Kommentar

En dårlig smag i munden: Plantebaseret kost er ikke lig med dyrevelfærd

Antallet af dyr, der må lade livet for at brødføde os, er uhyggeligt stort. Jeg taler dog ikke om de dyr, vi bruger til mad eller tøj. Jeg taler om de dyr, der må lade livet for, at vi kan spise vegetabilske fødevarer, skriver kostvejleder Marie Raes i dette debatindlæg
Under høsten af afgrøderne bliver et ukendt antal dyr dræbt af de enorme høstmaskiner, som kværner igennem markerne.

Under høsten af afgrøderne bliver et ukendt antal dyr dræbt af de enorme høstmaskiner, som kværner igennem markerne.

Richard Clark

6. januar 2020

Vi skal have mad for at leve, men hver gang vi spiser noget, så vil det være på bekostning af et andet væsens liv. Det er indlysende, at hvis jeg vil have en lammekotelet, så må et lam slagtes, og hvis jeg vil spise en omelet, så vil der blive tre færre kyllinger, der klækkes. Men det gælder også, hver gang jeg spiser noget vegetabilsk.

For eksempel er jeg nok ikke den eneste, der har samlet skovsnegle og kastet dem i en spand med saltvand eller hakket dem over med en spade, inden de fik raseret mit grøntsagsbed. Jeg er nok heller ikke den eneste, der har fjernet sommerfuglelarver fra spæde kålplanter, som en dag gerne skulle lande på min tallerken som grønlangkål.

Jeg har i min iver bidraget til den faldende biodiversitet for at få varierede måltider med selvdyrkede grøntsager. Men den smule er intet at regne for de massedrab, der sker i og omkring verdens hundredtusindvis af hektar monokulturer med eksempelvis korn, majs, soja, ris, bælgplanter og grøntsager.

Grøntsagsproduktion koster liv

Det bliver tydeligt, når vi eksempelvis ser på et landbrug på 2.700 hektar i det nordlige Tasmanien. Her er kødkvæg, nogle får, skovbrug og byg, og nogle år dyrkes der også ærter – cirka 400 ton ærter per sæson. For at beskytte ærterne er der opsat vildthegn, men der bliver også skudt en del dyr.

Gården har tilladelse til at skyde omkring 150 hjorte. Der bliver rutinemæssigt skudt omkring 800-1.000 pungrotter og 500 wallabies hvert år samt nogle ænder. Nogle af jægerne bruger deres bytte til mad eller til kæledyrsfoder, men oftest bliver byttet efterladt, hvor det blev skudt. Mere end 1.500 dyr dør hvert år for at dyrke disse cirka 75 hektar ærter til vores frysere. Derudover estimerer man, at også 1.500 gnavere bliver ramt under dyrkning og høst.

Tasmanien er langt fra vores himmelstrøg, men scenariet udspiller sig over hele verden, hvor mennesker forsøger at beskytte deres vegetabilske afgrøder både under dyrkningen og efter høst. Beskyttelsen indebærer sprøjtning med pesticider for at undgå insektangreb, jagt på dyr for at undgå nedtrampning eller fortæring af afgrøderne, opsætning af fælder for at fange større skadedyr, udlægning af gift for at begrænse museplage, listen er lang.

Under høsten af afgrøderne bliver et ukendt antal dyr dræbt af de enorme høstmaskiner, som kværner igennem markerne. I Danmark omkommer dagligt råkid ved høst af majs og korn, og mon ikke der også kommer et par mus, padder eller harer ind i maskineriet. Men disse forhold er ud over deres grusomme konsekvenser for dyrene også en hån mod dem, for afgrøderne er ikke nødvendige for os mennesker – de er blot praktiske og eftertragtede.

Unødvendige afgrøder

Evnen til at dyrke afgrøder er kun cirka 10.000 år gammel, og evolutionært er mennesket udviklet, fordi vi levede af animalske fødevarer. Ifølge rapporten US Institute of Medicine – Dietary Reference Intakes findes der da heller ikke essentielle kulhydrater for mennesker, og der findes ingen mangelsygdomme, hvis man undlader at spise kulhydrater.

