynder at blive trættende:

"Torsten [..] har igen og igen fejlciteret mig og påstået, at jeg taler om ting, jeg aldrig nogensinde har nævnt."

Vil du venligst kort og præcist dokumentere din påstand, eller også ophøre med at fremsætte den?

På forhånd tak.

Den Store Danske skelner tydeligt mellem pædofil og pædofili, bedst illustreret ved følgende definition på pædofili:

"pædofili, (af gr. pais 'barn, dreng', gen. paidos, og -fili, se -fil), seksuel fascination af og tiltrækning mod børn. De fleste pædofile har en bestemt alders- og kønspræference, mens en mindre gruppe tiltrækkes af begge køn i et bredere aldersspektrum. Der skelnes ofte mellem pædofile, som udelukkende tiltrækkes af børn, og andre, der bruger barnet som erstatning for en alderssvarende seksuel kontakt, som de af en eller anden grund ikke formår at etablere. De fleste incestovergreb foretages af sidstnævnte gruppe."

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sexolo...

Så begrebet pædofili omfatter også andre end de pædofile selv. Derfor er begrebet pædofilidømt ikke diskriminerende mod pædofile, selvom det måske er upræcist i sin implicitte betydning, at der er begået en forbrydelse mod en mindreårig, hvilket åbenbart skal indholdes i ordet "dømt".

Pædofiligruppen:

"...."blød prostitution" hos børn er ikke skadelig for børnene, før omgivelserne reagerer på prostitutionen..."

Torsten Jacobsen

Rikke Nielsen,

Det er desværre noget værre sludder, du der får skrevet.

Pædofili defineres ikke af redaktørerne af 'Den Store Danske'. Pædofili er et psykiatrisk begreb, og defineres derfor - på godt og ondt - i og af psykiatrien.

Du skal derfor ikke bladre i den 'Store Danske', men derimod slå op i de psykiatriske taksonomiske værker - WHO's International Classification of Diseases (ICD) eller den amerikanske Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), hvis du vil forstå hvordan begrebet pædofili defineres.

Du vil så - hvis du frekventerer disse værker - indse, at der ikke eksisterer nogen meningsfuld forskel på begreberne pædofil og pædofili: En pædofil lider af pædofili. Er man ikke pædofil, lider man ikke af pædofili.

Det er derfor meningsløst når du skriver, at "begrebet pædofili omfatter også andre end de pædofile selv".

En stodder, som i og for sig er primært seksuelt rettet mod en både psykolgisk og seksuelt set moden/voksen kvinde, men som så alligevel forgriber sig på en 11-årig pige, er ikke pædofil. Alt muligt andet er sandsynligvis helt skævt i hans psykologiske udvikling, men han er ikke per definition pædofil. Per definition er han så tværtimod IKKE pædofil. Ihukommende at enhver psykiatrisk definition dog har sine betydelige, omgivende gråzoner,,

Omvendt er et menneske, som seksuelt orienterer sig eksklusivt* mod børn - præpubertære børn - per definition pædofil. Også selv om vedkommende menneske finder seksuel tilfredsstillelse i voksne individer.

*Begrebet eksklusivt skal i denne sammenhæng ikke forstås helt bogstaveligt: Der findes grader af eksklusivitet.

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Morgana, jeg er faktisk (beklageligvis) langt hen ad vejen enig med dig i din holdning til, at samfundet er "ustabilt og barnagtigt". Til gengæld mener jeg ikke, at jeg har fremsat nogen uansvarlige ytringer her, eller at det giver mening at fratage f.eks. pædofile ytringsfriheden, fordi pædofiles udtalelser på en eller anden måde vil "vildlede" børn... jeg tror ikke et sekund på, at et barn vil være mere tilbøjeligt til at "lade sig forføre" af en pædofil, bare fordi de f.eks. læser denne debat. Og husk, at "pædofile ytringer", som de lidt ulogisk kaldes, jo ikke handler om, at pædofile skal have lov til at "groome" børn. Det er allerede forbudt. Det samme er opfordringer til ulovligheder. Der er tale om debatter som denne, hvor politiske argumenter og holdninger udveksles, og at pædofile skal have lov at tale sammen - med andre pædofile! Det kan altså ikke skade nogen som helst. Fordømmelsen ligger i folks forudindtagede opfattelse af, at hvis en gruppe pædofile taler sammen, så må det bestemt være for at aftale et stormløb mod en børnehave! Men som det også fremgår af mange indlæg i denne debat fra mig, hr. Jensen og andre, så har det enorm værdi for pædofile at kunne tale med ligesindede (ud over at det er en fundamental menneskeret). Så vi må være uenige på dette punkt! Og husk igen, at kvinder f.eks. ikke engang ville have haft stemmeret i dag, hvis deres ytringsfrihed var blevet undertrykt, da kvinderne begyndte at kæmpe for ligestilling, ud fra en frygt om, at "kvindelige ytringer" kunne skade små børn og give dem et forvansket indtryk af, at kvinder skam da har noget at skulle have sagt!

Enhver politisk holdning vil enten støtte den eksisterende lovgivning og samfundsorden eller søge at ændre den. Og hvis du vil forbyde alle ytringer, der handler om at ændre loven, fordi de kan "vildlede" svage sjæle, vil samfundet gå fuldstændig i stå. Ingen love vil nogensinde kunne ændres. Hvis selv det at udtale, at man mener, at hastighedsgrænsen bør kunne hæves til 140 km/t på motorvejene, skulle være forbudt, fordi det kunne give svage sjæle den tanke, at så må de straks ud at køre 140 km/t, så hører alting op. Men sådan er det heldigvis heller ikke. Og som du kan se, er jeg blevet mødt af masser af modstand her i debatten, som børn og andre svage sjæle også ville læse, og derfor er debatten i sig selv ikke farlig. Den og andre politiske debatter er tværtimod nødvendige og faktisk definerende for et demokratisk samfund. Og man får ikke en bedre debat af at lukke munden på dem, man er uenige med. Man får bare et diktatur...

Anders,

Jeg mener ligesom dig at det ville være gavnligt for pædofile at kunne mødes og tale om deres erfaringer og udfordringer. Jeg tror at det ville være en lettelse for dem, og dermed være med til at holde dem mindre frustrerede, og derfor i mindre risiko for at komme til at gøre noget ulovligt. Når jeg taler om at begrænse ytringsfriheden for pædofile, så er det som den allerede er begrænset, ikke mere. Denne debat anser jeg for at være tjenstlig, og er ikke imod den. Der er desuden stor forskel på HVOR ting bliver udtrykt. En folkeskoleklasse og informations hjemmeside er ikke det samme. Af samme grund er der ikke ytringsfrihed i såkaldte "safe spaces". Så der har du misforstået mig. Jeg har givetvis ikke udtrykt mig tilstrækkeligt klart. Jeg er dog lodret imod at fortælle børn at pædofili er en almindelig seksuel orientering, og at den er uforanderlig. Jeg tror ganske enkelt ikke på det, og er imod at fortælle børn usandheder (selvom der er sager de er bedst tjent med ikke at vide noget om før en vis alder). Desuden anser jeg det for at være en skadelig overbevisning, der kan have svære og onde psykologiske følger for dem der tror på den. Harmløse usandheder tilhører en anden kategori.

Af lignende grunde er jeg imod "homoseksuel propaganda", selvom jeg mener at homoseksuelle skal have lov til at tale om deres sex-liv ligesom heteroseksuelle. Lad dem da ytre sig! Jeg mener bare ikke at de skal have ubetinget lov til at fortælle andre mennesker, især børn, at det er en helt almindelig seksualitet, og at den er uforanderlig, og endda sund. Jeg tror simpelthen ikke på disse ting. For det første, som før nævnt, er jeg helt og aldeles overbevist om at seksualitet ikke er uforanderlig, og for det andet er der mange studier der påviser at homoseksuelle generelt har flere problemer med narkotiske stoffer, skiftende partnere, psykiske problemer, selvmord, og seksuelt overførte sygdomme end heteroseksuelle. Jeg er ikke af den opfattelse at alt dette kan tilskrives det omkringliggende samfunds holdninger overfor homoseksualitet, selvom det selvfølgelig har en indflydelse. Snarere tror jeg at den primære årsag til denne forskel er at finde i mange homoseksuelle menneskers livsstil. Jeg er overbevist om at det er følelsesmæssigt ødelæggende at have et alt for stort antal skiftende partnere, især. Og derfor er jeg imod propaganda for homoseksualitet, især overfor børn.

Men jeg går hverken ind for at behandle homoseksuelle eller pædofile mennesker dårligt og uretfærdigt, lad mig slå det fast. De er ikke selv ude om det, og bør behandles menneskeligt og ordentligt.

Kan du se? Vi putter alle ord i munden på hinanden. (Du har også gjort det med mig, og med Torsten, ligesom jeg, og han, har gjort det med dig). Det er svært at undgå, og vi må være tålmodige og rimelige for at kunne diskutere svære emner.

Så du må undskylde hvis jeg har misrepræsenteret dine synspunkter. Det har ikke været min hensigt.

Kommunikation er en kunst der kræver megen øvelse!

Torsten Jacobsen

'Morgana' Albrechtsen,

Det er en interessant anvendelse af begrebet alnindelig, du der betjener dig af:

" Lad dem da ytre sig! Jeg mener bare ikke at de skal have ubetinget lov til at fortælle andre mennesker, især børn, at det er en helt almindelig seksualitet, og at den er uforanderlig, og endda sund. Jeg tror simpelthen ikke på disse ting."

