Kommentar

Jo, urørt skov er godt for både klimaet og biodiversiteten

Urørt skov er bedre end produktionsskov for både klimaet og biodiversiteten. Derfor bør politikerne i klimahandlingsplanen udfase produktion og afbrænding af træ til energi – og lade skoven stå, skriver bestyrelsesmedlem i Verden Skove Andreas Pedersen i dette debatindlæg
»Det er ikke forkert, at flis og træpiller har erstattet kul i mange værker, som Studstrupværket i Århus eller Københavns Amagerværk. Men det har kun været muligt gennem en massiv direkte støtte og især indirekte støtte i form af afgiftsfritagelse.« skriver Andreas Pedersen i denne kommentar.

»Det er ikke forkert, at flis og træpiller har erstattet kul i mange værker, som Studstrupværket i Århus eller Københavns Amagerværk. Men det har kun været muligt gennem en massiv direkte støtte og især indirekte støtte i form af afgiftsfritagelse.« skriver Andreas Pedersen i denne kommentar.

Ulrik Hasemann

28. december 2019

I et indlæg her i avisen den 28. november leverer skovforsker Niels Heding et skønmaleri af dansk energipolitik og et forsvar for statens skove, som han kalder »en rollemodel for de private«. Det kræver en korrektur.

Heding fastslår, at træ er den »største vedvarende energikilde« i Danmark. Det er rigtigt, at fast træbiomasse udgør en langt større energikilde end vind og solenergi. Om det er »vedvarende« at brænde eksempelvis tre millioner tons træpiller af, er dog diskutabelt.

Miljøorganisationer i Estland og USA, der leverer ca. 40 procent af de importerede træpiller, sendte for nylig en bøn til klimaminister Dan Jørgensen (S) om at afvænne Danmark fra importeret biomasse så hurtigt som muligt. De ønsker ikke, at biomasse fra deres skove sendes til Danmark for at brændes som ’grøn’ energi.

Ikke bæredygtig energi

Biomassen bidrager generelt ikke til biogas, som Heding nævner, men den brændes af i vores varmeværker. Det er for længst slået fast, at afbrænding af træflis har samme eller højere udledning af CO2 end kul. Samtidig kender atmosfæren ikke forskel på drivhusgasser fra flis eller fossile brændsler.

Heding skriver videre, at »ubrugeligt træaffald« erstatter kul, olie eller gas, og dermed underforstået at det er en klimahelt i dansk energiproduktionen. Men produktionen af flis har igennem flere år været eksplosivt stigende, så næsten 60 procent af alt træ, der hentes i danske skove, i dag bruges til energiformål ikke til produktion af byggematerialer. Enhver, der færdes i danske skove, kan med egne øjne se flismaskinerne i aktion, og hvordan skove og læhegn barberes. Intet tyder på, at det kun er værdiløse trærester, der brændes af i varmeværkerne.

Det er ikke forkert, at flis og træpiller har erstattet kul i mange værker, som Studstrupværket i Århus eller Københavns Amagerværk. Men det har kun været muligt gennem en massiv direkte støtte og især indirekte støtte i form af afgiftsfritagelse.

Alene Studstrupværket modtog fra 2016-2019 ca. 400 millioner kroner i direkte statsstøtte til elproduktion, ifølge tal som Verdens Skove har fået aktindsigt i. Hertil kommer afgiftsfritagelser, der havde en værdi på adskillige milliarder kroner i 2017, ifølge en rapport fra den amerikanske miljøorganisation NRDC om hele den europæiske energisektor.

Dermed fortrænger biomassen ikke fossile brændsler, men klimavenlige alternativer som varmepumper eller geotermi, og det binder forbrugerne til at aftage tvivlsom ’klimavenlig’ energi i fjernvarmen i form af biomasse fra skovens træer.

Skader biodiversitet

Meget tyder på, at der er omkostninger for biodiversiteten ved den hjemlige biomasseproduktion. Niels Heding videregiver påstanden om, at der er kommet mere biodiversitet i de danske skove. Dette vil nok forbløffe de fleste, ikke mindst på baggrund af den seneste OECD-rapport fra november, der viser, at dansk natur generelt er i en ringe tilstand med en biodiversitet under hårdt pres.

Specifikt for danske skove viser den nyligt offentliggjorte skovstatistik, at mængden af dødt ved – en vigtig indikator for naturtilstanden i skoven – er faldende fra et allerede lavt niveau, så den nu ligger på kun 3,4 kubikmeter pr. hektar.

Faldet i dødt ved hænger tidsmæssigt tilsyneladende sammen med den kraftige stigning i produktion af energiflis, så det virker nærliggende at antage, at produktionen af biomassen ikke kun er et klimaproblem, men at den kan bidrage til at forværre skovenes biodiversitet.

Den sidste påstand fra Niels Heding går på, at urørt skov ifølge ham ikke binder CO2, for »når træerne dør, så rådner de og udleder den samme mængde CO2, som de optog ved fotosyntesen under væksten. Resultatet er derfor nul binding«. Han overser, at kulstofkredsløbet i skoven under jorden har vigtig betydning for lagring af kulstof, og at selv meget gammel skov fortsat vil kunne ophobe kulstof også fra dødt ved. For meget af det går i jorden eller bliver optaget i økosystemet.

Når Peter Wiberg-Larsen i et læserbrev den 3. december siger, at Niels Heding »utvivlsomt« har ret i sin påstand om, at produktionsskov optager mere CO2 end urørt skov, tager han munden for fuld. Hvis produktionsskoven leverer forgængelige træprodukter eller brændes til energi, er den reelle CO2-lagring begrænset. Samtidig er det dog også, understreger Wiberg-Larsen, relativt uomstridt, at urørt skov gavner biodiversiteten.

Derfor er der god grund til at udlægge mere urørt skov – både for klimaet og biodiversiteten. Og ønsker vi reelt klimavenlig energi, bør biomassen udfases som hovedkilde i dansk energi. Det bør være øverst på dagsordenen, når politikerne snart skal udmønte klimaloven i konkret politisk handling.

Andreas Pedersen er bestyrelsesmedlem i Verdens Skove

information.dk/deltag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Anders Reinholdt
  • Morten Lind
  • Lise Lotte Rahbek
  • Mikkel Zess
  • Hanne Utoft
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Troels Holm
Benno Hansen, Anders Reinholdt, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Mikkel Zess, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Troels Holm anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

For en lægmand som mig er det undertiden noget svært at se hvad der er op og ned i denne skovdebat. Her en halv mils vej fra hvor jeg bor er der en urørt skov. Det har den været i 25 år. Altså urørt på den måde at der ikke har været nogen fjernelse at væltede træer og og grene. Alt får lov til at ligge.Men biodiversiteten er ikke steget. Der er for mørkt. Så fælder man et helt område og lukker skotsk højlandskvæg ind i skoven for at disse formentlig skal holde væksterne ned og sørge for at der lysninger. Lidt længere væk er der et dejligt lille hedeområde, som nu er befolket med geder. Man har prøvet med køer, heste og får og nu altså med geder. Inden vores firbenede venner kom på blev der med de mest støjende og effektive maskiner fjernet mængder at birk som var ved at kvæle lyngen. Jeg går stærkt ind for fri natur, men jeg synes det er er uærligt at sige det ikke koster en masser arbejdstimer, brændstof og hokus pokus for at gøre naturen naturlig. Gud ved om CO2-udslippet og metanen fra kvæget går lige op med det tidligere begrænsede skovbrug.

Nille Torsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Jens Flø, Lise Lotte Rahbek, Mikkel Zess og Poul Anker Juul anbefalede denne kommentar

Det bliver ikke nemmere at tage det menneskeskabte hysteri omkring den menneskeskabte globale opvarmning seriøst, når man foreslår at gemme det skovaktive kulstof til vore børnebørns børn, som oven i købet skal brødføde en eksponentielt voksende befolkning uden marker og fødevareproduktion.

Ja. Du er forvirret, jens peter hansen, og det kan jeg godt forstå. Udmeldingernerne om det du skriver er ikke éntydige.
Man bør nok huske på, at biossfæren er skabt af livet selv og ikke noget på forhånd givet. Hverken af gud eller af geologiske omstændigheder. Det gælder globalt såvel som lokalt. Jeg mener, at der er god evidens for at hævde, at ørkendannelse bl.a. kan skyldes mangel på kvæg og andre græsædere. Og at deres aftryk i aller højeste grad opvejer deres metanudledning. Kort sagt. At ekstensiv kvægdrift er én af løsningerne og i den sammenhæng er bøffer ikke så slemme endda. Tjek evt. Allan Savory.

Min personlige holdning er, at forsøget på at gøre levende væsners naturlige udledninger ansvarlige for klimaproblemerne, er rendyrket vildledning!

