Kommentar

Serien ’Doggystyle’ har aldrig haft som mål at være et portræt af Odsherred og dens ungdom

Ungdomsserien ’Doggystyle’ er optaget i Odsherred og skabt af en ung lokal instruktør, men det er ikke en historie om landsdelen – det er en historie om at finde sig selv. Og seriens popularitet viser, at man kan fortælle historier derfra, som hele Danmark finder vedkommende, skriver instruktørassistent på ’Doggystyle’ Marie Limkilde i dette debatindlæg
At ’Doggystyle’ er optaget i Odsherred, handler ikke om at portrættere Odsherred og dens ungdom. Det handler om at have gået på brostenene i Nykøbing Sjællands gader. At kende til følelsen af græs og jord under fødderne og Kattegats uendelige horisont, skriver Marie Limkilde.

At ’Doggystyle’ er optaget i Odsherred, handler ikke om at portrættere Odsherred og dens ungdom. Det handler om at have gået på brostenene i Nykøbing Sjællands gader. At kende til følelsen af græs og jord under fødderne og Kattegats uendelige horisont, skriver Marie Limkilde.

Valdemar Cold Winge Leisner

Debat
10. december 2019

Jeg sidder netop nu i lokaltoget på vej mod min hjemegn: Odsherred. Jeg har siddet her i toget mange gange før. Jeg elsker at se, hvordan udsigten ændrer sig og mærke roen, der forplanter sig i kroppen, jo mere landskabet åbner sig, jo mere vi nærmer os hjem.

Her i lokaltoget sidder jeg og læser Matilde de Boers kronik fra 22. november. Kronikken kritiserer DR-ungdomsserien Doggystyle for at bekræfte fordommene om provinsen, nærmere bestemt Odsherred. Matilde de Boer beskriver en frustration over, at fordomme om vold og druk pålægges de unge i udkanten. En frustration over ikke at blive lyttet til som et ungt, kreativt menneske.

»Skab en dialog, men gør det med ungdommen. Gør det ikke kun internt i kultureliten,« skriver hun.

Nu arbejder jeg professionelt i filmbranchen, så jeg er vel en af dem, der omtales ’kultureliten’. Og ja, serien Doggystyle er lavet af kultureliten, som har talt med hinanden. Men det er faktisk lige præcis den lillebitte del af ’kultureliten’, som også har været teenagere i Odsherred og er vokset op der. Jeg ved det, for jeg er en af dem.

Jeg forstår godt frustrationen, når det altid kun er problemerne, der diskuteres. Når udkantens unge bliver reduceret til dækafbrænding og voldsproblemer. Når kulturhuset bliver til parkeringspladser. Men jeg synes, kronikken langer ud efter de forkerte. Doggystyle er en fiktionsserie om en ung kvinde, der opdager, at livet ikke handler om at blive til noget, men om at blive til nogen. Det er en historie om at finde sig selv.

Det har aldrig været hverken et generationsportræt eller et portræt af Odsherred og dens ungdom. Serien kunne være filmet i enhver anden provins i Danmark og været den samme historie.

Flere rollemodeller

Jeg har ligesom Mathilde de Boer gået ned ad brostenene i Nykøbing Sjælland. Jeg husker lykken ved at se årstiderne skifte. Jeg husker at spille musik på lofter og i lader hos mine venner. Jeg gik til drama på musikskolen og spillede teater i Asnæs Forsamlingshus. Når Boer skriver om, hvordan Odsherred indeholder musikalitet og kreativitet, er jeg enig: mine venner var kreative, idérige og ambitiøse.

Derfor husker jeg også at stå nede i Asnæs Centret i 9. klasse med min ven Rasmus og samle underskrifter ind for at få lov til at omdanne den tomme mejeribygning til et kulturhus, hvor unge kunne arrangere koncerter. Det var omkring 2006, og vores stærkeste støtte var vores engelsklærer, der gerne ville hjælpe os med at få et spillested i byen. Trods underskriftsindsamlingen blev mejeribygningen jævnet med jorden og omdannet til parkeringspladser.

Jeg husker at være frivillig i Vig Bio. En gang om måneden stod jeg og solgte popcorn og fejede salen i den lille foreningsbiograf, ulønnet og som den eneste frivillige under pensionsalderen. Det bedste var at blive lidt længere og komme med operatøren op i operatørrummet og se ham komme filmrullerne tilbage i deres respektive kasser. Bagefter kørte han mig hjem, de syv kilometer fra Vig til Asnæs, i sin lille bil fuld af fastfoodemballage. Det var det tætteste, jeg kom på filmproduktion.

Det er rigtigt, at området har opfostret mange kulturpersonligheder. Men den mest kendte dengang var Christian Poulsen, der spillede fodbold på det danske landshold. Han blev fremhævet i samtlige sammenhænge, og gymnasiet har stolt gemt et af hans billedkunstværker. Først mange år senere, da jeg var flyttet fra området, fandt jeg ud af, at Olafur Eliasson har gået på samme gymnasium. Det var der aldrig nogen, der nævnte. Her er ingen gemte billedkunstværker, ironisk nok.

Det var et held, at jeg stødte ind i nogle mennesker, der gav mig troen på, at jeg kunne lave film og komme til at leve kunstnerisk og professionelt af det.

At Doggystyle er optaget i Odsherred, handler ikke om at portrættere Odsherred og dens ungdom. Det handler om at have gået på brostenene i Nykøbing Sjællands gader. At kende til følelsen af græs og jord under fødderne og Kattegats uendelige horisont. Det handler om fryden ved at komme tilbage og lave film i de landskaber, man kender og holder af.

Doggystyle er en af de mest succesfulde danske tv-serier i skrivende stund. Den er optaget i Odsherred og skabt af en ung lokal instruktør. Måske er netop dét et eksempel på, at Matilde de Boers drømme og tro på, at »succesen også rammer os (Odsherred, red.)«, er gået i opfyldelse. Måske kan det være en inspiration for den ambitiøse, musikalske ungdom i Odsherred. Ikke fordi man skal være enig i historien i Doggystyle eller nødvendigvis kunne lide den. Men fordi serien og dens popularitet viser, at det er muligt at fortælle historier lige præcis herfra, som hele Danmark finder vedkommende. Og vi har brug for flere historier, flere fortællinger, flere perspektiver.

Jeg kunne i hvert fald godt have brugt flere rollemodeller end Christian Poulsen, dengang jeg gik rundt herude og drømte om at skabe film og fortællinger.

Marie Limkilde er uddannet filminstruktør og instruktørassistent på ’Doggystyle’ sæson I & II.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har ikke set Doggystyle - men det vil jeg da nu! Fin anbefaling.