Kronik

For de 40.000 unge på kontanthjælp kan et job være den bedste vej til en uddannelse

Ikke alle unge på uddannelseshjælp er klar til uddannelse. For nogle er et arbejde det, der skal til. Et job kan give modenhed, struktur på hverdagen og afklaring om fremtidsønsker. Men i dag kan de unge ikke erklæres jobparate, skriver underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd i dette debatindlæg
Kommunerne bør få et nyt redskab, der kan tages i brug i jobcentrene, så unge kan erklæres jobparate, komme i job og stadig have mulighed for støtte fra jobcenteret og for eksempel mødes med en mentor efter behov. Målet er, at de unge bliver hjulpet til at finde den rigtige uddannelse, i takt med at arbejdserfaringen forhåbentlig gør dem klogere på drømme, ønsker og interesser, skriver dagens kronikører. Her er vi i øvrigt på Jobcenter Lolland.

Kommunerne bør få et nyt redskab, der kan tages i brug i jobcentrene, så unge kan erklæres jobparate, komme i job og stadig have mulighed for støtte fra jobcenteret og for eksempel mødes med en mentor efter behov. Målet er, at de unge bliver hjulpet til at finde den rigtige uddannelse, i takt med at arbejdserfaringen forhåbentlig gør dem klogere på drømme, ønsker og interesser, skriver dagens kronikører. Her er vi i øvrigt på Jobcenter Lolland.

Sigrid Nygaard

17. januar 2020

Patrick er 19. Han har færdiggjort 9. klasse, men er skoletræt, og han fik derfor ikke et særligt stort udbytte af undervisningen. 10. klasse tog han også med. Han vidste nemlig ikke, hvad han ville. Han begyndte derefter på en erhvervsuddannelse, men han faldt fra under grundforløbet, og siden hen har han været på uddannelseshjælp – som kontanthjælpen hedder for unge som Patrick under 30 år. Der er ingen stærk opbakning fra forældrene, og i perioder har Patrick været ude i tovene, hvor hash har fyldt for meget.

Der er desværre mange som Patrick – for mange. Også selv om han bare er et billede på den gruppe af unge, vi taler om her.

Godt 40.000 unge i alderen 16-29 år modtager langvarig offentlig forsørgelse. Det viser tal, som DA har trukket fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Det vil sige, at de har været på offentlig forsørgelse 80 procent af tiden i løbet af det seneste år. Ud af den gruppe er godt 22.000 på den såkaldte uddannelseshjælp.

Problemstillingen fik børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til for nylig at sige, at »det er frygteligt for de unge, fordi de kommer til at leve nogle liv, hvor andre det meste af tiden bestemmer, hvad deres liv skal indeholde«.

Problemet er, at der i dag er et helt ensidigt fokus på, at uddannelse er den eneste vej frem for unge som Patrick. Det var kongstanken, da man indførte uddannelseshjælpen i sin nuværende form, og det er stadig målet at sende unge i Patricks situation i uddannelse. Det sker desværre ofte uden at tage hensyn til, om den unge overhovedet er i stand til at tage en uddannelse eller på grund af vedvarende nederlag i uddannelsessystemet slet ikke er motiveret til at tage en uddannelse.

Derfor foreslår vi, at unge som Patrick, der er på uddannelseshjælp, skal kunne erklæres jobparate.

Ind i arbejdsfællesskabet

At være jobparat er en teknisk term, der i kontanthjælpssystemet betyder, at man er i stand til at få og passe et arbejde. Som reglerne er nu, kan Patrick kun være enten uddannelsesparat eller ’aktivitetsparat’. Ingen af de to kategorier passer særlig godt.

Uddannelsesparat betyder, at man kan påbegynde en uddannelse inden for et år.

Aktivitetsparat dækker over unge, der har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale problemer. Det er for snævert. For hvad nu hvis en skoletræt ung mand som Patrick mest af alt ønsker at få et arbejde? Det kan måske give ham en idé om, hvilken retning han gerne vil i?

Der skal være mulighed for at sige, at de unge ganske vist ikke er klar til at begynde på en uddannelse inden for et år, men at et arbejde vil være både sundt og lærerigt.

Et arbejde kan være en god trædesten på vej mod skolebænken. Hvis man gør det muligt at visitere unge som jobparate, kan unge på uddannelseshjælp opnå konkret joberfaring ud fra en kombination af deres interesser, nysgerrighed og virksomhedernes behov.