PS. Jeg bor selv i et stort skovområde og artiklen beskriver præcist hvad jeg observerer, når jeg færdes i naturen.

Sören Tolsgaard

Jamen, det er vel netop naturligt, at der lever nogle store planteædere i de fleste naturtyper, hvilket i nogen grad kan erstatte den mekaniske bearbejdning, som til tider har været anvendt for at hindre total tilgroning, hvilket under naturlige forhold besørges af drøvtyggere og andre faktorer, inkl. træernes død af ælde, brand eller insektangreb, som øger biodiversiteten, såfremt der ikke overdrives.

Mange steder har vi dog også ødelagt biodiversitet med massive afbrændinger og overgræsning, hvor forarmning og erosion er blevet resultatet.

Vi har bl.a. det problem, at nogle arter er mere eller mindre udryddet, bl.a. de okser og vildsvin, som i høj grad har holdt trævæksten i skak; samt at mange af vore skove er kunstige monokulturer, hvor alle træer er lige gamle, tætheden maximeret med gødning og sprøjtning, og området ryddes 100 pct. længe inden træerne begynder at ældes. Dette efterlader et meget snævert spillerum for biodiversitet og er særlig grelt i de intensive og kortlivede juletræs- og energibeplantninger, der minder mere om landbrug end skovbrug.

Spørgsmålet er komplekst og handler om balance. Og mennesket er i alle tilfælde en vigtig medspiller ang. biodiversitet, idet vi selv i ’naturskov’ må vurdere, hvorvidt udryddede arter bør genindføres, og hvorvidt indslæbte/invasive arter må holdes i ave, så de ikke truer den oprindeligt hjemmehørende flora og fauna.

Mikkel Zess, Karsten Lundsby, Morten Lind og Martin Andersen anbefalede denne kommentar

På mig virker indlægget om italesættelsen af urørt skov noget fortænkt, og verdensfjern. Jeg kan forstå, hvis man nuancerer debatten, med hvor skånsom, eller strømlinet skovdriften skal være. På verdensplan, skal skovene ikke være urørte, der skal da være plads til oprindelige folk, og generelt en bæredygtig udnyttelse.

Uberørt skov er givetvis godt for biodiversitet og det er klart, at vi derfor skal have en del sådan skov fortsat fremover; MEN det er jo ikke et argument for at stoppe biobrændslens fortrængelse af fossile brændsler i DK, endsige nedskalere den.

Klimakrisen hænger som bekendt sammen med CO2 ppm værdiens voksende tal, ikke faldende biodiversitet i skovene. Ved afbrænde biomasse kan vi at bortskaffe CO2 fra atmosfæren. Det hedder BECCS. Læs lidt på pligt lektien. Urskov er i CO2 sammenhæng neutral, men metangas producerende ligesom kvæg, qua mikrobers omsætning af dødt træ . Methangas er 26 gange kraftigere drivhusgas effekt end CO2!
Biomasse handler iøvrigt også om halmafbrænding til el varme produktion.
Vær rar ikke at forplumre klimakrisen med biodiversitetskrisen, for at blive hørt. Det er som f.eks. at blande Trump forfatningskrisen ind i verdens flygtninge problemer ind i Nordkoreas A-våben trussel, . Intet heraf fremmer elbilernes markedsposition eller turismen i Kbh,vel?

Sören Tolsgaard

Niels Jakobs: "Klimakrisen hænger som bekendt sammen med CO2 ppm værdiens voksende tal, ikke faldende biodiversitet i skovene. Ved afbrænde biomasse kan vi at bortskaffe CO2 fra atmosfæren. Det hedder BECCS. Læs lidt på pligt lektien."

Javel så, og læser man lidt på denne 'pligt lektie', indser man snart, at BECCS har en hel del betænkelige implikationer:

"There are however other considerations which involve BECCS and these concerns are related to the possible increased use of biofuels. Biomass production is subject to a range of sustainability constraints, such as: scarcity of arable land and fresh water, loss of biodiversity, competition with food production, deforestation and scarcity of phosphorus." - Læs evt. selv videre her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Bio-energy_with_carbon_capture_and_storage...

