Kronik

Vi behøver ikke vente på teknologien. Klimakompensation kan gøre virksomheder CO2-neutrale i dag

Hvis en virksomhed ikke er CO2-neutral, er det udelukkende, fordi den ikke ønsker at være det. Allerede i dag kan virksomheder nemlig blive CO2-neutrale, hvis de kompenserer for deres CO2-udledning – og kompensationsprojekterne er billige, skriver Niels Vrang, Jacob Jelsing og Claus Strue Frederiksen fra biotekvirksomheden Gubra
Der findes et hav af forskellige klimakompensationsprojekter, som virksomheder kan benytte, hvis de vil være CO2-neutrale. De fleste finder sted i udviklingslande og handler om alt fra træplantning og skovbevaring til energieffektivisering og omstilling til grøn energi. På billedet ses et genplantningsprojekt i Mozambique.

Der findes et hav af forskellige klimakompensationsprojekter, som virksomheder kan benytte, hvis de vil være CO2-neutrale. De fleste finder sted i udviklingslande og handler om alt fra træplantning og skovbevaring til energieffektivisering og omstilling til grøn energi. På billedet ses et genplantningsprojekt i Mozambique.

Jakob Dall

24. januar 2020

Alle virksomheder udleder CO2. Sådan er det i dag, i morgen og et godt stykke tid fremover. Det betyder imidlertid ikke, at det er umuligt at drive sin virksomhed CO2-neutralt.

Virksomheder har allerede i dag mulighed for at reducere og kompensere i en sådan grad, at CO2-udledningen går i nul. Hvis en virksomhed ikke er CO2-neutral, skyldes det derfor udelukkende, at den ikke ønsker at være det. Den fravælger at forebygge eller afhjælpe negative bivirkninger af virksomhedsdriften.

Kort sagt efterlader virksomheder, der ikke er CO2-neutrale, andre med en regning, som virksomhederne selv bør betale.

Ved at støtte klimaprojekter kan virksomheder kompensere for deres CO2-udledning og derved blive CO2-neutrale, hvis de ønsker det. Det er klart, at det koster på bundlinjen og mindsker profitten. CO2-neutralitet er ikke en gratis omgang.

Skal man så dreje nøglen om, hvis man ikke har råd til at blive CO2-neutral? Nej, men man bør lægge sig i selen og gøre sig umage for at nedbringe udledningen på alle tænkelige måder.

Kompensation er ikke aflad

Selv om det ikke er lovpligtigt at være CO2-neutral, er der gode grunde til, at man som virksomhed bør være det. At rydde op efter sig selv og kompensere for en negativ påvirkning forekommer rimeligt i langt de fleste sammenhænge – også når man forurener kloden.

Og blot fordi lovgivningen svigter, behøver man ikke selv at gøre det. Virksomheder, der opererer i lande uden ordentlig miljølovgivning, bør jo heller ikke bare svine løs og dumpe deres affald i den lokale flod.

Vi har kendt til klimaproblemerne de seneste 40 år. Der har været rigelig tid til omstilling. Og klimakompensation er ikke vanvittigt bekosteligt. I hvert fald ikke hvis man tror på projektudbydernes egne beregninger, hvoraf mange tilbyder at kompensere et ton CO2 for under 100 kroner.

Beregningerne skal muligvis tages med et gran salt, men hvis man er bekymret, kan man overkompensere.

Der findes et hav af forskellige klimakompensationsprojekter. De fleste finder sted i udviklingslande og handler om alt fra træplantning og skovbevaring til energieffektivisering og omstilling til grøn energi.

Projekterne er kontroversielle. Et klassisk kritikpunkt stammer fra miljøaktivisten George Monbiot, der i den britiske avis The Guardian sidestiller klimakompensation med aflad. Ligesom afladsbreve i middelalderen foregav at få syndere hurtigere gennem skærsilden, så foregøgler klimakompensation, at vi blot kan synde løs, så længe vi spenderer et par håndører på klimaaflad. Klimakompensation gør os til forbrugere frem for ansvarlige borgere, men planetens overlevelse er ikke til salg, mener Monbiot.