Et job kan motivere de skoletrætte unge, som kan finde frem til deres uddannelsesønske, mens de modnes, udvikler sig personligt og opnår nye kompetencer gennem jobbet. Et job kan give en god struktur på hverdagen med faste mødetider, give gode vaner og træne unge, der har særlige udfordringer, i at indgå i et arbejdsfællesskab med alt, hvad der hører med.

For når man er i arbejde, indgår man i et fællesskab med kolleger, hvor man udfører meningsfulde og tydeligt formulerede arbejdsopgaver. Hvor nogen har forventninger til en, og hvor man føler sig værdsat, fordi man bidrager.

Vi tror på, at tydelige forventninger får mennesker til at vokse. Fordi nogen tror på én, og man betros en opgave, der skal løses. Joberfaringen kan i sidste ende være den trædesten på vejen mod uddannelse, som unge i Patricks situation har brug for. Også selv om den uddannelse ender med at pege i en anden retning end det konkrete arbejde, man har udført. Det er ikke så afgørende – bare det leder til enten uddannelse eller varig beskæftigelse.

Gevinst ved uddannelsesaftale

Vi forestiller os helt konkret en model, hvor den unge jobparate skal være til rådighed for arbejdsmarkedet i det antal timer om ugen, som de kan arbejde. Kommunen skal motivere og hjælpe med at knytte kontakten til virksomhederne.

Med henblik på at udvikle den unge jobparates kompetencer og erfaringer på arbejdsmarkedet kan kommunen undtagelsesvis give den pågældende tilbud i form af eksempelvis virksomhedspraktik eller løntilskud forud for en almindelig ansættelse. Efter de unge er begyndt i jobbet, skal de efter behov fortsat kunne deltage i relevante kommunale tilbud i fritiden – eksempelvis tilbud, der fremmer deres helbred eller mestring af hverdagen, hvis de slås med en psykisk lidelse eller andet.

Der skal stadig være et tydeligt uddannelsessigte. Det kan ske ved, at kommunerne giver den unge jobparate en uddannelsesvoucher, der indebærer en ret til et forhøjet løntilskud, hvis han eller hun efter en vis tid i beskæftigelse indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed – for eksempel som led i en erhvervsuddannelse. Om det så er den virksomhed, den unge har haft arbejde i eller en helt anden, er underordnet – det vigtigste er, at den unge bliver hjulpet videre.

Med uddannelsesvoucheren i hånden er der også en god mulighed for, at kommunen fortsat har kontakt med unge som Patrick og sørger for, at han så vidt muligt kommer uddannelsesmæssigt videre. Derfor foreslår vi, at unge, der erklæres jobparate og kommer i job, stadig har mulighed for støtte fra jobcenteret og for eksempel kan mødes med en mentor efter behov for at tage en status på, hvordan det går. Målet er, at de unge bliver hjulpet til at finde den rigtige uddannelse i takt med, at arbejdserfaringen forhåbentlig gør dem klogere på drømme, ønsker og interesser.

Når regeringen her i det nye år skal udvikle gode forslag til, hvordan vi for alvor får de tusindvis af unge uden job og uddannelse med ind i fællesskabet, opfordrer vi til, at man kigger nye veje og bløder op for den snævre tankegang for unge på uddannelseshjælp. Vi skal holde op med at skabe en modsætning mellem beskæftigelse og uddannelse, hvis vi skal have flere unge med på uddannelsesvognen.

Derfor skal kommunerne have et nyt redskab, der kan tages i brug i jobcentrene; den her gruppe unge skal kunne erklæres jobparate. For et job kan både være en tiltrængt håndsrækning til de skoletrætte unge og en god trædesten til videre uddannelse.

Erik E. Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening. Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
Viggo Okholm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor ikke bare give jobcentrenes ansatte muligheder for at indrette individuelle løsninger for de mennesker, de har med at gøre? Eller nedlæg de kommunale jobcentre og indfør statslig arbejdsformidling igen. Man kunne også overveje at genindføre social-forvaltninger, som kunne arbejde sammen med arbejsformidlingen og borgerne.. vild tanke, ikkesandt.

Endnu flere kategoriseringer og inddelinger og administrative afkrydsningsskemaer gør ingen forskel for Patrick og de andre.