Andreas Pedersen gør i Informations aktuelle artikel opmærksom på en seriøs skrivelse, som miljøorgenisationer i USA og Baltikum har sendt vores miljøminister, hvori de kraftigt opfordrer til, at vi ophører med at importere og afbrænde biomasse fra disse landes skove, endda med stor statsstøtte. Her er linket en gang til:

https://www.verdensskove.org/files/H%C3%B8ringssvar/Brev%20til%20Dan%20J...

Realiteten er, at det ofte er naturskove med høj biodiversitet, der sælges til gode priser og derpå konverteres til monokultur. Langt hovedparten af den træmasse, der afbrændes her i DK, produceres nu i disse lande, og selv om vi (som skovforsker Niels heding foreslog i den artikel, der gav anledning til Andreas Pedersens svar), forøger den hjemlige produktion betydeligt, kan vi langtfra producere de aktuelle mængder af træmasse selv.

Ligesom vi langtfra kan producere foder til vore svinebesætninger selv, men må importere store mængder soya, majs og jordnødder fra lande, hvor naturskov fortsat ryddes i stor stil af samme grund.

Niels Heding gjorde i sin artikel i højstemte vendinger gældende, at forstfolk har tilstræbt at genskabe de danske skove, som var engang. Sagen er vel snarere, at man har tilstræbt og stadig tilstræber at maximere produktionen de fleste steder, og at den mørke, massive monokultur, man har fremelsket, ikke har meget tilfælles med de lysåbne skove af eg, birk og skovfyr, som engang var ganske udbredte i Jyllands sandede egne. Og om end Niels Heding - ligesom de fleste danskere - forlængst har mistet sin barnetro på, at Steen Steensen Blickers lynghede var inderlig naturlig og oprindelig, så vekslede skove dog i urtiden med engdrag og højmoser, hvor lyng og andre dværgbuske dominerede, mens vestenvind og sand fra Nordsøen skabte en jævn strøm af indsander hen over Jylland.

Langtfra at kræve, at al skov skal omlægges til naturskov, bør vi dog dog være klar over, at intensiv produktion i monokulturer sker på bekostning af biodiversitet. DK's sidste større indsande, Råbjerg Mile, rummer en række truede arter, som kun kan klare sig, hvis tilsvarende habitater får mulighed for at dannes og vedligeholde sig, hvilket afhænger af vores forvaltning.

Da Østerilds vindmølletestcenter blev indstalleret ved at bryde den gamle lov om fredskove, lød der store protester, som blev affejet, ikke mindst fordi det fra flere sider blev fremhævet, at klitplantagerne var uden nævneværdig biodiversitet. Til gengæld lovede politikerne, at dele af disse plantager ville blive konverteret til lyngheder, hvilket er relativt nemt, for så vidt området ikke er blevet påvirket af gødningstilførsel. Man skal blot fælde træerne og stoppe drænet, så vender hedens nøjsomme flora og fauna tilbage.

https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/lokale-nyheder/2019/maj/sjaelde...

Det er så af mange andre grunde ærgeligt, at det skal koste et vindmølletestcenter midt i DK's sidste vildmark, før en sådan naturgenopretning finder sted. Og dette gælder også mange andre steder: Der findes gode eksempler på genskabt natur, men samtidig foregår andre steder indgreb, hvor uerstattelige naturområder ødelægges ud fra et kortsigtet perspektiv.

Niels Heding lovpriser i sin artikel forskellige tegn på øget biodiversitet, bl.a. fremgang for rovfugle og kronhjorte, som han sammenkæder med det øgede skovareal. Rovfuglenes genkomst har vel i virkeligheden mere at gøre med, at vi er ophørt med at anvende de mest skadelige pesticider, har gendannet søer og stort set indstillet jagten på disse fugle, mens kronhjortens fremgang i høj grad skyldes, at lyngheder og engdrag, som kan græsses hele året, er blevet gendannet.

Desværre ser man nogle steder, at græsning med statstilskud drives til sådanne yderligheder, at værdifulde naturområder indhegnes og overgræsses, så kun en minimal plantevækst kan overleve, mens der samtidig fodres massivt. Et grelt eksempel er Skyum Bakker i Thy, hvor et naturområde med stor biodiversitet er omdannet til såkaldt 'økologisk produktion' af får. Man har stort set udryddet de dværgbuske, som tidligere dominerede floraen, men finder det nævneværdigt, at der står nogle få eksemplarer af cikorie udenfor indhegningen!

http://green.thisted.dk/skyum-bjerge/

Sådan er der så meget, og naturen trækker alt for ofte det korte strå.

