Det kan dårligt overraske universiteterne, at deres bevillinger falder, når huslejen falder

Information bringer den 13. januar artiklen »Universiteterne får sat huslejen ned, men får ikke selv del i pengene«. Her fremføres det, at flere af de danske universiteter ikke har kunnet opnå indsigt i de ejendomsvurderinger, der danner grundlaget for de nye huslejeberegninger, som samlet set fører til, at universiteternes husleje falder med 400 millioner kroner i år.

Dette giver anledning til et par præciserende kommentarer.

For det første har alle universiteter inden jul 2019 modtaget nye lejekontrakter på alle bygninger, de lejer af staten. Lejekontrakten indeholder et bilag, hvor vurderingen for hver enkelt bygning fremgår, og nok så væsentligt beskriver bilaget også, hvordan lejen helt konkret er beregnet.

For det andet har Bygningsstyrelsen i 2017 og 2018 fået foretaget en ekstern uafhængig ejendomsvurdering af alle statens universitetsbygninger. Universiteterne har haft mulighed for at komme med bemærkninger til vurderingerne indtil december 2018. I det omfang, at de eksterne mæglere og tekniske rådgivere har været enige i kommentarerne, er vurderingerne blevet ændret.

Det er derfor ikke korrekt, at universiteterne ikke har fået indsigt i grundlaget for, hvordan Bygningsstyrelsen regner huslejen ud.

Med reformen af huslejeordningen og de nye vurderinger vil huslejen i gennemsnit blive sat ned med cirka 20 procent.

Da statens huslejeordning blev indført, fik universiteterne bevilling til at betale husleje for brugen af statens bygninger. Derfor kan det ikke overraske, at man sætter bevillingerne ned, når huslejen nu bliver sat ned.

Målet med huslejenedsættelsen er, at huslejen skal være konkurrencedygtig – ikke at universiteterne skal have flere midler.

På andre områder tilfører reformen dog betydelige nye penge til huslejeordningen. For eksempel bliver laboratorierne nu afskrevet over 15 år, hvilket betyder, at universiteterne kan få nye laboratorier uden at skulle betale mere i husleje. Derudover tilføres omkring 200 millioner kroner årligt til vedligehold og bygningsfornyelse.

Samlet set er rammerne for et godt, professionelt lejeforhold med Bygningsstyrelsen altså styrket betydeligt.

Kristian Lyk-Jensen er vicedirektør i Bygningsstyrelsen