Klumme

Derfor er Trumps attentat strategisk forkert og politisk uforsvarligt

Man kan forsvare USA’s attentat på iranske Qassem Suleimani med, at han udøvede en kolossal ødelæggende magt i Mellemøsten. Men likvideringen har udelukkende styrket de ødelæggende og undertrykkende kræfter i regionen, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
I Iran har demonstranter længe protesteret imod, at regimet i et land forarmet af sanktioner og inflation har brugt milliarder på militære engagementer i hele regionen. Nu er megen vrede i stedet rettet mod USA. Trumps angreb har således styrket de mest autoritære fronter og svækket de liberale og pragmatiske kræfter i Iran, skriver Rune Lykkeberg.

I Iran har demonstranter længe protesteret imod, at regimet i et land forarmet af sanktioner og inflation har brugt milliarder på militære engagementer i hele regionen. Nu er megen vrede i stedet rettet mod USA. Trumps angreb har således styrket de mest autoritære fronter og svækket de liberale og pragmatiske kræfter i Iran, skriver Rune Lykkeberg.

Hamed Malekpour

Debat
11. januar 2020

Hvis man mener, vi bør bekæmpe Islamisk Stats terrorisme og groteske mishandling af mennesker, og at vi bør gøre, hvad vi kan for at undgå, at det fundamentalistiske regime i Iran får atomvåben. Og hvis man vil svække de mest autoritære fronter i Iran og desuden ønsker stabilitet i Irak for deres skyld og for vores egen sikkerhed. Så må man drage den konklusion, at Donald Trumps likvidering af den iranske militære leder Qassem Suleimani var strategisk dum og politisk ødelæggende.

Det er så banalt, at det skulle være overflødigt at gøre opmærksom på.

Men vi har i Danmark set politikere fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti forsvare og støtte Trumps impulsive aktion. Det er en opsigtsvækkende tilslutning til en militær handling, som er imod vores egne interesser, svær at forene med vores principper og farlig, fordi den kan betragtes som en krigshandling mod et land, ingen ønsker en krig mod. Aktuelt er vi konfronteret med Islamisk Stat, som er produktet af vores egen fejlslagne krig i Irak, og vi hænger fast i Afghanistan, hvor vi taber, hvis vi rejser hjem, og bliver ved med at tabe, hvis vi bliver.

Vi har ingen interesse i at starte en ny krig i Mellemøsten.

Som om det ikke var nok, truede Trump med at smadre Irans kulturarv. Den barbariske metode, som ellers har været brugt af Taleban og Islamisk Stat, blev hyldet af præsidenten i det land, der kalder sig lederen af den frie verden.

Og allerede en uge efter attentatet er meget af det, vi ville undgå, sket. IS er blevet styrket. Amerikanerne har foreløbig indstillet kampen mod IS, og soldater fra andre lande, som har været inviteret af den irakiske regering siden 2014 til at hjælpe med kampen mod IS, er midlertidigt flyttet til andre lande.

Iranerne har taget endnu et skridt ud af atomaftalen. Regimet husker, hvordan amerikanerne svigtede deres forpligtelse over for kurderne i Nordsyrien, og hvordan amerikanerne først lavede en afvæbningsaftale med Gaddafi og siden invaderede Libyen og afsatte ham. Deres analyse er sikkert, at den eneste effektive forsikring mod Vesten er selv at have atomvåben. Det er frygteligt for os, men strategisk rationelt for dem.

De i regimet, som hævder, man ikke lave aftaler med Vesten, har vundet internt. Og de pragmatikere, der i konflikt mod de mest militante, kæmpede for aftalen, har tabt.

I Iran har demonstranter længe protesteret imod, at regimet i et land forarmet af sanktioner og inflation har brugt milliarder på militære engagementer i hele regionen.

Nu er megen vrede i stedet rettet mod USA. Trumps angreb har således styrket de mest autoritære fronter og svækket de liberale og pragmatiske kræfter i Iran. 