I øvrigt bør gøres opmærksom på, at begrebet 'urørt skov' ikke betyder, at skoven ikke må røres! Det betyder i store træk snarere, at den ikke må udnyttes ud fra kommercielle hensyn. Men det er bl.a. tilladt at fjerne ikke-hjemmehørende arter, og på anden vis regulere biodiversiteten. Der er en vis fleksibilitet i sådanne begreber, som hverken bør misforstås eller misbruges. Jeg anvender ofte det noget mere fleksible begreb 'naturskov' , hvor flere indgreb er mulige, inkl. skovhugst under hensyntagen til biodiversiteten. Uanset hvordan der lovgives - en risiko for kortsigtet manipulation er altid til stede, og det må borgerne være på vagt overfor.

Ja Søren, intet er helt problemfrit:
Så du sidder i et brændende hus, og fortæller os alle at brandslanger forbruger vigtige resurser, vand, som bedre kan anvendes til køkkenhaven- desuden kan nogen snuble over den og drukne i en vand ansamling.

Hvis man intet vil andet end rynke panden og opliste mulige komplikationer, så kan vi nok desværre snart kun sætte os hen i krogen og afvente enden.
Er det mon hvad du og mange eskatologer dybest set finder mest tilfredsstillende?

Sören Tolsgaard

@Niels Jakobs: Du smykker atter dine argumenter med fine ord, men hvoraf du slutter, at jeg er 'eskatolog', kan jeg ikke rigtig se?

At jeg ikke finder din brandslukningsplan anbefalelsesværdig, betyder jo ikke nødvendigvis, at jeg sætter mig hen i en krog og afventer dommedag. I tråd med Andreas Pedersens artikel forsøger jeg tværtom at gøre gældende, at der findes bæredygtige alternativer, som vi i højere grad bør satse på, end den eksponentielt stigende afbrænding af træ. Fremfor at nære denne afbrænding med enorme statstilskud. Andreas Pedersen redegør udmærket for de absurde konsekvenser af den danske politik i den aktuelle artikel.

DK's afbrænding af træmasse beror hovedsaligt på import med statsstøtte. Vi kan på ingen måde selv producere disse mængder, og hvis andre lande følger trop, vil der som anført i tidligere links blive tale om kolossale landarealer (naturskove og landbrug), der skal konverteres til intensiv produktion af træmasse. Det kan fungere, så længe vi hygger os i smug, men ikke i global skala. Her er det sol-, vind-, vand- og termisk energi, der skal satses på. Træflis er i det store regnskab (ligesom biogas fra svinefarme), en niche, der ikke kan levere i større skala.

I alle tilfælde bliver vi (IMHO) sikkert nødt til at neddrosle nogle af de allermest miljøbelastende aktiviteter. Det betyder ikke, at jeg sidder passivt i en krog. Jeg lever fint med et mindre forbrug og overlader den eskatologiske kvababbelse til storforbrugets ofre. Og eksistentiel retfærdighed i det store perspektiv har jeg også tiltro til: Vi høster på længere sigt som vi sår.

Om vi hver især skal stå til ansvar for et hjørne af verden, vil jeg for mit vedkommende først og fremmest mindske forbruget af animalske fødevarer, idet de er særdeles arealkrævende. Herved frigøres areal til ekstensiv drift og naturområder, hvor høj biodiversitet kan bevares. På Jordens begrænsede landareal er arealudnyttelse og biodiversitet forbundne kar.

Og naturligvis skal de fossile brændsler udfases, mens de vedvarende energikilder fremmes. Den stigende afbrænding af træ, ofte fra naturskove, som derpå konverteres til monokultur, kan dog hverken ses som miljøansvarlig eller gavnlig for biodiversiteten.

Endelig vil jeg lige tilføje, at tempererede naturskove, lyngheder og højmoser, hvoraf vi engang havde langt flere, oplagrer CO2 i form af tørv/kul.

Søren, det er pokkerme ikke urskove der går til dansk elkraft. Din eskatologisk lære synes jeg ligger i , at din kære biodiversitet mener du skal bevares, for enhver pris.
Har du tænkt på at klimaforskere ser det realistiske scenarie, at vor klode om en menneskealder bliver ubeboelig - altså også for al din biodiversitet...Klimakrisen skal altså bekæmpes med højeste prioritering Søren!