Hvad mener du med 'ikke almindelig'? Mener du abnorm, i betydningen ikke sund? Og mener du endda dette - som jeg læser dig - i en moralsk forstand?

Well, i så fald bør du nok lige opdatere din software til nyeste version ;)

Du har et kristent fundament for dit udsyn? Du betegner dig selv som kristen? Eller tager jeg helt fejl?

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Torsten, jeg har allerede mange gange løbende påpeget dine forkerte påstande. Du kunne med lethed have tilbagevist dem på de tidspunkter. Men lad mig da bare bruge en times tid på at gentage de mest åbenlyse tilfælde:

Den 19. december kl. 21.35 skrev du, at jeg "indtil videre og over to omgange ikke har udtrykt nogen videre interesse i den foreliggende litteratur inden for et ellers så velbeskrevet emne som udvilklingspsykologi." Den 20. december kl. 17.07 svarer jeg udførligt på din lidt mystiske påstand og opfordrer dig til at fremføre de udviklingspsykologiske argumenter, du gerne vil diskutere. Jeg gør det igen i mit indlæg den 21. december kl. 21.09. Men du har endnu ikke gjort det. Til gengæld har du brokket dig over, at jeg citerer Preben Hertoft, et af kongerigets mest anerkendte eksperter på området. Hvad er det, du vil?

Som du og enhver anden debattør ved, er man nødt til at begrænse sig i en debat. Det er simpelthen umuligt for alle at fremsætte samtlige deres tanker og holdninger og argumenter. Jeg kunne sagtens have taget udviklingspsykologi op. Det kunne du også! Jeg kunne også have taget 117 andre aspekter op. Er det også kritisabelt, at jeg ikke har gjort det? Jeg har fortalt dig, at jeg gerne diskuterer hvad som helst i forbindelse med det overordnede emne, denne debat handler om. Hvorfor fremfører du så ikke bare nogle udviklingspsykologiske argumenter i stedet for at kritisere mig for, at jeg ikke tager de emner om, som DU gerne vil snakke om? Det er da sært!

I samme indlæg præsenterer jeg en interessant undersøgelse for dig. Den har du fuldstændig ignoreret. Er det ikke lige så kritisabelt, at du "indtil videre og over flere omgange" ikke har udtrykt nogen videre interesse i den foreliggende undersøgelse?

Den 21. december kl. 16.51 skrev du: "Men - og det er jo tragedien hér - det er helt galt fat med den pædofile. Et seksuelt forhold mellem voksne og børn er per definition et overgreb." Her sætter du lighedstegn mellem det at være pædofil og det at gå ind for eller udøve "seksuelle forhold mellem voksne og børn", som "pr. defintion er overgreb". Jeg argumenterer netop på vegne af lovlydige pædofile. Hvis man er pædofil, men afholder sig fra at have sex med børn, er den vel netop IKKE "helt galt fat" med en? Tværtimod håndterer man sin vanskelige seksualitet på præcis den måde, du og resten af samfundet gerne ser. Så hvorfor denne urimelige og diskriminerende generalisering? Og hvorfor mere end antyder du, at jeg går ind for, forsvarer eller udøver seksuelle forhold mellem voksne og børn?

I samme indlæg fremfører du en række udsagn, som du påstår, er typiske for en pædofils (konkret min, må man forstå) tankegang og verdenssyn:

1. Jeg er den eneste, der kan forstå min situation
2. Jeg er retfærdig, verden er uretfærdig
3. Jeg har et overskud af omsorg for og empati med børn, forstår dem bedre end selv deres forældre.
4 . Nogle børn ønsker at udforske deres seksualitet sammen med en omsorgsfuld, empatisk voksen, men forhindres på urimelig vis heri, af et ignorant, fordømmende samfund.
5. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre et barn fortræd.
6. Jeg er suverænt i stand til selv at vurdere, om jeg gør fortræd eller ej.

Alle disse falske påstande om mine holdninger har jeg allerede tilbagevist i mit indlæg den 21. december kl. 21.09. Jeg inviterer dig desuden til at fremlægge bevis for dem, hvilket du har ignoreret.

Den 22. december kl. 21.29 skriver du:
"Forestil dig, at du ikke er pædofil. Forestil dig dernæst, at du hævder følgende:

"Et barn er ikke kompetent til at træffe en beslutning om at indgå i et seksuelt forhold med en voksen. Et barn er per definition ikke kompetent til at træffe beslutninger om en lang række livsforhold. Det forstår de fleste rent pragmatisk. Og ellers byder hyldemeter af videnskabelig litteratur sig som tidligere sagt til.""

Hvorfor er det relevant, om et barn er kompetent til at træffe beslutning om at indgå i et seksuelt forhold med en voksen, når ingen deltager i denne debat på noget tidspunkt har argumenteret for, at de skal indgå i et sådant forhold? Ved at stille dette spørgsmål fremsætter du den uudtalte påstand, at deltagerne argumenterer herfor. Hvilket ingen af os har gjort. Du tilskriver os holdninger, vi ikke har. Udgangspunktet for denne debat er min kronik, hvori jeg argumenterer for, at politikere, medier og andre skal lade være med at diskriminere mod pædofile ved at bruge ordet "pædofil" synonymt med "forbryder". Og jeg argumenterer for, at politikerne netop gør dette for at skaffe sig argumenter for at undergrave retssikkerheden. I forhold til hvilket af de to argumenter er det overhovedet relevant, hvad børn er kompetente til? Det er sagen i en nøddeskal, Torsten! Det er din måde at "diskutere" på - du kan åbenbart ikke argumentere mod de ting, jeg siger (det er også svært at argumentere for diskrimination og undergravelse af retsstaten), men eftersom du af en eller anden grund åbenbart slet ikke kan rumme, at en pædofil skal have lov til at fremsætte i øvrigt rimelige argumenter, forsøger du at give indtryk af, at jeg har helt andre, meget mere kontroversielle og meget lettere angribelige holdninger end dem, jeg faktisk har.

Ud over ovenstående meget tydelige eksempler har du benyttet en række antydninger, hvor du med stor dygtighed mellem linjerne får givet indtryk af, at jeg er en værre en. Du anklager mig for at citere tekster (Hertofts kronik), der støtter min sag! Tja, på det punkt har du ret, men anklagen er til gengæld absurd. Ligesom du og alle andre debattører henviser man jo til argumenter, der støtter ens sag. Du hænger til gengæld uhjælpeligt fast i dine evindelige gentagelser af, at pædofili ifølge de amerikanske psykiatriske definitioner officielt er en sygdom. Men du ignorerer "indtil videre og over adskillige omgange" mit spørgsmål om, hvorfor det er relevant, når også homoseksualitet indtil for få år siden helt arbitrært blev betragtet som en sygdom, indtil det lige så arbitrært pludselig ikke var en sygdom længere. I forhold til diskrimination af pædofile og undergravelsen af retssamfundet spiller det ingen rolle, om der står i en bog, at det er en sygdom eller ej.

Du går så vidt som at påstå, at følgende er en truisme: "En pædofil har ikke den fornødne kompetence til at vurdere, hvad der tjener et barns tarv bedst." Dit argument herfor (i dit indlæg af 23. december kl. 18.26) er: "Fordi en pædofil har en seksuel drift forbundet med børn." Ud over at det er himmeltråbende arrogant, er det naturligvis lige så forkert, som hvis jeg påstod, at du som heteroseksuel ikke evner at vurdere, hvad der tjener en kvinde bedst. Men det "kan man ikke således umiddelbart konkludere", når du sjovt nok frem til med et argument om, at voksnes misbrug af hinanden ikke kan sammenlignes med voksnes misbrug af børn. Det er naturligvis rigtigt, men hvordan kan det resulterende misbrugs natur bruges som argument for, at kun udøvere af den ene type misbrug ikke har "den fornødne kompetence" til at vurdere, hvad der tjener deres seksualobjekt bedst, mens udøvere af den anden type misbrug åbenbart godt kan (men altså udøver sit misbrug alligevel - hvilket så lyder som et argument for, at pædofile "bare" er indskrænkede og derfor ikke forstår, at de begår misbrug, mens "voksenseksuelle" er psykopater, som fuldt bevidst misbruger hinanden!). Men lad mig skære ind til benet og påpege, at du ikke har nogen som helst saglige beviser for det, du siger. Det er din egen lille lommeteori, at pædofile ikke evner at vurdere, hvad der tjener et barn bedst. Det er en meget voldsom anklage mod en stor gruppe mennesker, hvoraf størstedelen dagligt undlader at have sex med børn af netop denne grund. Og at du samtidig med et pergamenttyndt argument vifter samme anklage over for dig selv og andre "voksenseksuelle" til side viser, at du alene opererer ud fra fordomme eller et bevidst ønske om at undertrykke pædofile. Der er ingen videnskabelig basis for det, du siger. Og hvis jeg tager fejl, så fremlæg beviser! Ligesom jeg har gjort i den undersøgelse, jeg har linket til, som netop påviser, at pædofile faktisk har større empati for børn end andre. Lad mig også nævne, at mange feminister faktisk netop mener, at heteroseksuelle mænd af natur "ikke har den fornødne kompetence til at vurdere, hvad der tjener en kvindes tarv bedst"!

