Læserbrev

Formatet på en ph.d.-afhandling afslører ikke, om den legitimeres instrumentelt

Min ph.d. sætter hverken lighedstegn mellem den artikelbaserede afhandling og den instrumentelle diskurs eller monografien og den intellektuelle diskurs. Ph.d.-studerende legitimerer dog ofte artikelbaserede afhandlinger med instrumentelle rationaler, skriver forsker Signe Skov i dette debatindlæg
21. januar 2020

Nogle af de mange reaktioner på min ph.d., som Information bragte et interview med mig om 15. januar, tyder på, at der er behov for, at jeg præciserer en af mine helt centrale pointer.

Intet er nemlig mere forkert end at tage min ph.d. til indtægt for at vise, at den intellektuelle diskurs og den instrumentelle diskurs skulle være knyttet specifikt til henholdsvis monografien, der er ét langt værk, og den artikelbaserede afhandling, der består af tre til fem artikler og en såkaldt kappe, der viser, hvordan artiklerne hænger sammen.

Den opfattelse vil jeg meget gerne korrigere her, så den ikke skygger for diskussionen om den instrumentalisering af viden, vi ser i disse år, som også lektor Anders Blok påpeger i sit indlæg 17. januar.

Der er ikke lighedstegn mellem den artikelbaserede afhandling og så den instrumentelle diskurs, lige så lidt som der er lighedstegn mellem monografien og den intellektuelle diskurs.

Dét, min afhandling viser, er, at den artikelbaserede afhandling oftere end monografien artikuleres sammen med instrumentelle rationaler, og at artikelafhandlingen særligt af de ph.d.-studerende rekontekstualiseres i en instrumentel diskurs.

Dette er ikke ensbetydende med, at artikelafhandlingen ikke også produceres inden for en intellektuel diskurs omkring dybde og substans, eller at monografien også bliver forhandlet hjem med brugen af instrumentelle rationaler i fraværet af overbevisende intellektuelle argumenter.

Min afhandling peger på, at instrumentelle rationaler viser sig meget stærkere end de intellektuelle, når valget af afhandlingsformat skal legitimeres, og at den artikelbaserede afhandling viser sig som mest relevant i denne kontekst.

I en tid, hvor det artikelbaserede format bliver mere og mere fremtrædende, er det denne komplekse samvirkning mellem tekstformer og baggrundsforståelser, som er central og tankevækkende.

Signe Skov er forsker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu