Læserbrev

Byg en bro over Kattegat, der kun er til togtrafik

Danmark bør lade sig inspirere af Schweiz og bygge en ren togbro over Kattegat. Tænk på, hvor mange der ville droppe bilen og hoppe over i toget, hvis det tog fem kvarter at køre fra København til Aarhus i tog og dobbelt så lang tid i bil, skriver Frederik Ravn Klausen i dette debatindlæg
21. januar 2020

Den borgerlige regering anført af Ole Birk Olesen (LA) var forelsket i tanken om en ren bilbro over Kattegat.

I de seneste dage er debatten om en Kattegatbro blevet genoplivet. S-regeringen viderefører nemlig den forundersøgelse, der skal give politikerne mulighed for at beslutte, om broen skal blive til virkelighed.

Projektet involverer en kæmpe motorvej ud over Røsnæs og tværs over Samsø og har allerede nu mødt stor modstand.

Et andet land, som regeringen kan lade sig inspirere af, er Schweiz. Her kan transporten også være besværlig, men togdriften har kronede dage.

For at sikre sammenhængskraften i det flersprogede land har schweizerne investeret massivt i at bygge tunneler gennem bjergene. Det har sikret, at man kan køre med 200 km/t fra Zürich til Italien.

Det er markant hurtigere og mere komfortabelt end at køre i bil, og derfor elsker de rige og individualistiske schweizere deres tog. Nu bliver der for eksempel indsat direkte tog hvert kvarter mellem Zürich og Bern. Det tager 58 minutter i tog mod 90 minutter i bil.

Vi kan altså lære, at hvis man først gør det markant bedre at tage toget, så kommer passagerne. Så kan man indsætte flere tog, og så kommer der flere passagerer. Det er en god cirkel.

Tænk på, hvor mange der ville hoppe over i toget, hvis det tog fem kvarter at køre fra København til Aarhus i tog og dobbelt så lang tid i bil.

Samtidig ville to togspor slet ikke betyde det samme tab for den unikke natur på Røsnæs og Samsø, der ville blive skåret fuldstændigt i stykker af en sekssporet motorvej.

Klimaet stemmer også for togbroen, for togene er elektriske og sviner meget mindre. Jyderne kunne parkere bilen på en stor parkeringsplads og suse med 200 km/t til børn og børnebørn i København og få øjnene op for komforten og udsigten fra togbroen.

Alt i alt er der mange gode argumenter for at undersøge økonomiske forhold og de klima- og miljømæssige konsekvenser forbundet med en ren togbro over Kattegat.

Regnedrengene ville jo nok også komme frem til, at markant flere ville tage toget til både Aarhus og Aalborg, hvis det var flere timer hurtigere end bilen.

Frederik Ravn Klausen, cand.scient. i matematik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Morten Lind
  • Oluf Husted
  • Jesper Eskelund
  • Steen K Petersen
  • Flemming Berger
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Svendsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Anders Graae
  • Svend Erik Sokkelund
  • Niels Vest-Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Peder J. Pedersen
  • Lillian Larsen
Hans Larsen, Morten Lind, Oluf Husted, Jesper Eskelund, Steen K Petersen, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Carsten Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Graae, Svend Erik Sokkelund, Niels Vest-Hansen, Thomas Tanghus, Peder J. Pedersen og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Helt enig med skribenten. Så kunne vi spare en ny Vejle-bro/timedriftsplanen. El-billeje ved stationerne til den lokale miljø-rigtige trafik. Mindre co2.
Denne plan må kunne beregnes, givende en klar fordel, ift. timedriftsplanen over Fyn.

Lise Lotte Rahbek, Oluf Husted og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

21/jan/2020

JA, og hvis man (m/k) så og-
så lige kan leje en lille el-bil
i f. eks. Århus og Ålborg :-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Jeg har syntes det her i flere årtier. Længe før spørgsmålet blev diskuteret seriøst politisk og ikke blot var valgpropaganda for kulten Tom Gillesberg og Schillerinstituttes Venner.

Lise Lotte Rahbek

Det er en udmærket ide at undersøge.

Kunne man samtidig undersøge, HVORFOR ting og transport ikke længere må tage tid, så kunne vi også blive lidt klogere dér. Hvad er det påkrævende i at kunne komme fra København til Århus på 1½ time..?

Det vil generelt være glimrende at satse mere på tog, men et sådant stort broprojekt, kun med tog. vil bare aldrig blive realiseret. Erfaringsmæssigt bygges sådanne kæmpestore dyre projekter først, hvis man er parate til at få det hele med. Det er alt for risikabelt alene at satse på enten skinner eller kørebaner, og så senere, gennem en uforudset udvikling, finde ud af, at man havde mere brug det modsatte, eller begge dele. Man skal jo tænke mange år ud i fremtiden, og hvem kan vide, om man om 50 år f.eks. vil anse elbiler og elbusser som det helt store?

Lise Lotte Rahbek

Du har ret, Peter Jensen... hvis der sker en ulykke på et af sporene, ville det være mere end almindeligt kompliceret at få hjælp frem .

Jens Mårbjerg

Både biler og tog har mangler og problematikker, de fleste relateret til simpel mængde. Men hvor den teknologiske udvikling i nær fremtid vil have løst mange af bilens, vil det samme ikke ske for tog.
Privatbilisme er voldsomt resursekrævende, selv hvis vi løser brændstofproblemet, hvilket ikke er realistisk med de tilgængelige intellektuelle resurser .
Men da det alligevel vil være umuligt at udbygge den offentlige transport til nogensinde at være et dækkende alternativ, er privatbilismen kommet for at blive, på godt og ondt.

Det bedste vi kan gøre er at erkende ovenstående og planlægge derefter.
Forbrændingsmotoren skal udfases, intet er vigtigere.

Jeg vil gerne have lavet en seriøs undersøgelse af fordele og ulemper ved en broforbindelse for hhv:
1. Ren bilbro - er svoren tilhænge af privatbilisme
2. Ren "togbro" - har ikke nogert imod tilbuddet, men vil næppe selv bruge det
3. En kombi af 1 og 2

Når der foreligger en seriøs rapport, genoptager jeg gerne debatten