Kronik

Sådan får vi flere til at tage cyklen i stedet for bilen

Flere cyklister er en del af løsningen på både klimakrisen, trængselskrisen og sundhedskrisen. Derfor skal vi tage alle midler i brug for at ændre vores transportvaner – også dem, der gør ondt på bilisterne, skriver cyklist Jacob Frank Hansen i dette debatindlæg
Lad os noget mere for at skifte de mange ture i bil på de korte distancer ud med cykel. Resultatet vil blive mindre forurening, mindre støj i byen, mere plads til bløde trafikanter, færre dræbte og kvæstede og en mere sund befolkning, skriver dagens kronikør.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Lad os noget mere for at skifte de mange ture i bil på de korte distancer ud med cykel. Resultatet vil blive mindre forurening, mindre støj i byen, mere plads til bløde trafikanter, færre dræbte og kvæstede og en mere sund befolkning, skriver dagens kronikør.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Thomas Lekfeldt

14. december 2019

Regeringen har fremlagt, at deres mål for år 2030 er en 70-procentreduktion af CO2-udledningen. Dette kunne passende hjælpes på vej ved at få flere mennesker til at tage cyklen i stedet for bilen. 

For siden 1990 er udledningen fra transport steget med over 20 procent. Vi kører mere i bil og cykler mindre. Uden for de tre største byer er den samlede cykeltrafik faldet. Markant. Det må vi gøre noget markant ved for både klimaets, sundhedens og trængslens skyld.

I dag er 47 procent af pendlerbilturene under ti kilometer, og 30 procent er under fem kilometer. Og ifølge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige pendlerafstand i Danmark i 2017 kun 21,8 km. Samtidig ved vi, at der i gennemsnit sidder 1,3 personer i hver bil.

Mange af disse ture kunne altså let foregå på cykel i stedet for i en stor maskine, der forurener, larmer, optager plads på vejene, og hvor føreren er inaktiv. Vi afbrænder hver dag 12,8 mio. liter benzin i trafikken i Danmark. Det svarer til fem olympiske svømmebassiner fyldt til randen med benzin. Smid en tændstik – boom!

Det virker ikke smart med al den partikelforurening, larm og det ekstreme pladsoptag, bilerne står for. Især ikke når vi i Danmark har så gode alternativer som bus, tog, letbane og cykel. Og i dag findes der cykler til alle: små cykler til børn, ladcykler til forældre – eller til håndværkere, som man er begyndt at se det i København – racercykler til motionister, der vil køre stærkt, og cykler til ældre med særlige krav til sikkerhed og komfort.

Lad os derfor gøre noget mere for at skifte de mange ture i bil på de korte distancer ud med cykel. Resultatet vil blive mindre forurening – endda også miljøforurening, for 60 procent af alt mikroplast i landmiljøet stammer fra dækslid fra bilerne. Derudover vil vi få mindre støj i byen, mere plads til bløde trafikanter, færre dræbte og kvæstede og en mere sund befolkning som helhed end i dag, hvor halvdelen af Danmarks befolkning er overvægtig.

Cyklen kan på en måde siges at være en del af løsningen på de tre store kriser, alle vestlige lande står over for. Både klimakrisen, fordi de forurener mindre, trængselsskrisen, fordi de fylder mindre, og sundhedskrisen, fordi cykling er en aktiv transportform.

Cykling fra barnsben

Men for at få flere til at cykle skal vi sætte ind på alle niveauer: det individuelle, det lokale, det kommunale og det statslige niveau.

Unge, der tager kørekort, skal gøre det på et oplyst grundlag. For oftest er man bilist for resten af livet, når først kørekortet er i hus. Og det er ikke nok kun at oplyse om bilismens store forurening, larm, inaktivitet, og at de tager for meget plads i byen.

Vi bør også oplyse om, at der er store personlige konsekvenser som for eksempel økonomiske udgifter til drift og vedligeholdelse af bilen, til afgifter, og til de parkeringspladser, man for evigt vil være på jagt efter.

Sammenlignet er det at være cyklist næsten gratis i vedligeholdelse – personligt ligger mine cykeludgifter på cirka 1.000 kr. årligt, hvilket er betydeligt mindre end de 36.000-42.000 kr., det gennemsnitligt koster at være bilist. Lad folk tage kørekort, men på et oplyst grundlag.

Vi skal gøre, hvad vi kan for at grundlægge gode vaner hos folk – og disse indlæres som bekendt allerede fra barnsben. Derfor bør vi sørge for, at børn cykler til og fra skole året rundt. Mange skoler gør allerede meget for cykelforholdene, men vi skal være mere ambitiøse på børnenes vegne.

