Kronik

I Danmark fængsler vi ofre for menneskehandel

De indsatte i Udlændingecenter Ellebæk behandles værre end dømte kriminelle, og blandt dem sidder også ofre for grov kriminalitet. En nigeriansk kvinde, der blev tvunget ud i prostitution, sad således frihedsberøvet i seks måneder i Ellebæk, inden hun blev sendt ud af Danmark i december sidste år, skriver Annick Prieur, Mette Rømer og Michelle Mildwater i dette debatindlæg
En nigeriansk kvinde blev tvunget til prostitution i Danmark, men endte alligevel med at sidde frihedsberøvet i Udlændingecenter Ellebæk i seks måneder.

En nigeriansk kvinde blev tvunget til prostitution i Danmark, men endte alligevel med at sidde frihedsberøvet i Udlændingecenter Ellebæk i seks måneder.

Vlademar Jørgensen/Ritzau Scanpix

13. januar 2020

I Udlændingecenter Ellebæk placeres afviste asylansøgere bag tremmer for at forhindre, at de går under jorden, inden de sendes ud. De fængsles, uagtet at de fleste ikke har begået nogen form for kriminalitet.

Forholdene er så ringe, at Europarådets komité til forebyggelse af tortur (CPT) nu har karakteriseret Ellebæk som et af de værste steder i EU. Blandt de mange kritikpunkter er, at de kvindelige indsatte kun har adgang til 30 minutter i frisk luft pr. dag, og at indsatte fratages deres mobiltelefoner og derved forhindres i at have kontakt med omverdenen. At blive fundet med en mobiltelefon koster minimum to ugers isolation. Selvmordstruede kan blive placeret nøgne i en observationscelle.

Mens forholdene i rigtige fængsler i videst muligt omfang skal ligne forholdene i det omgivende samfund, gælder det ikke for Ellebæk. Anbringelsen har intet resocialiserende sigte.

Der rapporteres om aggressioner, konfrontationer, selvmord og selvmordsforsøg. De indsatte sidder på ubestemt tid. I stedet for at se frem til løsladelse, frygter de den, da den oftest sker til et land, de af forskellige grunde ikke ønsker at opholde sig i. Ofte frygter de for deres liv.

De indsatte i Ellebæk behandles således værre end dømte kriminelle, men blandt dem sidder også ofre for grov kriminalitet: menneskehandel.

Disse ofre sidder der, selv om internationale konventioner forpligter Danmark til at beskytte dem – det gælder FN’s konvention under den såkaldte Palermoprotokol, Europarådets konvention, EU’s menneskehandelsdirektiv, ILO-konventioner samt FN’s kvinde- og børnekonventioner. Alligevel fængsles de, fordi de mangler opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Historien om ’Grace’

Undertegnede har besøgt flere ofre for menneskehandel i Ellebæk. I 2010 kom et af dem, Grace, fra Nigeria til Italien efter en farefuld og traumatiserende rejse gennem Sahara og over Middelhavet.

De som havde organiseret hendes rejse, tog imod hende i Italien og krævede nu 50.000 euro af hende. Grace havde troet, at hun skulle arbejde med børnepasning eller rengøring, men under trusler om vold og repressalier mod familien i Nigeria blev hun sendt på gaden for at arbejde i prostitution.

I 2013 kom Grace til Danmark. Hendes madam (en kvindelig alfons, red.) mente, at hun kunne tjene flere penge her. I 2014 blev hun anholdt i en bus, uden gyldig billet og ID. Hun kom først i Vestre Fængsel, hvorfra hun kontaktede HopeNow. Efter et interview, der bekræftede mistanken om menneskehandel, blev hun overført til et krisecenter.

Hun slap ud af fængslet, fordi anerkendte ofre for menneskehandel ikke skal frihedsberøves.

De har ret til amnesti (tiltalefrafald eller bortfald af straf) for mindre alvorlig kriminalitet eller brud på udlændingelovgivningen, hvis deres lovbrud er relateret til, at de har været udsat for menneskehandel. De skal heller ikke sendes ud af landet med det samme, men skal tilbydes en refleksionsperiode og hjælp til at forberede en hjemrejse.

Grace havde det godt i krisecenteret, men i Nigeria sendte hendes bagmænd bandemedlemmer ud til hendes mor og søn. Efter hærværk og trusler tryglede Graces mor hende om at betale sin gæld. Grace forlod derfor centret.