At myndighederne alligevel anbefaler os at spise en kost med 50-60 procent kulhydrater fra vegetabilier er i denne sammenhæng en vanvittig mængde. Kan vi acceptere, at der bliver dyrket enorme mængder vegetabilske fødevarer, som vi fysiologisk ikke har behov for, og som har millioner af dyreliv på samvittigheden?

En fødevare, der eksempelvis ikke har nogen som helst ernæringsmæssig berettigelse, er sukker. Forestil dig, hvor mange kvadratkilometer landbrugsareal, der bliver brugt til dyrkning af sukkerrør, sukkerroer og majs – blandt andet til udvinding af HighFructoseCornSyrup. Jeg kender ikke tallet, men det må være kolossale områder, som både insekter, bløddyr, padder, fugle, gnavere og større pattedyr opholder sig i og helt naturligt betragter som deres habitat.

Hvis jeg udelukkende spiser en hel kalv, som har gået frit og spist græs, indtil hjemmeslagteren kom forbi, og jeg udnytter hver eneste del af slagtekroppen fra mule til halespids, så har jeg mad til cirka 165 dage på bekostning af ét levet liv. Hvis vi altså regner med 200 kg kalv, hvor 1.200 gram bliver spist pr. dag, hvilket svarer til cirka netto 300 gram protein/fedt og 2.000 kcal.

Hvis jeg til gengæld i 165 dage spiser tilsvarende antal kalorier i vegetabilske proteiner, vegetabilske fedtstoffer, kornprodukter og grøntsager, vil antallet af ofrede enkeltliv være langt, langt større. Og der er en verden til forskel i forhold til slagteetik og respekt for levende væsner.

Som Matthew Evans, der er forfatter til bogen On Eating Meat, skriver: 

»Det er meget muligt, at det at spise mindre kød kan betyde mindre lidelse. Men tro ikke, at det at være vegansk ikke skader noget dyr.«

Marie Raes er kostvejleder.

En madrevolution er på vej – mange steder i Europa er borgernes madvaner i opbrud: Vi spiser mere vegetarisk, og det er ikke kun hellige yogapiger i storbyerne, der driver udviklingen. Det er også mig. Lidt i hvert fald
Læs også

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Birgitte Johansen
  • Viggo Okholm
  • David Breuer
  • David Zennaro
Henrik Brøndum, Birgitte Johansen, Viggo Okholm, David Breuer og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

...Og ikke nok med det..

Anvender man samme form for regnestok, er der i sidste ende ingen ende på de mennesker, som må leve og dø i elendighed, alene for at tilfredsstille en Marie Raes' behov for at leve og dø i så stort et velvære, at hun endda kan finde anledning til at bekymre sig om sin kosts moralske tvetydighed..

Hvor er verden dog modbydelig, ikke sandt?

Søs Jensen, Niels Thomsen, Klaus Lundahl Engelholt, erik pedersen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Jeg ville gerne reagere på dette underlige indlæg, der kommer med det velkendte argument om at flere dyr dør i det plantebaserede landbrug. Men Informations formular til indsendelse af debatindlæg er defekt.

Nøglen til svaret er skribentens påstand

"Hvis jeg udelukkende spiser en hel kalv, som har gået frit og spist græs, indtil hjemmeslagteren kom forbi, og jeg udnytter hver eneste del af slagtekroppen fra mule til halespids, så har jeg mad til cirka 165 dage på bekostning af ét levet liv. Hvis vi altså regner med 200 kg kalv, hvor 1.200 gram bliver spist pr. dag, hvilket svarer til cirka netto 300 gram protein/fedt og 2.000 kcal.
Hvis jeg til gengæld i 165 dage spiser tilsvarende antal kalorier i vegetabilske proteiner, vegetabilske fedtstoffer, kornprodukter og grøntsager, vil antallet af ofrede enkeltliv være langt, langt større."