Torsten, som tidligere sagt (flere gange) vil jeg gerne diskutere med dig. Men kun, hvis du er reel og lægger dogmatismen på hylden. Der er ingen mulighed for at diskutere, hvis du skråsikkert og firkantet benytter nedladende udsagn som dem, jeg citerer dig for herover. Hvad er så formålet med at diskutere? Hvis dit udgangspunkt er, at du som heteroseksuel pr. automatisk er hævet over os nedrige pædofile, som kun ser børn som seksualobjekter og derfor ikke fortjener tillid, mens du selv har empati for kvinder og ser og værdsætter alle aspekter af deres væsen, så ER der vitterlig intet grundlag for en åbenhjertig meningsudveksling mellem os. Kan du virkelig ikke se det?

Torsten,

Det kommer an på... Det kommer an på den individuelle homoseksuelle. For nogle er det en del af et sundt og opbyggeligt forhold, for andre er det en kilde til store lidelser og besværligheder. Jeg har ingen interesse i at fordømme dem moralsk; det kommer der ikke noget godt ud af. Desuden er det deres eget valg, og på den måde ikke min sag. Nej, moral for mig handler mere om hjertet, og der er mange fine homoseksuelle. Jeg kender selv et par stykker. Men jeg mener at det er vigtigt at fortælle børn sandheden, og visse adfærdsmønstre der praktiseres af dele af det homoseksuelle miljø har nogle særdeles hårde konsekvenser, som før antydet. Det har altafgørende betydning HVORDAN den individuelle homoseksuelle udlever sin seksualitet.

Jeg har stor respekt for Kristendommen, og især Jesus, men nej, kristen er jeg ikke, i den betydning det almindeligt bruges. Kirken på verdensplan er meget, meget syg, selvom der er gode mennesker iblandt, og især i menighederne. Og det er også i sig selv et enormt emne. "Kristendommen" er mange, mange ting efterhånden, nogle rigtigt gode, andre rendyrket onde, hykleriske, løgnagtige.

Torsten Jacobsen

'Anders Christensen'

Jeg var lige ved at falde i fælden, og besvare dine anklager punkt for punkt. Men også jeg har læst om 'gaslighting', og jeg vil ærligt talt ikke spilde min tid på det. Du er det simpelthen ikke værd. Ikke fordi du er pædofil, men simpelthen fordi du er så opslugt af dig selv og din 'sag', at du åbenbart ikke kan se andet.

Hvis du ellers er interesseret, er her afsnittet fra din seneste tirade, som endegyldigt overbeviser mig om, at du er 'hinsides redning':

" Udgangspunktet for denne debat er min kronik, hvori jeg argumenterer for, at politikere, medier og andre skal lade være med at diskriminere mod pædofile ved at bruge ordet "pædofil" synonymt med "forbryder". Og jeg argumenterer for, at politikerne netop gør dette for at skaffe sig argumenter for at undergrave retssikkerheden. I forhold til hvilket af de to argumenter er det overhovedet relevant, hvad børn er kompetente til? Det er sagen i en nøddeskal, Torsten! Det er din måde at "diskutere" på - du kan åbenbart ikke argumentere mod de ting, jeg siger (det er også svært at argumentere for diskrimination og undergravelse af retsstaten), men eftersom du af en eller anden grund åbenbart slet ikke kan rumme, at en pædofil skal have lov til at fremsætte i øvrigt rimelige argumenter, forsøger du at give indtryk af, at jeg har helt andre, meget mere kontroversielle og meget lettere angribelige holdninger end dem, jeg faktisk har."

Som du måske i et mere roligt øjeblik vil være i stand til at få øje på, så har jeg på intet tidspunkt modsagt hverken din sag eller dens 'nøddeskal'. Jeg har tværtimod erklæret mig hovedsageligt enig i dine synspunkter i den henseende:

Vi er enige om, at det er skammeligt at forveksle en pædofil med en seksualforbryder, og vi er ligeledes tildels enige om, at der er grund til at bekymre sig om retssikkerheden for alle mennesker i Danmark, uanset hvilken seksualitet, hvilket udseende, hvilket køn og hvilke overbevisninger, de end måtte skønnes at være i besiddelse af.

Jeg er med andre ord en af dine allierede, hvad disse synspunkter angår. Jeg er i din fucking nøddeskal, allerede..

Så måske du burde holde kæft et kort øjeblik, og så tænke dig rigtig grundigt om? Tænke lidt over, hvorfor du er lykkedes med at stemple stort set samtlige ikke-pædofile i denne tråd som 'trolde'? Tænke lidt over, hvorfor så ganske få mennesker overhovedet orker at deltage i din diskussion?

Bevares, du kan blive ved med at fortælle dig selv, at det blot og alene er fordi du er en lille misforstået stakkel. Dén strategi bebrejder jeg dig i og for sig ikke, omstændighederne taget i betragtning. Blot vil jeg heller ikke anbefale dig den..

Du kan selv se, hvor den i sidste ende fører dig hen:

..Intetsteds..!

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Torsten, hvis det er en "fælde" at besvare anklager punkt for punkt, så er jeg jo faldet i den fælde fra din side utallige gange, Torsten. Men med åbne øjne, simpelthen fordi jeg mener, at det er den bedste måde enten at udstille andre "debattørers" falskhed på - eller at afsløre evt. misforståelser mellem mig og den anden debattør på. Jeg har således minutiøst besvaret dine falske anklager mod mig adskillige gange i denne debat. Du har hver gang undladt at svare. Det har ledt mig til den konklusion, at du faktisk var falsk, snarere end at der var misforståelser mellem os. Således også denne gang. Du påstår så denne gang, at det skyldes, at du har "gennemskuet" mig? Jamen, tillykke. Jeg har for længst gennemskuet dig, men har alligevel svaret på dine anklager, "punkt for punkt", i håbet om, at der måske alligevel var grobund for en gensidig forståelse. Men den ønsker du åbenbart ikke? Hvis du gør, så svar! Som du udtrykkeligt bad mig gøre, og som jeg har gjort! Selv om jeg ikke ville - ikke gad! Men jeg gjorde det alligevel, fordi jeg faktisk stadig håbede på, at vi kunne mødes. Men din opfordring til mig om at argumentere for mine anklager mod dig var åbenbart bare varm luft, for nu, da jeg gjorde det, vender du det mod mig.

Den "tirade", du henviser til, er sådan set bare et argument for, at jeg hele vejen igennem har argumenteret for de samme to ting, og for, at du konstant prøver at dreje debatten i en anden retning. Hvis du er enig i disse ting, fint. Men hvorfor beskylde mig for ikke at ville diskutere dine udviklingspsykologiske argumenter - som du trods utallige opfordringer har nægtet at fremsætte? Og hvorfor har du ligeledes nægtet at kommentere på den undersøgelse, jeg så henviste til?

Jeg har ikke beskyldt samtlige deltagere i debatten for at være trolde. Kun dig og Rikke. Fordi I beviseligt har anklaget mig for ting, jeg aldrig har sagt. Dine anklager har jeg netop ført bevis for. Rikkes handlede bl.a. om en vanvittig og ærlig talt underlødig påstand om, at jeg skulle ønske at tage en 10-årig kæreste med hjem til jul, og at det eneste, jeg ønsker, er at afskaffe lavalderen (hvilket du vist også har anklaget mig for), selv om jeg på INTET tidspunkt har nævnt lavalderen - bortset fra for at forsvare mig mod jeres anklager. Morgana erklærede jeg også ude af debatten, ikke pga. "trolderi", men fordi hun helt åbent erklærede, at hun gik ind for diskrimination og fratagelse af ytringsfriheden. Det mener jeg fortsat, er ekstremistiske synspunkter. Hvad er din holdning til det? Men jeg har dog ladet mig trække tilbage i debatten med hende af andre grunde. Det ville du også kunne, Torsten. Så igen overdriver du voldsomt, når du skriver, at jeg har "stemplet stort set samtlige ikke-pædofile i denne tråd som ’trolde’". Jeg har stemplet 2 - dig og Rikke. Af de objektive grunde, jeg netop har redegjort for. Og bemærk igen-igen, at jeg i mit seneste indlæg for 117. gang opfordrede dig til at fremsætte saglige, videnskabelige argumenter, som vi kunne diskutere. Men igen-igen har du ignoreret min opfordring. Og igen-igen vender du det mod mig ved helt uden grundlag at sige, at jeg "kan blive ved med at fortælle dig selv, at det blot og alene er fordi du er en lille misforstået stakkel." Seriøst, Torsten, jeg har vist på intet tidspunkt fisket efter billig sympati her. Så måske er jeg ikke ene om at have svært ved at møde min modstander i denne debat?

Så trods DIN "tirade" vil jeg for 118. gang nu invitere dig til at fremsætte saglige, videnskabelige argumenter for, at pædofile f.eks. ikke kan sætte børns ve og vel over deres egen kortsigtede seksuelle tilfredsstillelse (min udlægning af dine påstande). Underbyg dine påstande! Og lad os have en seriøs diskussion. Dine kraftudtryk klæder dig ikke.

