Kronik

IPads i folkeskolen truer med at gøre vores børn til inkompetente medborgere

Selv om forskning peger på, at man lærer mest af at læse på papir, fortsætter politikerne med at digitalisere folkeskolen. Opnår børnene ikke tilstrækkelige læsefærdigheder, går det ud over deres evne til at deltage i demokratiet, skriver lektor Claus Bangsholm i dette debatindlæg
Teknologifikserede embedsmænd og politikere vil digitalisere folkeskolen i stedet for at holde fokus på udviklingen af børnenes læsefærdigheder. Det efterlader lærerne med et krav om at lære børnene at bruge den nye teknologi, som mange af lærerne måske ikke selv hverken bruger eller forstår, skriver dagens kronikør.

Teknologifikserede embedsmænd og politikere vil digitalisere folkeskolen i stedet for at holde fokus på udviklingen af børnenes læsefærdigheder. Det efterlader lærerne med et krav om at lære børnene at bruge den nye teknologi, som mange af lærerne måske ikke selv hverken bruger eller forstår, skriver dagens kronikør.

Jonas Skovbjerg Fogh

20. januar 2020

Folkeskolen skal forberede eleverne til at blive aktive demokratiske samfundsborgere i det danske folkestyre. Det står der i folkeskolelovens formålsparagraf. Derfor skal eleverne lære at skaffe sig viden, så de som voksne kan handle på et oplyst grundlag, når de stemmer, følger med i medierne eller på anden måde er politisk aktive.

Læsning er nøglen til læring. Kan man læse, kan man tilegne sig viden og blive klogere på tilværelsen.

Forskning viser, at papir fortsat er det foretrukne medie, hvis man skal læse længere tekster, især når det drejer sig om dybere forståelse og vidensopbygning. Læsning af længere tekster er nødvendigt for udvikling af færdigheder som koncentration, udbygning af ordforråd og hukommelse.

Men skærmlæsning er fortsat i vækst, selv om pædagoger og forskere erkender, at skærmmediet ikke er velegnet til fordybelse.

Digital læsning duer ikke

»Vi lever i en tid med stadig hurtigere og mere gennemgribende digitalisering,« siger forskningsleder for det fireårige forskningsprojekt E-READ, Theresa Schilhab.

Over de seneste fire år har omkring 200 akademikere og videnskabsfolk inden for læsning, forlagspraksis og litteraturvidenskab fra hele Europa undersøgt digitaliseringens indflydelse på læsning og læsepraksisser.

En af undersøgelsens konklusioner er, at undervisere skal gøres bevidste om, at den hastige udskiftning af trykte materialer, papir og blyanter med digitale teknologier i grundskolen ikke er neutrale. Udskiftningen kan medføre et fald i udviklingen af børns læseforståelse og deres begyndende kritiske tænkning.

Der er ingen undersøgelser eller forskningsresultater, der viser, at en iPad fremmer læseforståelsen. Alligevel bruger eksempelvis Rudersdal Kommune tocifrede millionbeløb på at digitalisere deres folkeskoler. Selv i de mindste klasser får børnene en kommunal iPad.


I rapporten ’Børns læsning 2017 – En kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden’ fra Nationalt videncenter for læremidler er en af konklusionerne, at læsning fortsat er »en afgørende grundkompetence i forhold til børns læring og udvikling, og når de seneste PISA-undersøgelser viser, at omkring 15 procent af de danske elever har meget svage læsefærdigheder, vækker det bekymring«.

Men teknologifikserede embedsmænd og politikere har alligevel stadig fokus på at digitalisere folkeskolen i stedet for at holde fokus på udviklingen af børnenes læsefærdigheder. Det efterlader lærerne med et krav om at lære børnene at bruge den nye teknologi, som mange af lærerne måske ikke selv hverken bruger eller forstår.

I Rudersdal Kommune havde forvaltningen udarbejdet en farvestrålende, men meget luftig brochure, som stort set uden dokumentation og analyse dannede grundlaget for den store satsning på digitale medier.

Digitale medier forstyrrer

Mens børn og unge bruger stadigt mere tid på digitale medier, bruger de mindre tid på at læse bøger. Og der er en klar sammenhæng mellem de to tendenser, viser den førnævnte undersøgelse fra 2017:


»Det er tydeligt, at der sker et markant fald i børns boglæsning mellem 5. og 6. klasse og så igen mellem 6. og 7. klasse. Her har børnene nået en alder, hvor deres brug af sociale og digitale medier stiger markant. Det giver sandsynligvis mindre tid til fritidslæsning,« siger Stine Reinholdt Hansen, der står bag undersøgelsen.

Men det er denne udvikling, som skolevæsenet i eksempelvis Rudersdal understøtter.


I undersøgelsen af børns læsning fra Nationalt videncenter for læremidler er børnene blevet spurgt, hvor ofte de læser forskellige tekster på digitale medier. Den type tekster, de oftest læser, er beskeder på telefon, PC og tablet. 70 procent af både drenge og piger læser den type tekster hver dag.

Websider fundet via søgetjenester som Google, Wikipedia eller Facebook (som regel korte synspunkter uden egentlig argumentation) læses også ofte. 50 procent af alle læser sådanne tekster næsten hver dag og 71 procent mindst flere gange om ugen.

Lydbøger og netaviser høres eller læses af de færreste. Henholdsvis 83 procent og 84 procent hører eller læser sjældent eller aldrig denne type tekster. E-bøger og blogs er heller ikke så populære. 79 procent af alle børn svarer, at de sjældent eller aldrig læser e-bøger, mens kun ti procent læser e-bøger mindst flere gange om ugen.

Uha, der tabte jeg nok en del læsere, dem der ikke er vant til at læse tekster med mange tal, og derfor går uden om den slags information. Det er en af konsekvenserne af deres manglende læsefærdighed.

Truer demokratiet

Så nåede jeg frem til min pointe. Brug af iPads – både i skolen og i fritiden – tager tid fra læsning af trykte materialer og fra brug af papir og blyanter. Konsekvensen er stadig dårligere læsefærdigheder, som ikke bliver kompenseret af øget skærmlæsning, der ifølge utallige undersøgelser bruges mere overfladisk og slet ikke egner sig til dybdelæsning, vidensopbygning og lange tekster.

Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet, fortæller i en artikel i Kristeligt Dagblad, at »hver femte dansker læser aldrig bøger«. Jæger fastslår også, at hans forskning ret entydigt viser, at boglæsning – især af faglitteratur – er en vigtig del af, hvad man kunne kalde en samlet livsstilspakke. En pakke, som sikrer, at man får kontrol over sit liv og kommer til at ligge højt i det sociale hierarki.

Måske endnu væsentligere, så svækker utilstrækkelige læsefærdigheder vores evner til at deltage i den demokratiske proces, som primært bygger på, at vi kan tilegne os den viden, der er grundlaget for vores deltagelse i demokratiet.

De digitaliseringsbegejstrede politikere i Rudersdal og mange andre kommuner bærer derfor et stort ansvar for at understøtte en negativ udvikling, som svækker befolkningens læsefærdighed.

Skal vi så skrotte alle skolernes iPads og tablets?

Nej, selvfølgelig ikke, men de bør først anvendes, når børnene har opnået en tilfredsstillende læsefærdighed.

Folkeskolen skulle gerne udvikle unge, der magter mere end at læse tweets fra verdens mægtigste mand. Trump og udviklingen i amerikansk politik er et meget dårligt forbillede. Men som med så meget andet kommer den udvikling nok også til at påvirke Danmark, hvis politikerne og folkeskolen ikke stopper deres blinde tro på digitaliseringens vidunderlige egenskaber.

Spørgsmålet er, om der mon nogensinde ligger en bog på præsident Trumps natbord.

Claus Bangsholm er lektor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Steen K Petersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Estermarie Mandelquist
  • Olaf Tehrani
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Per Selmer
  • lars søgaard-jensen
  • Niels Makholm
  • Carsten Svendsen
Viggo Okholm, Steen K Petersen, Anne-Marie Krogsbøll, Estermarie Mandelquist, Olaf Tehrani, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Per Selmer, lars søgaard-jensen, Niels Makholm og Carsten Svendsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvem giver "teknologifikserede embedsmænd og politikere" magt til at træffe disse beslutninger om, at digitalisere F.S. i det omfang, som i dag er tilfældet?

