Uffe Elbæk: Her er tre forslag, der styrker demokratiet, så vi kan løse klimakrisen

Vi står lige nu et vigtigt sted i Danmarks historie. Efter historiens første klimavalg, skal vi politikere bevise, at det ikke bare var tomme grønne ord, da vi højt og helligt lovede, at vi ville sikre vores fremtidige generationer, vores planet og vores natur mod klimakrisen. I stedet for fortsat at leve ud over bæredygtighedens grænser og finansiere dagens forbrug med fremtidens muligheder, skal vi handle konkret på ungdommens og klimaaktivisternes berettigede bekymringer.

I finansloven og klimaloven har vi taget de første skridt. Og vi tager forhåbentlig endnu flere, når klimahandlingsplanen skal forhandles på plads til foråret.

Men der er meget på spil, for hvis vi svigter, svigter vi ikke bare det håb, vi har tændt. Nej, så gør vi os også skyldige i et demokratisk bedrag, som uvægerligt vil intensivere og forværre den krise, vores demokrati allerede står i. Det vil være et alvorligt slag mod det demokrati, som vi gerne vil fremhæve i skåltalerne, men som i praksis har været nødlidende i årtier.

Hvis ikke vi skaber de forandringer og handlinger på klimaområdet, som vi har stillet befolkningen i udsigt, vil det være historiens største løftebrud.

Selv om forhandlingsforløbene frem mod finans- og klimaloven grundlæggende har været positive, bekymrer det mig også, hvor meget der skal kæmpes for hver eneste grønne tiltag. Det burde være lettere efter et klimavalg, skulle man tro. Jeg har dog stadig håbet om, at vi som politikere vil svare ansvarligt og handlekraftigt på den klimakrise, vi står i.

Demokratiet skal tæt på

Vores demokratis udfordringer handler ikke ’bare’ om borgernes lave tillid til politikere, den fortsatte mangel på åbenhed om partistøtten, en lukket og uigennemsigtig forvaltning eller om den gradvise indskrænkelse af danskernes personlige frihed og retssikkerhed. Det handler lige så meget om den stigende centralisering og afvikling af nærdemokratiet, som har skyllet ind over landet siden den kommunalreform, VK-regeringen indførte med støtte fra Dansk Folkeparti i 2007.

Og så handler det naturligvis også om, at de store samfundsmæssige og politiske beslutninger træffes af færre og færre mennesker – dels fordi magten i ministerierne lukker sig om sig selv, dels fordi mange borgere i dag føler sig så afkoblet fra virkeligheden på Christiansborg, at de ikke orker at engagere sig, og vi er kommet ned på, at under fire procent i dag er medlem af et politisk parti.

Demokratiets kvalitet lider selvsagt, hvis tilliden er lav, og hvis færre borgere indgår aktivt i det. Derfor er situationen i dag ganske alvorlig. Dels for demokratiet i sig selv – men også fordi et nødlidende demokrati ikke har det overskud og den vitalitet, der skal til for at løse de massive udfordringer, vi står overfor, herunder klimakrisen.

For mig er demokrati langt mere end en styreform og et kryds hvert fjerde år. Demokrati er en livsform, som konstant udleves i samtalen mellem mennesker, i fællesskaber, som ønsker at blive klogere sammen for at træffe gode beslutninger.

Derfor er et demokrati uden aktive og engagerede borgere i bedste fald blot et svagt demokrati, og derfor er det så afgørende at gøre op med udviklingen og arbejde for en ny politisk kultur, som flere borgere har lyst til at være en aktiv del af.

Nogle har den forfejlede opfattelse, at vores ønske i Alternativet om at skabe en ny politisk kultur udelukkende handler om at ændre tonen i debatten. Det er helt forkert. For selv om tonen betyder noget, så handler det i langt højere grad om at skabe et mere åbent, involverende og tillidsbaseret politisk system. Et system, hvor vores magthavere i lige så høj grad er magtdelere, og hvor det repræsentative demokrati også er et involverende demokrati i praksis.

