Kommentar

Er Danmark rustet til svinepest?

På 20 år er der skabt kaos inden for Danmarks veterinærområde, og i dag må Fødevarestyrelsen lave aftaler med Spanien på virusområdet, og danske dyrlæger sender i stigende grad prøver til analyse i andre EU-lande. En konsekvens af manglende rettidig omhu, skriver professor emeritus dr. med. vet. Jens Laurits Larsen
Får Danmark mon ’svinepest’, og er vi rustet til det veterinærfagligt set? For i dag er det djøf’erne, læger og ingeniører, der har overtaget vort veterinære væsen, skriver professor emeritus dr. med. vet. Jens Laurits Larsen i dette debatindlæg.

Får Danmark mon ’svinepest’, og er vi rustet til det veterinærfagligt set? For i dag er det djøf’erne, læger og ingeniører, der har overtaget vort veterinære væsen, skriver professor emeritus dr. med. vet. Jens Laurits Larsen i dette debatindlæg.

Henning Bagger

14. januar 2020

Er det djøf’erne, der skal redde os fra svinepesten? Det spørgsmål stillede jeg i 2005, efter at Fødevarestyrelsen havde ofret vore internationale forskningsinstitutioner, Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) på Frederiksberg og i Aarhus og Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV) på øen Lindholm.

Resultatet er i dag, at alle disse laboratorier med deres omfattende nationale og internationale forskningsnetværk er væk og dermed også en forskeruddannelse, der forsynede Danmark med veterinære forskere til for eksempel medicinal- og fødevareindustrien.

Afrikansk Svinepest florerer i Sydøstasien og Øst- og Mellemeuropa. Markedet for svinekød er derfor overophedet, og landbruget får høje priser. Får Danmark mon ’svinepest’, og er vi rustet til det veterinærfagligt set? For i dag er det djøf’erne, læger og ingeniører, der har overtaget vort veterinære væsen.

Problemet har sin rod i 1997, hvor en ’gøgeunge’ fødtes, da Veterinærdirektoratet blev inkorporeret i det, der i 1999 blev til Fødevarestyrelsen. At ’veterinær’ blev udeladt blev anført alene at have et »praktisk formål«. Alligevel er det engelske navn Danish Veterinary and Food Administration.

Dernæst blev de veterinære institutioner SVS og SVIV i 2004 placeret i Danmarks Fødevareforskning, hvis hovedfelter var Husdyrsygdomme, Fødevaresikkerhed og Human Ernæring. Disse fag var dybt forankret i Landbohøjskolen, og i Danmarks Fødevareforsknings bestyrelse var der flertal for, at institutionen ganske logisk skulle følge Landbohøjskolen til Københavns Universitet i forbindelse med fusionerne i 2007. Det til trods blev Danmarks Fødevareforskning placeret ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der ikke just matchede fagligt set.

Danmarks Fødevareforskning splittede DTU straks op i DTU Fødevareinstituttet – en DTU ønskeinstitution – og DTU Veterinærinstituttet med ’det veterinære beredskab’, som var dyrt og nærmest inkompatibelt med ingeniørvidenskab. Det betød, at ’beredskabet’ misrøgtedes til stor skade for den nødvendige veterinære diagnostik.

I sidste ende blev konsekvensen, at Virusforskningsinstitutionen på Lindholm i dag er væk, Statens Veterinære Serumlaboratorium med al anden diagnostik på dyr ligeså. Fødevarestyrelsen måtte i 2017, tvunget af omstændighederne, udlicitere beredskabet ved DTU. Det startede den 1. juli 2019 fra scratch ved Statens Seruminstitut/KU.

Den placering kunne Fødevarestyrelsen have foretaget i 2007, og det er relevant at spørge, hvorfor det ikke blev gjort. For i dag må Fødevarestyrelsen lave aftaler med Spanien på virusområdet, og danske dyrlæger sender i stigende grad prøver til analyse i andre EU-lande. En konsekvens af manglende rettidig omhu.

Total omstrukturering

Samtidig med, at DTU overtog Danmarks Fødevareforskning, blev Landbohøjskolen placeret ved Københavns Universitet, og Veterinæruddannelsen kom her i fakultetet SUND, hvor ledelsesstruktur og løbende tilpasninger medførte, at uddannelsen i 2016 ikke kunne akkrediteres af American Veterinary Medical Association (AVMA).

Veterinærområdet er ifølge organisationen så unikt og specifikt, at kun veterinærer har den fornødne indsigt og viden til at kunne lede det. Den holdning mangler i Danmark, hvor man for eksempel sætter sin lid til et vildsvinehegn langs grænsen til Tyskland.

På Københavns Universitet nedlagde man både lektoratet og professoratet i faget Virologi samtidigt med, at DTU udvandede Lindholm, vores virusforskningsinstitution.

Opsummerende kan man konstatere, at der på 20 år er bragt kaos inden for Danmarks veterinærområde, og hvis vi skal være det bekendt igen, skal der ske følgende:

1. Fødevarestyrelsen skal omstruktureres totalt efter 20 års ørkenvandring.

2. Alle vore fantastiske dyr er ikke bare fødevarer, og navnet bør selvfølgelig være Veterinær- og Fødevarestyrelsen.

3. Derudover har dyrlægerne altid stået for dyrenes sundhed, men også for kød-, mælke- og levnedsmiddelkontrollen, når det gælder smitstoffer og patologi, og derfor skal veterinærdirektøren og det veterinære have en hel anden position i et ledelseshierarki, der er skabt af og for embedsmænd.

4. Det veterinære beredskab ved Statens Seruminstitut skal synliggøres, dimensioneres og positioneres ledelsesmæssigt, og DTU bør ikke længere beskæftige sig med beredskabsopgaver.

5. KU eller et andet dansk universitet skal oprette et Veterinær Fakultet. Det skylder vi vor omfattende animalske produktion, men også vor glæde og omsorg for alle vore hobby- og kæledyr.

I 2023 kan vi fejre 250-året for P. C. Abildgaards oprettelse af Den Kgl. Veterinærskole på Christianshavn. Skal det overhovedet have nogen mening, skal vort veterinærområde opgraderes og integreres i et fagligt fællesskab. Dyrlæger skal gerne være alle dyrs advokater, men hvordan kan vi være det, når vi er sat uden for indflydelse?

Den spanske syge kostede 100 millioner døde, svarende til fem procent af Jordens befolkning – flere end ofrene for de to verdenskrige i århundredet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Sørensen
  • Carsten Svendsen
  • niels astrup
  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
Poul Anker Sørensen, Carsten Svendsen, niels astrup, David Zennaro og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Vi må have sparet mia. på disse omlægninger og nedlægninger. Vi byggede et vildsvinehegn, med huller i, så andre dyr kunne passere! Nu viser det sig, at sygdommene oftest kommer med transport-køretøjerne (ex.Belgien) og chauffør-madpakker!
Genopret Veterinær-systemets uddannelser og stop transport over grænsen med levende dyr, hvilket vil kunne reducere sygdomsrisiciene til nær nul. Så kan vi måske også få undersøgt de iland-drevne vildsvin for patogener!