Kronik

18-årige Alberte: At slå sig løs med alkohol er et outdatet koncept

Jeg forstår godt, at drukkulturen blandt unge vokser, fordi mange vælger øllen som en flugtvej væk fra konstante præstationskrav. Men det er ærgerligt, at folk gemmer sig bag alkoholen og bruger den til at slippe deres hæmninger, skriver gymnasieelev Alberte Weichel i dette debatindlæg
Jeg forstår godt, at drukkulturen blandt unge vokser, fordi mange vælger øllen som en flugtvej væk fra konstante præstationskrav. Men det er ærgerligt, at folk gemmer sig bag alkoholen og bruger den til at slippe deres hæmninger, skriver gymnasieelev Alberte Weichel i dette debatindlæg

Sarah Hartvigsen Juncker

23. januar 2020

Som de fleste ved, er alkohol en integreret del af ungdommen, men ved folk mon også, at det ikke er alle unge mennesker, der bryder sig om denne skik? Jeg er for eksempel en ganske almindelig 18-årig pige fra København, der har eksperimenteret med alkohol, fordi det var kutyme og tradition. Men det gik lige så stille op for mig, at jeg slet ikke brød mig om at drikke.

Årsagerne er flere. Dengang jeg begyndte at drikke, brød jeg mig ikke om, hvordan menneskene omkring mig opførte sig, når de drak. Jeg syntes allerede som 15-årig, at folk ofte havde en latterlig opførsel – måske endda en smule påtaget – når de drak. Det virkede for mig mest af alt bare som en dårlig undskyldning for at kunne dumme sig uden at skulle tage sig af konsekvenserne.

Dog er opførslen fra mine jævnaldrende blevet en smule bedre med årene. Man kan nu nemmere til- og fravælge folk til fester alt efter deres promille og skabethed. I mit tilfælde er min nye omgangskreds på gymnasiet langt rarere at være sammen med, end den flok 15-årige piger, som jeg hang ud med, dengang jeg valgte at takke nej til øllen.

Et outdatet koncept

Jeg synes, at det er et outdatet koncept at forbinde det at ’slippe kontrollen og slå sig løs’ med alkohol. Hvis jeg kun kunne slå mig løs, når jeg havde drukket, ville jeg ærgre mig enormt meget.

Jeg ærgrer mig på vegne af alle de unge, der ikke kan slippe kontrollen uden booze som deres trygge undskyldning. Alle de unge, der ikke kan vælte rundt på dansegulvet til høj musik og være ligeglade med, hvad andre tænker, uden de først har drukket.

Hvor kommer denne usikkerhed fra?

Hvordan kan det være, at jeg så mange gange har hørt fra mine venner, at de ikke føler sig som en del af festen, af fællesskabet, af morskaben, hvis de ikke har drukket?

Det ærgrer mig. Og det ærgrer mig, at det at undlade at drikke er et fravalg. Det burde være alkohol, der var et tilvalg. Efter det gik op for mig, at hele den danske alkoholtradition ikke var noget for mig, har jeg holdt mig fra det – for jeg har simpelthen ikke haft lyst til at drikke.

Jeg skammer mig ikke over det. Men det kræver et vist mod at takke nej – det fortæller alle mig i hvert fald. For den første følelse, man får til en fest, hvis man ikke drikker, er ikke altid, at man er accepteret. Til fester og andre arrangementer, der involverer alkohol, oplever jeg, at folk dømmer mig, fordi jeg har valgt sprutten fra.

Når man takker nej til øllen, skal man helst have en længere forklaring parat, hvilket man hellere ville have undgået, for det er trættende at skulle forsvare, at man er glad og tilfreds nok uden alkohol. Det er næsten aldrig ondt ment, når folk spørger ind til, hvorfor jeg ikke drikker. Men det er først, når spørgsmålet kommer, at man straks føler, at man ikke rigtigt er en del af fællesskabet. Pludselig føler man, at man skal stå og forsvare sin manglende fuldskab.

Alt, vi rører ved, skal blive til guld

Jeg bebrejder ikke nogen. Jeg bebrejder ikke ungdommen. Men jeg ærgrer mig over den kultur, der er blevet skabt.