Hvad levede den 200 kg tunge kalv mon af i sit korte liv? Køer spiser selvfølgelig plantebaseret (når vi ser bort fra perverse praksisser med at give dem animalsk baseret foder), og dyrkningen af foder til køer har naturligvis også alle de konsekvenser, som Marie Raes nævner ovenfor.

Søren Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Claus Poulsen, Niels Thomsen, Thomas Andersen, Flemming Jensen, Ole Frank, Klaus Lundahl Engelholt, Søren Engelsen, Palle Yndal-Olsen, Jacob Johansen, Britta Hansen, Erik Karlsen, Steen Obel, Rikke Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Ja, man tør slet ikke tænke på hvor mange dyr der død, hver gang man går på biblioteket....

David Zennaro, Søren Engelsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En del forfattere til kommentarer har desværre ikke opfattet, at jeg i det tænkte eksempel med at spise en kalv, tager udgangspunkt i, at kalven har levet af græs. Kalven får heller ikke i eksemplet tilbudt dyrket foder fra hverken DK eller udlandet. At der måske ryger en myre eller to ned, når kalven fortærer græsset, ændrer heller ikke på pointen i indlægget.

Birgitte Johansen, Viggo Okholm, Flemming Olsen og David Breuer anbefalede denne kommentar

Kære Hans Hüttel, en 2 år gammel fritgående slagtekalv på 200 kg kan sagtens leve rigtig godt af græs - det er jo sådan set det, den bedst kan.
Pointen med debatindlægget ønsker du åbenbart ikke at kommentere. Det ville ellers være rart med en fordomsfri og nysgerrig debat om vegetabilske monokulturer.

Viggo Okholm, Flemming Olsen, ingemaje lange og David Breuer anbefalede denne kommentar
Onkel K. Jensen

@Marie Raes: Dit eksempel er netop tænkt og desværre er din point i bedste fald forvrøvlet. Iflg. stor videnskabelig undersøgelse ("Poore & Nemecek (2018): Reducing food’s environmental impacts…") ligger landet således: "A global dietary shift to a completely animal-free diet would reduce food-related greenhouse gasses by ~49% and farmland by ~76%.". Konklusionen er derfor kort fortalt, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med ~76% procent og stadig brødføde verdens befolkning.

Caspar Christiansen, Palle Yndal-Olsen, Pernille Elholm, Jacob Johansen, Steen Obel, Thomas Tanghus, Mogens Holme og Hans Hüttel anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

"Unødvendige" fødevarer såsom sukker, kaffe, vin, øl osv optager rigtigt nok voldsomt store landområder på bekostning af biodiversiteten, dog nok ikke noget i forhold til f.eks. produktion af foder til bl.a. danske grise.

Men så skrider det da også fuldkomment i logikken i kalveeksemplet.

Rigmor Madeleine Lond

Tak for gode og saglige indlæg fra Hans Hüttel og Onkel K. Jensen.

Til Marie: Dit eksempel på opdræt af en kalv fra “Jens Hansens bondegård” er desværre meget langt fra virkeligheden i det meste dyreopdræt verden over.

Thomas Tanghus, kalveeksemplet er netop IKKE baseret på fodring med kraftfoder. Græssende kvæg bidrager til en øget biodiversitet samt til forbedring af jordens frugtbarhed samt evne til at binde CO2. Men den kendsgerning ændrer dog ikke på, at der fortsat dræbes unødvendigt mange dyr i vegetabilske monokulturer.

Rigmor Lond, virkeligheden i det meste dyreopdræt verden over ER "Jens Hansens bondegård". Animalske fabrikker er moderne industrialiserede monokulturer, som er taget ud af naturens kredsløb, hvilket du formentlig heller ikke bryder dig om.

Flemming Olsen, Charlotte Hultberg og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Marie Raes, jeg holder også meget af, at se "Bonderøven" i fjernsynet, og jeg ville da ønske, at vi alle kunne få vores kød og grøntsager på den måde. Hvis vi skulle gøre det i f.eks. Danmark, ville vi desværre nok skulle skille os af med 9/10 dele af befolkningen, og kødproduktionen ville stadig beslaglægge størstedelen af landbrugsområderne hvorved der ikke ville komme forøget biodiversitet.

