Læserbrev

Valgresultatet i Hong Kong var ikke en jordskredssejr

Hongkongs flertalsvalgsystem får valgresultatet til at ligne en jordskredssejr, men i virkeligheden fik prodemokraterne kun otte procent flere stemmer end ved sidste valg. Dette har manglet i udlægningen af valgresultatet, skriver seniorforsker i asienstudier Clemens Stubbe Østergaard i dette debatindlæg
5. december 2019

Som forsker bestræber man sig på kun at udtale sig om det, man forsker i. Ellers er ens mening jo ikke mere interessant end enhver andens. Til gengæld må man være meget stringent, når man gør det.

Forleden spurgte en journalist mig, om jeg mente, at demonstrationerne i Hongkong var aftagende. Jeg bekræftede, at det var mit indtryk, og jeg nævnte som en af forklaringerne, at den hårde kerne af demonstranterne var blevet meget voldelige, og at det sammen med omfattende hærværk og økonomisk tilbagegang betød, at store dele af den øvrige befolkning var begyndt at tage afstand fra det.

Jeg blev i Informations FOLK desværre citeret for at bruge det upræcise udtryk »et tavst flertal«. Det havde været mere korrekt af mig blot at tale om en stor tavs befolkningsgruppe.

Det var nemlig præcis det, som valget få dage efter dokumenterede. Her stemte ikke mindre end 41 procent af vælgerne på de regeringstro partier. Og i betragtning af lokalregeringens komplette uduelighed er det højst bemærkelsesværdigt.

Prodemokraterne gik kun frem fra 47 til 55 procent af de afgivne stemmer. Ikke ligefrem nogen jordskredssejr, men på grund af flertalsvalgsystemet fik de 87 procent af posterne. Sådan kan det gå, når man ikke har forholdstalsvalg.

Den omstændighed var bagsidejournalisten på FOLK forleden åbenbart uvidende om. Derfor mente han at kunne hænge undertegnede og andre ud som »apologeter« med basis i »jordskredssejren«. Det er en rigtig god idé at faktatjekke, før man farer ud.

Clemens Stubbe Østergaard er seniorforsker i asienstudier.

Den monumentale sejr til Hongkongs prodemokratiske kandidater ved weekendens distriktsvalg er gået næsten ubemærket hen i de kinesiske nyhedsmedier.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

KUN 55%? KUN en 8% sejrsmargen? Vel at mærke i et valg, hvor de regeringstro havde nydt massiv strukturel støtte? Det er da ellers meget pænt for sådan en samling marginale ballademagere...

Christian De Thurah og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ifølge nedenstående oversigter gik "pro-democracy camp" frem fra 40,2 % i 2015 til 57,1 % i 2019, en fremgang på 16,9 %, mens "pro-Beijing camp" gik tilbage fra 54,6 % i 2015 til 42,06 % i 2019, en tilbagegang på 12,55 %; valgdeltagelsen steg fra 47,01 % i 2015 til 71,23 % i 2019, dvs. med 24,22 %. Åbenbart er der enten noget galt med disse eller Clement Stubbe Østergaards tal, eller også er der forskel på, hvordan man skelner mellem prodemokrater og regeringstro/pro-Beijing-lejren.

en.wikipedia.org/wiki/2019_Hong_Kong_local_elections
en.wikipedia.org/wiki/2015_Hong_Kong_local_elections