Ofte har folk en idé om, at det kun er mennesker, der bevidst ønsker at melde sig ud af fællesskabet, der vælger alkoholen fra. Men nogle af os vælger det fra af princip. Som et oprør. For at være et eksempel på, at det netop ikke er sådan. At man godt kan slå sig løs uden alkohol. At man stadig kan finde modet til at score en tilfældig person på dansegulvet. At man godt kan socialisere med andre uden alkohol og endda være en social sommerfugl, der basker rundt og flotter sig, som enhver anden beruset person kan gøre det.

Det er ærgerligt at stå og se rundt i lokalet til en fest, hvordan unge gemmer sig bag alkoholen. Og det er ikke kun til festerne. Det er også til hverdag, på dates, til sociale arrangementer, i det sociale liv, i situationer, hvor man søger anerkendelse.

Folk bruger alkoholen til at slippe de hæmninger, de ellers konstant skal have styr på for at kunne præstere. Konstant præstere.

Der bliver sat krav op fra politikerne om, at alt, vi rører ved, skal blive til guld. Gode karakterer, helst topkarakterer endda, skal du have. De karakterer, du opnår i en alder af 18-20 år, skal nemlig bestemme din fremtid. For en god karriere skal du også have. Og du skal helst direkte fra folkeskolen i gymnasiet og videre på universitetet. Det virker ikke længere som en mulighed at vælge studentereksamen fra.

Den lave SU tvinger os til – ved siden af en lang skoledag med et hav af afleveringer – at skaffe et deltidsjob, og fraværet i gymnasiet skal samtidig være endog meget lavt. Det efterlader os med en hverdag, hvor vi går i skole fra otte til fire, derefter på job, og når vi har fri fra eksempelvis detidsarbejdet i Føtex – som nærmest er umuligt at få fat i, når man først er fyldt 18 år – kan vi vende hjemad og begynde på bunken af afleveringer. Som i øvrigt aldrig bliver lavet med engagement og interesse. Det bliver kvantitet over kvalitet.

Frirum fra præstationer

Politikerne har skabt et system, der driver os unge længere og længere ud i en bundløs alkoholkultur.

For når samfundet opfordrer os til konstant at stræbe efter intet mindre end perfektion, er det klart, at det sætter sit præg på ungdomskulturen. Når man både skal score gode karakterer, have et godt socialt liv, have kærester og fremstå perfekt over for familie, venner og lærere, giver det god mening, at mange bruger alkoholen som frirum fra den konstante stræben.

Vi unge i Danmark er nogle af dem, der tidligst begynder at drikke, og vi er ovenikøbet dem, der drikker allermest. Vi er samtidig en generation, hvor rekordmange kæmper med stress eller depression. Jeg forstår godt, at drukkulturen vokser, og at mange vælger øllen som en flugtvej.

Men skal unge virkelig fortsætte med at drukne deres bekymringer i alkohol? Fortsætte med at presse hinanden i sociale sammenhænge med det resultat, at der masseproduceres gymnasieelever, der alle ligner hinanden, fordi vi er blevet smittet af en voldsom omgang FOMO (Fear Of Missing Out, red.)?

Vi er så bange for at gå glip af noget. Og for at undgå at misse noget som helst, de andre muligvis oplever, søger alle efter at være på samme promilleniveau.

Men hvad er der egentlig farligt ved at gå glip af noget? Hvis vi lærer at gå glip, lærer vi måske også at give slip. Give slip på os selv og være præcis det, vi er – i ædru tilstand. Tænk at kunne være i sin egen krop og der finde en indre og ydre fest.

Alberte Weichel er gymnasieelev.

Alkoholkulturen er så fremherskende på gymnasierne, at vi hører om unge, der ikke vil i gymnasiet, fordi de er bange for alkoholmobberi. Her er det unge til den årlige ’puttefest’ for nye gymnasieelever i Dyrehaven nord for København.
Læs også
Da Vin og Spiritus Organisationen i Danmark i sidste uge meldte ud, at de mener, at aldersgrænsen for køb af alkohol bør sættes op fra 16 til 18 år, kom jeg til at tænke på min egen alkoholhistorik. Set i det lys, er spiritusbranchens forslag fornuftigt.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Ole Frank
  • Viggo Okholm
  • Poul Anker Juul
  • Kristian Nielsen
  • Torsten Jacobsen
Flemming Berger, Ole Frank, Viggo Okholm, Poul Anker Juul, Kristian Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Først og fremmest, Alberte:

Hold for guds skyld fast på dig selv. For det er tydeligvis det, du er i stand til: Blot at være dig selv, uden at føle behov for at fortynde hverken dine følelser eller din sårbarhed med billigt øl og andet godt fra det danske bord. Det kræver en vis integritet sådan at stå ved sig selv. Ikke mindst i sammenhænge, hvor de fleste andre gakker helt ud i diverse tåger..

