Klumme

Storbritanniens konservative har en politik. De vil bare ikke have, du skal kende den

De britiske konservative bruger Brexit som afledningsmanøvre for at distrahere vælgerne fra at opdage deres egentlige mål: At afvikle det offentlige sundhedsvæsen og afskaffe arbejdstagerrettigheder, skriver klummeskribent Owen Jones i dette debatindlæg
Det konservative parti bør ikke beskyldes for mangel på ideer, men snarere for at være uærlig om sine intentioner. Johnson og hans allierede ved, at deres dybtfølte overbevisninger ikke er populære i den brede befolkning, skriver Owen Jones i dette debatindlæg.

Det konservative parti bør ikke beskyldes for mangel på ideer, men snarere for at være uærlig om sine intentioner. Johnson og hans allierede ved, at deres dybtfølte overbevisninger ikke er populære i den brede befolkning, skriver Owen Jones i dette debatindlæg.

Pool

Debat
9. december 2019

En hurtig læsning af de britiske konservatives valgmanifest giver indtryk af et parti blottet for ideer og med meget lidt meningsfuldt eller relevant at sige om de udfordringer, et kriseramt samfund står over for.

»Før Brexit ud i livet«, så kan vi komme til at tale om de ting, der virkelig betyder noget, lyder deres kampråb – mens de glider let hen over den irriterende lille detalje, at det er deres leder, der har spillet en central rolle i at gøre Brexit til det spørgsmål, der suger ilten ud af den politiske verden.

En sammenligning af de store partiers manifester viser, at det modsat i 1980’erne er venstrefløjen, der bobler af ideer, mens de konservative er på ideologisk tilbagetog og kun holdes oppe af en bølge af højrepopulisme og polarisering fra folkeafstemningen i 2016.

Og dette bør skræmme os. Det er et tegn på, at partiets højrefløj har overtaget, og at de såkaldt ’moderate’ er blevet udrenset.

Manifestet giver dem frie tøjler til at tromle hen over Storbritanniens fattigste mennesker, selv om de fastholder, at dette er en konspirationsteori. De prøver at bilde os ind, at hvis de får flertal i parlamentet, vil de inderligt ideologiske højrefløjspolitikere lade en enestående mulighed for at føre deres livslange overbevisninger ud i livet gå til spilde.

Dette bedrag er ikke nyt. Husk det konservative valgmanifest fra 1979, hvor, som Alan Shipman har formuleret det, »enten skjulte Thatcher-regeringen det sande omfang af dens liberaliseringsplaner, eller mere sandsynligt fik de først fuld tiltro til ideen om at slippe markedskræfterne fri, da den havde installeret sig sikkert i Downing Street 10«.

Og hvad så nu? Udenrigsminister Dominic Raab var medforfatter til en pamflet, som argumenterede for, at det offentlige sundhedsvæsen NHS’ »nuværende monolit« bør »brydes op«, samtidig med at »nye nonprofit- og private operatører bør gives adgang« og »konkurrere på pris«. Oversat til menneskesprog betyder det privatisering.

I en anden bog skrevet med sine ministerkolleger Priti Patel og Liz Truss kaldte han britiske arbejdere for »de værste dovendidrikker i verden« og foreslog at skrotte arbejdstagerrettigheder. Også Boris Johnson skældte engang det offentlige sundhedsvæsen ud for at være »top-down monopolistisk«, og han har argumenteret for at indføre brugerbetaling.

For dem handler Brexit ikke først og fremmest om at ændre Storbritanniens forhold til EU, men om at fjerne det, de kalder overdrevent bureaukrati, og som vi andre kalder arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse.

Upopulær politik

Det konservative parti bør ikke beskyldes for mangel på ideer, men snarere for at være uærlig om sine intentioner. Johnson og hans allierede ved, at deres dybtfølte overbevisninger ikke er populære i den brede befolkning. De ved også, at Labours politik om offentligt ejerskab og skattestigninger for de rige nyder udbredt opbakning.

Derfor bruger de Brexit som en afledningsmanøvre og trækker tiden ud med stunts såsom at skændes med Channel 4 News. De vil gøre hvad som helst for at dreje opmærksomheden væk fra Labours program og den manglende redegørelse for detaljerne i deres eget.

Der er selvfølgelig grundlæggende forskelle i forhold til 1980’ernes thatcherisme. Dengang havde de konservative til hensigt at skabe en ny politisk konsensus ved at give et kortvarigt løft i levestandard til et lag af befolkningen gennem en ret for lejere i den almene boligsektor til at købe deres hjem til favorabel pris. Men det var en uholdbar boble, der skabte en ny social orden, som dømte den næste generation til usikkerhed og stagnerende levestandarder.

Denne gang er der ikke noget tilbage at sælge, ingen meningsfulde lappeløsninger at tilbyde. I stedet forlader de konservative sig på en autoritær højrepopulisme til at fylde vakuummet. De sørger for at holde mund om deres sande intentioner i den tro, at Brexit-demagogi er et middel til at aflede opmærksomheden fra en politik, der truer levestandarden og rettighederne for de Brexit-støttende vælgere i de små byer i Midlands, Wales og den nordlige del af landet.

Så her er en advarsel. De højreorienterede er glubske gribbe, der cirkler over resterne af Storbritanniens knirkende offentlige sektor og hårdt tilkæmpede sociale rettigheder. Deres ambitioner er ikke fraværende, blot tilslørede. Og hvis de sikrer sig det flertal, de hungrer efter, vil der snart ikke være noget af værdi tilbage i Storbritannien, de kan gnaske i sig.

Owen Jones er klummeskribent på The Guardian

© The Guardian og Information. Oversat af Lasse Skou Andersen, forkortet af redaktionen

Serie

Valg i Storbritannien 2019

Efter år med politisk lammelse over Brexit-spørgsmålet og dalende folkelig tillid til politikerne går briterne til valg den 12. december, et valg der kan blive afgørende for det britiske samfunds retning, men også for Europa. Information følger valgkampen hele vejen – vi lægger ud med lille portrætserie af partierne, der slås om magt og indflydelse.

Seneste artikler

  • Drømmen om Storbritannien skal genopbygges

    13. december 2019
    Efter parlamentsvalget venter der den kommende regering en særdeles vanskelig opgave med at genopbygge sammenhængskraften i den britiske union. Tre års Brexitstrid på tværs af generationer, regioner og unionsdele har splittet nationen, og den nu overståede valgkamp har kun gjort det værre
  • First Past the Post: Forstå hvorfor det britiske valgsystem er så udskældt

    12. december 2019
    Briternes måske mest betydningsfulde valg nogensinde bliver i realiteten afgjort af nogle tusinde stemmer ganske få steder i Storbritannien. Her er Informations guide til det britiske valgsystem
  • Torsdagens valg i Storbritannien kaldes Europas vigtigste i en generation

    12. december 2019
    En valggyser venter torsdag aften, når stemmerne tælles ved det britiske parlamentsvalg. Labour-leder Corbyn haler ind på premierminister Johnson og kan måske fravriste de konservative sejren ved valget, der kaldes Europas vigtigste i en generation og kan ændre Storbritannien for altid
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg så den samme tendens med den sidste Venstreregering, og Inger i spidsen for udlændingepolitikken. Alle medier gik med på den, som fluer på et fluepapir.