Men det er urimeligt at sidestille klimakompensation med middelalderens forrykte afladsbreve. Hvor afladskronerne endte i lommerne på griske gejstlige, går klimapengene til grønne projekter. Fup og svindel kan forekomme, men der er intet belæg for at antage, at det konsekvent er tilfældet.

Desuden giver klimakompensation ikke carte blanche til bare at udlede løs. Man bør først og fremmest reducere sin udledning mest muligt gennem energirenovering, grøn strøm, fjernvarme, elbiler og meget andet. Kompensation er sidste udvej, ikke førstevalget.

Skovplantning nytter

En anden kritik af klimakompensation går på, at det ikke rigtig nytter noget. Ifølge organisationen Ethical Consumer, der de seneste 30 år har vejledt forbrugere i ansvarlig adfærd, er træplantning- og skovbevaringsprojekter særligt problematiske.

For det første har der været en del skandaler, herunder plantning af uhensigtsmæssige træsorter. For det andet er det problematisk at satse på træer som CO2-støvsugere. Træer lever jo ikke evigt og holder derfor kun på den opsugede CO2 i en begrænset periode.

Det er klart, skandalesagernes fejltrin ikke skal gentages. Imidlertid er det lige så åbenlyst, at genetablering af degraderet skov eller etablering af ny skov har en effekt og er vigtig. Problemet med træers begrænsede levetid kan langt hen ad vejen imødegås ved, at vi ikke bare lader træerne dø og rådne op, men at vi i stedet igen får øjnene op for træ som byggemateriale.

Som Thomas Nord-Larsen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, påpeger over for videnskab.dk, så holder trægulve og husbjælker stadig på den indfangede CO2. Hvis byggeindustrien bliver bedre til at bruge træprodukter frem for CO2-tunge betonprodukter, så er der bestemt klimagevinster at hente ved at investere i træer.

Har man ikke fidus til træplantningsprojekter, der jo uomtvisteligt har den ulempe, at det tager flere år, før et træ for alvor begynder at oplagre CO2, kan man i stedet vælge at kompensere via skovbevaring.

Ethical Consumer advarer dog også mod denne type projekter, der beskyldes for ofte at tilsidesætte lokalbefolkningens interesser og i mange tilfælde bare flytter træfældningen et andet sted hen.

Denne kritik er forfejlet. Mange skovbevaringsprojekter fokuserer nemlig eksplicit på andet end blot klimakompensation. Et godt eksempel er Wildlife Works’ projekt i Kenya, der også sikrer biodiversitet og arbejde til lokalbefolkningen.

Og påstanden om, at skovbevaringsprojekter ikke nytter, fordi de bare flytter træfældningen et andet sted hen, synes at implicere, at vi bør droppe alle skovbevaringsprojekter. Men er en ’laden stå til’ virkelig den bedste plan? Næppe.

Selvfølgelig kan problemer flytte sig, men at undlade at forsøge at løse dem et sted, fordi de så nok bare flytter et andet sted hen, svarer til at flyve løs ud fra antagelsen om, at hvis man ikke flyver, så er der nok andre, der gør det.

Støt de anerkendte projekter

Som den grønne tænketank Concito sidste år gjorde opmærksom på i et notat om flyrejser og klimakompensation, er den største udfordring ved klimakompensation, at det kan være vanskeligt at fastslå effekten af de forskellige projekter.

Hvad enten der er tale om skovprojekter, støtte til grøn energi eller energieffektivisering, kan det være svært at gennemskue, om CO2-udregningerne holder stik.

Får man den reduktion, man betaler for? Og er der tale om en reel reduktion, eller støtter man projekter, der ville have været gennemført alligevel?