Jeg anerkender, at du ganske kort har udtrykt sympati for visse af mine holdninger. Jeg følte faktisk også, at dit allerførste svar til hr. Jensen udtrykte stor og dybtfølt forståelse for hans situation. Så helt ærligt ved jeg ikke, hvorfor du og jeg åbenbart konstant går galt af hinanden. Jeg ved, at viljen til at diskutere oprigtigt er til stede hos mig. Men ja, jeg bliver sgu nok stødt på manchetterne, når du skriver, at jeg som pædofil aldrig vil kunne sætte et barns tarv over mit eget! Fordi det VED jeg, at jeg kan - og gør - og har gjort - utallige gange i mit liv! Så det er virkelig billige point, du prøver at score ved at fyre den slags af. Lad dog være med det! Du aner intet om mig og mit liv eller andre pædofiles liv. Du aner ikke, hvad vi går igennem, og hvor ofte vi NETOP sætter børns tarv over vores eget. Så ja, måske lader jeg mig rive med, når du fyrer den slags af, fordi jeg tolker det som et bevidst angreb mod mig personligt. Fordi jeg tolker det, som om du har draget din konklusion på forhånd og tilpasser dine argumenter til den. Det bør jeg måske ikke. Men helt ærligt, Torsten, hvis du mener dit sidste indlæg seriøst, og du gerne vil diskutere seriøst, så lad være med at angribe andre for ting, du virkelig ikke ved noget om. Jeg forstår og anerkender din trang til at beskytte børn. Også mod pædofile. Jeg kan garantere dig, at vi føler det samme, når jeg hører om manden i den lille røde bil, som jeg har brugt mange gange, fordi han for mig står som arketypen på en vaskeægte "børnelokker". Men det er ikke ensbetydende med, at du kan anklage alle pædofile for at være til fare for børn. Den holdning, som jeg vel godt kan tillade mig at sige, at du har vist, at du har, provokerer mig, fordi JEG omvendt ved, at jeg nok er det sidste menneske på jorden, der er til fare for børn. Fordi jeg kender min seksualitet. Og fordi jeg ved, at jeg er nødt til at holde den inde i mit hoved. Du har ingen ret til at anklage mig for andet. Vil du i det mindste anerkende det?

Jeg er mere end villig til at diskutere med dig, hvis du vil se bort fra dine fordomme. Vil du det?

Kim Folke Knudsen

Pædofili er en sygdom, som skal behandles. En udleven af denne misdrift er lig med ødelæggelsen af børn og børns fremtid. Det er og bliver enhver forældres mareridt, hvis deres børn har været udsat for den slags sygelig adfærd. Et overgreb: som mærker et offer for pædofili langt ind i voksentilværelsen.

Seksualitet må bygge på, at to voksne mennesker har et ligeværdigt forhold til hinanden, som er drevet af lyst og frihed til at vælge til og sige fra. Mand og Kvinde, Mand og Mand, Kvinde og Kvinde. MEN En voksen overfor et barn alene sammenstillingen er abnorm og ulige. Her tæller beskyttelsen af barnet altid og 100% uanset hvor mange tusinde forklaringer, der kan være på en pædofil adfærd.

"Anders" søg behandling for din sygdom og bliv fri af denne modbydelige drift, som ødelægger dit liv og kan ødelægge andre uskyldiges liv.

Samfundet og Fællesskabet må være restriktive og konsekvente i denne sag. Den her sygdom: Den skal ikke udleves, den skal fjernes.

Men trods alt tak for at du viste dette personlige mod med dette indlæg.

Anders Christensen

Torsten, en anden ting, jeg har tænkt på, som kan være grunden til, at vi taler forbi hinanden, er, at min kronik og denne debat betyder betydelig mere for mig, end den gør for dig. For mig er den udtryk for den frustration og vrede, jeg ærlig talt føler over for den måde, samfundet (medier, politikere, andre debattører) behandler emnet pædofili og pædofile på. Jeg er midaldrende og nærer vel ikke mange naive illusioner om tilværelsen efterhånden. Og jeg har meget længe ikke gidet blande mig i den offentlige debat, fordi jeg ikke tror på den og på deltagernes - især politikernes - intentioner. Men da forslaget om sexdukkerne kom frem for nogle måneder siden, lod jeg mig alligevel inspirere til at prøve at blande mig, fordi tanken om, at klumper af plastic, der skulle ligne børn, skulle kunne forlede nogen til at ville have mere sex med børn, end de allerede måtte ønske, er så absurd for mig (og for alle andre pædofile). Det er idiioti! Og forbuddet mod dem ville være endnu en skive af den salami, der udgør retssikkerheden i vores samfund. Og det syntes jeg, at verden skulle vide.

For dig er denne debat formentlig højst en intellektuel stimulans her hen over julen. Den gør ingen forskel for dig - ud over måske at kunne tilfredsstille din trang til at beskytte børn. Når man er pædofil, virker hele debatten om pædofili fuldstændig vanvittig. Jeg forestiller mig (uden sammenligning i øvrigt), at den opleves, nogenlunde som jøderne oplevede den i Tyskland i 30'erne. En syndflod af vanvittige og overdrevne anklager, som dem, anklagerne handler om, ikke kan genkende særlig meget af. Og ja, som sagt kan det måske godt have ført til, at jeg er lidt hudløs. Men jeg synes nu stadig, at dine anklager er for grove... Og hvis sammenligningen med nazisternes forfølgelse af jøderne i 30'erne virker overdrevet for dig, så beklager jeg - det er det bedste eksempel, jeg kan komme på, og husk, at jeg ikke deltager i denne debat, fordi jeg har lyst, som man kan sige, at du gør, eller fordi jeg føler, at jeg er verdens bedste debattør. Jeg deltager, fordi jeg tilfældigvis er pædofil, og fordi NOGEN ved gud er nødt til at påpege det vanvid, der foregår.

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Kim Folke Knudsen, pædofili kan desværre ikke "helbredes". Tro mig, hvis det kunne, ville jeg stå først i køen! Hvem ønsker at leve et helt liv med en seksualitet, som aldrig vil kunne udleves? Men vær sød at lade være med at bruge udtrykket "offer for pædofili". Hvis nogen er ofre for pædofili, er det de pædofile! De børn, der udsættes for sexovergreb, er ofre for netop dette - sexovergreb. Ikke for pædofili. For, som jeg håber, at denne debat har formidlet til i hvert fald nogle få, så er det ikke seksualiteten pædofili, der skader børn. Det er seksuelle handlinger med børn, der kan være skadelige, i øvrigt uanset om det er en pædofil, der udfører dem.

"Seksualitet må bygge på, at...", skriver du. Ja, gid det var så vel! Men naturen, eller hvad det nu end er, har altså også skabt andre seksualiteter. Som nogle mennesker er så uheldige at være udstyret med.

"Søg behandling for din sygdom og bliv fri af denne modbydelige drift" - igen, hvis jeg kunne, kan jeg love dig for, at jeg ville gøre det.

"Den skal ikke udleves, den skal fjernes." Har du set mig argumentere for andet?

"Men trods alt tak for at du viste dette personlige mod med dette indlæg." Selv tak! Og tak, fordi du har gidet læse med.

Torsten,

Jeg må erklære mig delvist enig i Anders' udsagn om din måde at debattere på. Du har ikke været rimelig, og Anders har strakt sig langt for at diskutere med dig, uden at du har mødt ham på halvvejen. Man får snarere fornemmelsen af at du ser dig selv som en alvidende psykiater der docerer en vrangvillig patient, end at der foregår en reel meningsudveksling mellem to mennesker.

Og det er synd! Der er ingen tvivl om at du er usædvanligt intelligent og velformuleret, og jeg har også anet et stort hjerte bag dine ord, i andre diskussioner. Men hvad er det egentligt du kæmper for?

Anders,

Jeg må gentage at du har misforstået mig; men det går nok - du har ikke misforstået mig helt ;). Du har til gengæld givet mig stof til eftertanke, og det skal du have tak for.

Alexander Hansen

Morgana Albrechtsen. At sige til børn og unge, hvis de har haft pædofile eller homoseksuelle tanker, så fanger bordet, og så er deres seksuelle identitet fastlagt. Det er helt sikkert uansvarligt, men også fuldstændig forkert, når man ved seksualitet er medfødt. Derimod er dumhed, ignorance eller intolerance ikke medfødt, det kan der lykkeligvis oplyses mod, det burde endog være obligatorisk. For intet skal misforstås, er denne kommentar ikke møntet på nogen, fra denne kroniks debattører.

Alexander Hansen

Kære Morgana, en "højt intelligent" kan godt opføre sig dumt, ligesom en "lavere intelligent" sagtens kan opføre sig klogt. Naturen er således indrettet, med grænsetilfælde samt abnorme adfærdsmønstre. Mennesker der har ændret deres seksualitet, kunne meget nemt være biseksuel (også medfødt) og derfor vil have langt nemmere ved at undertrykke den ene, af deres seksuelle siden. Der kan du have ret i kultur, normer samt omgivelser har afgørende indflydelse.

Jeg kan se at debatten stadig “raser”.

For at lave en lille sammenfatning.

Anders plæderer for at lovlydige borgere skal behandles ens, lige meget hvilken seksualitet de måtte have, at ingen skal diskrimineres fordi de måtte have den seksualitet de er født med.
Desuden at det er et skred i retssikkerheden der påvirker alle, når upopulære grupper som pædofile bliver brugt til at indføre lovovergreb, der aldrig ville blive godtaget blev de indført mod en anden gruppe, men at der ofte hvis ikke altid er et skred i den slags – når først en lovgivning er blevet indført, så vil der blive argumenteret for at udvide den til at omfatte andre også.
Retssikkerheden skal være den samme for alle, lige meget om vedkommende tilhører en populær gruppe eller en upopulær gruppe, når først den upopulære gruppe har mistet sin retssikkerhed så er der de-facto ikke tale om en retsstat mere.
Og selvfølgelig betydning af hvordan man både fra officiel side og medierne omtaler pædofile, at sige at man kan være ”dømt for pædofili” er nonsens, i første omgang er den seksuelle orientering (eller sygdom) pædofili ikke ulovlig, i anden omgang er de fleste der bliver dømt for ”pædofili” slet ikke pædofile men derimod heterofile, men det argumenterer han meget bedre for end jeg.