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Til alle tider godt stof. De unges katastrofale fremtidsudsigter pga deres forbrug af musik, tegneserier, radio, fjernsyn, passiv senge henslængning, aktive senge sex dyrkning, onani og uendeligt mange flere uheldige adfærdsformer har til alle tider truet samfundets fortsatte beståen.
Og som den første? voksengeneration står vi over for en erkenbar katastrofal ungdomskultur. "Der har været skrevet om det før, men denne gang er det altså anderledes".

Martin Mortensen, Jan Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ikke noget, der i sig selv forhindrer folk i at lære ligeså godt fra digital som trykt tekst. Alt er en tilvænning og en opdragelse - og det var jo sket med læsefærdigheden længe før! Den ligger i pædagogikken og den manglende lyst til at presse elever til at øve sig i nødvendigt omfang.
I dag er børn og unge hunderædde for at skulle lære noget udenad, de er aldrig blevet trænet i det - selvom de med garanti allesammen vil kunne de første 100 sangtekster udenad, have indgående kendskab til reglerne i holdsport m.m.

Måske er fordelen ved bøger, at de ikke kan andet end at blive læst i.

Anna Regine Irgens Bromann, Viggo Okholm, Anne-Marie Krogsbøll, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Bjørn Pedersen, Lillian Larsen, Rasmus Knus, Jacob Nielsen, Torben Arendal, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Carsten Svendsen, Kent Bajer og Henrik Nilsson anbefalede denne kommentar
Henrik Nilsson

Brugen af egne kragetæer til at grifle bogstaver eller mellemregninger ned på et papir, giver en helt anderledes aktivitet i hjerne og krop - modsat at trykke på (billeder af) knapper på en skærm, som i øvrigt flimrer med 50-60 fps og samtidigt tilbyder alverdens distraktioner. Intet under, at mange kun med stort besvær, når ned i et stadie af fokus eller flow i deres indlæring.

Der er og vil altid være milevidt imellem den analoge og digitale indlæring. Den taktile/sanselige og simple oplevelse at have dit materiale på papir og kun din krop og dit hoved som redskab, er ifølge al forskning BEDRE og stadig søger man ivrigt at eliminere metoden, trods konsekvenserne af digitalisering nu begynder at vise sig. Man satte en masse folk og initiativer igang, for at fixe noget, som ikke var i stykker. Snak om pseudoarbejde... For fanden altså...

Vores børn er groet sammen med deres computere de seneste 10-12 år - og samtidig er man nødsaget til, at nedtone kravene til en bestået eksamen, fordi gennemsnitsniveauet tilsyneladende er i frit fald. Jeg øjner en klar sammenhæng.

Min små nærmer sig skolealderen. Jeg ville virkelig ønske, at de kun blev udsat for skærme, når de tematisk var centrale for lektionen, at al basal indlæring blev holdt analogt og at smartphones mv blev holdt i skufferne fra skoledagens begyndelse til dens afslutning. For hvad godt har de medbragt?

Gad vide hvornår fornuften og det tvingende nødvendige digitale mådehold indfinder sig i skole-administrationerne og ikke mindst undervisningen. Man kan jo håbe artikler som denne kan rykke lidt...

Anna Regine Irgens Bromann, Viggo Okholm, Anne-Marie Krogsbøll, Estermarie Mandelquist, Jan Damskier, Hanne Larsson, Mikkel Zess, Torben Arendal, Christian De Thurah, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Carsten Munk og Kent Bajer anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Der er intet, der afholder nogen fra at læse den samme tekst på en iPad med samme udbytte, som det ville havet givet ved at læse en bog med papirsider. Andet end naturligvis den lettere tilgang til internettet via iPad.

Skal vi ikke lige blive enige om, at det IKKE er den "taktile/sanselige oplevelse" ved at læse noget på papir, papyrus eller pap, der fremmer forståelsen af og tilgangen til det overleverede? Det er udelukkende det, at distraktionen er nærmere.

Jonna Jensen, Bent Nørgaard, Martin Mortensen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er jo ikke så lang tid siden, hvor de kloge hoveder stemte for, at digitalisering ville revolutionere folkeskolen og undervisningen. Nu siger kloge hoveder så noget andet.

Tænk hvis de kloge hoveder ville begynde starte på at tænke frem for at løbe efter trend og mode. Det ville da i sandheden være revolutionerende.

Viggo Okholm, Lillian Larsen, Torben Arendal og Peter Knap anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I 50' erne var kuglepen forbudt i skolen. Hvad ville man sige til at elever IKKE fik kendskab til og arbejdede med it og dets muligheder ? Spørg en gennemsnitlig dansker hvor mange bøger hun/han har læst efter de gik ud af skolen. Jeg tror det er få, men til gengæld nogle der læser meget. Især kvinder.

Martin Mortensen

Er der i det hele taget lavet noget forskning, der antyder, at det er en god ide med 4-5 forskellige fag i løbet af en skoleuge - med dertilhørende forberedelse og lektier der skal afleveres - skulle hjælpe på den dybe forståelse for et fag. Kunne det tænkes, at de mange fag i løbet af en uge gør, at nogle elever opgiver at følge med i enkelte fag.

Henrik Nilsson

Anders Sørensen, Æhm, nej det skal vi ikke blive enige om. Der findes en del undersøgelser, der påpeger, at den ramme en papirside skaber om teksten og det, at vende en side, altså den fysiske omgang med - og oplevelse af - papiret, gør det lettere at huske hvad der stod skrevet. Ligesom med det håndskrevne ord og tal, gør din fysiske omgang med materialet en forskel for fokus. Jeg synes det er indlysende, at jo flere handlinger du skal foretage selv - altså jo flere dele af din hjerne som skal deltage - des mere koncentration er behøvet og des bedre sidder teksten og indlæringen fast.

Og angående digitale distraktioner behøver det ikke at være distraktioner, som skærmen/computeren rent faktisk præsenterer (f.eks installeret software), som skaber problemet. Det kan være distraherende nok i sig selv, at skærm-læseren simpelthen forbinder sit medie med en anden oplevelse/payoff (so-me, spil, etc) end det der skal læses, huskes og forstås.

Det er muligt, at skærmlæsning er et mindre problem for os, der har LÆRT at læse og regne via analoge medier. Kan man lide at læse, gør det vist ingen forskel hvad man bruger. Jeg er bekymret for dem, som skal lære det fra bunden, på et medie, som tilsyneladende er dårligere egnet end dets forgænger. Og det er jo dem vi snakker om her.

Anna Regine Irgens Bromann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Maskinstormerne version2? Man føler sig hensat til de gode gamle dage i England, da arbejderne stormede en fabrik med vævemaskiner. Nu ville alle jo blive arbejdsløse med al det nymodens teknik! Er det, det samme spøgelse, der nu manes frem, i en ny forklædning? Bare se på salgstallene for den trygte avis. De unge/børn læser ikke hardcopy. De er blevet vant til software. Mindes den gamle Sokrates, der er citeret for at sige: "nu kan ungdommen ikke blive værre." Det kan den så, ifølge nogle, godt.

Som udgangspunkt er jeg enig med Anders Sørensen,- jeg synes faktisk at ebogs-formatet er papirbogen langt overlegen. Det giver bedre muligheder for at at "læse bagom" teksterne, såvel for skønlitteratur som faglitteratur, og især ved læsning på andre sprog end ens modersmål.
Men det kræver at læseren benytter end anden læsestrategi, end vedkommende er vant til. Det er måske her at mange undervisere kommer til kort - netop fordi de ikke selv har læst på den måde.
Der er også det kulturelle og sociale aspekt. Det anses f.eks. underlødigt at læse på tablet, og det er forbundet med stor kulturel og social kapital at have en stor bogsamling! Det kan have betydning for ens egen opfattelse læseoplevelsen.