Man kan aldrig være helt sikker på, at projekterne holder, hvad de lover. Men som Concito gør opmærksom på i notatet, findes der en række internationale standarder, hvoraf Gold Standard og Verified Carbon Standard er de mest anerkendte, som vurderer og kontrollerer klimakompensationsprojekter.

Det betyder ikke, at certificerede projekter er en garanti for, at projekterne ikke ville have været gennemført alligevel, eller at den påståede CO2-reduktion er korrekt. At støtte certificerede projekter giver mest mulig, men ikke fuldstændig sikkerhed.

Concito anbefaler både borgere, virksomheder og offentlige organisationer at kompensere for deres CO2-udledninger ved alle flyrejser. Det er også værd at bemærke, at internationale rapporteringsstandarder udarbejdet af blandt andet Greenhouse Gas Protocol, Global Reporting Initiative og Future-Fit Foundation også anerkender klimakompensation som middel til at reducere virksomheders CO2-aftryk.

Klimakompensation er ikke uproblematisk. Det betyder dog ikke, at vi bør afholde os fra at understøtte klimakompenserende projekter.

Indtil teknologien for alvor er moden til, at virksomheder kan drives fuldstændig fossilfrit, giver klimakompensation tværtimod mulighed for, at virksomhederne kan drives CO2-neutralt allerede i dag.

Niels Vrang og Jacob Jelsing er stiftere og ejere af biotekvirksomheden Gubra

Claus Strue Frederiksen er bæredygtighedskonsulent i Gubra

»Det er helt sikkert, at Folketinget skal prøve at vise vejen også for virksomheder og andre,« siger Venstres Michael Aastrup Jensen, der selv er den Venstre-MF’er, der har fløjet mest i den periode fra 2015 til 2019, som Information har undersøgt.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørgen Rasmussen
Hans Jørgen Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Klimakompensation i form af træplantning (CO2 optagelse) og afbrænding/forrådnelse (CO2 frigivelse) er et 0-sumsspil. Bruger man de voksne træer i byggeriet er tidshorizonten længere end ved afbrænding af træ, men i sidste ende er det stadig et 0-sumsspil. CO2 kan ikke i al evighed bindes i træ i byggeri, alt byggeri har en levetid.

Alvin Jensen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Ejvind Larsen, Peter Knap og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der findes et hav af forskellige klimakompensationsprojekter. De fleste finder sted i udviklingslande

Først og frmmest kunne man jo spørge sig selv og hinanden om, hvorfor "klimakompensationen" fortrinsvis skal udfoldes i udviklingslande, når det nu er industrilandene, som sviner mest.
Et lige så nærtliggende spørgsmål er,hvorfor der findes et helt hav af 'klimakompensationsprojekter'. Der må jo være nogen der tjener penge på det.
Og det er min anke og min inderligste modstand mod 'klimakompensation'sindustrien: Det handler i bund og grund om penge og om at tro at man kan eksportere sit eget svineri til andre og fjernere lande.

Virksomheder og privatpersoner skal naturligvis betale kassen for at forbruge planetens ressourcer og producere affald. Ikke frivilligt eller sådan lidt på skrømt mens man vælger ud hvilke 'klimakompensationsprojekter' der nu måtte falde i køberens smag. Det er et rædselsfuldt billede på troen på egen uundværlighed i verden.

Stop tåbeligheden

Dina Hald, Søren Cramer Nielsen, Alvin Jensen, Morten Lind, Troels Holm, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Flemming Berger, Torbjørn Methmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Esben Lykke, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Kim Øverup, John Poulsen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Mikkel Zess, Jan Weber Fritsbøger, Henning Kjær, Torben Bruhn Andersen, Gert Romme, Steffen Gliese, Aksel Gasbjerg, Carsten Munk, Ejvind Larsen, Kjeld Jensen, Peter Knap og erik pedersen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Godt skrevet Lise Lotte Rahbek
Hane Pedersen

Alvin Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Hanne Ribens og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Vi kan ikke klimakompensere os ud af klimaproblemerne. Når klimaproblemerne er så alvorlige at vi alle skal omstille til klimaneutral adfærd og produktion kan vi ikke foregøgle hinanden at nogen blot kan forurene videre med fly, produktion m.v. bare ved at betale aflad. Og det gælder også selvom det i første omgang giver nogle reduktioner (eller reducerer øgede udledninger, som ofte er tilfældet). Vi har brug for borgere og virksomheder, der vil gå foran og selv reducere udledningerne.

