Læserbrev

Dumt at omdanne overskydende energi til brint, når det kan bruges på elektrisk transport

Det giver ikke mening at omdanne overskydende energi til brint, der smider unødvendig meget energi væk under omdannelsen. I stedet bør man skifte til elektrisk transport, der effektivt omsætter størstedelen af energien i elmotoren, skriver ingeniør Henning Lindberg i dette debatindlæg
16. januar 2020

Geolog Jens-Ole Koch skriver i kronikken den 9. januar, at vi med fordel kan omdanne overskydende elektricitet fra vindmøller til brint i stedet for at eksportere den.

Koch laver dog adskillige fejlslutninger undervejs. Hans allerstørste fejlslutning er, at han slet ikke laver noget regnskab over tabet af energi, når brint skal fremstilles, og når det igen skal laves om til transport i en bil eller et tog.

Naturens love siger, at der er tab, hver gang energi omsættes.

Benzin indeholder energi, der kan frigives ved afbrænding, for eksempel i en almindelig benzinmotor. Men virkningsgraden er ufattelig dårlig. Langt over halvdelen af den energi, der findes i benzin, smides væk til ingen verdens nytte.

Det forholder sig omvendt med elbiler. Her er der også et tab, men forholdet er cirka omvendt sammenlignet med benzinbiler. Langt størstedelen af energien omsættes direkte i elmotoren.

Alene derfor vil skift til elektrisk transport være en markant forbedring i forhold til at udnytte energien. Derudover kan en overproduktion af elektricitet lagres i bilernes batterier og produceres uden udledning af CO2.

Tabet af energi ved fremstilling af brint ud fra vand er selv med de mest effektive metoder ret betragteligt. Og i en brintbil skal denne brint jo så via en brændselscelle laves om til strøm igen. Også med energitab. En brintbil er nemlig som udgangspunkt en elbil, hvor batterierne er blevet erstattet af en brændselscelle og en generator.

Og følger vi Kochs anvisninger, skal al denne ekstra energi så udelukkende produceres for at tilfredsstille ønsket om at udnytte billig overproduktion. En produktion, der lige så godt kunne bruges til noget af den opvarmning, der stadig, også når det blæser, fremstilles med fossile brændsler.

Vejen til at gøre verden uafhængig af fossile brændsler er meget lang. Men det er absolut ikke en genvej, hvis vi starter med at smide mere energi væk end nødvendigt.

Henning Lindberg er ingeniør og elbilist.

I stedet for at sælge strømmen fra vindmøller til udlandet og lave dyre investeringer i at elektrificere al transport bør overskudsproduktionen bruges til at fremstille brintbrændstof ved elektrolyse af vand, skriver dagens kronikør.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Dina Hald
Thomas Tanghus og Dina Hald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Lindberg

Jeg sendte to indlæg til redaktionen. De valgte den korte.
Her er den lange:

Jens-Ole Koch skriver i kronikken torsdag den 9. januar om brint som en billigere genvej hen mod en mere klima-venlig energiforsyning.

Der findes rigtig mange der argumenterer for at nye, -og sommetider også endnu ukendte, -teknologier nok skal komme og løse klimakrisen for os. Men at anvende brint i energiforsyningen, og tilmed argumentere for at brint skal erstatte elektrificering af togdriften, -hører dog alligevel til undtagelserne.

Og med god grund. Anvendelse af brint vil, ifølge naturens love, alt andet lige øge vores behov for energi.
Det koster nemlig hver gang energi skal flyttes fra den ene form til den anden.

Og især er fremstilling af brint, også med effektive CO2-neutrale løsninger, stadig en meget energi-tung proces. Ligesom det også er forbundet med tab af energi når energien efterfølgende skal omsættes til strøm igen. En brint-bil er nemlig blot en almindelig elbil der har en brint-brændsels celle i stedet for et batteri.

Ja, Jens-Ole Koch skriver godt nok at det kun er når der er ”for meget” vind at der skal fremstilles brint.
Men hvornår og hvor tit er der for meget vind ?

I Danmark blev næsten halvdelen af el-energi produktionen lavet af vindmøller i 2019. Men altså kun af el-produktionen. Transport og opvarmning foretages stadig for langt størstedelens vedkommende med fossile brændsler. Så rent energimæssigt er der rigtig langt til at vindmøller kan klare det hele. Og i den tid der går, inden vi har fået mere end fordoblet antallet af vindmøller, er der jo absolut ingen grund til at øge vores forbrug ved at omsætte noget af energien til brint. Med store tab til følge.

I Danmark har politikerne valgt at det er vindmøllerne der skal stoppe med at producere når der er for meget strøm i systemet. Det har de gjort indirekte ved fortsat at pålægge afgifter på anvendelse af el. Det betyder, at f.eks. store kraftvarmeværker, der jo foruden strøm også skal producere varme, fortsætter med at afbrænde gas eller kul, også selv om det blæser så meget at der er strøm nok.
En varmepumpe løsning på kraftvarmeværket ville kunne løse dette, men sådan en løsning kører kun som forsøg på nogle kraftværker. Primært fordi politikerne sidder på hænderne…

Politikerne har også et ansvar når CO2-frit produceret el stadig beskattes langt højere end benzin, olie eller gas. Det gælder altså også politikere der normalt taler for at lade markedet regulere udbud og efterspørgsel. Blev det markant billigere at anvende el til transport ville flere nok anskaffe en el-bil, og så kunne overskuds produktionen jo passende lagres her.

I bund og grund er det vores overforbrug og spild af ressourcer der er hele årsagen til klimabelastningerne.
Så hvad med at starte med at skære unødvendigt spild væk inden vi begynder at øge vores forbrug af energi?