Jeg har forsøgt at plædere for at pædofile er mennesker, at det er hensigtsmæssigt at se dem som mennesker og behandle dem som mennesker, fordi de opfører sig som mennesker og reagerer som mennesker.

Og det med at de reagerer som mennesker er en meget vigtig del af det. Når de pædofile bliver udelukket fra samfundet som mennesker så får man nogle uønskede og potentielt farlige dynamikker.
Mennesker er sociale dyr, vi udvikles i en social sammenhæng, vi ser os selv som den refleksion vi får fra samfundet rundt om os, vi får for en stor del vores værdier fra vores samfund, og det er langt hen ad vejen samfundet som giver os mening med livet.
Når de som gruppe bliver udelukket vil de med stor sandsynlighed enten isolere sig fra samfundet, og dermed dets moral etc. eller lave sine egne samfund udenfor samfundet, og der kommer så andre regler at gælde end dem der er i samfundet ellers og måske også andre meninger med livet.
Det gør de ikke fordi de er pædofile, det gør de fordi de er mennesker og har et fundamentalt behov for sociale relationer for at blive set og accepteret.

Nu er vi i en situation hvor den officielle holdning i samfundet er at pædofile er syge og farlige, de er fundamentalt anderledes end andre, det eneste man kan gøre, både juridisk og moralsk er at fordømme, begrænse og forbyde.

Men denne viden at pædofile er syge og farlige er som dogmatisk viden ofte er slet ikke så sand som den udgiver sig for at være.

Vedrørende sygdom, i begyndelsen blev seksualitet set med et begrænset utilitaristisk perspektiv, sex havde ét formål, det var at skabe børn, alt andet var en synd og en perversion, inklusive masturbation.
Omkring århundredskiftet 1900 begyndte psykiatere at studere seksualitet, og de erstattede synd med sygdom. Det var R. Krafft-Ebing der indførte begrebet paedophilia erotica, erotisk kærlighed til børn sidst i det 19’ende århundrede.
Som tiden er gået har man forstået at sex også har et meget vigtigt socialt og interpersonelt formål, og set med evolutionære øjne for en social art er dette også meget forståeligt, de fleste heterofile kan vel også nikke genkendende til at det faktum at for det meste er det ikke planen at få flere børn der gør at de har lyst til sex.

Gennem det 20’ende århundrede har der været diverse eksperter der at studeret sex og seksualforbrydelser, ud fra tesen om sygdom.
Homofile og pædofile er blevet udsat for alt som man kan forestille sig for at helbrede deres sygdom, og det er ganske bogstaveligt alt som man kan forestille sig, hjernekirurgi, tortur... der er ikke et dokumenteret tilfælde af at det er lykkedes at ændre deres seksuelle orientering.

I 70’erne skete der et gennembrud for homofile, men først i 80’erne blev homofili fjernet fra DSM og i 90’erne fra ICD (DSM er Diagnostic and Statistical Manual, udgivet af American Psyciatrists Association, ICD er International Classification of Diseases der udgives af WHO)

Inden det blev homofili stort set betragtet på samme måde indenfor psykiatrien som pædofili. (individuelle psykiatere havde måske en anden holdning, men den officielle holding at der var tale om en psykiatrisk ’fejltilstand’ var den samme)

Da homofili blev fjernet fra DSM i firserne blev det også diskuteret blandt medlemmerne af komiteen der beslutter hvad der kommer i manualen at fjerne pædofili, fordi ”sygdommen” er ens og udarter sig ens bortset fra hvem den ”syge” er tiltrukket af, men af politiske og moralske årsager blev det ikke gjort.
I nyeste udgave har de endog en så besynderlig ræsonering for at pædofili skal vedblive at være en psykiatrisk diagnose som at:
”... a desire for sexual behaviors involving ... persons unable to give legal
consent.”
D.v.s. det står direkte i kommentar til manualen at det er den lokale lovgivning der beslutter hvorvidt man lider af psykiatrisk sygdom eller ikke.
Sådan er der flere psykisk syge i USA end i Danmark, fordi lavalderen i Danmark er 15 og i USA generelt 18. (og da det er normalt for en heteroseksuel mand at være tiltrukket at piger i puberteten og op har de en så absurd situation som at et sted mellem 90-100% af heterofile mænd i USA også har en farlig parafili og er psykisk syge ifølge nyeste DSM og offentlige holdninger til ”pædofile”)

Det skulle påvise hvilken værdi denne manual har til denne slags diagnoser, når en diagnose bliver lavet ud fra juridiske og politiske overvejelser er der ikke nogen forskel med det der skete(sker?) i Kina, hvor dissidenter får en diagnose som siger at de er sindssyge fordi de er kritiske overfor partiet.

Videre med hensyn til sygdom.

Op gennem årene er der blevet lavet mange undersøgelser af pædofile, næsten udelukkende baseret på personer der har været fængslet for seksualforbrydelser mod børn, ud fra det er pædofile blevet defineret som personer og gruppe.
Blandt andet ”ved” man ud fra sådanne undersøgelser at pædofile er kortere end gennemsnit, har større tendens til at være venstrehåndede, har en IQ under gennemsnit, mangler empati, ofte har pådraget sig en hjerneskade som barn eller ung.
Alt med til at underbygge påstanden at pædofile er syge.

Og alt noget fuldstændigt sludder, man har ikke undersøgt pædofile, man har undersøgt sexforbrydere, det ville ikke undre nogen hvis det viser sig at heterofile sexforbrydere i gennemsnit har forskellige slags problemer, og der er ingen der ville være så dum at gå ind i et fængsel, undersøge mænd der har voldtaget kvinder og ud fra det definere hvordan en heterofil mand er – men lige præcis det er hvad man har gjort med hensyn til pædofile.

Nyere undersøgelser der også inkluderer pædofile der ikke er blevet dømt for seksualforbrydelser viser også et meget anderledes billede, bla en nøglepåstand i den gamle model, at pædofile mangler empati overfor børn, den er ikke kun usand, den er det fuldstændig modsatte af virkeligheden, de har mere empati overfor børn end ikke pædofile, de ser ikke børn som et seksuelt objekt, de ser dem som personer som de elsker og har behov for at vise omsorg for.
Disse nyere undersøgelser viser også at tidligere undersøgelser systematisk har lavet den slags metodefejl.

Det betyder selvfølgelig ikke at en pædofil ikke kan være en sadistisk psykopat, den slags mennesker findes også blandt pædofile, lige som blandt heterofile og homofile. Men de er lige meget undtagelsen der som alle andre steder. (uden ellers at tale nedladende om sadister eller psykopater)

At insistere på at pædofili er en sygdom gør helt enkelt ikke noget godt, men det gør mange ting der er skidt.

Konsekvent at blande pædofile sammen med sexforbrydere der ikke er pædofile gør heller ikke noget godt, det er selvfølgelig ikke sandt, men det gør også at fokus at forebygge sexforbrydelser mod børn rammer helt ved siden af, i langt de fleste tilfælde er der tale om nærmeste familie, bror eller søster, far eller mor, onkel eller tante, nogen der er meget tæt på barnet, ikke en fremmed gammel mand i en stor overfrakke der lurer udenfor skolen.

Sexforbrydere, syge eller ej, pædofile eller ej, skal ses som sexforbrydere i den grad de er skyldige, de skal have en retfærdig behandling, hvis de er syge skal de have hjælp, hvis det er nødvendigt med foranstaltninger skal de være individuelle så det kan forventes at de fungerer i deres situation, og fungere med mindst mulige indskrænkning af deres rettigheder og friheder efter at de har siddet en eventuel dom.
Præcis som med alle andre slags forbrydelser.

Og der er det også meget interessant og relevant at der er himmelvid forskel på hvad recidive risiko er for sexforbrydere i virkeligheden og hvad folk flest, inklusive politikere formoder, de fleste ved at den er ekstremt høj, i virkeligheden er den ret lav, blandt de laveste for forbrydelser overhoved.

Så til et helt andet emne, der ikke var del af kronikken, men det bliver igen og igen bliver bragt op i en eller anden form.

Man har sat et absolut dogme op som lyder ca. sådan.
Børn der bliver udsat for et seksuelt overgreb er ødelagt og beskadiget for livet.

Det er ikke kun en falsk påstand, det er også en meget skadelig påstand.

Og bemærk, som påvist flere gange, at i de fleste tilfælde er det altså ikke pædofile der begår seksuelle overgreb på børn.

Der er efterhånden utallige undersøgelser der viser at ”ødelagt” hypotesen ikke er sand, Rind et al viser f.eks. at hvorvidt en seksuel hændelse overhoved har negativ indflydelse senere, primært kommer af hvorvidt barnet følte at det gav samtykke (ikke juridisk, filosofisk eller ud fra den lokale moralske overbevisning, men simpelthen ud fra barnets følelsesliv på det tidspunkt) og især hvis der var tvang eller vold. De påviste også at der er forskel på hvordan drenge og piger senere bliver påvirket, pigerne mere negativt og drengene mere positivt – noget der efter min mening kommer af holdninger til henholdsvis kvindelig og mandlig seksualitet.
Andre undersøgelser af mistrivsel inklusive seksuelt misbrug viser at seksuelt misbrug rangerer under mobning i hvilken effekt det senere har på personen, og langt under fysisk vold mod børn. (der blev ikke gjort forskel på samtykke eller ikke)
Undersøgelser som den Erik henviste til viser at når børn selv får lov at sige deres mening, uden at voksne fortæller dem hvad de skal mene, så siger mange af dem der har haft seksuelle oplevelser med voksne at de var positive, i den konkrete store undersøgelse hvor endog mere end halvdelen siger den var positiv og kun et lille mindretal at den var negativ.
I The Trauma Myth af Susan Clancy fremkommer også meget tydeligt at ”trauma” ikke kommer af seksuelle oplevelser i sig selv, men af hvordan personen senere opfatter det som er sket, når det bliver sat ind i en social kontekst hvor sex er forkert, han eller hun er offer, hvor de udvikler skyld over det der er sket etc.