Trumps ultimative nederlag

Det iranske regime har gennemført et symbolsk modangreb på to amerikanske baser i Irak. Men deres virkelige strategiske mål er med deres militser og operationer pr. stedfortræder at drive USA ud af Mellemøsten. Sådan har de chikaneret USA, destabiliseret landene i regionen og udøvet deres indflydelse siden Irakkrigens begyndelse i 2003.

Ved en turbulent og meget omtalt ikkebindende afstemning i det irakiske parlament stemte et lille flertal for at tilbagekalde invitationen til USA. Trump reagerede impulsivt med at true irakerne med sanktioner, og de amerikanske olieselskaber, som har stærke kapitalinteresser i Irak, presser på for, at amerikanerne bliver.

Det store spørgsmål bliver således, om iranerne er stærke nok i Irak til at skubbe amerikanerne ud. Hvis det lykkes, vil deres årtier lange kamp mod amerikansk tilstedeværelse i Mellemøsten være vundet. For hvis USA er ude af Irak, er de også færdige i Syrien. Det vil være det ultimative nederlag, som iranerne vil kunne tilføje Donald Trump.

Man kan forsvare attentatet på Suleimani med, at han udøvede en kolossal ødelæggende magt i Mellemøsten. Problemet er, at likvideringen af ham indtil videre udelukkende synes at have styrket destruktive og undertrykkende kræfter i regionen. 

Uanset hvad vil den iranske befolkning lide under drastiske sanktioner og et hensynsløst undertrykkende regime, og irakerne vil igen blive ofre for fremmede magters kamp i deres land.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

BRAVO!

Sus johnsen, Karsten Lundsby, Jeppe Lindholm, Curt Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

"Men vi har i Danmark set politikere fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti forsvare og støtte Trumps impulsive aktion. Det er en opsigtsvækkende tilslutning til en militær handling, som er imod vores egne interesser, svær at forene med vores principper og farlig, fordi den kan betragtes som en krigshandling mod et land, ingen ønsker en krig mod. Aktuelt er vi konfronteret med Islamisk Stat, som er produktet af vores egen fejlslagne krig i Irak, og vi hænger fast i Afghanistan, hvor vi taber, hvis vi rejser hjem, og bliver ved med at tabe, hvis vi bliver."

Lige så opsigtsvækkende som Danmarks tilslutning til Clinton-administrationens ulovlige bombardementer på Balkan i 1999? Lige så opsigtsvækkende som Danmarks tilslutning til Bush-administrationens formålsløse, løgnagtige og kontroversielle invasion i Afghanistan 2001? Lige så opsigtsvækkende som Danmarks tilslutning til samme administrations ulovlige katastrofekrig i Irak 2003? Lige så opsigtsvækkende som Danmarks tilslutning til Obama-administrationens katastrofale overfald på Libyen i 2011? Det er bemærkelsesværdigt som Trump-administrationen's vanvittige beslutninger løftes til kritisable højder, mens alle de øvrige, mindst lige så indgribende og vanvittige beslutninger fra andre amerikanske administrationer, negligeres. Historieløst og forvrængende.

Naturligvis skal verden og USA af med Trump-administrationen snarest muligt, men dette giver kun mening hvis den amerikanske udenrigspolitik, forstået som dens historiske statur, ændres væsentligt, for ikke at sige/skrive fundamentalt. Og dette fordrer at politiske kræfter af fredsorienteret og dialogbaseret karakter, som aldrig har haft magt i USA, vinder frem.

Den amerikanske professor Andrew Bacevich, som i december 2019 indstiftede The Quincy Institute for Responsible Statecraft, giver her en perspektivering på amerikansk udenrigspolitik i også det Trump'ske perspektiv: https://www.youtube.com/watch?v=Y8cY1ECFEh4

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Emil Davidsen, Kasper Kjær, Kjeld Jensen, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Jan Fritsbøger, Charlotte Bæk, John Andersen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, Torben Arendal, jens christian jacobsen, Morten Lind, Karsten Lundsby, Curt Sørensen, Peter Knap, Flemming Berger, Mikkel Zess, Anders Graae, Ejvind Larsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Noget man også kunne fokusere på er at, ja, som Rune skriver Trumps angreb har styrket de mest autoritære fronter og svækket de liberale og pragmatiske kræfter i Iran. Men det samme er jo sket herhjemme, og i resten af vesten.

