Læserbrev

Djøffernes indtog i sundhedsvæsnet har gjort personalet syge af stress

Sundhedsvæsenet er blevet et tag selv-bord med gode karrieremuligheder for djøf’ere, og det har haft konsekvenser for både patienter og personale. Giv personalet ansvaret tilbage, drop overflødig dokumentation og skrot Sundhedsplatformen, skriver overlæge emeritus i dette debatindlæg
14. januar 2020

I sin bog Hvis De lige vil sidde helt stille, frue skrev tidligere overlæge Steffen Jacobsen sidste år, at sundhedsvæsenet er blevet et gigantisk tag selv-bord med gode karrieremuligheder for økonomer, jurister, statskundskabere, politikere, projektmagere og kommunikationseksperter, hvoraf ingen dybest set bidrager til sundhedsvæsenets kerneydelser.

Professor Mickael Bech konstaterede tilbage i 2010 også, at djøf’erne gennem en årrække har taget magten i sundhedsvæsenet.

De administrerer sygehusvæsenet ved hjælp af New Public Management uden at involvere det klinisk arbejdende personale, således at kerneydelsen er reduceret med 30-50 procent de sidste 20 år på grund af unødvendig registrering, dokumentation og akkreditering, foranlediget af tunge tidsrøvende it-systemer.

Værst blev det efter den katastrofale indførsel af Sundhedsplatformen. Processen med etableringen af den milliarddyre platform har Rigsrevisionen kaldt »nærmest amatøragtig«.

Afdelingslæge Joachim Hoffmann-Petersen skriver i Ugeskrift for Læger, at der de sidste 25 år er brugt milliarder på koncepter, der i bedste fald har været beskæftigelsesterapi for djøf’erne. Det drejer sig blandt andet om New Public Management, LEAN, Driftsmålstyring og Nærhedsfinansieringsmodellen.

Alt det er sket på bekostning af kerneydelserne og sundhedspersonalets helbred. I Ugeskriftet refereres en undersøgelse, der viser at 60 procent af overlægerne har oplevet stress inden for det seneste år.

82 procent af overlægernes arbejdsopgaver kan løses af andre faggrupper, men djøf’ernes styringsiver uden kendskab til opgaverne i sundhedsvæsenet har medført, at lægerne skal klare opgaver, der i virkeligheden ikke hører til på deres bord.

Sundhedspersonalet har ikke brug for mere styring. Giv dem tilliden og ansvaret tilbage.

Etablér en landsdækkende elektronisk patientjournal (EPJ), der sikrer, at alle hospitaler i landet kan tale sammen. Reducér koncepter, overflødig dokumentation, registrering og pseudoarbejde.

Skrot Sundhedsplatformen, som har kostet liv og gjort personalet syge af stress. Mange komplikationer kan undgås og milliarder spares.

På den måde kan vi få et sundhedsvæsen, der hænger sammen for både sundhedspersonale og borgere.

Aksel Holm, overlæge emeritus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Clausen
  • Søren Andersen
  • ulrik mortensen
  • Steffen Gliese
  • Lillian Larsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Poul Anker Sørensen
  • Grethe Preisler
  • David Zennaro
  • Carsten Svendsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ebbe Overbye
  • Carsten Mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
Tommy Clausen, Søren Andersen, ulrik mortensen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Hans Ditlev Nissen, Peter Beck-Lauritzen, Poul Anker Sørensen, Grethe Preisler, David Zennaro, Carsten Svendsen, Maj-Britt Kent Hansen, Ebbe Overbye, Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Send djøfferne i arbejdstræning, sammen med sundhedspersonalet og lægerne, så de får indsigt og forstand på det, økonomi, de har med at gøre. Et lille ex.: lægesekretærer blev sparet væk, så nu sidder lægerne og skriver journaler, istedet for at udføre et profesionelt patient-arbejde. Djøffer, med regneark, kunne ikke beregne udflytningen i Århus til Skejby! Udflytningen kostede en mia. mere end kalkuleret. Hvem skal betale denne differance? Personalenedskæring og "hurtigløb" til resten af personalet! Fyr djøfferne og ansæt sundhedshedspersonale istedet. På trods af ovennævnte, udrettes der ofte "mirakler" af sundhedspersonalet, utroligt!

Tommy Clausen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Carsten Svendsen, Hans Houmøller, Carsten Hansen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Djøfferne er en besynderlig umenneskeliggjort størrelse. Det er en gruppe personer, der åbenbart tjener samme funktion som godsejernes fogeder: de skal forsøge presse mest muligt ud af de arbejdende
masser.
Ikke så mærkeligt, de bliver lagt for had, og det er ikke urimeligt.

Tommy Clausen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Poul Anker Sørensen, Carsten Svendsen, Hans Houmøller, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Meget stærkt indlæg, som i den grad er dækkende for situationen i den offentlige sektor og forvaltning. Indlægget bør læses af mange andre end Informations læsere.

Tommy Clausen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Svendsen, Thorkel Hyllested og Pia Kühnell anbefalede denne kommentar

Præcist beskrevet, giv tilliden og arbejdsglæden tilbage til personalet, er så grotesk hvad der er sket de sidste mange år. gjorde at jeg forlod området for stedse. Mistillid, hakkeorden, udarbejdelse af formålsløse skemaer, stress, træthed, manglende omsorg af patienter, kæft, trit og retning, utroligt at nogen fortsætter på trods

Tommy Clausen, Steffen Gliese, Lillian Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg synes, det er fint nok at sparke til andre, men lægerne mangler at fortælle overbevisende om, hvordan de vil sikre en ordentlig styring af økonomien. Før djøffernes indtog var det altid kun et spørgsmål om tid, før de forskellige sygehusafdelinger måtte melde ud, at nu havde de brugt alle pengene. Det lader ikke til, at læger vil indse dette, og derfor har man stadigvæk konflikten fx. i forbindelse med de praktiserende læger og vagtlægeordningen i København.

Steffen Gliese

Ja, Sonja Rosdahl, for så vidt, at det er DJØFFERNE, der udmønter den praksis, som skal føre til realisering af lovene.

En sygeplejerske spurgte mig (DJØF i sundhedsvæsen .. vi udgør 2.2%) hvordan en patient får gavn af mit arbejde. Det gør patienten ikke måtte jeg svare hende. Men hvis ikke jeg var der ville du ikke få løn fordi jeg sørger for at der er overensstemmelse mellem udgifter og indtægter.

Den sure gamle overlæge ville heller ikke arbejde gratis. Men nu har han vel sit på det tørre. Mange DJØF (mv) løser de opgaver der er nødvendige, men som ikke direkte gavner patienter. Regnskab, IT, budget, HR, statistik, afregning, planlægning af nye hospitaler mv. Hvis lægerne skulle gøre alt det arbejde selv ville der slet ikke være tid til patienter.

Tommy Clausen

Lad lægerne passe og pleje de syge, det er derfor de er på sygehuserne. Djøfferne skal holde fingerne væk fra leger og patienter, djøfferne vil gøre et godt arbejde hvis de rev ned sundhedsplatformen, som de selv var med til at opbygge, derefter må de stille sig i køen på jobcentret.