Sekundært:

Ud over din rimelige ærgrelse over den danske drukkultur, og din ligeledes - for din alder - ganske modne indsigt i dens årsager, så fornemmer jeg desværre også et lille gran af fordømmelse.. Tør man sige bedrevidenhed?

Ikke at den ikke er dig vel undt - for du har mestendels ret og ser skarpt - men blot er den ikke hverken videre produktiv eller videre klædelig..

Tillad mig at foreslå dig at erstatte din ærgrelse med medfølelse, din irritation - for man bliver sgu nemt irriteret som æddru blandt fulde mennesker - med tålmodighed. Du har allerede identificeret nogle af årsagerne til både unges og voksnes overdrevne forbrug af alkohol, men måske savner du førstehåndserfaring med netop dette?

Hvis man nu vitterligt ikke kan " slippe kontrollen uden booze som [sin] trygge undskyldning", men dog føler et indestængt behov? Hvis man nu vitterligt ikke kan slå sig løs uden alkohol? Hvis man nu vitterligt ikke har modet og styrken til at stille sig udenfor flokken?

Forståelse er en kold fisk. Medfølelse mere varm..

Og hvad kan gøres?

I sidste ende findes 'samfundet' ikke. Det er blot et ord vi benytter, for at beskrive en frygtelig masse menneskes sameksistens i en i punktnedslag given orden. 'FOMO' er et begreb løftet ud af en sådan orden. Som guderne selv har det ingen gyldighed, hvis blot man ophører med at tro..

Hvorfor tror unge mennesker ikke lidt mere autentisk på sig selv? Hvorfor er de så sårbare overfor deres jævnaldrenes kyniske og umodne domme? Hvorfor er de til fals for tidens krav om perfektion og konkurrencedygtighed? Hvorfor har de brug for evigt at blive bekræftet? Hvad er det grundlæggende, der mangler?

Hvorfor drikker Jeppe?

Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Tor Brandt, Eva Schwanenflügel, Nette Skov, Erik Winberg, Bjørn Pedersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Flot indlæg til eftertanke og ja en del unge bruger midler til at sløre usikkerheden og der kan være mange årsager.
Heldigvis er det for mange "kun" en proces,men desværre kan det resultere i et fast ritual i livet hvor afhængigheden kan komme til at lure. Det samme omkring euforiserende stoffer.
Lige her kunne de unge så lære lidt fra muslimer,der oftest lader alkoholen være med rod i en lidt for-i min øjne.for regelret tro og livs lov. Men det kan lade sig gøre at leve et muntert liv uden druk
Alkohol bør være en nydelse og ikke en form for flugt.
At dele en dyr special øl eller andet kan altså være skønt. Dertil når mange heldigvis. Jeg er 74 og skal hilse og sige at vi ude på landet i Vestjylland i tresseren ikke var et hak bedre. Bajerene og snapsen gemt i buske udenfor forsamlingshuset var ret almindelig!.

Anders Sørensen

Der er intet mere enerverende end teenagere i alle aldre, der indtager rollen som "social sommerfugl, der basker rundt og flotter sig, som enhver anden beruset person kan gøre det". Uden at være fuld eller påvirket af andre stoffer end livet selv, uhh oh.

Hvorfra har de fået deres forestilling om, hvordan man basker og agerer sommerfugligt? Fra berusede børn og fulde folk.

Hvad med lidt respekt for dem, der rent faktisk har drukket alkohol, røget smøger og andre planter, og dermed formet det frie liv? Hvad med lidt respekt for tusinder af års menneskehed, der til enhver tid, i enhver kultur har brugt rusmidler i et forsøg på at tænke ud af hulen, ud af boksen?