Selve påstanden eller den absolutte dogmatiske tro på den, er det der i mange tilfælde gør børn der kommer ud for seksuelle oplevelser til ofre.

Rind påviser også i sin metaanalyse at børn der bliver sat i terapi efter en seksuel oplevelse har større sandsynlighed for at få psykologiske problemer senere, der er to indlysende mulige forklaringer, dem der bliver sat i terapi har haft en værre oplevelse som gjorde terapi nødvendig og dermed ville resultatet være endnu værre uden terapi, eller at det er selve terapien der giver dem større problemer.

Der er børn der bliver udsat for voldtægt, som bliver voldsomt traumatiseret, psykisk og fysisk beskadiget af selve hændelsen, men det er heldigvis meget sjældent.
Der er langt flere børn der har en seksuel oplevelse som slet ikke har den store betydning på det tidspunkt hvor det sker, måske kan de lide det, måske ikke, måske forstår de ikke hvad der er sket, men det er først senere hvor de lærer om samfundets indstillinger at det bliver et problem for dem.

Der er det altså en rigtig bjørnetjeneste at insistere på at de er beskadiget for livet, så bliver det nemt en selvudfyldende profeti.

Og ja, jeg er meget godt klar over at der er undersøgelser der viser at sex er skadeligt, jeg har læst mange af dem og forsøgt at forstå dem, men det som er vigtigt, endog essentielt at vide og forstå er at der er nuancer, det som bliver dissemineret ud til offentligheden er fuldstændig ensidigt, nuancer bliver ignoreret eller tiet ihjel, en ideologi og en moral sætter alt andet til side, dermed gør man det også umuligt at handle nuanceret og hensigtsmæssigt i mange, måske de fleste situationer.

Der synes at være en meget stærk tro, også blandt debatørerne her, at hvis man har en nuanceret vidensbaseret tilgang, så vil det uvægerligt føre til flere seksualforbrydelser mod børn, men der er ingen som helst årsag at tro at det er tilfældet, og jeg kan sandt at sige ikke følge den logiske fejlslutning der ligger bag, især ikke hvis man som nu går ud fra at pædofile er uden moral, etik og empati, men kun er en sexdrift og det dermed kun er frygt for juridiske repressalier der gør at de holder sig indenfor loven. Så længe loven er den samme vil frygten også være den samme og dermed vil der ikke være nogen ændring i antal sexforbrydelser.
Når den pædofile, ud fra dagens viden og holdninger, er fuldstændig ligeglad med børn, så er det jo også ligegyldigt hvad konsekvenserne måtte være for børnene, derfor beskytter en insisteren på at sex ødelægger et barn ikke barnet på nogen måde, men hvis der er nuancer er den insisteren med til at beskadige hvis der har været en seksuel oplevelse.

Der er en også mærkværdig irrationel frygt for at ”normalisere” pædofili, det er nu engang normalt – 1-5% af befolkningen er pædofile, det er selvfølgelig stadig en minoritet, og man kan formode at det altid har været og altid vil være en minoritet, men det er ganske normalt.
Lige som det at have grønne øjne er normalt, 1-2% af verdens befolkning har grønne øjne, dermed er der muligvis(og sandsynligvis efter min mening) færre med grønne øjne end der er pædofile, det gør det usædvanligt, men det er stadig ganske normalt.
Der var også frygt for at ”normalisere” homofili den tid det var, det ville føre til verdens undergang, alle ville blive homofile og der ville ikke længere være nogen der satte børn i verden. (og de homofile ville forføre børnene til homofili)
Det som skete var at nogle flere homofile kunne komme ud af skabet, som gruppe blev de psykisk sundere, færre selvmord etc., men ellers var der ikke nogen undergang.
Det at man godtager at pædofili altså er normalt, dvs at det er en del af spektret der udgør menneskelig seksualitet, at der er pædofile og for dem er det altså kun normalt at være tiltrukket af børn, betyder ikke på nogen måde at man godtager seksuel kontakt mellem børn og voksne, det er en helt anden ting.

At ville forbyde sexdukker, tegninger, erotiske historier fordi det skal ”normalisere” noget har jeg meget svært ved at forstå, det ændrer ikke på hvad der er normalt, der vil stadig være præcis lige mange pædofile, det vil stadig kun være normalt for dem at være tiltrukket af børn, det eneste der sker er at jo flere alternative, lovlige måder at finde seksuel tilfredsstillelse der bliver taget fra pædofile, jo mindre er der tilbage undtagen lige præcis det som de er tiltrukket af.
Og man må virkelig have misforstået noget helt essentielt hvis man tror at en tegning eller en sexdukke gør nogen til pædofil, når børn, det som den pædofile er tiltrukket af nu engang eksisterer.

Det korte af det lange, man kan sagtens have et realistisk og nuanceret billede af virkeligheden uden at ville sænke lavalder eller sige at det er fint at børn har sex med voksne!

En lovgivning vil altid være et kompromis mellem forskellige overvejelser, skulle det ske at lavalderen på et tidspunkt blev sænket, eller forhøjet, så må man håbe på at det blev gjort ud fra alle de hensyn der nu engang er relevante, og der vil være flere, beskyttelse af børn mod udnyttelse, børns rettigheder til at udtrykke deres egen seksualitet, hvad man håber at opnå med en ændring, moral, ideologi, hvad kan håndhæves i praksis og hvad man ellers kan tænke på.

Men med et realistisk, vidensbaseret og nuanceret billede af hvad virkeligheden er har man langt bedre muligheder for at gøre noget der har hensigtsmæssige konsekvenser end hvis end et sorthvid dogmatisk billede baseret på moral, ignorance, fordomme og mavefornemmelser.

Et lille ps til Morgana,
Seksualiteten er flydende, til et vist. I fængsler er der typisk langt flere homoseksuelle relationer end blandt befolkningen ellers, men det er stadig meget langt fra at alle bliver homoseksuelle fordi der kun er potentielle partnere af samme køn

Morgana,

Du er imod at børn lærer at pædofili er en seksuel orientering, hvad synes du man skal gøre med børn der føler at de er pædofile eller er bange for at de er pædofile?
Nu er man meget omhyggelig med at de ikke får indtryk af at der er tale om en seksuel orientering, og som undersøgelsen tidligere indikerede resulterer det i at 14 år det hyppigste tidspunkt for første selvmordsforsøg.

Lige en korrektion:
Seksualdriften er ikke alene den stærkeste drift. Det er den eneste drift vi har.

"Kun dig og Rikke. Fordi I beviseligt har anklaget mig for ting, jeg aldrig har sagt. Dine anklager har jeg netop ført bevis for. Rikkes handlede bl.a. om en vanvittig og ærlig talt underlødig påstand om, at jeg skulle ønske at tage en 10-årig kæreste med hjem til jul, og at det eneste, jeg ønsker, er at afskaffe lavalderen (hvilket du vist også har anklaget mig for), selv om jeg på INTET tidspunkt har nævnt lavalderen - bortset fra for at forsvare mig mod jeres anklager."

Noget af det første du gjorde, var at kopiere en artikel ind af Preben Hertoft. Dette gjorde du selvfølgelig ikke ved et tilfælde, men fordi du ville signalere noget. Derfor har jeg taget denne artikel med som en proxy for dine egne holdninger. Artikeln handler blandt andet om at få genoptaget en debat om den seksuelle lavalder, og en italesættelse af, at børns seksualitet er moden "gensidige frit indgåede seksuelle forbindelser" og det er de pædofile, det er synd for.

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.

Rikke, du må forstå, at det bliver meningsløst at diskutere med dig, hvis du insisterer på at diskutere ud fra holdninger hos den, du diskuterer med, som du selv opfinder frit ud af den blå luft. Man kan godt citere andre i en debat, uden at man dermed automatisk kan tages til indtægt for alt, hvad den pågældende har sagt. Falskheden i din præmis er derfor åbenlys, når du insisterer på, at jeg argumenterer for en sænkelse af lavalderen, blot fordi det er en af mange ting, Hertoft slår til lyd for i sin kronik, selv om jeg aldrig selv har sagt det. Du skriver også, at "noget af det første du gjorde, var at kopiere en artikel ind af Preben Hertoft". Nej, Rikke. Det første, jeg gjorde, var at skrive en kronik, som handler om diskrimination af lovlydige pædofile alene pga. deres seksualitet og om, hvordan politikerne bruger denne diskrimination og den bagvedliggende hetz, som visse politikere selv skamløst bidrager til, til at undergrave retssamfundet. Men den debat har du konsekvent ignoreret.

