Kommentar

Bæredygtig mad er en rettighed, ikke bare en vare. Derfor har vi brug for et nyt ord

’Madsuverænitet’ er princippet om, at alle har ret til mad, der er bæredygtigt produceret. Det er et alternativ til forbrugersamfundets vanvid og kan hjælpe os med at sætte ord på uretfærdighederne i madproduktionen, skriver miljø- og klimaaktivist Ida Østergaard Breddam i dette debatindlæg
23. januar 2020

’Madsuverænitet’. Vækker ordet genklang hos dig? Hvis ikke, så lad mig forklare, hvorfor det bør være en del af dit ordforråd som en moderne, privilegeret dansker.

Madsuverænitet er et ord og en idé, fremtiden har brug for. Ordet går helt grundlæggende ud på, at mad skal tænkes som en rettighed, ikke som en vare, man kan handle med og tjene kassen på. Den korte definition af ordet lyder cirka sådan her:

’Madsuverænitet’ er ideen om, at alle mennesker på tværs af geografi og generationer har ret til bæredygtigt produceret mad.

Princippet om madsuverænitet skal forstås som et ideal for, hvordan retten til retfærdig og bæredygtig mad bør se ud. Det er ikke en ny idé. I sin engelske form, food sovereignty, har begrebet eksisteret i mange år, og i 2007 var flere end 500 mennesker fra 80 forskellige lande samlet i Sélingué i Mali for at udforme en madsuverænitetserklæring.

Erklæringen, der ikke er mere end en googlesøgning væk, kaldes Declaration of Nyéléni, og den præciserer, hvilke ideer ordet mere konkret dækker over.

På lige fod med menneskerettigheder

Ordet kan virke lidt abstrakt, men det er betydningen i virkeligheden ikke.

For det er eksempelvis madsuverænitet, når dansk kvæg i så høj grad som muligt spiser dansk hø og græs. Når myndigheder anbefaler, at danskeres kødforbrug mindskes af hensyn til klima og miljø. Og når lokale bæredygtigt producerede grøntsager bliver både billigere og lettere tilgængelige for forbrugere, fordi producenterne af grøntsagerne har fået en tilpas statslig støtte, og fordi supermarkedskæder inviterer lokale bønder indenfor og giver dem en retfærdig del af kagen.

Jeg tænker på madsuverænitet som en idé på lige fod med ideen om menneskerettigheder. FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder, der i december 2019 markerede sin 71-års fødselsdag, indeholder 30 artikler om menneskers grundlæggende rettigheder, og den har haft afgørende betydning for, at vi forstår menneskerettigheder som noget, alle mennesker i verden har krav på.

På samme måde har madsuverænitetserklæringen i mine øjne potentiale til at betyde, at alle mennesker kan hævde retten til bæredygtig mad.

Ligesom menneskerettighedserklæringen indeholder også madsuverænitetserklæringen en lang liste af underpunkter, som ideen omfatter. Selv om det måske er de færreste mennesker, der er i stand til at nævne hvert et punkt i menneskerettighedserklæringen eller i madsuverænitetserklæringen, vil et kendskab til grundideen bag ordene være nok til, at man er i stand til at genkende, når en situation strider imod princippet om madsuverænitet. Dermed vil vi være et stort skridt tættere på en ret til retfærdig og bæredygtig mad.

I mødet med verden, som den ser ud i dag, er det et vigtigt ord at have med i sig i sin politiske rygsæk.

For faktum er, at Australien brænder, nordsøtorsken er truet, en gennemsnitlig konventionel dansk slagtehøne lever i 35 dage og bor på 0,05 kvadratmeter, hvert niende menneske i verden sulter, alt imens vi i Danmark smider over 700.000 ton helt spiselig mad ud om året.

Et værktøj mod uretfærdigheder

Jeg har selv oplevet, at ordet kan bruges som et værktøj i mit møde med alle de uretfærdigheder, jeg på daglig basis bliver konfronteret med i diverse nyhedsmedier. Jeg kunne pludselig formulere, hvorfor størstedelen af den nuværende produktion af maden, vi finder i supermarkederne, er så komplet tosset.

Produktionen strider imod princippet om madsuverænitet: Den helt basale idé om, at alle mennesker har ret til mad, der er produceret med omtanke for Jordens begrænsede ressourcer og den sociale retfærdighed.

Madsuverænitet er et alternativ til forbrugersamfundets vanvid, og ved at kende til ordet og bruge det bliver dette alternativ mere og mere virkeligt.

Alt dette må munde ud i en opfordring fra mig til dig. Læs ordet igen: madsuverænitet.

Sig det højt. Læs videre om det. Tag det til dig. Brug det, og forklar det for andre.

Giv det videre til venner og bekendte, så flere kan få et ord for modsætningen til alle de uretfærdigheder, vi gang på gang bliver konfronteret med i den madproduktion, vi har i dag, men som de fleste af os alligevel ikke kan overskue at tænke på en sen eftermiddag i supermarkedet.

Ida Østergaard Breddam er antropologistuderende og klima- og miljøaktivist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Eva Schwanenflügel
David Breuer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu