Kommentar

Hvide middelklassefeminister har ikke forstået, at ligestilling slet ikke er nok

Feminismen må ikke blive reduceret til en privilegieblind og virkelighedsfjern kamp for ligestilling. Der er nemlig stor forskel på at sige ’vi vil inkluderes’ og ’vi vil rekonstruere hele jeres ekskluderende system’, skriver Flavio Sabah Saleh i dette debatindlæg
Ligestilling er den lette løsning. Før eller siden må vi indse, at feminismen skal være befrielsens kamp – og ikke en hvid bevægelse, der hævder at kæmpe for alle kvinder, men nægter at sætte spørgsmålstegn ved sin egen privilegerede hvidhed, skriver debattør Flavio Sabah Saleh.

Ligestilling er den lette løsning. Før eller siden må vi indse, at feminismen skal være befrielsens kamp – og ikke en hvid bevægelse, der hævder at kæmpe for alle kvinder, men nægter at sætte spørgsmålstegn ved sin egen privilegerede hvidhed, skriver debattør Flavio Sabah Saleh.

Maud Lervik

15. januar 2020

Jeg møder ofte en forståelse af feminisme som værende identisk med kampen for ligestilling. Jeg møder den, når jeg scroller ned gennem Facebook, når jeg sludrer med folk til universitetets fredagsbar, og når jeg læser aviserne. 

Signe Munk, folketingsmedlem for SF, skrev eksempelvis i Jyllands-Posten dagen før kvindernes internationale kampdag 2019: »For mig er feminisme et frihedsprojekt, som handler om ligestilling mellem kønnene.«

Denne forståelse bliver ofte gengivet af hvide mennesker, og der bliver sjældent stillet spørgsmål til den. Denne forståelse af feminismen kræver en plads for bordenden og en andel af magten. Den stræber efter lige rettigheder og lige repræsentation. Men jeg tror ikke på ligestilling. Faktisk finder jeg hele ideen om ligestilling problematisk.

Spørgsmålet er nemlig: Hvilke mænd ønsker kvinder at blive ligestillet med? Mænd er, ligesom kvinder, ikke homogene. Mænd møder ulighed. Nogle møder fattigdom, andre møder racisme eller homofobi.

Et fokus på ligestilling ignorerer disse forskelle. Det fortrænger virkeligheden og kræver ligestilling med dem, der har ressourcer og magt, som om det gjaldt alle mænd. Men ligestilling findes ikke blandt mænd. Ligesom den ikke gør det blandt kvinder.

Derfor må ligestillingsforkæmpere sætte krav, der er lige så komplekse som den ulighed, der eksisterer. Ellers bliver det en virkelighedsfjern kamp, der vil ende med at inkludere et fåtal af kvinder i et fællesskab med de mænd, der er bedst tjent med ulighed.

Privilegieblinde feminister

Når fortalerne for denne forståelse af feminisme diskuterer repræsentation og rettigheder, er de oprigtige. De er veltalende og indsigtsfulde på emner som seksuel chikane, kønsstereotyper og kropsidealer.

I kor råber vi, at de her kvinder er seje. Og når de beskriver deres kampe på Instagram, er vi ikke blege for at idolisere deres skildringer af den ulighed, kvinder møder.

Alt imens vi ’synes godt om’ og ’følger’, glemmer vi, at alle disse kvinder er ens. Og samtidig ikke repræsentative.

Det kan godt være, at de med lidenskabelig retorik råber: »Ned med patriarkatet«.

Men når de ikke vil forholde sig til, hvordan deres hvide hudfarve eller middelklasseprivilegier influerer på verden omkring dem, er det på tide, at de bliver lige så kritiske over for deres eget monopol på feminismen.

For med dens kun kønslige horisont, bliver feminisme reduceret til at handle om at opnå ligestilling mellem den hvide mand og den hvide kvinde.

Når denne hvide feminisme og dens kamp for ligestilling har vundet, frygter jeg, at intet vil have forandret sig.

Uligheden vil stadig trives, blot vil flere kvinder have del i ansvaret for den. Af den grund må narrativet ændres til, at feminismen vinder, når der ikke længere er fattige børn i Danmark, når ingen erklærer sig enige i, at alle muslimer bør sendes ud af landet, eller når der ikke længere bliver ytret nedladende kommentarer om mennesker med LGBTQ+-baggrund.

Ligestilling er for let

Det uretfærdige rod, vi lever i, er skabt af mennesker, og det kan nedbrydes af mennesker, og det kan genopbygges på en måde, der tjener alle – ikke kun de gerrige få.

Ud over de indlysende krav – som at gøre en ende på seksuel vold og lønforskelle – må feminisme også være klassebevidst og opmærksom på den begrænsende kultur, som binære kønsforståelser skaber.

Den må anerkende, at mennesker med handicap ikke er defekte, og at det i stedet er mennesker uden handicap, der har fejlet i at konstruere en verden for alle. Feminismen må forstå, at sexarbejdere ikke skal straffes for at tjene til livet. Den må kræve overkommelige priser på anstændige boliger for alle. Den må anerkende, at seksualitet er flydende. Og feminismen må forlange, at verdens racistiske historie anerkendes og medregnes.

Jeg ved, at disse krav er utopiske. Men jeg tror på, at feminismen skal være utopisk og langt væk fra den verden, vi ser i dag. Ellers nøjes vi med at acceptere status quo.

Det er indlysende, at ligestilling ikke er nok. At bede om en lille andel disproportional magt er for høfligt og for ekskluderende.

I stedet må vi se på, hvem der konstruerede samfundets spilleregler til at starte med. Og derefter dekonstruere selv samme system, der har kategoriseret folk som anderledes. Vi må omfavne vores forskelligheder og ikke kræve, at alle skal nå noget så arbitrært som assimilation.

Ligestilling er den lette løsning. Der er nemlig forskel på at sige ’vi vil inkluderes’ og ’vi vil rekonstruere jeres ekskluderende system’. Før eller siden må vi indse, at feminismen skal være befrielsens kamp – og ikke en hvid bevægelse, der hævder at kæmpe for alle kvinder, men nægter at sætte spørgsmålstegn ved sin egen privilegerede hvidhed.

Flavio Sabah Saleh er statskundskabsstuderende.

Når den danske delegation tager til Kenya og melder sig som foregangsland for at fremme seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhed, håber vi, at den danske delegation opfordrer til, at disse rettigheder også bliver diskuteret i forhold til andre befolkningsgrupper end ciskvinder og -piger, skriver Sif Lehman Jensen og Marlene Spanger.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Søren Nielsen
  • Markus Lund
  • Jakob Silberbrandt
  • Chris R. B.
  • Jens Flø
Klaus Lundahl Engelholt, Søren Nielsen, Markus Lund, Jakob Silberbrandt, Chris R. B. og Jens Flø anbefalede denne artikel

Kommentarer

Charlotte Mortensen

Jeg har i mange år skabt lettere forvirring samt irritation, når jeg fandt mig deltagende i en feministiske diskussioner, da jeg har gjort opmærksom på, at mindst ligeså mange mænd har fundet sig uhensigtsmæssigt fanget i den stereotype forståelse af menneskets køn. Jeg er overbevist om, at et i sandhed frit menneske ikke ville eller kunne underminere et andet. Et menneske, som ikke anerkender et andet menneskes værd, er ikke i sandhed selv et frit og værdigt menneske. Det enkelte menneskes frihed til et værdigt liv, uanset køn eller farve, må være det som tilstræbes.