Du har ret så langt, at jeg kopierede Hertofts kronik (det er ikke en artikel, som du skriver, men en kronik, som pr. definition behandler et snævert afgrænset emne ud fra skribentens personlige holdninger, erfaringer og viden). Men som du udmærket ved, og som jeg har påpeget igen og igen, gjorde jeg det (1) fordi jeg blev opfordret til det af en anden debattør, (2) fordi Hertoft er en af Danmarks største kompetencer på området (han var f.eks. Danmarks første professor i sexologi - og desværre en af meget få debattører om pædofili med faglig kompetence på området, som har turdet blandet sig i den offentlige debat - et kæmpe problem i sig selv, som jeg også er inde på i min kronik), og derfor bør hans ord dog veje med en en vis vægt (og jeg ved jo, at hvis jeg havde sagt de samme ting, havde du blot skudt det ned som et partsindlæg - men du forsøger altså også at skyde Hertofts kronik ned med mig som "proxy", fordi hans kronik åbenbart mister værdi, når en pædofil citerer den!), og (3), fordi Hertoft dygtigt formulerer et argument, som jeg også flere gange har fremført (og som intet har med en sænkelse af lavalderen at gøre, selv om HERTOFT - ikke jeg - blandt meget andet gør sig til talsmand for det), nemlig at man - uanset sine nok så dogmatiske holdninger til, at en arbitrær og globalt set stærkt varierende lavalder skal være absolut og uforanderlg - er nødt til at erkende, at der er væsensforskellighed på (på den ene side) et ufrivilligt overgreb mod en 7-årig pige, der mod sin vilje bortføres fra gaden, køres væk i en bil og udsættes for seksuelle handlinger af en vildtfremmed, og så (på den anden side) at en teenagedreng frivilligt opsøger en mand, han allerede kender, for at få nogle seksuelle oplevelser. Jeg siger (igen!) ikke, at sidstnævnte nødvendigvis skal være lovligt - jeg siger (igen!) blot, at der er FORSKEL! Og denne forskel er særdeles væsentlig for det, JEG skriver i MIN kronik, nemlig at det er ødelæggende for den offentlige, politiske debat om pædofili og et værktøj til støtte for den diskrimination af pædofile og den deraf følgende undergravning af retssamfundet, som jeg argumenterer imod, at enhver seksuel kontakt mellem en voksen og en person under 15 (uanset om personen er 7 eller 14, og uanset om kontakten er tvungen eller frivillig) helt meningsløst skæres over én kam og udskriges som "en forbrydelse værre end alt andet". Dét er grunden til, at jeg bragte Hertofts kronik. Hvilket jeg har forklaret igen og igen.

Vidste du i øvrigt, at den nuværende danske lavalder kun blev 15 i 1976, fordi Kristeligt Folkeparti insisterede på det? Der var faktisk dengang både politisk konsensus i Folketinget om en lavalder på 14, ligesom eksperterne i Straffelovrådet anbefalede en lavalder på 14 (hvilket Hertoft i øvrigt også er inde på i sin kronik - endnu et vægtigt argument for at bringe den!). Så hvorfor anklager du igen og igen mig for at ønske en lavere lavalder, når jeg for det første aldrig har udtrykt ønske herom, og når både et politisk flertal og eksperterne anbefalede en lavere lavalder end den, vi har? Er det, fordi jeg som pædofil har ringere ret til at have visse politiske holdninger her i samfundet (såfremt jeg havde denne holdning - hvilket du naturligvis vil bruge netop denne del af dette indlæg til igen at påstå)? Eller er det, fordi du bare kan få dig selv til at anerkende, at jeg som pædofil faktisk har ret i det, min kronik og 99% af mine indlæg her i debatten handler om, nemlig at det er udemokratisk at diskriminere mod personer fra en bestemt seksuel minoritet, selv en så forkætret minoritet som de pædofile, og at den måde, politikerne gør det på, er undergravende for alle danskeres retssikkerhed og dermed for den retsstat, de fleste af os sætter meget stor pris på? Hvorfor nægter du at diskutere emnet for min kronik og for denne debat og insisterer på at snakke om noget andet? Og hvorfor gør du det i form af et nedrigt personligt angreb ved at påstå, at jeg ønsker at tage en 10-årig kæreste med hjem til jul? Og hvorfor ignorerer du fuldstændig denne del af mit sidste indlæg og nægter at trække denne ubehagelige påstand tilbage og forsøger i stedet - som du konsekvent har gjort gennem hele debatten - at snakke om noget andet og at dreje emnet hen på mit påståede ønske om at sænke lavalderen? Og hvorfor har du intet at sige om, at hovedpointen med mit sidste indlæg faktisk var at forsøge (for gud ved hvilken gang) at engagere Torsten i en meningsfuld debat, endda på hans egne præmisser, nemlig ud fra de videnskabelige undersøgelser, han påstår, jeg ikke vil diskutere, men som han selv har nægtet at henvise til gennem hele debatten trods hans påståede ønske om at diskutere dem?

Anders Christensen

Hr. Jensen, man skal passe på med alt for meget "rygklapperi", men lad mig alligevel kort udtrykke min beundring for din deltagelse i debatten, ikke mindst dit seneste lange indlæg fra den 30. december. Det beviser, hvorfor det er en god og sund ting, at flere mennesker blander sig i en debat. Du har en fin måde at udtrykke tingene på, og du har fokus på andre aspekter af debatten end jeg, hvilket kun er til gavn for alle deltagerne. Og så er det rart ikke at stå mutters alene!

Anders Christensen

Dette indlæg er skrevet af forfatteren til den kronik, der debatteres her. Jeg har lovet Information at starte alle indlæg med at gøre opmærksom på, at mit navn er opdigtet. Jeg er desværre nødt til at være anonym af de grunde, jeg anfører i kronikken.0

Ja, så skete det! I dag, torsdag den 16. januar, var justitsminister Nick Hækkerup i nyhederne i TV for at argumentere for, at politiet skal have lov til at ransage terrordømtes hjem uden dommerkendelse. Og et af hans argumenter er såmænd den lov, som selvsamme regering med støtte fra højrefløjen i Folketinget indførte for 16 dage siden, der giver politiet samme ret over for personer, som er dømt for en sexforbrydelse. Jeg fik desværre ret i, at denne undergravelse af retssikkerheden ville brede sig til andre områder - men jeg må erkende, at det er gået hurtigere, end selv jeg havde frygtet.

Til gengæld er det ærlig talt vildt at tænke på, at retten til vilkårlige ransagninger uden dommerkendelse hos sexdømte i udgangspunktet skal gælde resten af de dømtes liv, mens det for terrordømte, som jeg forstår det, kun skal gælde i 10 år. Dejligt, at vores "venstreorienterede" regering har styr på prioriteterne!

Jeg skrev tidligere her, at jeg har kontaktet DR's Detektor for at bede dem se på Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus', faktuelt forkerte udtalelser om forbud mod historier om og tegninger af sex med børn i P1 Morgen og P1 Morgens afvisning af at forholde Jeppe Bruus fejlene og berigtige dem. Detektor har afvist at tage sagen op, bl.a. med den begrundelse, at det er for længe siden, at Jeppe Bruus fremsatte de faktuelt forkerte udtalelser. Min forklaring til Detektor om, at en af grundene til, at der er gået så lang tid, er, at P1 Morgen gennem længere tid ignorerede en række mails fra mig, har ikke gjort indtryk på Detektor. Så Jeppe Bruus er altså sluppet godt fra at sprede faktuelt forkerte påstande i debatten om pædofili, ligesom P1 Morgen har haft succes med deres taktik med i ugevis at ignorere mine henvendelser.

Sheila Parson

Kære Anders.

Jeg har i noget tid haft lyst til at lave en podcast om pædofili. Jeg er uddannet sexolog sidste år, og du er perfekt til opgaven.
Hvis du har lyst, kunne vi snakke sammen først?

Du kan læse om mig her: www.sexologshe.dk

Og ellers kan du kontakte mig på shesexolog@gmail.com

Venligst She

Sophie Christensen

Hej Anders og Hr. Jensen.
Det er en gammel kronik - og svarene er et år gamle, men alligevel giver jeg det lige et skud. Jeg har nemlig med stor interesse læst både kronik og de mange svar. Eller... jeg kørte ærlig talt, lidt surt i det til sidst, da diskussionen tog en drejning.
Men jeg blev klogere. Jeg har fået nedbrudt nogle (mange) fordomme og ser på hele denne debat med nye øjne - så tak for at dele ærligt og på en sober måde.

Nu til mit spørgsmål:
Lad os sige at det danske samfund normaliserer pædofili som en seksualitet (jeg tænker at modstanden hos mange i øvrigt ligger heri.....altså vores inderste skriger på, at vi ikke accepterer, at det er en seksualitet, fordi vi dermed accepterer sex med børn - og jeg er helt med på, efter at have læst jeres mange mange kommentarer, at det ikke hænger sådan sammen...jeg siger blot, at det nok er sådan mange føler).
Men hvis vi som samfund når der hen og rækker en hånd ud - ligesom Tyskland - og tilbyder hjælp. Hvordan -set med jeres øjne- hjælper vi så bedst?
Jeg tænker, at der vel især skal sættes ind hos børn og unge, som føler sig forkerte - udstødte?
Men ja, jeg er bare virkelig nysgerrig ift hvad der kunne gøre livet mere overskueligt for en ung pædofil. For ud over, at blive mødt og set på som et ligeværdigt menneske, så skal unge pædofile vel have hjælp til at få kontrol over deres lyster - ellers må kaosset i deres unge kroppe, da være ulideligt. Jeg kan egentlig godt forestille mig, at man som pædofil kan nå et sted hen, når man bliver ældre, hvor han accepterer og forliges med, at man ikke kan handle på ens lyster. Men når man er ung, så buldre hormonerne og lysterne jo derud af.....
Er psykologhjælp nok (anonym og gratis hjælp naturligvis.....for er det korrekt, at det ikke er en mulighed i dagens Danmark? Jeg er ærlig talt chokeret hvis det er sandt - der fejler vi i så fald som samfund), eller tænker I, at der skal genindføres noget a la 'det pædofile netværk'....eller noget helt trejde?
Jeg tror faktisk ikke, at det er urealistisk, at vi som samfund kan nå et sted hen, hvor man accepterer at der findes en seksualitet, der hedder pædofili - men det er jo det som kommer i kølvandet af dette, der er det svære....hvordan hjælper vi så de pædofile, så det ikke ender i overgreb.