De samme indskrænkende love, som blev indført som nødsituation efter 9/11 i hele den vestlige verden, er stadig i fuld kraft, og vil sikkert også være i kraft når vi træder ind i næste århundrede. Selvfølgelig ligger vi milimeter tæt på amerikanerne i sikkerhedspolitikken. Vores politikere argumentere ligefrem som om vi har al amerikanernes militære isenkram, når de belærer os om hvem der dur og hvem der ikke dur, og hvem man i sidste ende bare tager ud.

Og når vi er i en konstant krigslignende situation, konstant har fjender, som kan komme efter os, så vil det styrket de mest autoritære fronter og svækket de liberale og pragmatiske kræfter i Danmark. Og lige nu er det: Mette Frederiksen - Inger Støjberg - Nasser Khader(Knuth).

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Anders Skot-Hansen, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Petersen, Jan Fritsbøger, John Andersen, Ole Frank, Jens Bryndum, Sus johnsen, Peter Knap, Flemming Berger, Mikkel Zess, Anders Graae og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Flot analyse af Rune Lykkeberg

Hallberg Borg, Pietro Cini, Sus johnsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Tja, jeg var i lufthavnen i går for at hente et nært familiemedlem, vedkommende kom fra Latinamerika. Men havde glemte, at skrive, hvor han mellemlandede. Som følge deraf, kunne man kun gisne om, hvor han kom fra. Jeg spurgte så i informationen, på en venlig og høflig måde naturligvis. Hvor luft sædvanligvis mellemlandede fra den pågældene afgangs lufthavn. De kiggede på mig, som var jeg vanvittig! Sådan noget måtte man sandelig ikke oplyse, så kunne man jo spore hvem, der var om bord etc. etc. Jeg kiggede mig omkring, for at finde nogle andre, der så forvirrede ud, men folk gik bare rundt og tappede på deres skærme. Og man tænker bare! Er det mig, der er blevet sindsyg eller Men det sikkerhedspolitiske tilstand er åbenbart det nye sort og så er der nogen af os, der bare ikke fatter tankegangen.

Karsten Lundsby, Flemming Berger og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Det var så tydeligt, at selv jeg kunne se det. Danmark var hurtigt ude med en fordømmelse af raketangrebet, som vi endda var varslet om i forvejen, men komplet tavse omkring mordet på den iranske udsending, general Suleimani.
Det er ikke en politik jeg støtter. Jeg har i det hele taget ret svært ved at se, hvorfor vi skulle have en socialdemokratisk regering, når den stort set vil det samme som det tidligere borgerlige flertal. Og så med støtte fra EL og SF... ?

Carsten Wienholtz, Emil Davidsen, Anders Skot-Hansen, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Petersen, John Andersen, Søren Bro, Jens Bryndum, Hanne Utoft, Flemming Berger og morten andersen anbefalede denne kommentar

Øøh. Jeg mener faktisk ikke at mordet på Suleimani kan forsvares! Så kan man også forsvare mord på Trump, Obama og Mette Frederiksen.

Hallberg Borg, Thomas D. Nilsen, Anders Skot-Hansen, Kjeld Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Petersen, Jan Fritsbøger, John Andersen, Jens Bryndum, Hanne Utoft, Per Torbensen, Karsten Lundsby og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

Jeg tænker også, Rune Lykkeberg må fortryde sætningen: "Man kan forsvare USA’s attentat på iranske Qassem Suleimani med, at han udøvede en kolossal ødelæggende magt i Mellemøsten." Her kunne man jo så indsætte andre personer/grupper/lande, fx: "Man kan forsvare Irans attentat på Benjamin Netanyahu med, at han udøvede en kolossal ødelæggende magt i Mellemøsten." Eller: "Man kan forsvare Assad-styrets attentat på Donald Trump med, at han udøvede en kolossal ødelæggende magt i Mellemøsten." Siden hvornår har en likvidering løst noget?