Det har for mig synes, at feminister oftest har trukket i "Den magtfulde hvide middelalderlige mands" fordboldtrøje og klappet i hænderne når der er blevet lavet selvmål (en assimilering er sket). Det skal naturligvis ikke forståes, at jeg ikke værdsætter at dette desværre har været nødvendigt for at opnå forståelse og respekt. Men det er vigtigt at "diskussionen" nu bliver taget videre, for at den ikke blot forbliver en forstærkelse af det hidtidige. Derfor dejligt endeligt at møde/læse dette debatindlæg,

Klaus Lundahl Engelholt, Jens Flø, Carsten Nørgaard, Amina Nørgård Qandil, Rikke Nielsen, Signe K. Stranddorf og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

" når jeg sludrer med folk til universitetets fredagsbar". Nej det er ikke mange rengøringskoner og arbejderkvinder som sidder og sludrer til universitetets fredags-bar, uanset hudfarve, de ønsker sig sikkert ligeløn i hvert fald. Undertegnede er født hvid med samiske gener, det er vel faktiskt sådan at ens gener ikke alltid er synlige. Men du har ret, ligestilling er en illusion, det handler mere om privilegier som du siger, da det vel er et privilegium at sidde på et universitetets fredagsbar og at studere statskundskab

Sven Felsby, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Flø, Rikke Nielsen, Markus Lund, Anne Margrete Berg, Carsten Svendsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Enig i det meste. At man kræver flere kvinder i f. eks. Bestyrelseposter svarer vel til hvis de sorte slaver i sin tid skulle have krævet sorte slavejere

Esben Lykke, Jens Flø, Erik Winberg, Karsten Lundsby, Signe K. Stranddorf, Søren Nielsen og Markus Lund anbefalede denne kommentar

"Der er nemlig stor forskel på at sige ’vi vil inkluderes’ og ’vi vil rekonstruere hele jeres ekskluderende system’, skriver Flavio Sabah Saleh i dette debatindlæg"

Jamen er der nogen, der siger 'vi vil rekonstruere hele jeres ekskluderende system'?

Førhen i hvert fald, hed det: ingen kvindekamp uden klassekamp og ingen klassekamp uden kvindekamp
- Den er vi vist - trods alt - stadig et par stykker, der abonnerer på.

Per Selmer, Birgitte Johansen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Jens Flø, jens christian jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Winberg, David Adam, Mette Eskelund, Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Dorte Sørensen, Markus Lund, Anne Margrete Berg, Steen Obel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Som betonarbejder Jakob Mathiassen hævder: identitetspolitik er blevet rammen om oprøret siden at klassekampen gled i baggrunden. Men den er tandløs uden den økonomiske magtfaktor bagved kravene. Alle kan råbe en parole eller lave et papskilt, men kun få tør strejke for konfliktens skyld.

@niels astrup
"Er køn ikke bare en konstruktion?"

Som der stå i artiklen
”Den må anerkende, at seksualitet er flydende "

(sarkasme on)
Jo for det er kun dyr der har instinkter og hormoner der påvirker dem. Men det er også kun i dyreriget at der er forskel imellem kønnene i deres kroppes opbygning og de tilbøjeligheder der er forbundet med dette.

Vi mennesker er ikke dyr
vi er hævet over noget så lavt som biologisk påvirkninger og tilbøjeligheder.

Fakta skal aldrig stå i vejen for følelser, det er vi for højtudviklet til

(sarkasme off)
Vi alle kan ikke sættes i samme boks, og der skal være plads til alle.
Men det skal ikke være på bekostning af fakta og sandhed.

Birgitte Johansen, Sven Felsby og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Mette Eskelund

"Køn bare en konstruktion" ? Øhhh? Vi er født med et biologisk køn, hvem skulle det være konstrueret af? Det må være kønsROLLEN i mener, når i taler om konstruktion.

Nanna Kinch, Birgitte Johansen og Sven Felsby anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Kan du ikke bare lave din egen -isme, Flavio Sabah Saleh, i stedet for på så kulturelt approprierende vis at kræve hånds- og domsret over Feminismen?

Der er i og for sig noget lattervækkende ved en mand, som insisterer på sin ret til at definere, hvad feminisme bør handle om. Mon ikke den sag bedst overlades til kvinderne, trods alt?