Tak igen fordi I deler så åbenhjertigt.

De bedste hilsner Sophie.

Sophie Christensen- jeg er også pædofil, så jeg svarer lige på dit spørgsmål, da jeg synes, det fortjener et svar.
Jeg tror ikke, at Anders og Hr. Jensen følger med mere, og jeg kan egentlig godt forstå dem.

Jeg kan godt komme med et langt svar om min egen baggrund, men vil forsøge at gøre det kort. Jeg er 44 år og har været klar over min seksualitet siden 7. klasse. Jeg har faktisk også været i frivillig behandling, og mener derfor, jeg udtaler mig med lidt mere vægt.

Du spørger, hvordan man fra samfundet side hjælper pædofile bedst og nævner blandt andet Tyskland. Du nævner også, hvad man skal gøre med de unge, der føler sig forkerte og udstødte og til sidst, hvordan man hjælper en pædofil til at kontrollere dennes lyster.
Det er gode spørgsmål, men de bygger på en forkert antagelse, for terapi kan ikke hjælpe de pædofile. Pædofile har ikke mere behov for behandling end så mange andre. Der er inden for de seneste par år blevet talt meget om, at pædofile skal have behov for behandling og at man på den måde kan forebygge overgreb på børn. Der er flere problemer i det. Selv om mange eksperter gør meget ud af at sige, at der er forskel på pædofili og overgreb, så er systemet - ikke kun i Danmark, men også i andre steder i verden - indrettet med det formål at sikre, at den pædofile ikke udgør en risiko. Deres behandlingserfaring bygger på dømte kriminelle.
De fleste pædofile, der søger hjælp, som jeg selv gjorde, gør det ikke, fordi de ikke kan styre sig. De gør det, fordi man lever under et ekstremt mentalt pres. Pædofile har ofte ingen at betro sig til. Det leder til angst, depression også eksistentielle kriser. Noget andet er, at det at være pædofil er så fremmedartet, at det kun er andre pædofile, der reelt kan sætte sig ind i, hvad det vil sige at være pædofil og hvad det har af konsekvenser. Da jeg selv ringede til hotlinen i 2006 fik jeg en venlig dame i røret. Mig: Jeg er pædofil bla bla bla. Jeg fik så en løftet pegefinger om at sex med børn var forbudt og forkert og jeg svarede, at det var jeg sådan set godt klar over, men at det ikke var et problem at styre mig. Hendes reaktion var at spørge mig, hvad jeg så overhovedet ringede for. Jeg var i et stort, sort hul og jeg kom ind til et par samtaler. De er flinke nok, jeg arbejdede som lærer og de havde ingen kommentar til det (underligt nok). Jeg var der nok 4-5 gange. Jeg har fortrudt det i dag, for det står i mine journaler, at jeg er pædofil. Og nu 15 år efter mærker jeg konsekvenser af det. Det giver mig faktisk flere problemer, end da jeg startede.

Det er begrænset, hvad behandling kan gøre for pædofile. Nogle kan for første gang "springe ud". En mulighed, som man ellers ikke har som pædofile, da hverken forældre, søskende, venner eller kollegaer vil eller kan forstå. Mine forældres reaktion var forfærdelig, og ligeledes mange andre af mine venners reaktion. De pædofiles problem ligger i samfundet, for man VIL gerne være åben om det. Vi vil accepteres og anerkendes som mennesker, vi vil ikke have ynk eller sympati. Man lever som pædofil et helt dobbeltliv og skal lyve. Det er som at være levende begravet.

Til det sidste med, hvordan vi hjælper unge pædofile med ikke at begå overgreb. Tja, det er jo et godt eksempel på, at det ofte kun er pædofile, der kan forstå pædofile, så lad mig lige prøve at forklare med mit eget liv som eksempel. Selv om man er ung, er man godt klar over, at handlinger også har konsekvenser. Man er godt klar over, at der er en grænse, man ikke skal krydse. Man ved godt, at hvis man begår noget seksuelt med børn, vokser de op og vil sikkert huske det. ALT kan gå galt. Og så meget betyder det altså ikke, at man vil tvinge eller true dem. Det gør normale mennesker bare ikke! Så må man undvære den seksuelle del, men man kan godt have tæt kontakt til børn og nyde den, selv om det på ingen må er seksuelt. Man glemmer også, at pædofile i nogle tilfælde kan have forhold til voksne. Det er lidt som et puslespil at få tingene til at gå op. Man må være kreativ.
Men man må for alt i verden ikke have det dårligt med at være pædofil. Man skal lære at omgås børn. Man skal pleje den side af sin seksualitet. Her går mange behandlere forkert i byen, for hvis en ung pædofil søger hjælp, får han ofte at vide, at han skal prøve at få det til at "fungere med en voksen". De har en opfattelse af, at hvis den unge pædofile bare for smag for voksne bliver han modnet og det pædofile vil blive fortrængt. De sammenligner det med en, der har trang til alkohol. Men man kan ikke anskue det på samme måde. Pædofile har ikke trang til at have sex med børn som en alkoholiker har trang til at drikke sprut. Man risikerer ved at undertrykke sine følelser og fornægte dem, at de kan bryde ud på et tidspunkt. Det fører ikke nødvendigvis til overgreb, slet ikke, men det kan føre til svære depressioner og kriser for den pædofile. De føler det lidt som at have siddet i fængsel og spildt en del af deres liv, som man ikke kan få tilbage.

Jeg tror, at vi i dag oplever flere pædofile, der har det dårligt med at være pædofile. De var ikke med til at præge debatten for 20 år siden. Det var heller ikke dem, der var flest af på de pædofile forummer. Jeg ved ikke, om der er kommet flere af dem i dag, eller om de bare altid har været der. Jeg tror, det er blevet værre for de unge pædofile i dag. De har ikke samme mulighed for at spejle sig i ligesindede.

Så du/I/man behøver faktisk ikke støtte os pædofile, så vi ikke begår overgreb. Du forsøger at finde en løsning på et problem, der ikke eksisterer. Og dog, for der er pædofile derude, som er villig til at tage chancen og der er folk, der ser børn som et stykke sexlegetøj. Men det er ikke dem, der ringer til disse rådgivninger og kommer i behandling. Det er kompliceret, og de har hver deres årsag til at gøre som de gør. Det er nogle helt andre ting, der skal til. Og nej, det er ikke mere straf og forfølgelse. Men det er en alt for stor diskussion at tage hul på.

Og ja, det er ikke muligt at få anonym hjælp i dag. Jeg vil faktisk anbefale pædofile, at de ikke får en henvisning. Det kommer til at stå i deres journal, og hvis de kommer ud for en ulykke og skal i jobtræning, ja, så lander informationerne på bordet hos sagsbehandlere. Når man er pædofil, så afhænger ens liv af, at ingen kender til det. Man kan miste alt familie, venner, job hvis det ryger ud.

Men det at være pædofil bliver jo allerede anset for at være en seksualitet. Jeg har haft en god og normal barndom, god skolegang, masser af venner, ingen mobning, god uddannelse, men voksne siger mig ikke noget seksuelt eller romantisk. Voksne ser jeg som venner eller søskende.
Men skulle have lyttet til de pædofile, der allerede i 70'erne sagde, at det ikke var en personlighedsforstyrrelse eller et resultat af en dårlig barndom. I stedet er problemet bare blevet værre. For 10 år siden fik en person hug, hvis han kommenterede med seksuelle undertoner på youtube-videoer med børn. I dag er det så normalt, at youtube har været nødt til at fjerne muligheden for at kommentere på videoer med børn. Der findes facebook-grupper, hvor folk poster børneporno eller deler links til Telegram og Whatsapp. Det er ikke set før, at folk gør det så åbent. Alle i verden har jo en telefon med et kamera. Selv en fattig familie i Bolivia.

Men hvis man vil gøre noget ... en af de ting, man kunne gøre er at gøre det tilladt at besidde fiktiv børneporno. Eller børnedukker. Tyskland har meget skrappe regler, og man kan ikke leve som lovlydig pædofil i sådan et land. Tekster og tegninger er faktisk bedre end den ægte være. Ved at gøre livet så surt som muligt for de pædofile, presser man de mest trængende ud på det mørke net og gør det værre.
Jeg ved godt, at mange ser ordet behandling som sådan et slags trylleord, der bare løser det hele, men det er naivt. Det adresserer ikke det, der ligger til grund for hele debatten; at nogle voksne har en primær seksuel orientering mod børn og som ikke kan fjernes, men som er en del af dem. Så længe pædofile ikke kan stå frem som alle andre seksuelle minoriteter, så længe vil problemet blive ved med at eksistere.

Sider