Grace siger, at hun så blev solgt i Italien til en anden madam, som krævede højere betaling. Grace protesterede, men efter en særdeles voldsom behandling, som hendes krop fortsat bærer mange spor af, accepterede hun at betale af på denne gæld.

Tilbage i Danmark blev hun i 2017 på ny arresteret og igen overført til krisecentret. Nu sagde hun ja til en frivillig hjemsendelse med tilbud om hjælp til at etablere et liv i Nigeria.

Men da hun fik at vide, at hendes søn var omkommet i Nigeria, ville hun ikke rejse hjem. Med henvisning til den sorte magi, Grace skulle være underlagt, ringede hendes madam til hende og sagde:

»Nu kan du se, hvad der sker, når du ikke gør, som jeg siger.« Grace forlod krisecenteret.

En klar forværring i Ellebæk

I juni 2019 blev hun arresteret igen, men ikke løsladt, da hun nu ikke blev vurderet til at være i et aktuelt handelsforhold. Slidt ned af vold og sorg samt en uønsket graviditet og abort holdt hun nemlig en pause fra prostitutionsarbejdet og tjente lidt penge som frisør. Men hendes gæld var ikke betalt ned, så udnyttelsesforholdet var ikke afsluttet.

Grace sad frihedsberøvet i Ellebæk i seks måneder. Til sammenligning vil et førstegangstilfælde af grov vold typisk koste tre måneders ubetinget fængsel.

Den 9. december 2019 blev Grace sendt ud af Danmark. I Lagos tilbageholdt nigeriansk politi hende og påstod, hun måtte være kriminel, når hun var blevet deporteret, og at dokumenterne fra dansk politi viste, at hun var eftersøgt af Interpol.

En af undertegnede, Michelle Mildwater fra HopeNow, betalte en lokal organisation for at sende en repræsentant til politiet, hvorefter Grace blev frigivet aftenen efter.

Frigivet til hvad? Da hun har været for bange til at ville samarbejde om hjemsendelsen, har hun ikke modtaget den økonomiske hjælp til reintegration, som Danmark ellers tilbyder.

HopeNow har siden 2005 givet rådgivning og traumeterapi til mere end 150 handlede mennesker i Ellebæk. I forbindelse med udnyttelsen af dem har de alle været udsat for fysisk og psykisk vold. Frihedsberøvelsen i Ellebæk bliver en forlængelse af disse lidelser, og forstærker deres symptomer på stress og traumatisering.

Antallet af ansatte ved Ellebæk er i de senere år skåret kraftigt ned, og der er sket en klar forværring af forholdene for de indsatte.

Højesterets afgørelse

Men er retsgrundlaget for at frihedsberøve dem i orden? En højesteretsafgørelse fra 20. januar 2014 omhandler den nigerianske statsborger A, som var blevet anholdt i 2013 efter at have tilbudt seksuelle ydelser til en betjent i civil. Hendes historie ligner på mange måder Graces, men A havde gyldig opholdstilladelse i Spanien.

Efter otte års arbejde stod A fortsat med en gæld på 15.000 euro. Idet hun blev identificeret som handlet, frafaldt Københavns Politi tiltalen om brud på udlændingeloven. Udlændingestyrelsen besluttede alligevel, at hun skulle udvises med et toårigt indrejseforbud til Danmark.

Begrundelsen var, at hun jo ikke var blevet handlet til Danmark. A sad frihedsberøvet i to uger, indtil hun blev udsendt til Spanien.

Sagen gik imidlertid videre til byret og landsret og derfra til Højesteret. Højesteret anerkendte, at A var blevet tvunget til at rejse til Danmark for at arbejde, hvorfor Udlændingestyrelsens afgørelse var »klart urigtig«.

Her står videre, at det ulovlige arbejde, hun havde udført, var en følge af menneskehandel, og at hun fortsat var udsat for bagmændenes pression. At hun oprindelig var handlet til Spanien skulle ikke tillægges betydning.

Højesteret erklærede derfor, at »A ikke burde have været udvist i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, og at frihedsberøvelsen af hende ikke burde have været opretholdt i medfør af udlændingelovens § 37, jf. § 36, stk. 1«.

Dansk udlændingelovgivning skulle altså ikke have overtrumfet forpligtigelsen til at yde beskyttelse til et offer for menneskehandel.

Alligevel sad Grace i 2019 seks måneder i Ellebæk og blev derefter deporteret. Ofre for menneskehandel tilbringer faktisk flere døgn i danske fængsler, end menneskehandlere gør. Efter en så klar afgørelse fra Højesteret forstår vi ikke, hvordan det kan ske.