Alvin Jensen, Morten Lind, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Mikkel Zess, Steffen Gliese, Carsten Munk, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Der er naturligvis behov for nogle ændringer i livsstil, så forbruget af fossil energi bliver mindre.

Men om end de mest forbrugende verdensborgere indskrænker deres belastende adfærd, vil fattige landes stigende forbrug længe medføre, at det samlede forbrug vil fortsætte med at stige eller i hvert ligge på et højt niveau. Der vil næppe blive lukket for udnyttelsen af fossil energi, så længe den er let tilgængelig.

Det er derfor lovlig nemt blot at være negativ ift. de bestræbelser, som gøres for at reducere eller kompensere CO2-udslippet. Der bliver naturligvis fusket med tal og projekter, så det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der foregår, men det er jo muligt at indfange CO2, og det må der også satses på.

Skovplantning medfører langtfra nødvendigvis et 0-sumsspil. Hvis det lykkes at skabe trævækst, hvor der lige nu er ørken, har man jo indfanget en ganske stor mængde kulstof. Kun hvis det hele rives op med rode og brændes, er vi tilbage i 0-sum. Hvis trævæksten forvaltes hensynsfuldt, vil der vedvarende være bundet en stor eller endog til stadighed stigende mængde kulstof.

Hvilke projekter, der bør satses på, er langtfra enkelt at vurdere, men der er ganske givet muligheder, som er værd at satse på.

Steffen Gliese

Sören Tolsgaard, der er forskel på at skulle bygge op i en virkelighed og at skulle omstille fra én.
Der er ikke med nødvendighed øget fossil aktivitet i ekspanderende udviklingslande, fordi vi kender alternativerne.

Svenske forskere har netop offentliggjort en rapport, der viser, at verdens skove kan opsuge og lagre 2,5 gange mere CO2 end tidligere anset. Men forudsætningen er altså, at man lader skovene i fred, - altså ikke kulturskove.

Der er altså allerede i dag alternativer til det meste. Således er Sveriges største energi-sluger, et mineselskab der fremstiller jern og stål, ved at udvikle metode til at gå fra kulkraft et eldrift, hvor de selv vil fremstille energien via egenfremstillet vådgas. Og hvis de kan, kan alle andre også gøre det - herunder også de store elværker.

Alvin Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Sören Tolsgaard.
"vis det lykkes at skabe trævækst, hvor der lige nu er ørken, har man jo indfanget en ganske stor mængde kulstof."
Hallo ! hvordan får man træer til at vokse i ørken?
Det er ikke kun når træ brændes, der frigives CO2, men også når træer rådner frigives CO2.
Kun så længe træer vokser binder de CO2.

Jens Mårbjerg

Med meget få undtagelser er klimakompensation at opfatte som green washing.
Og green washing er bedrageri - intet mindre.
Bedrageri med henblik på personlig eller kooperativ profit.

Alvin Jensen, Morten Lind, Mogens Holme, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Christensen, Mikkel Zess, Bent Nørgaard, Eva Schwanenflügel, Carsten Nørgaard, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Kim Øverup, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Der er mange gode forslag til tiltag i indlægget, men bruger man fossil energi, kan man ifølge min logik ikke blive klimaneutral.
Medierne skal også tvinges til at italesætte klimakompensation anderledes, så befolkningen ikke tror at den hellige gral er velforvaret, når de betaler 300 ekstra for en weekendshoppetur til New York.

