Kronik

Uffe Elbæk: Her er tre forslag, der styrker demokratiet, så vi kan løse klimakrisen

Med flere folkeafstemninger, permanent borgerting og borgerstyrede budgetter kan vi både styrke vores hensygnende demokrati og gøre vores samfund bedre i stand til at løse klimakrisen, skriver Alternativets politiske, leder Uffe Elbæk, i dette debatindlæg
Fremover skal danskerne stemme til flere folkeafstemninger. Borgerne bør i højere grad høres og involveres direkte, når det kommer til vigtige lokale forhold, som har stor betydning for nærmiljøet.

Fremover skal danskerne stemme til flere folkeafstemninger. Borgerne bør i højere grad høres og involveres direkte, når det kommer til vigtige lokale forhold, som har stor betydning for nærmiljøet.

Bo Amstrup

11. december 2019

Vi står lige nu et vigtigt sted i Danmarks historie. Efter historiens første klimavalg, skal vi politikere bevise, at det ikke bare var tomme grønne ord, da vi højt og helligt lovede, at vi ville sikre vores fremtidige generationer, vores planet og vores natur mod klimakrisen. I stedet for fortsat at leve ud over bæredygtighedens grænser og finansiere dagens forbrug med fremtidens muligheder, skal vi handle konkret på ungdommens og klimaaktivisternes berettigede bekymringer.

I finansloven og klimaloven har vi taget de første skridt. Og vi tager forhåbentlig endnu flere, når klimahandlingsplanen skal forhandles på plads til foråret.

Men der er meget på spil, for hvis vi svigter, svigter vi ikke bare det håb, vi har tændt. Nej, så gør vi os også skyldige i et demokratisk bedrag, som uvægerligt vil intensivere og forværre den krise, vores demokrati allerede står i. Det vil være et alvorligt slag mod det demokrati, som vi gerne vil fremhæve i skåltalerne, men som i praksis har været nødlidende i årtier.

Hvis ikke vi skaber de forandringer og handlinger på klimaområdet, som vi har stillet befolkningen i udsigt, vil det være historiens største løftebrud.

Selv om forhandlingsforløbene frem mod finans- og klimaloven grundlæggende har været positive, bekymrer det mig også, hvor meget der skal kæmpes for hver eneste grønne tiltag. Det burde være lettere efter et klimavalg, skulle man tro. Jeg har dog stadig håbet om, at vi som politikere vil svare ansvarligt og handlekraftigt på den klimakrise, vi står i.

Demokratiet skal tæt på

Vores demokratis udfordringer handler ikke ’bare’ om borgernes lave tillid til politikere, den fortsatte mangel på åbenhed om partistøtten, en lukket og uigennemsigtig forvaltning eller om den gradvise indskrænkelse af danskernes personlige frihed og retssikkerhed. Det handler lige så meget om den stigende centralisering og afvikling af nærdemokratiet, som har skyllet ind over landet siden den kommunalreform, VK-regeringen indførte med støtte fra Dansk Folkeparti i 2007.

Og så handler det naturligvis også om, at de store samfundsmæssige og politiske beslutninger træffes af færre og færre mennesker – dels fordi magten i ministerierne lukker sig om sig selv, dels fordi mange borgere i dag føler sig så afkoblet fra virkeligheden på Christiansborg, at de ikke orker at engagere sig, og vi er kommet ned på, at under fire procent i dag er medlem af et politisk parti.

Demokratiets kvalitet lider selvsagt, hvis tilliden er lav, og hvis færre borgere indgår aktivt i det. Derfor er situationen i dag ganske alvorlig. Dels for demokratiet i sig selv – men også fordi et nødlidende demokrati ikke har det overskud og den vitalitet, der skal til for at løse de massive udfordringer, vi står overfor, herunder klimakrisen.

For mig er demokrati langt mere end en styreform og et kryds hvert fjerde år. Demokrati er en livsform, som konstant udleves i samtalen mellem mennesker, i fællesskaber, som ønsker at blive klogere sammen for at træffe gode beslutninger.

Derfor er et demokrati uden aktive og engagerede borgere i bedste fald blot et svagt demokrati, og derfor er det så afgørende at gøre op med udviklingen og arbejde for en ny politisk kultur, som flere borgere har lyst til at være en aktiv del af.

Nogle har den forfejlede opfattelse, at vores ønske i Alternativet om at skabe en ny politisk kultur udelukkende handler om at ændre tonen i debatten. Det er helt forkert. For selv om tonen betyder noget, så handler det i langt højere grad om at skabe et mere åbent, involverende og tillidsbaseret politisk system. Et system, hvor vores magthavere i lige så høj grad er magtdelere, og hvor det repræsentative demokrati også er et involverende demokrati i praksis.

