International kommentar

Amerikas højrekristne er overbevist om, at Trump er Guds redskab

For dem, som anser Trump for at været et instrument for Gud, er det ligegyldigt, hvor rationel og velargumenteret kritikken af ham og hans politik måtte være. For Guds udvalgte diskuterer man ikke med
Evangelikere og tilhængere af den amerikanske præsident Donald Trump er samlet i bøn, da præsidenten holdte tale d. 3. januar i forbindelse med sin Trump-kampagne i Miami, Florida. I dag er de fundamentalistiske protestanter, vi kender som evangelikere, og de konservativt-katolske kristne Donald Trumps mest glødende tilhængere. 

Evangelikere og tilhængere af den amerikanske præsident Donald Trump er samlet i bøn, da præsidenten holdte tale d. 3. januar i forbindelse med sin Trump-kampagne i Miami, Florida. I dag er de fundamentalistiske protestanter, vi kender som evangelikere, og de konservativt-katolske kristne Donald Trumps mest glødende tilhængere. 

Jim Watson

14. januar 2020

Kun én katolik skrev under på USA’s uafhængighedsklæring i 1776, Charles Caroll of Carollton var hans navn. Men selv om denne plantageejer fra Maryland således blev en af USA’s ærværdige founding fathers, kunne han, fordi han var katolik, ikke bestride offenlige embeder. Først da forfatningen i 1788 var ratificeret, blev denne ret sikret, og lige siden har Kongressen været konstitutionelt afskåret fra at etablere nogen statsreligion eller religiøs diskrimination.

Ikke alle amerikanere jublede, da kirke og stat blev adskilt. Thomas Jefferson, en anden founding father, blev af religiøse fanatikere stemplet som en farlig vantro, der ville kristendommen til livs.

I dag ivrer religiøse kræfter på ny for at sætte kristendommen i centrum for USA’s offentlige og politiske liv – blandt disse justitsminister, William Barr, en dybt konservativ katolik, som raser imod »sekularisters angreb på religionen og traditionelle værdier«.

I den angloamerikanske forestillingsverden ses frihed og demokrati traditionelt som snævert sammenhængende med protestantisk individualisme. Protestanter var foretagsomme iværksættere, der både materielt og spirituelt søgte at maksimere deres potentiale, hvorimod katolikker var reaktionære bagstræbere, der adlød et kirkehierarkis autoriteter.

Opus Dei

At USA nu har en uforsonlig katolik på posten som justitsminister, viser, hvordan tiderne skifter. Kun én amerikansk højesteretsdommer er i dag protestant. Tre er jøder, og fem er katolikker, nogle af de sidste med bånd til den mystiske organisation Opus Dei, som havde sin storhedstid i det falangistiske Spanien.

Det afgørende skifte er den alliance mellem evangeliske kristne og konservative katolikker, som i dag er blevet en afgørende politisk magtfaktor. Længe var de amerikanske protestanter indforstået med at leve med en forfatning, der friholdt deres religiøse liv fra politisk indblanding. Med 1960’ernes borgerrettighedsbevægelse, som især skræmte hvide kristne i sydstaterne, begyndte dette at ændre sig.

I dag er de fundamentalistiske protestanter, vi kender som evangelikere, og de konservativt-katolske kristne Donald Trumps mest glødende tilhængere, og begge er rørende enige om, at familieværdier og trosliv trues af liberale og sekulære kræfter.

At Trump ikke er religiøs og fører et privatliv, der afviger stærkt fra god kristen moral, ser begge grupper som irrelevant, thi en synder kan udmærket være Guds redskab. Det er opfattelsen hos energiminister Rick Perry, der har kaldt Trump for ’Guds udvalgte’, og hos udenrigsminister Mike Pompeo, der forestiller sig, at Trump er udset til ’at frelse Israel’. »Som kristen anser jeg helt sikkert dette for en mulighed,« sagde han for nylig.

Modoplysning

I katolicismen findes der endnu en strømning med rødder i Europa, der aldrig har forsonet sig med Den Franske Revolution, som knækkede kirkens timelige magt og kongers guddommeligt sanktionerede ret til at herske, som de absolutte monarkier byggede på. En af dens mest indflydelsesrige tænkere var Joseph de Maistre (1753-1821), som var overbevist om, at uden monarkiets og kirkens hellige autoritet ville samfundet gå til grunde i amoral og kaos.

Denne modoplysningsstrømning er aldrig helt forsvundet – i Frankrig gav den for eksempel næring til højrenationalistiske bevægelser som det antiliberale og antisemitiske Action Française. Det nuværende forsøg fra konservative katolikker og evangelikere på at sætte sig på amerikansk politik går ikke bare imod ideerne bag Den Franske Revolution, som ville frigøre fra religion, men også imod Den Amerikanske Revolution, som ville institutionalisere frihed til selv at vælge religion.

Hvad begge grupper angriber, er intet mindre end USA’s forfatningsbestemte skel mellem kirke og stat.

Det er en farlig udvikling, fordi den i forlængelse af Joseph de Maistre vil gøre op med den for det liberale demokrati så fundamentale forståelse, at politiske argumenter nødvendigvis må bygge på fornuft. I det øjeblik, politiske konflikter bliver til sammenstød mellem trossystemer, er kompromisser ikke mulige. En troende kan ikke bøje et helligt princip.

For dem, som anser Trump for at været et instrument for Gud, er det ligegyldigt, hvor rationel og velargumenteret kritikken af ham og hans politik måtte være – de må ubetinget forsvare ham, for Guds udvalgte diskuterer man ikke med.

Det er ikke givet, at Trumps religiøse bagland vil sikre ham genvalg til november. Problemet er, at det er svært at stække disse miljøers indflydelse, fordi de er argumentresistente. Dybt bekymrende er det under alle omstændigheder, at amerikanske regeringsministre i dag taler om politik i en religiøs retorik – og dermed udfordrer den amerikanske republiks bærende principper.

© Project Syndicate og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Donald Trump ses her ved New Spirit Revival Center i Cleveland Heights i Ohio i 2016. Antiabortlovgivning har sat fokus på det fornuftsægteskab, som Trump har indgået med den stadig mere magtfulde religiøse højrefløj.
Læs også
Omarosa Manigault Newman (på billedet bag Donald Trump), der er tidligere rådgiver for Det Hvide Hus, har i en erindringsbog fremlagt en række anklager mod præsidenten.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
Christian Mondrup og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Intet land har fortjent Trump så meget som USA.

Men det er også interessant at se, at de evangelikales fremmarch har resulteret i en markant stigning af ikke-troende i Guds eget land. Hvis fem pct af boomerne er ikke-troende, så er det hver tredie millenial. Og DET er helt sikkert en reaktion på fundamentalisterne..