Eva Schwanenflügel, Thomas D. Nilsen, Carsten Wienholtz, Emil Davidsen, Flemming Berger, Anders Skot-Hansen, Mikkel Zess, Kjeld Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Petersen, Jan August, Charlotte Bæk, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Morten Erlandsen, Jens Bryndum, Hanne Utoft og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Senest siges det at ISIS takker Trump for mordet på generalen i et af deres medier. Det lyder ikke usansynligt.

Eva Schwanenflügel, Anders Skot-Hansen, Mikkel Zess, Peter Beck-Lauritzen, Jens Bryndum og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Analysen er banal og alle danske politikere kan se den langt i forevejen, derfor er der eneste interessante hvorfor nogle i venstre finder sig kaldet til at støtte angrebet.
Der er selvfølgeligt muligheden for at de taler inden de tænker, men mon ikke det skal ses som en intern kamp i venstre om hvordan der skal føres oppositions politik. Samarbejde eller konstant opposition. Denne kamp er interessant i sig selv. Sidder Støjberg på den reelle magt?

Desuden; Her helliger målet åbenbart midlet for flere folkevalgte medlemmer. Man kan overraskes over hvor parat de er til at prostituere sig selv i at nå magten. Politikere er nogle gale spetakler.

Arne Albatros Olsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er altid farligt at give impulsive mennesker magt.

Men det skulle ikke undre mig om den amerikanske befolkning genvælger fusentasten.
Det må vi dog ikke håbe,, da der der som her, er en forskel på om det er de dybt borgerlige eller midten der sidder på magten.

Eksemplets magt er altid den største og det bedste, nu har USA vist vejen, og vil ikke kunne kritisere andre for, at gribe til selvsamme metoder.

Sidste bastion for moral, etik, og en verden der er opbygget på love og regler, er EU og Europa, ikke fordi jeg er vild med EU, men det er det bedste vi har og den eneste instans der har modvægt mod anarki og galskab.

Ps. Det nuværende FN er desværre dysfunktionel og kan ikke bruges til noget, det er kun en snakkeklub og et levn fra anden verdenskrig og en svunden tid, først efter en demokratisk reform, hvor ingen har vetoret, kan FN måske igen få bare en lille betydning i verden.

Torben Lindegaard, Peter Beck-Lauritzen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Det er en vigtig pointe, at attentatet på Suleimani gør mange iranere vrede og krigeriske. Man kan formode, at Donald Trump har ønsket, de skulle blive vrede og krigeriske. Trump er godt i gang med at ødelægge Iran med økonomisk krigsførelse i form af sanktioner. At gøre iranerne vrede og krigeriske er endnu et led i ødelæggelsen af Iran. Det kunne se ud til, at stærke kræfter i Vesten, ikke kun Donald Trump, ønsker at ødelægge muslimernes lande, blandt dem Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen, Libanon og Yemen. Dette synes at bunde i en forståelse af islam som grundlæggende en fjende af kristendommen og dermed af Vesten. Disse ødelæggelser fører meget logisk til, at regimerne i de pågældende lande bliver mere autoritære, hvilket igen legitimerer, at muslimernes lande skal ødelægges.

Dette korstog kan dog let skiftes ud med et korstog mod kinesere, latinoer, russere, indvandrere og flygtninge, farvede, venstreorienterede, klimatosser o.s.v. Så grundlæggende er spørgsmålet, om man vil acceptere Rune Lykkebergs fornuft, der vil have fred på jord, eller man mener, at vi er omgivet af skrækkelige fjender, der skal holdes nede eller pilles ned med krigeriske midler.