> Græssende kvæg bidrager til en øget biodiversitet

Nogle få græssende køer kan rigtigt nok øge bioversiteten, f.eks. i områder, der ellers ville springe i skov. Store mængder græssende kvæg er til *stor* skade, både for biodiversiteten og for klimaet.
I Sydamerika bliver der ryddet regnskov til kvægavl, og sletter bliver skambidt ned; ligesom vores import af dyrefoder jævner store dele af regnskoven med jorden i en monokulturel apokalypse.

Så: Skær kødindtaget drastisk ned. Så kan vi frigive store landområder til grøntsager, skove, moser - og et par græssende køer ;)

Tak, Thomas Tanghus, for reflekterende og positiv kommentar. Jeg vil anbefale dig at undersøge "regenerativt landbrug" og "holistisk planlagt afgræsning ". Desuden er Savory Institute et godt sted at starte for at forstå, at det er muligt at ændre på vores landbrug, nedbringe drivhusgasemissionen og stadig kunne bespise jordens befolkning.
Hvis du er ekstra nysgerrig, kan deltagelse i "The Meat-ing" i Malmø til august anbefales. Bedste hilsner, Marie

Flemming Olsen, Charlotte Hultberg og David Breuer anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

"Hvis jeg udelukkende spiser en hel kalv, ........, så har jeg mad til cirka 165 dage på bekostning af ét levet liv'
Besynderlig logik, for hvad så med de mange hundrede harer og mus, som (måske) slipper for at blive knust i mejetærskeren? Vil de så leve evigt?
Det er meget sødt, at vore unge veganere ønsker at forsvare dyrenes liv, det tyder på et godt hjerte. Men desværre også på en manglende indsigt, logik og naturforståelse. Døden er en del af livet, og endda en forudsætning for livet - og det gælder dyr såvel som mennesker. Vores moralske forpligtelse som mennesker må være at give vore husdyr et så godt liv som muligt - ikke at spare deres betidige død. For hvis de ikke kommer til at dø, vil de slet ikke have et liv. Og det er ikke bare filosofisk volapyk, men ren logik: Hvis veganerne, på baggrund af deres søde, men verdensfjerne, Disney-inspirerede naturforståelse, fik held til at veganisere hele verdenssamfundet - ville vores husdyr jo blive berøvet det, som er det vigtigste for dem, nemlig livet selv. Der ville ikke være plads til dem i verden, for menneskehedens største og mest grundlæggende problem er hverken krig eller klima, men derimod overbefolkning. Og de dyr, vi ikke har brug for, har vi ikke plads til.

Ebbe Petersen

@Michael Gudnæs

Landbruget lægger beslag på ca. 1/3 (33%) af jordens samlede landareal. Af dette areal anvendes igen ca. 1/3 (dvs. 11%) til produktion af fødevarer (frugt og grønt) direkte til mennesker, mens de resterede 2/3 (dvs. 22%) anvendes til produktion af foder til dyr. Arealet der dyrkes og høstes til dyrefoder er derfor ca. dobbelt så stort som arealet til "menneskefoder", og det samme må man formode gælder antallet af dyr der "blive knust i mejetærskeren" (da de færreste dyr i moderne landbrug lever på friland, og deres foder derfor også skal "høstes").

Hertil kommer at et areal som anvendes til at producere mad direkte til mennesker kan brødføde ca. 10 gange så mange mennesker som det samme areal anvendt til produktion af foder til dyr, som derefter anvendes som mad til mennesker. Så forestiller man sig at vi alle stoppede med at spise animalske produkter, så ville det det samlede landbrugsareal vi ville behøve til at brødføde samme antal mennesker som i dag, falde fra ca. 33% til omkring 15%. Vi ville dermed kunne reducere det samlede dyrkede areal til mindre end halvdelen af hvad det er nu (og dermed reducere antallet af "knuste dyr" tilsvarende). Og udlagde vi derefter ydermere det "sparede" areal til vild natur, så ville der blive plads til mange flere vilde dyr (et af de største problemer for mange dyr i dag er simpelthen mangel på levesteder).