Da jeg var ung for et årti siden, var der også folk, der brystede sig af at være ædru til fester. De var virkelig irriterende, for man skulle konstant høre på, at de var det. Og man kunne øjeblikkeligt spotte dem i deres desperate forsøg på at agere præcis som de påvirkede.

Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis bare det var sådan med dem der drikker (og/eller ryger), at de ville klare sig godt hvis de lod være. Men nogle har bare så meget imod sig, at det ikke er helt forkert at sige at de er født til at være tabere og fattige i alle ordets facetter. For dem kan rusmidler være et udmærket middel til at lindre sorgen over at måtte leve et begrænset liv, i hvert fald så længe erkendelsesprocessen inklusive sorgbearbejdningen pågår. For selvfølgelig er det hårdt, grænsende til det ubærlige, sådan langsomt at finde ud af at man ikke kun er genert og går i det forkerte tøj, men også for dum til at få succes i livet. Omvendt er det klar at selv den mest håbløse karakter gør klogt i ikke at satse hele butikken på alkoholen - eller andre rusmidler, af indlysende årsager. Man skal jo være en virkelig langsom knallert hvis man ikke forstår at rusmidler som bliver en vane har en pris. Gør man det alligevel, altså går all in på fx. alkoholen, så er man naturligvis selv ud om det.

Jens Mårbjerg

For os der ikke er begavet med ungdommelig naivitet og/eller omfattende og gennemgribende uvidenhed om verden og alt i den, findes reelt kun to udholdelige veje gennem tilværelsen:
1. Fortrængning ved konstant navlefokus, uhæmmet forbrug og daglig fitnesstræning, evt med en religiøs kobling for ekstra virkning.
2. Kemisk assistance ved alkohol, tjald, coke, syre, svampe, opioider, anti-depressiver, sovemidler etc.

Første gruppe lever som regel længst, men er ofte totalt uudholdelige mennesker.
Anden gruppe får den bonus at de ofte stiller træskoende relativt tidligt, og således slipper for utrolige mængder bullshit.

Torsten Jacobsen, Dennis Tomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Halfdan Illum, Mikkel Zess, Carl Chr Søndergård, Tor Brandt, Eva Schwanenflügel og Rosa Maluna Dahl anbefalede denne kommentar
Mikkeline Gudmand-høyer

Fin artikel, altid godt at blive mindet om at geare ned og bare være sig selv og ok med det, selvom det er svært..og alt det der. TIP: Jeg kender i øvrigt en indonesisk fyr som heller ikke rør alkohol til fester, men for at slippe for at diskutere årsag, så hælder han vand eller sodavand i en ølflaske. Så bliver der ikke spurgt til det.

Viggo Okholm og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Halfdan Illum

Fint indlæg med gode pointer og indsigter i hvorfor (unge) danskere drikker (og ryger) mere. Jeg tror det er meget spot-on, og det du skriver var hvert fald min egen vej ind i smøgerne.
Når det er sagt synes jeg, at tonen (måske bare min fortolking) virker ret så prætentiøs, grænsende på arrogant og desuden formynderisk og fordømmende. Der kan være mange grunde til, at et menneske vælger rusmidler og mange gode. Det kan være alt fra et liv bygget på nogle hårde præmisser, det kan være kreativ udfoldelse, det kan være, som du selv skriver, afkobling. Jeg tror en væsentlig bedre tilgang til dette, end den fordømmelse jeg skal gøre mig voldsomt umage for at ignorere, ville være endnu et lag af indsigt, og en udstrakt hånd i form af medfølelse og menneskelig (og IKKE systemisk) indsigt. Hvad jeg mener er f.eks., at i stedet for at blive irriteret over, at folk spørger ind til at man ikke indtager alkohol, så se det som en mulighed for oplysning og relationsdannelse. Du siger du føler du skal forsvare dig selv, men overvej om ikke de spørger ud af oprigtig interesse for dit valg og din person. Det samme gælder alle tilfælde hvor man spørger ind til menneskers valg (veganisme f.eks.). Det er relativt ualmindeligt som ung i Danmark ikke at drikke, derfor er det da indlysende interessant hvorfor en person ikke gør det, lige som så mange andre ting der kan anses som ikke-almindelige.