Morten Lind, anne bach, Mikkel Zess og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Tak for link, Carsten Nørgaard.
Følgende indrammer problemstillingen fuldstændig præcist:

'Sagt med andre ord, mens grøn kapital akkumuleringsstrategierne, som optimerer ressourceforbruget, hjælper til at mindske produktionens relative energi- og materialeintensitet, adresserer de ikke de overordnede, økologiske grænser for vækst, fordi de er baseret på logikken om kontinuerlig ekspansion.'

Alvin Jensen, Rasmus Knus, Morten Lind, Flemming Berger, Jens Mårbjerg og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Stefen Giese: "Der er ikke med nødvendighed øget fossil aktivitet i ekspanderende udviklingslande, fordi vi kender alternativerne."

Fossilt brændstof vil fortsat være så billigt globalt set, at alternativerne i høj grad vil være forbeholdt eliten. Og det er jo fint nok, at de velstillede presser på for øget omstilling, men der er næppe nogen, som har magt til at blokere salget af fossilt brændstof i ringere stillede områder.

Realistisk set er vi nødt til at arbejde for indfangning af CO2, for den mængde, vi indtil nu har udledt, skal jo gerne decimeres, og det uanset om forurener i praksis kan tvinges til at betale. Det er næppe klogt at vente, mens CO2 niveauet fortsat stiger.

Henning Kjær: "Hallo ! hvordan får man træer til at vokse i ørken?"

Der gives ikke nogen nem løsning, men det er set siden tidernes morgen, bl.a. langs Nilen, Eufrat og Tigris. Andre steder har gamle kulturer forvandlet frugtbart land til ørken, men der gives muligheder for at vende processen, som i de jyske hedeegne, da Danmark indad vandt, hvad udad var tabt.

"Det er ikke kun når træ brændes, der frigives CO2, men også når træer rådner frigives CO2. Kun så længe træer vokser binder de CO2."

Det er jo ikke altid, at træer rådner fuldstændigt. Meget plantemateriale omdannes til muld, tørv og kul, når naturen går sin gang. Det er også muligt at konservere træ i byggematerialer, eller på anden måde deponere træ. Skov eller andre beplantninger med skånsom drift kan kontinuert vokse og binde kulstof.

Bo Holm Jacobsen

Den private klimakompensation forslår formentlig som en snebold i helvede og fjerner fokus fra de nødvendige strukturomlægninger.
Men der er en spændende og lavpraktisk teknologi, hvor træ forgasses og leverer noget energi mens klassiske trækul blandes i jorden. Kendt i århundreder i Amazonas og generatorgas i biler under 2. Verdenskrig. Deponering af co2 i den dybe undergrund kan også være med til at hjælpe os uden om de værste tipping points i den hektiske fase de næste 30 til 100 år. Vi skal kæmpe 100 krige og 1000 slag for at komme i mål.

Sören Tolsgaard

Hvad enten vi snakker de private eller de offentlige (kommunale, statslige eller overnationale) instanser, er der lang vej igen, før kompensation er på højde med udledning. Og vi er alle medskyldige.

Grønne ministerier og organisationer bør sætte fokus på, hvorvidt forskellige tiltag mindsker eller øger CO2-udslip og andre forurenende faktorer. Et regnskab, hvor de enkelte bidrag vurderes i sammenhæng. Det er jo ikke komplet ligegyldigt, om samfundets overskud anvendes til at opkøbe jord og plante eller bevare skov, eller anvendes til at producere våben eller arrangere rumrejser.

Der gøres faktisk en stor indsats for at aflaste naturen, både private og offentlige midler er i spil, og om end der i høj grad svindles med markedsføringen, handler det ikke blot om bagateller, som fjerner fokus fra det væsentlige. Tilbageføring af CO2 er en overordentlig vigtig opgave, som næppe vil afvente, at hele verden overgår til rendyrket socialisme.