Skoler skal turde arbejde målrettet for, at flere elever cykler til og fra skole, og lægge pres på forældre. Tænk, hvis alle blev enige om bilfri skole i tidsrummet 07.40-08.10 på alle folkeskoler og gymnasier. Det er inden for rækkevidde at få alle børn og unge til at cykle i skole igen, hvis vi vil.

Ud over skolerne bør også andre lokale aktører som arbejdspladser og boligselskaber have blik for cyklistens behov og sørge for god cykelinfrastruktur. For eksempel ting som overdækket cykelparkering i gode cykelstativer ved facaden af bygningen og ikke i stativer, der ligger løst på fliserne. Alt for ofte ser man billigt indkøbte såkaldte cykelstativer ligge, og ingen bruger dem, blandt andet fordi de skævvrider cyklens forhjul.

Kommunerne skal med

Også kommunerne bør gøre mere for, at det bliver attraktivt at vælge cyklen frem for bilen. De kan skabe mere tryghed for cyklisterne, hvis kommuner i samarbejde med politiet ser på at få sænket hastigheden til 30 km i timen på mindre veje, som de allerede er i gang med i stor udstrækning lige nu i både Paris og London.

Kommunerne kan øge komfort og effektivitet ved at anlægge flere supercykelstier. Supercykelstier defineres ved, at det er cykelstier, hvor flow og fremkommelighed for cyklisten er i hovedsædet – cyklens svar på motorveje. På Farumruten cykler der hver dag 21.000 cyklister med en gennemsnitlig turlængde på 14 km. Supercykelstier er supereffektive, og en rapport viser, at andelen af cyklister på disse supercykelstier – cyklister der tidligere var bilister – er 14 procent. Der er kommet otte supercykelstier i hovedstadsområdet på ti år, og målet er 45 – de tal må vi få op.

Staten skal prioritere cyklisme

På statsniveau bør regeringen og dens støttepartier sørge for at sætte så mange penge af til cykelpuljen som overhovedet muligt, så kommunerne kan søge statslig medfinansiering på for eksempel 50 procent til anlæg af ny cykelinfrastruktur, herunder de førnævnte supercykelstier fra de store byers opland og ind til centrum – præcis som ved anlæggelsen af landevejsnettet for mange år siden. Det vil ikke bare komme cykelpendlere til gode, men også den kraftigt voksende cykelturisme. 

Transportministeriet bør se på trafiklovgivningen og for eksempel indføre love om overhaling af cyklister på veje i åbent land uden cykelstier. Mange dødsfald blandt cyklister sker netop ved, at de bliver kørt ned bagfra af et motorkøretøj. Det er en kilde til stor utryghed, og mange fravælger derfor at cykle på landet.

Dette kan forbedres ved, som andre lande også har gjort, at indføre et lovkrav om, at overhaling sker mindst 1,5 meter fra cyklisten. Eller vi kunne være endnu mere ambitiøse og sige, at overhaling af cyklister i åbent land på veje uden cykelsti skal ske i modsatte vejbane. Cykling i åbent land vil formentlig blomstre op med sådan en lovændring.

Vi kan også ændre på bilernes gode forhold ved for eksempel at reducere bilernes parkeringspladser ligesom i Amsterdam, hvor man lige nu er i gang med at fjerne 10.000 parkeringspladser.

Regeringen kan også beslutte at arbejde for indførelse af intelligente vejafgifter som foreslået af Enhedslisten i deres fuldt finansierede klimaplan. Simpelthen gøre det dyrere at køre bil der, hvor alternativer findes i størst antal.

Der bør sættes ind på alle fire niveauer: det individuelle niveau, det lokale niveau, det kommunale niveau og det statslige niveau. Sådan får vi flere til at cykle i Danmark fremover og færre til at sætte sig ind i deres bil, så vi kan få mere plads på vejene, mindre støj i byerne, mindre partikelforurening, færre døde og kvæstede på vejene og flere sunde borgere. Fem soleklare gevinster for samfundet og for regeringen, der med dette ville nærme sig sit mål for omstilling inden for transportsektoren.

Det er på høje tid, at vi indser, at vi ikke kommer udenom at regulere os til ændringer af transportvanerne i vores samfund. Vi skal gøre det nemmere at transportere sig miljørigtigt og sundt og sammen sørge for, at flere danskere vælger cyklen i hverdagen og hele livet igennem. Fra børnehave til plejehjem. Også uden for de store byer.