Så hele argumentet om at man reder liv ved at spise animalske produkter er direkte forkert.

Søs Jensen, Ole Svendsen, Palle Yndal-Olsen, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Flemming Olsen, Thomas Tanghus og Jacob Johansen anbefalede denne kommentar

Ebbe Petersen, en græssende kalv på en mark er en del af et lukket kredsløb, som helt naturligt er drivhusgas neutralt, hvis kredsløbet ellers får lov til at være urørt. Kalven har dermed ikke en "massiv miljømæssig impact".
Sært nok ender disse debatindlæg ofte med en diskussion om, hvad der udleder mest drivhusgas, selvom indlægget handler om noget helt andet. Men vi kan formentlig alle blive enige om, at de største syndere blandt GHG udledninger, er de menneskeaktiviteter, der kræver fossile energikilder. Så måske vi skulle koncentrere os om at få dem reduceret først. Her er nogle letforståelige diagrammer: https://www.epa.gov/ghgemissions/global-greenhouse-gas-emissions-data.

Endelig kunne det være interessant at få en dialog om pointen i indlægget: at der reelt set ikke findes nogen, der kan kalde sig "veganer af dyreetiske årsager".

Ebbe Petersen

Marie Raes.
"en græssende kalv på en mark er en del af et lukket kredsløb, som helt naturligt er drivhusgas neutralt, hvis kredsløbet ellers får lov til at være urørt. Kalven har dermed ikke en "massiv miljømæssig impact"
Det ville være rigtigt hvis vi kunne gå ud et eller andet sted i naturen og finde en kalv på en mark, som du på et pasende tidspunkt så kunne skyde, slagte og spise uden at det påvirker noget.
Men det kan du ikke - det der i praksis sker er at først rydder man et stykke natur (herved mister de fleste af de dyr der før levede på på arealet deres levested og typisk også deres fødekilder), og derefter udsætter man en kalv. Selv hvis du kunne finde et græsområde du ikke behøvede at rydde først, men bare kunne udsætte din kalv på, så ville den konkurrere om føden, med andre (vilde) græsædere der før levede på arealet så der blev færre vilde dyr. Så uanset hvad du gør så vil din kalv fortrænge vild natur og vilde dyr. Og til slut fjerner du så igen kalven når du ønsker at spise den, således at rovdyr, ådselsæddere mv. heller ikke har noget at leve af, og mens kalven går rundt og spiser græs, så driver vi typisk på toppen af det hele jagt på de vilde rovdyr der kunne finde på at dræbe og spise kalven.
Dette er netop hvad der er sket og fortsat sker mange steder i verden - sydamerika som jeg gav dig et link til er kun et af mange eksempler på dette. Impacten på natur og vilde dyr har i stort set alle tilfælde været massiv.

Mht. "Endelig kunne det være interessant at få en dialog om pointen i indlægget: at der reelt set ikke findes nogen, der kan kalde sig "veganer af dyreetiske årsager", så tror jeg at grunden til at ingen rigtigt har taget denne diskussion er de forudsætninger du har lagt til grund for dit indlæg - nemlig et for at sige det mildt fuldstændigt urealistisk og super optimistisk scenarie om en kalv uden miljømæssig impact, holdt op mod et ligeledes fuldstændigt urealistisk og super pessimistisk scenarie om det helt utroligt massive konsekvenser du mener knytter sig til at dyrke frugt og grønt. Jeg vil bestemt ikke påstå at dyrkning af frugt og grønt ikke også har miljømæssige konsekvenser, men som du stiller det op er det helt i hampen. Begge dele har resulteret i at store naturområder er blevet ryddet og at vilde dyr fordrevet og dræbt. Men i sidste ende lægger animalsk produktion beslag på betydeligt større arealer end produktion af frugt og grønt, og det er afgørende. Skulle vi alle fortrinsvis leve af kød, ville der ganske enkelt ikke være mere natur tilbage på planeten. Så set i det perspektiv reder man klart liv hvis man er vegetar (hvad jeg i øvrigt ikke er - bare nu lige for at få det på plads - jeg har dog skåret ned på mit kødforbrug).