Det er måske ikke let at overbevise danskerne om, at vi skal være mindre krigeriske, men det er da også vigtigere at overbevise amerikanerne. Der er kræfter i USA, der ikke vil finde sig i hvad som helst. Hvis Trump overskrider visse grænser, kan Senatet måske finde på at begrænse hans ret til at være krigerisk i overensstemmelse med forfatningens bestemmelser om, at præsidenten kun må føre krig med autorisation fra Kongressen. Kongressen har siden Vietnamkrigens dage reelt autoriseret krige i lange baner uden at debatere. Indimellem har Kongressen tværtimod truffet beslutninger, der understreger præsidentens frihed til at bruge krigeriske midler mod al Qaeda, Saddam o.s.v. Men muligheden for at Kongressen kan gribe ind mod krigsførelse er altså grundlovsfæstet, og der er en reel risiko for, at det vil ske, hvis det pænere borgerskab i Det Republikanske Parti bliver provokeret for hårdt.

Trump er ikke nødvendigvis uimodtagelig for fornuft. En af de gode sider ved Trump er, at han ved sin ligefremme adfærd gør USA’s usympatiske hensigter i udenrigspolitikken mere synlige, hvilket også gør ham mere sårbar over for kritik og øger hans behov for at bruge fornuften som modvægt til sin egen tilbøjelighed til spontan brutalitet. Det kan dog være svært at vide, hvornår han er i splid med sig selv, og hvornår han bare – som den ejendomshandler, han også er - søger at manipulere ved at modsige sig selv og skifte mening i hurtigt tempo.

Et af problemerne med muslimerne er, at de ikke bare lægger sig ned - ligesom vietnameserne ikke bare lagde sig ned, selv om deres land i sandhed blev smadret - og at muslimernes trang til at stå imod er blevet styrket af, at Rusland nu – i modsætning til 2001 og 2003 - er modstander af, at amerikanerne rejser Verden rundt og afsætter ”regimer”. Det kunne få Trump eller hans efterfølger til at lytte til Rune Lykkebergs og mange amerikanske kommentatorers kloge ord. Mange amerikanere er dødtrætte af, at USA er militaristisk stormagt på Sisyfosarbejde. Måske punkterer Wall Street og dollaren snart, så drømmen om at kontrollere hele Verden med voldelige midler bliver økonomisk undermineret. Spørgsmålet er, hvornår fredens venner vinder over krigens venner, hvis de gør det. Ifølge Norbert Elias er vi gennem århundreder blevet mindre krigeriske og mere civiliserede. Vi kan også se, at de globale militærudgifters andel af det globale produkt er faldet fra 6% i 1960 til 2% i 2018. Lad os håbe, at tendensen fortsætter, men det kunne være skønt, om det pludselig gik hurtigt.

Emil Davidsen, Flemming Berger, Hanne Utoft og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Gad vide hvad der ville ske hvis Mike Pence døde af et attentat udført af iranske agemter på en badeferie i Mexico ?

Bent Nørgaard

@ Arne A Olsen. De nyttige idioter, her på avisen, vil blive glade. Såre simpelt kære.

Den ulykkelige nedskydning af det ukrainske fly: Faktisk er det standard sikkerhedsprocedure, hvis et fly pludselig afbryder kontakt med jorden og afviger fra sin tildelte bane, så skal det guides af landets jagerfly - eller skydes ned, hvis ikke det reagerer. Der har ikke været tid til andet end at affyre raketterne, her i en situation, hvor Irans forsvar må være i allerhøjeste beredskab og flyet var få minutter fra jorden. Her har vi de første civile ofre for USAs krigshandling mod Iran - i et andet land, der frabeder sig deres militære tilstedeværelse. Og som i øvrigt selv led svære tab.
Man spørger sig selv, hvorfor standardprocedurerne ikke blev fulgt i USA på 9-11-2001?
Det kan kun være fordi der er kommet kontraordre højere oppe fra. Ikke én, men fire gange.

Bent Nørgaard

@Kjeld Jensen. Ethvert flyg er udstyret med en unik transpoder , der fortæller hvem det er, nationalitet ect. Hvis iranerne vill, kunne de bare aflæse transpoderen. Utrolig for en gang psouduvælling du får liret af. Skulle der endelig være lidt logik tilbage i Iran op til afskydningen af raketterne, skulle luftrummet over Iran være ryddet for al civil lufttrafik. Så havde "ulykken" aldrig indtruffet.

morten andersen

Bent Nørgaard: så Iran skød flyet ned med vilje?