Jacob Frank Hansen er lærer og medlem af Cyklistforbundet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Ervin Lazar
  • Dorte Sørensen
  • Thomas Tanghus
Jesper Eskelund, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar, Dorte Sørensen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ingeborg Hesselager

Cykeltyverier.
Du glemte at nævne en af de vigtigste grunde, at folk ikke cykler, nemlig at den private ejendomsret de facto er ophævet i dette land for de tohjuledes vedkommende. De gamle 68eres vision om kollektiv ejendomsret er for længst indført . Og de ansvarlige myndigheder er ligeglade. Prøv engang at gå ned på den lokale politistation næste gang din cykel bliver stjålet - de griner af dig. Og cykelpusherne griner hele vejen hen til banken. Nu kan jeg se, at du er medlem af Cyklistforbundet. Hvorfor pokker gør I ikke en indsats mod cykeltyverier? Forsikringsbranchen er her en oplagt samarbejdspartner. Og udviklingen går tilsyneladende den forkerte vej- rygternes bureau siger f.eks. man er i gang med at afvikle det unikke danske stelnummer. Lige præcis registreringen af de stjålne cykler er jo åbenbart et problem- de stakkels politibetjente gider tilsyneladende ikke, stå ud af den varme politibil for at stå og rode efter stelnummeret, der overikøbet kan befinde sig nede under cyklen, så den skal vendes på hovedet. Med moderne IT teknologi kunne man sagtens lave et system, at det hele kunne ske uden at man overhovedet behøver lette en vis legemesdel- en slags stregkodeaflæser, chip el.lign. Hvis vi et øjeblik sammenliger med de 4 hjulede, så har man stort set afskaffet biltyverier, som ellers hærgede for år tilbage på samme nivo for cykeltyverier. -Peter Johansen, Roskilde

Knud Anker Iversen, Frederik Groth Nordstrøm, Kim Øverup, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Nu vover jeg nakken igen, og erklærer mig enig i, at man bør lovgive for at højne cyklisters sikkerhed.

Supercykelstier er en rigtig god løsning, men man bør kalde tingene ved deres rette navn, og "super" er lidt overdrevent for de supercykelstier, jeg har brugt. På Albertslundruten, som jeg ofte bruger, er der rigtigt nok foretaget nogle foranstaltninger, for at gøre det mere brugbart for cyklister, men langt fra nok. Flere steder er belægning så dårlig, at man skumpler og hopper derudaf; er der vejarbejde, er det cyklisterne, som tvinges op på fortovet, når der har været reparationer, bliver det ofte efterladt som et månelandskab, og ofte hælder cykelbanen så stærkt, at det i hvert fald på ladcykel er stort set umuligt at køre der. Forhold FDM straks ville kalde 3. verdensagtige, hvis det var de stakkels bilister, det gik ud over.
Og når kommunerne praler med deres brede cykelstier, skal man trække mindst 40 cm fra, da nedbørsriste ofte er sænket adskillige centimeter; det er ikke det samme på smalle cykelhjul, som på brede bildæk.
Og cyklister skal ikke forfordeles ved venstresving, men have ret - og mulighed - for også at svinge.

Frederik Groth Nordstrøm, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: ved venstresving kunne der lysreguleres så de venstresvingende cyklister fik lov at køre først - så kunne det være at nogle bilister sad og så at det ville være hurtigere at tage cyklen på de mindre ture eller i tilslutning af kollektivtrafik.
Ligeledes skulle der kun gives et kørselsfradrag til folk der brugte cykel i forbindelse med deres arbejdstransport. - Ja der er mange andre muligheder.

Knud Larsen, Liselotte Paulsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

I provinsen, og her skal man ikke længere fra hovedstaden end til Ringsted, er cykler en undtagelse. Vi er nogle, de fleste yngre mennesker, men slet ikke lige så mange som i de større byer.

Der er masser af cykelstier. Men en del af dem er misligholdt og bliver heller ikke ryddet for blade eller sne.
At vi ikke er mange cyklister gør også at bilisterne ind i mellem overser cyklister, eller parkerer på cykelstien.

Det er nødvendigt at man fra Christiansborg signalerer at cyklisme skal fremmes og ses som en del af løsningen på en del af de udfordringer samfundet står med.
Jeg tror desværre bare ikke at der er vilje til at ligestille vilkårene for cyklister med vilkårene for bilister.

Vi betaler ellers det samme i skat og er isoleret set billigere for samfundet.

Frederik Groth Nordstrøm

De rør, man har lagt langs veje, ligger ofte i cykelstierne, så de er "nemmere" at komme til. Det er også problematisk og efterlader, i bedste fald, ladninger på cykelstien, der er meget generende/ødelæggende for cyklen at køre på.