Kommentar

Studerende: Skær i studieoptaget og geninvester besparelserne i universiteterne

Den nye finanslov stopper ganske vist besparelserne på universiteterne, men den løser ikke det grundlæggende problem. Vi uddanner for mange samfundsvidenskabere og humanister og de er for dårligt uddannede, skriver statskundskabsstuderende Malte Mathies Løcke i dette debatindlæg
9. december 2019

Den nye finanslov kaster en økonomisk redningskrans til de nødlidende universiteter ved at videreføre taxameterløftet på humanistiske og samfundsfaglige uddannelser, men den heftige diskussion om arbejdsløse nyuddannede akademikeres påståede dovenskab lever videre.

Problemet er dog ikke kræsenhed, men det faktum at alt for mange optages på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi har i stedet brug for flere faglærte, flere pædagoger, sygeplejersker og lærere.

Hvordan løser vi så problemet?

Vi bør simpelthen give færre unge mulighed for at tage uddannelser, som samfundet ikke har brug for. Det er et provokerende forslag og smager måske lidt af akademikerhetz, men lad mig lige forklare.

Jeg hører til dem, som mener, at samfundsvidenskabere og humanister spiller en central rolle som kulturformidlere og samfundsdebattører. Gennem deres faglighed hjælper de os med at spejle os i vores samfund og i vores medmennesker. Bidragene fra blandt andet sociologer, kulturvidenskabere og historikere er langtfra ubrugelige. Vi har behov for at få indsigt i vores samfund, og vi har brug for en levende kultur. Alternativet er et fattigt samfund tømt for sjæl og indhold.

Men selv om Danmark sidste år blev hædret som europamester i kulturforbrug, uddanner vi stadigvæk langt flere kulturformidlere, end Danmarks kulturinstitutioner efterspørger. Museer, teatre, musikskoler osv. er ganske vist blevet ramt af massive besparelser i de seneste år, og jeg har hørt argumenter om, at nye penge til kulturen vil afhjælpe dimittendledigheden. Kulturen er bestemt blevet udsultet i en helt uanstændig grad, men vi bør ikke bilde os selv ind, at flere penge til lavere billetpriser, flere forestillinger eller større projektpuljer får en afgørende betydning. Der vil stadigvæk været alt for mange om buddet.

Det samme gælder i vid udstrækning for samfundsvidenskabelige kandidater. Antallet af job i NGO’er og forskningsinstitutioner har altid været få, og vi bør heller ikke forvente et jobboom i den offentlige sektor. Det bidrager ikke med værdi til debatten at ignorere det manglende behov for de mange humanister og samfundsvidenskabere, som i disse år strømmer ud af universiteterne. Men vi spænder også ben for holdbare løsninger ved at stemple arbejdsløse dimittender som dovne eller magelige, når virkeligheden er, at der simpelthen ikke er tilstrækkeligt med fagligt relevante job til dem. Løsningen må være at tilpasse optaget til arbejdsmarkedets behov. Derfor er vi nødt til at skære mærkbart i studieoptaget.

Udsultede uddannelser

Samtidig med, at vi uddanner alt for mange samfundsvidenskabere og humanister, får mange studerende også en stadigt ringere uddannelse. Som statskundskabsstuderende kender jeg det kun alt for godt. Mængden af undervisningstimer skrumper år for år, den faglige vejledning er minimal, og selv bachelor- og specialeforsvaret er sparet væk. I stedet får vi nu fremsendt et stykke papir som bevis for vores fem år på pølsefabrikken.

På humaniora er situationen mange steder lige så uholdbar eller endnu værre. Frustrationerne over de konstante besparelser ses netop i disse uger med blokaden af ledelsesgangen på Københavns Universitets Sønder Campus. De studerende protesterer mod det frie fald, som de seneste års grønthøsterbesparelser har kastet deres uddannelser ud i. Ligesom mange andre samfundsvidenskabelige og humanistiske studerende har de fået nok af universiteternes forvandling fra læreanstalt til masseproducent af udsultede uddannelser.

Den nye finanslov stopper for grønthøsterbesparelserne, men der er ingen penge til forbedringer.

Løsningen ligger dog ligefor. Regeringen og universiteterne bør skære kraftigt i studieoptaget og derefter geninvestere pengene i højere taxametertakster på uddannelserne. Det giver på den ene side mindre trængsel blandt dimittenderne og sikrer på den anden side dygtigere kandidater, som med deres indsigt i samfund og kultur kan bidrage til gavn for fællesskabet.

Det lavere studieoptag vil betyde, at mange unge ikke længere får plads på universitetet. De vil have krav på attraktive og velfinansierede alternativer blandt erhvervsuddannelserne samt på de korte og mellemlange videregående uddannelser. En løsning på dimittendledigheden hænger derfor unægteligt sammen med et bredere løft af alle vores uddannelser.

Det er på tide, at vi bringer debatten op af skyttegravene. Der er brug for færre, men bedre studiepladser. Lad os se de reelle problemer i øjnene og stoppe de hovedløse beskyldninger om snobberi og dovenskab – for de studerendes og for samfundets skyld.

Malte Mathies Løcke, statskundskabsstuderende og kommunalbestyrelsesmedlem (S), Frederiksberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja, lige om lidt kommer det danske samfund til at mangle uddannede tysk- og fransklærere. Og måske om ikke så længe også spansklærere. Russisk? Det er vist mange år siden.

christen thomsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det vigtigste i uddannelsessystemet er tilsyneladende forholdet mellem løn og gæld, der jo er et af argumenterne for høje akademiker lønninger.
Vi kan som samfund får stor glæde af input fra humanistisk uddannede. Kan vi uddanne dem uden de får gæld, skal de nok bidrage med væsentlige bidrag til samfundsdebatten, hvad enten de får job som professorer eller postbude.
Jo højere uddannelsesniveau samfundet har, jo mere robust er det for forandringer, så vær glad for hver eneste ung, der tager en bachelor.

christen thomsen

Er det for plat at spørge den statskundskabsstuderende, om der er brug for endnu en djøffer? Hvad med selv at gøre det, der slås til lyd for her? F.eks. blive sygeplejerske istedet for endnu en excel-ark planlægger eller -konsulent?