Kronikøren blander lidt tingene sammen, når han kobler læsning på iPad sammen med “de unges” forandrede medieforbrug - og påstår at demokratiet er i fare. Jeg kan ikke se nogen kausalitet - allerhøjest en sammenhæng (forårsaget af teknologiudviklingen)

I forhold til demokratiets snarlige fald,- så er det nok snarere pga. manglende digital dannelse - end de der iPads ;-)

Værst er det dog at skulle læse: “Læsning er nøglen til læring. Kan man læse, kan man tilegne sig viden og blive klogere på tilværelsen”
- Hvilken provokation! Man har altså ikke lært før skriftsproget blev opfundet? - eller blevet klogere på tilværelsen?
Det er klart at skriftsproget har bidraget til mangfoldiggørelse og lagring af viden og dermed fremmet en masse læring - men prøv at lære en 4-5 årig at cykle eller at slå søm i, udelukkende ved at skrive og læse!

Kommunikation, menneskelig samvær, og mulighed for refleksion (erfaringsdannelse) er nøglen til læring.

Digitale læringsteknologier er bare nogle af mange værktøjer, som underviseren kan benytte sig af. Det skal ikke være det eneste, men må heller ikke udelukkes blot fordi man synes at IT er symbolet på at verden er af lave!

I kronikken refereres der til E-READ projektet. Hjemmesiden er her: https://ereadcost.eu/
Der afholdes konference om projektet i juli 2020, men deres nøgle-fund kan læses i Stavanger deklarationen her: https://ereadcost.eu/stavanger-declaration/

Med fare for at forstyrre sammenhængen, vil jeg dog fremhæve disse:

Nøgle-fund - uddrag:
• Digitale tekster tilbyder fremragende muligheder for at tilpasse tekstens udseende til et individs præferencer og behov. Det er blevet påvist, at det giver fordele i forbindelse med forståelse og motivation, især hvor den digitale læsning er blevet designet med læseren for øje;
• Et meta-studie på 54 studier med mere end 170 000 deltagere viser, at forståelsen af lange faglige tekster er dybere på tryk end på skærme, især når læseren er under tidspres. Der var ingen forskelle i forståelsesniveauet ved skønlitterære tekster;
• Vores kropsligt forankrede kognition (det forhold, at hvordan og hvad vi lærer, ved og kan afhænger af kropslige og fysiologiske egenskaber) bidrager antageligt til forskellene i dybdeforståelse mellem læsning på papir og skærm. Den kropslige faktor bliver typisk ikke taget i betragtning af hverken læsere, undervisere og eller forskere;

Anbefalinger - uddrag:
• Det er nødvendigt at gennemføre systematisk og præcise empiriske undersøgelser af, hvornår læring og forståelse understøttes - og hvornår læring og forståelse modvirkes både i forbindelse med læsning på tryk og digitalt.
Studerende burde undervises i strategier, der hjælper dem til at dybde-læse digitalt. Det er ligeledes vigtigt, at skoler og skolebiblioteker fortsat motiverer studerende til at læse trykte bøger og at afsætte tid til det i læseplanerne
• Der skal aktivt udvikles bedre retningslinjer for implementeringen af digitale teknologier især indenfor uddannelse, men også generelt. I uddannelsessektoren gælder det fx, at der skal udvikles empirisk valide retningslinjer i digital literacy (sortering, navigering, evaluering og integration af digitalt formidlet information). Sådanne digitale færdigheder er brugbare i mange sammenhænge som fx i håndtering af kommunikation med det offentlige;

• Fremtidig forskning i digitale læremidler bør involvere øget samarbejde mellem teknologiudviklere, humanistiske og sociologiske forskere for at facilitere objektive og evidens-baserede offentlige diskussioner om de digitale forandringer.

Anne-Marie Krogsbøll og Finn Årup Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ud over digitaliseringens konsekvenser for læsefærdigheder og anden indlæring så truer dimserne vore børns ret til privatliv, og dermed deres fremtid i det hele taget - for retten til privatliv er fundamentalt for frihedsrettigheder, menneskerettigheder og demokrati:
https://politiken.dk/indland/uddannelse/art7605113/Helsing%C3%B8r-Kommun...

Og husk: Mens du læser Google, læser Google dig.