Tre demokratiske tiltag

Ved at gøre, som Alternativet har advokeret for, og indføre borgerforslag, har Folketinget allerede taget det første skridt på vejen mod en ny politisk kultur. Det har nemlig givet befolkningen bedre forudsætninger for at påvirke beslutningsprocesserne på Christiansborg. Helt konkret kan 50.000 danskere i dag tvinge Folketinget til at diskutere og stemme om et bestemt forslag. Det har tilmed også været med til at rykke hele klimadagsordenen, da borgerforslaget om en klimalov, som fik langt over 50.000 underskrifter, har været definerende for de politiske forhandlinger om klimaloven, som vi sluttede i fredags.

Selv om borgerforslag er et vigtigt skridt på vejen mod at skabe den nye politiske kultur, som vi i Alternativet mener, at Danmark fortjener, er der stadig lang vej endnu, før vi er i mål. Derfor vil jeg her pege på tre konkrete bud på, hvordan vi i Folketinget kan styrke demokratiet og give mere power to the people, hvis vi tør.

Ideen om at ændre ved demokratiets indretning kan virke kontroversiel, men faktisk er det helt normalt, at det, vi kender, løbende skal fornyes og udvikles. I klimaloven fik vi fra Alternativets side i sidste øjeblik et klimaborgerting med i loven, men vi bør gå længere end det og lave et egentligt og permanent borgerting, der beskæftiger sig med alle politikområder – inspireret af det, man har i blandt andet Irland, dele af Belgien, Canada og Australien.

Jeg havde selv ideen med i mit diskussionsoplæg Det næste Danmark fra 2018, der er inspireret af forskerne bag bogen Tæm Eliten, Andreas Møller Mulvad, Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard. Information har også dygtigt sat ideen om et borgerting på dagsordenen. Borgertinget skal huse 100 frivillige, tilfældigt udpegede borgere, der et par gange om året skal indkaldes til at deltage i en række folkehøringer, hvor forskellige eksperter og synspunkter inddrages for at belyse et udvalgt emne eller politisk forslag.

I Irland har modellen blandt andet resulteret i, at parlamentet på baggrund af anbefalinger og drøftelser i Borgertinget valgte at afskaffe et forbud mod abort.

Alternativets andet forslag til at styrke demokratiet er borgerstyrede budgetter. Det er faktisk allerede muligt at indføre det i den enkelte kommune i dag, men det burde være obligatorisk i alle kommuner. Med borgerstyrede budgetter får lokalbefolkningen mulighed for og frihed til at bestemme over en mindre del af det kommunale budget, som de frit kan bruge på lokale aktiviteter og projekter. På den måde bidrager ideen i stor stil til at styrke det nære demokrati og den lokale ejerskabsfølelse, fordi borgerne netop selv får lov til at bestemme, hvad de ønsker at prioritere og investere i.

Sidst men ikke mindst ønsker vi fra Alternativets side flere folkeafstemninger. Det er helt oplagt, hvis vi skal have verdens bedste demokrati – og ikke kun et demokrati for de fire procent, der er medlem af et parti. Borgerne bør i højere grad høres og involveres direkte, når det kommer til vigtige lokale forhold, som har stor betydning for nærmiljøet.

Det tredje forslag drejer sig derfor om, at vi i Danmark forbedrer mulighederne for lokale og eventuelt bindende folkeafstemninger. Både i dele af USA og i Schweiz har man gode erfaringer med borgerinitierede folkeafstemninger, de har en positiv effekt på det folkelige engagement.

Som jeg ser er det, kan vi med disse tre forslag og også gerne andre både revitalisere demokratiet og samtidig skabe bedre grobund for at løse klimakrisen. Jeg tror faktisk ikke, vi har råd til at lade være.

Uffe Elbæk er politisk leder af Alternativet