Morten Lind, Anne Schøtt, Dennis Jørgensen, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Starup, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Kim Houmøller, David Zennaro, Dorte Sørensen, Steffen Gliese og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Skoler skal opmuntre elever til at udvikle interesser, det er den bedste - muligvis eneste - løsning på dette problem.

Dorte Sørensen

Hvad med at DA og andre arbejdsgiver så åbner op for disse unge, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet med job på overenskomstaftalte løn og arbejdsforhold. Var det ikke det rigtige sted at begynde for at give de unge tillid og erkendelse - i stedet for endnu flere unge i aktiveringsjob og så sparke dem ud når aktiveringsperioden er opbrugt.

Morten Lind, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Liselotte Paulsen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Smuk tanke, men hey, hvor er jobbene henne? Jeg har ikke hørt om en eneste virksomhed der magter at spilde tiden med at rekruttere brushoveder fra formidlingen. Jobcentergængere er så stigmatiserede at man helst bør skjule sine uddannelsesmæssige nederlag på CV'et, for jeg har en antagelse om at det vil sortere en fra i konkurrencen. Arbejdskøberne går kun op i én ting, og det er ordentlighed og et rent karriereforløb uden langvarige sygemeldinger og dropouts. Systemet er sygt og bør reformeres. Jobcentrene bør lukkes og afskaffes og borgerlønnen indføres, så der kan frigøres ressourcer fra socialrådgivernes løn til at styrke velfærden. Aktivering har aldrig gavnet nogen, så længe kapitalisterne ikke aktivt ønsker at rekruttere misfits. Og de stakkels snakkere må finde sig en anden, reelt produktiv beskæftigelse.

Morten Lind, Jens Kofoed, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

De er jo ikke på kontanthjælp, men på uddannelseshjælp. Fru Frederiksen indførte denne ydelse for at få gruppen af unge med utilstrækkelig uddannelse i uddannelse eller arbejde uden den store succes kan man forstå. I stedet har de fået markant dårligere livsvilkår med bl.a. øget hjemløshed til følge.

Det er dejligt at Fru Frederiksen vil passe på os allesammen, men måden hun gør det på, altså!

Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Liselotte Paulsen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Pia Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Man kan i hvert fald fastslå, at uanset hvor store aktiviteter jobcentrene udfolder - eller/og uanset hvor meget samfundet straffer de arbejdsløse, så er der ikke en eneste ansvarlig virksomhedsleder, der vil ansætte mere personale, end virksomheden har brug for.

Og netop derfor bør man udvikle alternativer til det nuværende jobmarked. Det kunne f.eks. være at nedsætte arbejdstiden, så alle kunne komme i job.

Der er også andre muligheder for at give de arbejdsløse en meningsfyldt tilværelse. Men uddannelsen tror jeg ikke, man kan slippe for.

Morten Lind, Markus Lund, Flemming Berger, Birte Pedersen, Bent Nørgaard, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det burde hedde fattighjælp.
https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/dagpenge-kontanthjaelp-og-s...

Hjemmeboende skal op på en årsindtægt brutto på 32.736, udeboende på brutto årligt 75.972 kr under 30 år.

Socialdemokratiske regeringer har en forkærlighed for tvang og overvågning af segmentet af værdigt trængende borgere som de foregiver at ville hjælpe.

Ideen er formodentlig at gøre det så utåleligt som muligt. Dette er en metode der er taget i anvendelse andre steder som f.eks i udrejsecentrene.

Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Markus Lund, Christel Gruner-Olesen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Tvang? Der er da ingen der er tvunget til at modtage offentlig forsørgelse! Hvis man har siddet på sin flade røv i tredive år og ikke lavet noget eller ikke fået en uddannelse, er det fint nok for mig, men det skal ikke præmieres med store pengegaver! Lidt ansvar for sig selv må man godt have.

Bent Nørgaard:
Den var "ond" jeg vil ikke sige at disse mennesker ikke findes,men problematikken er for alvorlig til bare at lufte fordomme synes jeg.
Vi har unge i dette land og ældre for den sags skyld som ikke lige passer ind i den af samfundet og kapitalens afstukne vej. Får man nej ca 100 gange til et job og bliver man så sendt ud i et job med tilskud og skal opleve en skjult nedgørelse så hjælper det vist ikke på modet til at komme videre..

Morten Lind, Lise Lotte Rahbek og Carsten Munk anbefalede denne kommentar