Bent Nørgård. Meldingen er netop, at al kontakt med flyet var afbrudt. Så kan man heller ikke se transponderen. Og flyet var vendt for at nødlande.
Min "pseudovælling" bygger på det, jeg ser og hører. Og din?

Carsten Hansen

Iranerne ser ikke sig selv som uskyldige.
Benægtelsen gik ikke i mere end få dage.
Iran beklager dybt for katastrofen.

Hvad er der at debattere om ?

Når nu et samarbejde med eksperter fra flere lande får hele sagen undersøgt, så ved vi alle mere (Forhåbentlig)

Bent Nørgaard

@Kjeld Jensen. Man tager ikke kontakt til flyet. Det udsender selv signal om hvem det er. Derfor har det transpoderen.

Carsten Hansen

Lufthavnen vidste måske nok hvad det var for et fly ?.
Militæret vidste det måske ikke ?

Problemet for Iran er at et regeringstalsmænd kategorisk nægtede at en fejl kunne ske da systemerne arbejder sammen. En løgn som mange Iranere i dag har protesteret imod.

Men måske er det at stoppe gætterierne og afvente undersøgelseskommisionens resultater.

PS: https://da.wikipedia.org/wiki/Transponder

Carsten Hansen

Det eneste vi ikke behøver at gætte om er at det iranske militær affyrede mindst et missil.
Noget militæret øjeblikkeligt burde havde meddelt regeringen og som regeringen så øjeblikkeligt burde have meddelt verden.

Iransk gensvar
Styrkelse af Hamas aktiviteter
Angreb på olieforsyning til vesten
Angreb på infrastrukturen herunder vandforsyning

Angreb viste at de er i stand til at ramme målene

@ Poul Erik Riis

Jo, Trump - og USA - ved udmærket, hvad de gør! De går ikke efter at ødelægge muslimske lande; de går efter at ødelægge netop de lande, som Sovjet, og nu Rusland, har, eller har haft, og stadig har en (påstået) interesse i at samarbejde med og styrke! Hvorfor? Dels for at forhindre Rusland - og hermed også Iran - i at få mere indflydelse i regionen, Mellenøsten/Near East, dels for at sørge for, at USA og Vesten (igen) kan få en hel masse olie fra Irak, Syrien, Iran mm. og mv. samt en hel masse naturresurser som f.eks. guld, sølv, mm. fra bjergene i Afghanistan mv,

I det lys giver USA's drab på Suleimani mere mening, tænker jeg - især når man, som jeg har hørt og læst forskellige steder (bl.a. i en anerkendt canadisk avis!), at Suleimani var i Irak for at tale nedrustning - og de-eskalering - nedtrapning - af kriserne, og krigene i bl.a. Irak, Yemen, og Syrien med Saudi-Arabien, med repræsentanter fra dette land;

USA - både uden og med Trump - vil (ville) aldeles ikke finde sig i dette! Det vil nemlig give Iran, dermed Rusland, alt for stor indflydelse i regionen! Og USA vil have at det er kun, der har indflydelse der!

Poul Erik Riis

@ Karsten Aaen
Jeg kan godt se en logik i det, du siger. Vi skal jo passe på, at vi ikke forstår storpolitikken og de historiske sammenhænge alt for éndimensionelt, reduktionistisk, positivistisk marxistisk eller positivistisk liberalistisk. Hvis fem amerikanere bliver enige om at gå i krig, har de nok forskellige forestillinger i hovedet. Den ene tænker måske ”de russiske imperialister”, den anden ”de skrækkelige muslimer”, den tredje ”den vidunderlige olie”, den fjerde ”de skønne indkomster til våbenindustrien”, den femte ”min fremtid som krigshelt”. På lignende vis med fem russere, fem iranere eller fem romere, der vil have krig, og sådan kan det gå til – i en primitiv kultur, der har tilbøjelighed til krigeriske løsninger - at man bliver enige om, at ”Kartago” skal ødelægges.