Det er for eksempel unødigt spild af energi at anvende benzin til transport. Og her spildes der virkeligt meget!
Og det er for så vidt også spild af energi at forsyne hver enkelt bil med et stort og tungt batteri når energien lige så godt kan hentes i ledninger mens man kører.
Og det er jo netop hvad der sker i et elektrisk tog.

Så foruden at have den så absolut mest effektive energi-form når el-toget kører har man også i toget optimeret på de kilo der skal flyttes hver gang en person skal transporteres. Kører du i bil, uanset drivmiddel, flytter du jo til stadighed rundt på mere en 1 tons stål og en sofagruppe hver eneste gang. Og så holder bilen jo for øvrigt også stille langt det meste af tiden til ingen verdens nytte…

Jens-Ole Koch skriver at brint anvendes rigtig mange steder, og anvender dette som argument til at brint i energiforsyningen er godt.
Benzin og diesel anvendes altså mange flere steder. Men det er jo ikke et argument for at benzin og diesel er bedre end brint…

Alt i alt vil jeg betragte Jens-Ole Kochs indlæg som endnu en undskyldning for ikke at foretage sig noget her og nu der virkelig rykker. Når samtlige partier er enige om at vi skal nå et 70%-mål skal der altså flyttes på virkeligt meget. Og jo før jo bedre! Nogen må på et eller andet tidspunkt erkende at det ikke kan gøres uden at lave om på vaner og forbrug.
Ligesom det er en natur-lov at al energiomsætning indeholder tab er det også givet, at energiproduktionen med mange decentrale enheder, som f.eks. sol og vind, først bliver virkelig effektivt når forbrug og produktion kan følges ad. Og jo flere forbrugere og producenter der kan kobles sammen jo bedre. I den sammenhæng betyder det ikke så meget om produktionen sker i Danmark og forbruget sker i Tyskland eller i England.
Så rent energimæssigt set er en forbindelse til England en rigtig god investering. Det er omsætning til brint imidlertid ikke.
Priser bestemmes af politikerne. Men energiomsætning og tab er udenfor polikernes indflydelse.
Hvor meget ekstra afgift skal der lægges på en liter benzin for at kunne betale for en ledning til England ?

Knud Ejstrup Larsen, Thomas Tanghus og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg er principielt enig med Henning Lindberg, en bæredygtig energi omstilling, er det vigtige focus, men nu var Geolog Jens-Ole Koch inde på overskudsstrøm i spidsbelastning og så løb han af sporet, for opgaven er elektrificering og udvidet elektrificering, 20% af det globale energiforbrug er i dag elektrisk, men 80% er ikke elektrisk.

El-biler er et nyt stort forbrug, der fortsat vil stige, sådan kunne budskabet opfattes, men det er en misforståelse, hvis bæredygtig omstilling skal give mening for bevarelse af et samfund før det er for sent.

Der skal mindre forbrug til, der må naturligvis være focus på kortest mulig afstand til producenten af de vare vi forbruger, reparation og vedligehold frem for køb og smid væk kulturen, samt stødt stigende krav til kvalitet og garanti ved lovgivning.

Ti års garanti på en sparepærer f.eks.

Et ‘nyt’ stort forbrug, der fortsat vil stige, bør naturligvis undgås, dettte er en mulighed for at få færre biler på vejene, samlet set, hvilket er eksistentielt vigtigt for en bæredygtig omstilling, med en samlet set maksimalt CO2 reduktion i hele kæden fra genbrug af råstoffer, til energi forbruget samlet set fra hele omstillingsprocessen, som det ‘eksistentielle’ mål.

Den da 15 årige Greta Thunberg beskrev den politiske og økonomiske magtelites voldelige overgreb på børns fremtid meget fint.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.

Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Philip B. Johnsen

PS.
Byerne er vigtige.

Fra Global Sustainable Development Report 2019:
“The positive benefits of electric vehicles for reducing greenhouse gas emissions and human exposure to pollutants may greatly vary depending on the type of electric vehicle, the source of energy generation, driving conditions, charging patterns and availability of charging infrastructure, government policies and the local climate in the region of use.

Indeed, promotion of public transportation and slow mobility (e.g. walking and biking) remain key strategies for decarbonizing the transport and energy sectors.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/24797GSDR_report...

Vores mange hoteller vil kunne tjene som ungdomsboliger, når luftfarts turismen afskaffes.

Bo Holm Jacobsen

Jens-Ole Koch, Henning Lindberg og øvrige bidragydere har alle fat i væsentlige aspekter. Nogle mere konkrete tal kunne løse op for tilsyneladende meningsforskelle.
Brint og andre såkaldte elektrofuels taber energi som varme i produktionen. Den skal naturligvis ud i fjernvarmenettet. Så helt tabt er den ikke.
Jeg er personligt skeptisk overfor ideen om at min fuldt opladede elbil i carporten skal fungere som buffer for elnettet. Jeg vil gerne om aftenen kunne planlægge næste dag i vished om at jeg kan køre fra Århus til Ålborg og hjem uden opladning.
Men hvor bliver de næste 10 år dog spændende :-)

Henning Lindberg

Du kan stadig køre frem og tilbage til Ålborg. Du lader om natten, altså på de tidspunkter hvor andet forbrug er lavt, og hvor der er risiko for overproduktion. Så du kan anvende overskuds produktionen langt bedre end hvis der skulle laves brint...
Det er sådan set en af mine pointer: El til transport har mange fordele, men stadig alt for lille udbredelse.
Helt galt går det hvis elektrificering af jernbanenettet udskydes til fordel for brint produktion.