Annick Prieur, professor, og Mette Rømer, postdoc, begge Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Michelle Mildwater, direktør og traumeterapeut, HopeNow.

Siden 2004 har Michelle Mildwater fra HopeNow besøgt og identificeret handlede personer i Ellebæk – tilsammen ca. 150 personer. Michelle Mildwater havde i 2019 Annick Prieur og Mette Rømer med på et enkelt besøg i Ellebæk, og det var her, de blandt andre mødte kvinden, der i det ovenstående refereres til som ’Grace’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Ib Gram-Jensen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Karen Grue
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Per Klüver
  • Gert Romme
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Mikkel Zess
  • Katrine Damm
  • Carsten Mortensen
  • Dorte Sørensen
  • Marie Jensen
  • Anders Reinholdt
  • Thomas Tanghus
Christian Mondrup, Ib Gram-Jensen, Christel Gruner-Olesen, Karen Grue, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, Mikkel Zess, Katrine Damm, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen, Marie Jensen, Anders Reinholdt og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Hvis man tager imod en rejse til Europa skal den selvfølgelig betales tilbage.

Det vidste Grace og hendes familie godt da de gjorde det. Lad være med at lave forretninger med menneskesmuglere og alfonser og undgå at ende op i Ellebæk, under de barske forhold der hersker der.

Henriette Laidlaw

Henrik, du lyder som en dejlig person, og også en uoplyst person.
Mange der rejse til Europa kommer på falske betingelser hvor de er lovet restaurant, Beauty, eller anden almindelig job som betaling mod rejsen.
Når de så ankommer finde de pludselig at dette ikke er tilfældet men at de bliver solgt til bordeller eller lignede og da de er bange for myndighederne er de lette at presse ind i ulovligheder.
Vi har boet mange forskellige steder i verden, og folks forståelse og kendskab til disse gangstere er ikke stor. De unge mennesker der ankommer er særdeles udsatte og at sætte dem i fængsel eller lignende mens bagmændene de rigtige gangstere går fri er frygteligt.
Du er heldig, du er født og opvokset i et land, hvor vi passer på hinanden, desværre er der mange steder både nær og fjern, hvor folk ikke har det godt og de lokale føler det nødvendigt at tage udenlands.

Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Karen Grue, Steen K Petersen, Erik Karlsen, Brian W. Andersen, Marianne Schlichter, Lillian Larsen, Gitte Loeyche, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Gert Romme, Per Klüver og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Henriette Laidlaw

Der er masser jeg ikke ved, men jeg jeg rejser tit i Uganda og kender dermed til nogle af forholdene i fattige lande. Der er masser af kriminalitet blandt andet langt højere mordrater end vi har i Europa, så man er udmærket klar over risikoen ved ikke at være beskyttet af sin familie, da politiet ikke er særlig effektivt.

At en dygtig bedrager kan love guld og grønne skove, findes over hele verden, men det kan aldrig blive den danske stats ansvar at forhindre dette. De fattige lande må selv opbygge et retssystem der dæmmer op for ågerkarle med hårdhændede metoder.

Kvinder som Grace bliver udnyttet af danske mænd. Derfor er det et dansk problem.
Derudover er slaveri er forbudt i Danmark
Det koster vel ikke mere at hjælpe et menneske end at nedbryde det?

Rikke Nielsen

Det er skræmmende så lidt fokus, der er på ofre for menneskehandel i Danmark.

Også i den offentlige debat.

Jeg blev chokeret over den behandling ofrene kan blive udsat for i fangeskab, det kan være svært at forstå, at det er noget, der sker i Danmark. Men der er også et helt grundlæggende problem i, at ofrene for menneskehandel overhovedet er her. De er her jo fordi, der er en efterspørgsel efter dem og bagmændene kan tjene penge på at udnytte dem.

Og hvem er det så, der efterspørger dem? Ja, det er danske mænd, der er villige til at betale penge for en handlet kvindekrop. Og det siger en del om den forskruede debat, vi har i Danmark, omkring mænds ret til at købe sex.

Den samme patriakalske struktur, er muligvis den samme, der sætter de handlede kvinde i denne endnu mere udsatte position efter de bliver spærret inde i et udrejsecenter.

Anne-Marie Paul

Det er jo andre mennesker der skal sendes hjem der bor der, hvad er det der kan få danske ansatte til at smide en først afklædt person ind i en celle - det er sådan noget Margaret Atwood skriver om i sin nyeste roman.......