Jeg tror, at det nok er lidt stærkt udtrykt, at alkoholkulturen er outdatet. Alkohol som rusmiddel har mange år på bagen, og jeg tror såmænd også, at alkohol har mange år foran sig som rusmiddel.

Men jeg skal det ikke kunne udelukke, at unge med frustrationer i en præstationskultur kan finde anledning til, at drikke sig i hegnet ved lejlighed.

Rusmidler er ofte forbundet med, at vi kan slippe kontrollen lidt. Det er der mange der godt kan lide i en verden, hvor vi snart sagt skal være i totalkontrol hele tiden

Men der lurer selvfølgelig også muligheden for tab af kontrol, for ikke at tale om regulært misbrug

For de fleste går det jo, at balancere brugen af alkohol lidt, og bruge det med måde

Eller man kunne jo også sige som Homer Simpson: "Virkeligheden er en illusion der skyldes manglen på alkohol"

Ej - det er fint nok, at undlade, at drikke. Der findes stort set ikke det rusmiddel man ikke kan misbruge, og der en hage ved det, så omvendt findes der stort set ikke det rusmiddel man slipper godt af sted med, at misbruge. Men man kan nu godt bruge, uden at det kammer vildt og voldsomt over. Vi er da i alle tilfælde mange der nyder alkohol ved lejlighed.

Jørgen Møller

Godt skrevet Alberte! Ønskeligt, at vi havde politikere, der var i besiddelse af samme præcise analyse af det moderne samfund som dig - Muligvis kunne de godt gøre det, men angsten for at blive konfronteret med sandhederne, deres analyse ville afsløre, er så stor, at de som strudsen foretrækker at stikke hovedet i busken. Magthaverne vælger at kaste surrogaterne ud til folket: overflod af materielle goder, alle mulige former for stimulerende stoffer, såvel legale som illegale. På den måde sidder vi folket i hvert vores hjørne og er beruset af vort selvvalgte surrogat, der forhindrer os i at se hvorledes skelletterne vælter ud af alle de offentlige skabe med bedrageri, tyveri, underslæb af vores fælles kasse, og som beløber sig til mange mia. kr., Vi glemmer alt om, at de største banker anført af storebror 'Danske Bank', der ejer 2 x Danmarks værdier har verdensrekord i hvidvaskning af penge for verden værste og største forbrydere. Vi glemmer alt om 64.000 danske børn, der lever under fattigdomsgrænsen, hvoraf flere og flere lever på gaden. Omkring 100 mennesker bliver dræbt i trafikken af berusede billister. Tænk, hvis så mange blev dræbt i terror, da ville vi alle vågne brat op og kræve handling, hvis vi ikke lige skulle befinde os til fest med druk og andre bedøvende stoffer.

Sören Tolsgaard

Det er ganske bemærkelsesværdigt, at panelets mangeårige spredere af guldkorn, Torsten Jacobsen og Viggo Okholm, begge lægger ud med rosende ord, men munder ud i den forfjamskede erkendelse, at alkohol huserer i alle tilværelsens kroge, på en gang funktionelt og fordækt.

Det afhænger vistnok meget af baggrunden. Vi er i langt højere grad defineret af kollektive sjælekræfter, end frihedsforkyndere bryder sig om, og det gælder både unge og gamle, tør jeg her gøre gældende. Det giver anerkendelse at gøre som de andre. Street credit. Dyr specialøl, hallo!

Gælder dog ikke i strengt muslimske kredse, måske derfor de er så ærekære, de trænger nok til at tabe kontrollen. Omvendt løfter de efterhånden den modvægt, som kristne afholdskredse engang bar på deres skuldre.

Jeg har navigeret igennem diverse former for rus, men finder det ikke længere så tillokkende. Mådehold fremfor alt, og erkender man karmisk tilbagebetaling, kan beruselse umiddelbart medføre en forløsning, men udvikler sig let til en form for selvdestruktion, ligesom i 'Dr. Jekyll and mr. Hyde'.

Det er godt at turde være sig selv. Ikke blot en flirtende sommerfugl, men en ørn med vidt perspektiv. Dertil har vi kunst, kreativitet, fordybelsen, der kan løfte det modtagelige sind langt højere end beruselsen. Det er der, den dybere livsglæde findes, den bedste vin, som værten gemte til sidst!