Og selv de romantiserede naturfolk, som lever i regnskoven under hensyntagen til gudernes vrede, overtager moderne levevis og kan ikke længere leve som spredte jægere og samlere. Vi har givetvis meget at lære, også af naturfolk, men ideerne skal nu implementeres i meget større skala.

Klimakompensation giver først mening hvis man samtidig "fejer for egen dør". Kender til flere anerkendte, også danske, virksomheder der bryster sig med at være CO2 neutrale - men primært på baggrund af kompensation istedet for inverstering i egne produktionsanlæg i ind- og udland.
Igennem alt for mange år har det været kutyme at kun ved tilbagebetaling på under 12-18 måneder har man ment det var "rentabelt" at foretage miljø- og klima investeringer.

Henning Kjær

Sören Tolsgaard.
" der gives ikke nogen nem løsning" nej det er ikke altid en mulighed., og at omdanne ørken til landbrugsjord binder kun CO2 fra det ene år til det næste.
Alt træ rådner eller brændes og frigiver den bundne kulstof som CO2 til atmosfæren igen

De jyske heder der blev til "landbrugsjord" (det er sand), gav noget dårlig landbrugsjord med evig kunstvanding og sandfygning, som i dag et et problem. I dag planter man træer på de samme arealer, men selv træerne vokser meget langsomt.

Sören Tolsgaard

Henning Kjær -

Jeg skrev jo ikke om at omdanne ørken til landbrugsjord, men om at plante træer i ørkenen! - Det kunne være daddel, oliven eller baobab, som kan leve i årtusinder. Så varer det i hvert fald en rum tid, før kulstoffet frigives igen!

Og som allerede nævnt, træet behøver ikke nødvendigvis at brænde eller rådne, det kan anvendes til mange formål - og har en fantastisk holdbarhed. Og i mange naturtyper rådner gamle træer og anden vegetation i øvrigt langtfra fuldstændigt, men omdannes til muld, tørv og kul, - dvs. store mængder kulstof konserveres kontinuert, mens træerne ældes og dør.

Og vel var det langtfra altid succesfuldt, da heden blev kultiveret (der er ikke nogen nem løsning), første skridt var ofte af plante nøjsomme træer og læhegn, forbedre jordkvaliteten med græsning, sædskifte, braklægning, etc. Efterhånden vokser der ganske flotte skove og høstes masser af gode kartofler i de tidligere hedeegne.

Steffen Gliese

I sig selv giver skove jo også nedbør, derfor er tilplantning af ørkener en virkelig god idé til forøgelse af ferskvandsreservoirerne. Men med teknologi er det også muligt at tilvejebringe store mængder ferskvand igennem metoden 'omvendt osmose' https://da.wikipedia.org/wiki/Omvendt_osmose.
Og så faldt jeg lige over denne artikel, der dog godt på 6 år kan være overhalet af klimaforandringerne. https://ing.dk/artikel/trods-fns-nodrab-verdens-orkener-bliver-gronnere-...

Onkel K. Jensen

Klimakompensation er en perverteret markedsgørelse af grøn omstilling. Selv i det tilfælde at klimakompensationsprojekterne rent faktisk virkede, hvilket er langt fra sandheden i mange tilfælde (se f.eks.: https://globalnyt.dk/content/forskere-klimakompensation-er-en-tvivlsom-s...), fjerner det fokus fra reelle og nødvendige omstillinger hos den enkelte borger/virksomhed. Det bliver dermed en tillokkende mulighed for at betale for ikke at gøre noget (hos sig) selv. At handle med kvoter, kompensationer o.l. er et uigennemsigtigt grønt røgslør, som bliver benyttet i stedet for at investere i konkrete og målbare lokale tiltag, og det kan i værste fald være decideret kontraproduktivt i forholdet til at reducere udledninger.
I øvrigt tendenserer det naivitet at tiltro "markedet" at løse klimaproblematikken, da profit her er et større mål end verdens beskaffenhed på sigt.