Søs Jensen, Ole Svendsen, Klaus Lundahl Engelholt og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Here we go again.

Sorry, men det her er altså en meget modsigende, unuanceret og ensidig artikel. Har landbruget støttet dit "debatindlæg"?

Hvad skal der til for at brødføde dyr og i særdeleshed industridyr? Afgrøder.

Med en plantebaseret kost kan vi nedsætte dyrket jord med op til 75%. Altså langt færre afgrøder.

Med andre ord = færre industridyr, samt dyr som dør på baggrund af dyrkning af afgrøder, vil ende med at dø: https://videnskab.dk/naturvidenskab/kaempe-udregning-saa-meget-ville-det...

Men hov, det her er jo et "tænkt eksempel". Så det vil sige alle skal have deres eget dyr til at gå og græsse? Det vil ikke ændre på mængden af landjord som bruges til at brødføde dyr, hvilket skader miljø, klima og biodiversitet, da vi har brug for langt flere urørte skove og natur: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/plantebaseret-kost-reducerer-drivh...

Yderligere er effektiviteten meget lav i forhold til antal kalorier ved en kost baseret på dyr, da dyr fungerer som en slags mellemmand. Med andre ord er det en utrolig ineffektiv måde at bruge dyr til at få kalorier nok: https://awellfedworld.org/feed-ratios/

Slutteligt er det en kæmpe myte, man har brug for dyr til at leve sundt og varieret: https://doctorsthatdo.osteopathic.org/5-myths-of-whole-food-plant-based-...

Jeppe Lindholm

Ved at udtage muskelstamceller fra f.eks. en ko er det muligt, at dyrke kød. Under de rette forhold er det muligt, at få muskelstamceller til at dele sig, hvorved der dannes en større mængder af muskel kød. Det gøres allerede i dag under laboratorier forhold. Men det forventes, at fremgangsmåden vil være klar til kommerciel brug inden for de kommende år. Der arbejdes ligeledes på at producere mælk efter samme princip. Kan det gøres med ko kød kan det vel også gøres med andre kødformer.

Så om få år er det måske muligt at producere alt det kødprotein vi gider æde helt uden sojafoder, spredning af pesticider, fældning af regnskove og uden ko prutter, hæmningsløs ødelæggelse af naturen, frigivelse af halvdelen af dansk landbrugsarealer til natur og folket osv.

Esben Grønborg Brun

Kunstigt kød og mælkeprodukter fremstillet af (gensplejsede) bakterier er en teknisk mulighed:
Se denne artikel : https://www.theguardian.com/commentisfree/2020/jan/08/lab-grown-food-des....

Jeg er ikke begejstret!

Jeg går mere ind for Maries model - gerne med afvikling af det danske industri-eksport landbrug.
til fordel for lokal økologisk produktion med fokus på, menneskevelfærd, dyrevelfærd, natur, spisekvalitet, Det er i sidste ende et politisk valg vi kunne træffe.

Jeppe Lindholm

Esben Grønborg Brun - Det kunstige oksekød er ikke fremstillet af bakterie eller ved hjælp af gensplejsning. Men ved hjælp af bakterie som får muskelstamceller (en naturlig del af koen) til at dele sig. På sin vis er det faktisk ægte oksekøb. Bare uden en komplet ko indblandet.

Et bæredygtigt samfund er kendetegnet ved ikke af bringe naturen ud af balance som f.eks. den store fremstilling af kød i dag gør det. Ved at fremstille kød og mælkeprodukter uden om naturen påvirker det ikke naturens balance og er dermed bæredygtig. Dette er en af fremtidens protein kilder.

Artiklens forfatter overser en MEGET vigtig pointe.
Nemlig det faktum, at hver gang man går et trin op i fødekæden sker der et voldsomt energitab.

Energitabet skyldes, at ca. 85-90 % af energien i føden bruges til dyrets livsprocesser, som at sove, bevæge sig, fordøje, forbrænde føden etc.. Kun 10-15 % af energien i føden bruges på at dyret tager på i vægt.