Tre demokratiske tiltag

Ved at gøre, som Alternativet har advokeret for, og indføre borgerforslag, har Folketinget allerede taget det første skridt på vejen mod en ny politisk kultur. Det har nemlig givet befolkningen bedre forudsætninger for at påvirke beslutningsprocesserne på Christiansborg. Helt konkret kan 50.000 danskere i dag tvinge Folketinget til at diskutere og stemme om et bestemt forslag. Det har tilmed også været med til at rykke hele klimadagsordenen, da borgerforslaget om en klimalov, som fik langt over 50.000 underskrifter, har været definerende for de politiske forhandlinger om klimaloven, som vi sluttede i fredags.

Selv om borgerforslag er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe den nye politiske kultur, som vi i Alternativet mener, at Danmark fortjener, er der stadig lang vej endnu, før vi er i mål. Derfor vil jeg her pege på tre konkrete bud på, hvordan vi i Folketinget kan styrke demokratiet og give mere power to the people, hvis vi tør.

Ideen om at ændre ved demokratiets indretning kan virke kontroversiel, men faktisk er det helt normalt, at det, vi kender, løbende skal fornyes og udvikles. I klimaloven fik vi fra Alternativets side i sidste øjeblik et klimaborgerting med i loven, men vi bør gå længere end det og lave et egentligt og permanent borgerting, der beskæftiger sig med alle politikområder – inspireret af det, man har i blandt andet Irland, dele af Belgien, Canada og Australien.

Jeg havde selv ideen med i mit diskussionsoplæg Det næste Danmark fra 2018, der er inspireret af forskerne bag bogen Tæm Eliten, Andreas Møller Mulvad, Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard. Information har også dygtigt sat ideen om et borgerting på dagsordenen. Borgertinget skal huse 100 frivillige, tilfældigt udpegede borgere, der et par gange om året skal indkaldes til at deltage i en række folkehøringer, hvor forskellige eksperter og synspunkter inddrages for at belyse et udvalgt emne eller politisk forslag.

I Irland har modellen blandt andet resulteret i, at parlamentet på baggrund af anbefalinger og drøftelser i Borgertinget valgte at afskaffe et forbud mod abort.

Alternativets andet forslag til at styrke demokratiet er borgerstyrede budgetter. Det er faktisk allerede muligt at indføre det i den enkelte kommune i dag, men det burde være obligatorisk i alle kommuner. Med borgerstyrede budgetter får lokalbefolkningen mulighed for og frihed til at bestemme over en mindre del af det kommunale budget, som de frit kan bruge på lokale aktiviteter og projekter. På den måde bidrager ideen i stor stil til at styrke det nære demokrati og den lokale ejerskabsfølelse, fordi borgerne netop selv får lov til at bestemme, hvad de ønsker at prioritere og investere i.

Sidst men ikke mindst ønsker vi fra Alternativets side flere folkeafstemninger. Det er helt oplagt, hvis vi skal have verdens bedste demokrati – og ikke kun et demokrati for de fire procent, der er medlem af et parti. Borgerne bør i højere grad høres og involveres direkte, når det kommer til vigtige lokale forhold, som har stor betydning for nærmiljøet.

Det tredje forslag drejer sig derfor om, at vi i Danmark forbedrer mulighederne for lokale og eventuelt bindende folkeafstemninger. Både i dele af USA og i Schweiz har man gode erfaringer med borgerinitierede folkeafstemninger, de har en positiv effekt på det folkelige engagement.

Som jeg ser er det, kan vi med disse tre forslag og også gerne andre både revitalisere demokratiet og samtidig skabe bedre grobund for at løse klimakrisen. Jeg tror faktisk ikke, vi har råd til at lade være.

Uffe Elbæk er politisk leder af Alternativet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Berg
  • Steen K Petersen
  • Niels-Simon Larsen
Mads Berg, Steen K Petersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Tak for de gode tanker Uffe om et ‘muligt’ fremtidigt demokrati, der fungere for alle, men der er intet der tyder på, at der er samlet set politisk vilje til dette vel?

Folkevalgte politikere som de er flest, modarbejde den brede befolknings behov for bæredygtig omstilling til fælles velfærd, til fordel for de rigeste 10% der får overforbruget acceleret til ikke bæredygtig økonomisk dansk vækst ikke sandt?

Det lader sig tydeligvis ikke gøre, at vores økomisk velbeslåede og beskyttede politikere, skal bekæmpe det selv samme økonomiske system, de på egen hånd har opbygget til primært at komme dem selv økonomisk til gode!

Firmino Prexede Guajajara og Raimundo Guajajara to ledere for den oprindelige befolkning i Amazonas er lørdag blevet myrdet i kølvandet på Brasiliens præsident Jair Bolsonar og EU-Mercosur-aftalen i fælles kamp om eskaleret afbrænding af Amazonas for soya eksport til bl.a. Danmark.

Danmark står for rydning af regnskov for billig soya, der i area årligt svare til Sjælland, soya som tjener til foder for vores svinefabrikker, men ikke regnes med i Danmarks CO2 udledning.

Hvor er den politiske vilje til at komme de nødstedt til undsætning i og sikre vores børns fremtid?

