Kommentar

Trump vil have os til at bruge flere penge på forsvar for at sikre job i våbenindustrien

Kravet om, at Danmark skal øge sit forsvarsbudget til to procent af BNP, skal skaffe ordrer til den amerikanske våbenindustri og dermed fastholde hundredtusindvis af industriarbejdspladser. Trump har jo lovet at skaffe sine vælgere job, skriver Erik Holm i dette debatindlæg
12. december 2019

Follow the money, lyder en klassisk doktrin inden for journalistikken, der viser sit værd endnu en gang i disse uger, hvor debatten om pengekassen i NATO raser. Som tidligere forsvarsjournalist har jeg i mange år beskæftiget mig indgående med forsvarsindustrien, og for mig at se er der ingen tvivl om, at industrihensyn spiller en central, men lidt skjult rolle i slagsmålet. Den globale forsvarsindustri er big business og særdeles tæt knyttet til nationale politiske interesser.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kræver, at lande som Danmark bruger mindst to og helst fire procent af vores BNP på militæret. Syv ud af 28 lande vil bruge to procent ved udgangen af 2019, ifølge NATO’s egne tal. Europæerne har i vage formuleringer accepteret målsætningen. Det skete senest, da NATO i 2014 på et topmøde i Wales aftalte, at de fodslæbende medlemslande skal stræbe efter toprocentsmålsætningen. Dette skal ske før 2024.

Men Donald Trump presser på. Udadtil handler retorikken om regningen for Europas sikkerhed og den angivelige trussel fra Rusland og Kina. Det kan vælgerne forholde sig til. Men NATO bruger allerede 12 gange mere på militæret end Ruslands præsident Putin, og et tysk forsvarsbudget på to procent af BNP vil i sig selv være nok til at modsvare det russiske budget.

Et godt bud er, at der også stikker økonomiske motiver bag Trumps retorik. Den amerikanske præsident har lovet sine vælgere job, hvilket han blandt andet brugte som argument i forbindelse med våbenaftalen med Saudi-Arabien i 2017.

Ifølge det velansete svenske analyseinstitut SIPRI vil en stigning til to procent af BNP øge udgifterne i NATO med hele 450 milliarder kroner om året, hvoraf mindst 90 mia. kr., ifølge NATO-erklæringen fra Wales, skal gå til indkøb af større våbensystemer.

For en række europæiske lande som Danmark vil disse våbensystemer langt overvejende være made in the USA. Kontrakter for milliarder vil bidrage til at fastholde og udbygge hundredtusindvis af arbejdspladser i højteknologiske virksomheder over hele USA. Alene Lockheed Martin, der er hovedleverandør af Danmarks nye kampfly, F-35, omsatte i 2018 for over 360 mia. kr. og har over 100.000 ansatte. USA vil altså kunne udbygge sin totale dominans på det forsvarsindustrielle område.

Dette industrihensyn er naturligvis ikke kun forbeholdt amerikanerne. Også Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien har betydelige forsvarsindustrier, der er tæt forbundet med nationale sikkerhedsinteresser. Men virksomhederne i disse lande er langtfra lige så store som i USA.

Handler om penge, ikke kvalitet

Danske politikere har i længere tid forsøgt at dulme Trumps rasen. Det er sket med argumenter om kvalitet frem for kvantitet, og at vi som NATO-land deltager, hvor det gør mest ondt. De taler for døve øren, også selv om de gennem forsvarsforliget allerede har øget bevillingerne til det danske forsvar, så det i 2023 vil udgøre 1,5 procent af BNP.

Senest er den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, sprunget ud som kampflysælger i Jyllands-Posten i et diplomatisk set helt uhørt træk, og hun har også tilbage i januar presset på for større danske forsvarsbudgetter i et interview med Børsen. For amerikanerne er det alene økonomi og kravet om to procent af BNP, der tæller.

Tilbage i 1961 advarede præsident Dwight D. Eisenhower imod det militærindustrielle kompleks i sin afskedstale til nationen. Eisenhower frygtede, at våbenindustrien ville diktere behovet for indkøb af nyt materiel, frem for at beslutningerne blev taget i demokratiske processer. Det er en bekymring, der måske er værd at have in mente i disse uger, hvor slaget står om økonomien i NATO.

Der er næppe uenighed om, at Europa bør tage større ansvar og investere i sit eget forsvar. Men investeringerne skal stå mål med det reelle behov, som bør vurderes grundigt på europæisk plan. Investeringerne skal ikke kun sikre job i USA.

Erik Holm er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lars Løfgren
  • Chris R. B.
  • Brian Nocis Jensen
  • Carsten Svendsen
  • Werner Gass
  • Thomas Tanghus
  • Morten Wieth
Johnny Christiansen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Chris R. B., Brian Nocis Jensen, Carsten Svendsen, Werner Gass, Thomas Tanghus og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er absurd, at bruge 2% på militær, når vi kun bruger 0.7% på udviklingshjælp. Det modsatte vil give mere mening, og stadig være i den høje ende.

Johnny Christiansen, Claus Bødtcher-Hansen, Hans Larsen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Brian Nocis Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Er der VORES opgave at sikre den amerikanske våben industri?.... Mit umiddelbare svar er NEJ...