Nanna Kinch, Birgitte Johansen, Katrine Damm, Anne Margrete Berg, Eva Schwanenflügel, Nike Forsander Lorentsen og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Torsten Jacobsen
Den første anvendelse af ordet "feminisme" tilskrives den franske filosof Charles Fourier.
Jeg tror ikke hverken mænd eller kvinder har patent på begrebet eller definitionen af det.

Torsten Jacobsen

Virkelig, Carsten Svendsen?

Du kan slet ikke se ironien i en feministisk bevægelse defineret af mænd?

I så fald misunder jeg dig næsten din tunge alvor :P

Birgitte Johansen, Katrine Damm, Mette Eskelund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Flavio har fat i noget, om at det er privilegerede kvinder der kører debatten. Men for mig er det US pop, at sætte hvidhed lig privilegerede. Der er langt større lønforskel mellem kvinder, end der er mellem kvinder og mænd. Der er også langt større ulighed inden for farvevarianterne end der er mellem farvevarianterne.

I Danmark fik tyvende stemmeret samtidig med kvinder. Før havde mænd og kvinder, der boede og var ansat samme sted ikke stemmeret, f.eks i landbruget. I dag har vi stadig hvide mænd, og kvinder, ansat i landbruget, som ikke har lige løn, og lige vilkår med resten af samfundet. De burde være omfattet af kampen for ligestilling. Selvfølgelig også dem der ikke er hvide.

"Spørgsmålet er nemlig: Hvilke mænd ønsker kvinder at blive ligestillet med? Mænd er, ligesom kvinder, ikke homogene. Mænd møder ulighed. Nogle møder fattigdom, andre møder racisme eller homofobi"

Selv indenfor fattigdom, racisme, homofobi OSV. er man ikke en homogen gruppe i, hvordan man ser og oplever verden, såsom hvad der er slemt og ikke slemt, og om at de anser deres liv som godt eller dårligt.

For Ægte diversity er af tanker! ikke race, køn og seksualitet.

Og til dem, der vil opdele og se verden i et identitetspolitik synspunkt.
De skal lige huske på, at de selv vil trække deres verdenssyn (fordomme) ned over dem, som de påstår, at de vil beskytte imod andres fordomme...

Og at se verden med, at der kun er 2 typer
krænker(priviligeret) eller offer(underpriviligeret)
Dette er et mørkt dystert syn på livet, som de vil havde, at andre skal se verden i!

og et paradoks til.
At artiklen taler imod fordomme, selvom den spiller selv på dem i så stor en grad.

bell curve
Husk at der er større forskel indenfor en gruppe,
end der er imellem grupper!

Mette Eskelund, Eva Schwanenflügel og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Hvad jeg tror Flavio grundlæggende beskrev her, er i tidens ånd forskellen mellem at være reaktionær småborgerlig og radikal revolutionær.

Bjørn Pedersen

"Spørgsmålet er nemlig: Hvilke mænd ønsker kvinder at blive ligestillet med? Mænd er, ligesom kvinder, ikke homogene. Mænd møder ulighed. Nogle møder fattigdom, andre møder racisme eller homofobi.

Et fokus på ligestilling ignorerer disse forskelle. Det fortrænger virkeligheden og kræver ligestilling med dem, der har ressourcer og magt, som om det gjaldt alle mænd. Men ligestilling findes ikke blandt mænd. Ligesom den ikke gør det blandt kvinder."

Hvis den unge mand så bare også kunne nå til den erkendelse, at "hvidhed" heller ikke er homogent og at det at være hvid heller ikke giver "hvidhedsejeren" mere magt end den ikke-hvide.

Hvornår holder man op med at være "privilegieblind"?
Når man er en blind, kørestolsbundet sort arbejdsløs trans?

Birgitte Johansen

Det virker sgu lidt fortænkt, det her! Og samtidigt regner artiklens forfatter så ikke med, at andre kan tænke selv ....