F.eks. kan 10 kg planter blive til ca. 1 kg. dyr, der igen kan blive til ca. 100 g menneske.
Springer du leddet med dyret over, så kan 10 kg planter blive til ca. 1 kg menneske.

Så ja, forfatteren har ret i, at dyrene også lider ved plante produktion, MEN at tro hun løser problemet ved at spise kød, er helt skævt. Tværtimod mangedobler hun de problemer hun kritiserer, fordi der skal dyrkes et langt større areal med planter, for at tilfreds stille hendes trang til kød, end hvis hun nøjedes med at spise planter.

Ole Svendsen, hvordan vil du retfærdiggøre, at der bliver produceret kulhydrater i mængder, som vores menneskekrop ikke har brug for (jvf.kilde) for at leve og vedligeholde livsprocesser?
Desuden: Animalsk fedt leverer det dobbelte i energi ift. kulhydrater til opretholdelse af menneskekroppens energiprocesser, og bemærk venligst, at jeg i eksemplet spiser HELE dyret med indmad, knoglemarv mv. og altså ikke kun muskelkød.

Nej - kalven er desværre ikke CO2 neutral
Problemet er at den også udskiller methan, CH4,, - og denne forbindelse er en 25 gange stærkere virkende drivhusgas end CO2. 1 kg af denne gasart svarer til 25 kg CO2. Derfor er kalven ikke CO2 neutral.

"Hvis vi betragter problemstillingen ud fra et drivhusgasperspektiv skal følgende yderligere tages i betragtning. Da kvæg er drøvtyggere dannes betydelige mængder metan i forbindelse med fordøjelsesprocessen. Af størrelsesordenen 3-6 % af den optagne energi udskilles som metan. Metan er kraftig drivhusgas."

https://ing.dk/artikel/er-en-ko-co2-neutral-89445
https://climatechangeconnection.org/emissions/co2-equivalents/

Hvor stort arel skal kalven afgræsse om dagen for at give 200 g kød?
Ekstensivt landbrug er nok ikke vejen frem. Det er arelaforbruget der er problemet og hovedårsagen til at adskillige arter er udryddelsestruede.
Jeg ved ikke hvad ernæringseksperter lærer i deres uddannelse men jeg har en fornemmelse af at der er store huller.

Morten Balling

@Marie Raes

Du skriver at kulhydrat ikke er essentielt for mennesker. Det er jeg ret uenig i. Det er måske banal begynder biologi for nogen, og her simplificeret, men:

Et menneske skal bruge (omdanne) energi for at kroppen kan udføre arbejde, hvilket kan oversættes til at holde sig i live. Energien som er tilgængelig her på Jorden får vi gennem vores kost, og energien i kosten stammer fra Solen. Den energi vi omdanner får vi ved at forbrænde sukker, via respiration. Da mennesker ikke kan binde solenergi lever vi af planter eller husdyr, men husdyr lever også af planter, så stort set al den energi hele biosfæren lever af, kommer ind via planter, plankton og andre autotrofer, som kan lagre solenergi via fotosyntese. Selvom vi også lever af energi fra havene, kommer langt den overvejende del af den energi menneskeheden lever af ind i systemet via planterne.

Planterne lagrer energien i sukkermolekyler, og noget af sukkeret brænder planten af for at leve (planten respirerer også), og stort set resten af sukkeret sættes sammen til lange kæder af sukkermolekyler kaldet cellulose eller bruges til at bygge proteiner etc. En stor del af sukkeret forbliver som sukker i planten.

Dette sukker ryger lige i respirationen i mennesker når vi spiser planten. Det er nemt omsættelig energi, og hvis vi sidder stille bruger kroppen 100 watt, som sendes ud som varme til omgivelserne, så det løber op i nogle joule på et døgn, for slet ikke at tale om 8 milliarder mennesker over et år.

Vi kan også spise et dyr som har spist en plante, for at få den energi som, hvad enten vi synes om det eller ej, er vital for os. I dyret får vi mere protein end fra en typisk plante, som vi kan fordøje og omdanne til sukker, men kroppen bruger energi på at fordøje. Vi kan ikke leve af sukker, men kulhydrater er 100% vitale for vores eksistens i biosfæren, og sukker er det brændstof vi kører på.

Jeg ved ikke, hvad der er mest effektivt for menneskeheden, om vi lever af dyr eller planter, men jeg ved at vi er ved at have presset citronen, nu hvor halvdelen af landjorden globalt bruges til landbrug. De dage, hvor vi reelt havde råd til at bekymre os om biosfæren er ovre. Nu er vores reelt bedste bud at prøve at få maskinen til at fortsætte, og håbe på at vi kan, og det er iøvrigt 100% det vi gør.

For mig lyder det absurd at vi er nået dertil, men det er vi. Selv ifølge FN's vageste prognoser kommer menneskeheden til at mangle energi fremover (bla. fødevarer til 12 milliarder mennesker, og energi til at producere dem), og selvom sukker sikkert ikke er "sundt", så kan vi i fremtiden holde flest muligt mennesker i live, hvis vi optimerer energiomdannelsen i biosfæren. Sukker er den nemmest omsættelige energi. Der er en grund til at nogle mennesker lever af ris og vand, når det begynder at knibe med naturens ressourcer. Så er der ikke "råd" til bøffer længere. Også selvom der ikke er så meget protein i ris.

@Morten Balling
1000 tak for en kvalificeret og dybdegående kommentar. Og tak fordi du gennemgår det naturlige kredsløbs fantastiske principper og energiomsætning. Ja, vi spiser kulhydrater ad omveje, som du så fornemt gennemgår. Som agronomen Peter Ballerstedt siger: ”køerne spiser græsset, for at vi ikke behøver at gøre det” (hvilket vi jo heller ikke kan, da vores mikrobiota ikke er udviklet til at nedbryde det).

Du skriver: ”sukker er det brændstof vi kører på”. Dette er kun delvis korrekt, idet vi kører på sukker (glukose), hvis det indtages. Hvis ikke det indtages, kører vi på det lagerglykogen, som findes i lever og muskler. Indtager vi ikke kulhydrater, laver leveren de nødvendige 5-20 gram glukose i døgnet, hvilket er en af leverens primære funktioner. Hvis vi ikke indtager kulhydrater, kan vi omdanne fedtstoffer til brændstoffet ketoner. Dette er en yderst vigtig evne i kroppen, idet der er mængder af fedt til rådighed både udenfor kroppen og inde i kroppen. Desuden er fedt mere end dobbelt så energirigt som kulhydrater (9 kcal mod 4 kcal pr. g). Enhver klog jæger/samler ”jagter” det mest energirige med mindst muligt energiforbrug = effektivitet.

Vi kan ikke overleve uden fuldgyldige proteiner. Vi kan ikke overleve uden fedt. Men vi kan sagtens overleve uden kulhydrater. Se gerne side 275 i nedenstående rapport. Energiomdannelsen optimeres netop ved at solens virkning gennem planterne/græs omdannes til fuldgyldigt protein og fedtstoffer i dyrene, som vi derefter kan bruge til overlevelse. Og for lige at sikre fuld forståelse for mine synspunkter: jeg er modstander af at fodre vegetabilske proteiner til dyr for at få animalske proteiner, det har hverken dyrene eller kloden godt af. Så hvis vi holder op med at misbruge landbrugsarealer til denne absurde praksis, så ville vi pludselig få 50-80% flere arealer til husdyrhold og vild natur, endda ved at bruge minimal energi på at ”producere” fødevarerne.
Se side 275 om kulhydrater: https://www.nal.usda.gov/sites/default/files/fnic_uploads/energy_full_re...

Marie Raes den kalv du spiser er årsagen til monokultur, og du fratager uendelige mange dyrs levesteder, fordi du vil fodres med kød.

Det kan kun være en LA'er som har skrevet dette indlæg. Argumentationen er som skræddersyet efter deres 'argumentationsopskrift'.