Det er ved lov dekreteret i DK, at energi træmasse vi importerer skal modsvares af nyplantninger i oprindelseslandet, og dette følges der op på, for hvis ikke den finder sted, kan vi i DK nemlig ikke henregne vore gas udslip som CO2 neutrale, hvorved de påregnes fossilt CO2.. !

Du tager fejl i din påstand om at gamle skove med særlige natur værdier såsom særligt sårbart dyreliv ni skulle falde for at blive bioenergi, for det ER nemlig allerede for længst sket, hvis disse skov arealer har været forhånden rent infrastrukturelt - gammel fidus ifm kakkelovne og komfurer

- Eksempelvis egnen ved Tystrup Bavelse søerne og videre langs Suså indtil Næstved, udskibet til anvendelse især i KBH i 19. århundrede. Besøg denne egn og nyd dens natur en dag, kan jeg anbefale kano?

Konkret klagede du over barberingen af hegn og skove til flisproduktion, men de derved skabte lysninger giver faktisk flere biotoper og det betyder diversitet af bl.a.insekter , fugle og nye småtræer.

Fosfor bør måske nok recirkuleres gennem aske genbrug, selvom gødskning er en billigere løsning her og nu. Afgasset gylle en fin gødningsværdi også og muligvis rensnings anlæggenes ligeså.

Jeg fik også nævnt halm fra landbruget foroven og endelig kan marginaljorde udnyttes til energipil, fjorde kan oprenses ved stordrifts af søsalat, som tidligere var projekteret ved Odense fjord.

Biobrændsel inkl. træflis forbliver altså en vigtig og bæredygtig energikilde , ikke mindst som afbødende for vindstille og lignende.

Sören Tolsgaard

@Niels Jakobs: Jeg er jo ikke helt dum og er naturligvis udmærket klar over, at DK næsten ingen urskov har tilbage. Og som jeg allerede har nævnt: Når 'skovforsker' Niels Heding påstår, at danske forstfolk arbejder på at 'genskabe fortidens skove', er det langtfra almen praksis: Man har stort set plantet monokultur, fortrinsvis af ikke-hjemmehørende arter og varianter, idet man langtfra har tilstræbt naturskovens biodiversitet, men at maximere træproduktionen.

Det meste af vores træbrændsel stammer dog som allerede nævnt ikke længere fra DK, men importeres fra områder, hvor der i høj grad fældes urskov eller naturskov: Hidtil stort set urørte skove i USA og Baltikum omdannes til træpiller, hvorefter der beplantes med monokultur. Og hvis andre lande satser ligeså stærkt på at anvende træbrændsel som DK, vil Jordens urskove og naturskove være langt stærkere truet end allerede tilfældet. Læs - igen - den kritik af dansk import af træ til brændsel, som en række miljøorganisationer har overdraget Folketinget og Dan Jørgensen:

https://www.verdensskove.org/files/H%C3%B8ringssvar/Brev%20til%20Dan%20J...

Situationen er så beskæmmende, at pressen og politikerne forsøger at feje den ind under gulvtæppet. Vel ikke mindst under indflydelse af de store energiproducenter, som i øjeblikket får enorme tilskud til denne trafik.

Jeg kan da give dig medhold i, at der kan være mening i at anvende halm, plukhugst, kvas og træ af ringe kvalitet (fx lavstammede fyrretræer fra de yderste klitter) til brændsel, men forsyningskæden er gået helt over gevind. I globalt perspektiv er vi helt på afveje, ligesom mht. vores import af svinefoder-afgrøder baseret på fældning af regnskov i Sydamerika.

At det i større skala skulle være sagen at erstatte fossilt brændsel med træbrændsel er et blålys, som vil medføre stærk reduktion af naturskove og jordbrugsarealer samt biodiversitet, mens CO2-udledningen fortsat vil stige, idet det vil vare årtier, før nyplantningers binding af kulstof opvejer de afbrændte mængder. Statslig støtte bør prioritere mindre belastende energikilder.

Som sagt er jeg af mange grunde af den opfattelse, at det er nødvendigt at drosle betydeligt ned for de mest miljøbelastende aktiviteter. Jeg er dog ikke ude i en dystropisk eskatologi af den grund, men finder tværtimod, at det vil være glædeligt og gavnligt for menneskeheden og hele biosfæren, hvis vi mindsker det hovedløse forbrug.

Nogle finder det dybt bekymrende, hvis vi ikke vedvarende kan øge forbruget, og i måske er det især de en-dimensionelle vækstprædikanter, der lider af en dybfølt dystropi?