Det er i virkeligheden ikke så svært, som folkevalgte politikere påstår, at reducere CO2 udledningen betydeligt og hurtigt, det er alene et spørgsmål om reel manglende politisk vilje og handling, politikere der ikke vil rette blikket mod de tiltag der har øjeblikkelig virkning.

De riges livstil!

Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet, som en eksistentiel trussel i EU.

2. EU lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i EU til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af EU borgerne reducere ikke deres CO2 udledning.

Resultat:
Den globale CO2 udledning bliver reduceret med 33%

Link: https://youtu.be/7ElUIm-bd9Y

Hvorfor er det ikke en del af den nye klimaloven at aflyse, mord for billig klimakatastrofe skabende soya med EU-Mercosur-aftalen?

Danmark kan blokere for EU-Mercosur-aftalen bliver ratificeret og indført.

Husk på Uffe at årsagen er, at den nye danske klimalov, der lover vælgerne en dansk 70% CO2 udlednings reduktion, meget langt ud i fremtiden, bygger på politikernes løgn for sikring af ikke bæredygtig dansk økonomisk vækst.

Den den nye danske klimalov der skjuler forbruget af vare i Danmark, der ikke er produceret i Danmark, hvor CO2 udledningen fra produktionen er udeladt af CO2 regnskabet for Danmark.

CO2 udledningen tørres af på de fattigeste lande i verden, der intet selv forbruger, for sikring af den ikke bæredygtige vækst danske folkevalgte politikere, vil de rigeste 10% i befolkningen skal forbruge vare for.

Import og køb af bl.a. danske tøjmærker producere i fattige lande, der driver den samlede ikke bæredygtige økonomiske vækst, som er selve CO2 udlednings problematikken globalt.

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug.

Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."
Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

70% af den samlede globale CO2 udledning stammer fra de 10% rigestes forbrug globalt.

Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Umiddelbar synes et borgerting som et godt initiativ. Men det er ikke uden en hage. For hvis befolkningen skal være direkte involveret i en beslutningsproces vil der være risiko for der kun tages hensyn til den enkeltes behov i beslutningsprocessen frem for helheden og hvad der dermed samlet set vil være det bedste valg for Danmark. Den bedste og mest holdbare politik er nu engang den der bliver udført i samarbejde hen over midten frem for det vi har været vidner til med Venstre på statsministerposten. Snæversynet blokpolitik i egen interesse uden hensyn til et samlet Danmark.

Philip B. Johnsen

Udover politik er der årsag og konsekvens.

50 års klimaforudsigelser var korrekte!

Hvis ‘ikke’ der satses på hurtig målbar reduktion af CO2 udledning ved begrænsninger på forbruget for de rige, men som det ser ud nu, først og fremmest politisk gambles på ikke opfunden teknologi, der på lang sigt med et trylleslag kommer menneskeligheden til undsætning, så må politikere ærligt oplyses befolkningen om, at klimaflygtninge følger med den politiske valgte pakke i meget stort antal.

Politisk tilvalgt fortsættelse af kke bæredygtig økonomisk vækst har omkostninger.

Hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der må tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Fortidens spor ses nu igen i EU/dansk politik.

Fra link.
“Når jeg ser på, hvordan nogle borgere opildner til holdninger mod flygtninge, eller hvor nedsættende der tales om jøder, spørger jeg mig selv:
Hvor godt forankret er den menneskelige værdighed i folks hoveder?”

Citat Josef Schuster, formanden for det Jødiske Centralråd i Tyskland.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/merkel-vi-maa-aldrig-glemme-krigens-rae...

Forskere:
50 års klimaforudsigelser var korrekte
De fleste klimamodeller har forudsagt temperaturstigningerne nøjagtigt, viser opgørelse.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/forskere-50-aars-klimaforudsigelse...

Niels-Simon Larsen

Gode forslag, Uffe stiller.
Næste tag: Hvad med at sige, at alle lønninger over 10 mio skal beskattes 100%? Næste år er det 5 mio. Det har et navn: Limitarianisme.

Hvad laver folk dog med alle de penge? De havner i hvert fald ikke i klimabevægelsen, kan jeg se.

Jens Henrik Pedersen

Vi skulle have en stemmekonto på internettet, hvor vi kunne logge på med nemID, ligesom vi har en netbank.

Vi skulle personligt kunne afgive vores stemme til alle forslag - 100% demokrati.

Man kunne vælge at følge et parti eller en politiker eller en tredje person, så man ikke skulle sætte sig ind i alle forslag - lidt ligesom i dag.
Hvis man var uenig i et enkelt forslag, kunne man overtrumfe stemmen i det konkrete forslag.
Hvis man selv eller partiet ændrede synspunkter eller hvis partiet ikke holdt sine løfter, kunne man når som helst skifte parti.

Man kunne selv bestemme, hvor meget man ville gøre ud af det.
Folk, som ikke interesserede sig for politik, skulle bare stemme en gang (eventuelt blankt), og så skulle de aldrig mere tænke over politik.

Konsekvenserne (for eksempel de skattemæssige) skulle beskrives for hvert enkelt forslag.