Læserbrev

Vi kan jo ikke alle leve af græssende kalve, så det er nok alligevel bedre, at vi selv spiser noget af plantekosten

Hvis man er bekymret for de dyr, der dør i produktionen af plantekost, er løsningen ikke at spise mere animalsk. For når vi selvsagt ikke alle kan leve af græssende kalve, bliver alternativet netop at fordre slagtedyrene med store mængder af planteføde, skriver Christoffer Gertz Bech i dette debatindlæg
10. januar 2020

Kostvejleder Marie Raes forsøger i en kommentar i Information den 6. januar at argumentere for, at det ikke er spor dyrevenligt at leve af en plantebaseret kost. Hun har omhyggeligt tilrettelagt sine eksempler: På den ene side står de mange dyr, der må lade livet, for, at vi kan få high fructose corn syrup, på den anden side står en kalv, der har gået på græs hele livet uden at genere et eneste andet dyr.

På den måde er det dog let at få ret i det meste. I det aktuelle spørgsmål er sagen bare den, at det meste kød på middagsbordene ikke kommer fra kalve, der har græsset på frodige marker, men fra dyr, der fedes op med dyrkede planter.

Som et ekstra trumfkort hævder Marie Raes, at mennesket er blevet, hvad det er, fordi det har spist animalske fødevarer. Rent bortset fra det tvivlsomme i en så generaliserende påstand er det også fuldstændig lige meget i den aktuelle diskussion. Vi har levet som jægere og samlere, indtil der blev så mange af os, at vi var nødt til at dyrke jorden for at brødføde alle. Et økosystem kan kun bære en begrænset mængde rovdyr i forhold til antallet af planteædere.

Det er muligt, at Marie Raes drømmer om at kunne mæske sig i en uudtømmelig forsyning af uroksebøf, men det kræver, at bestanden af mennesker reguleres til nogle få millioner på verdensplan. Og eftersom det ikke ligger lige for, er der kun én holdbar udvej: At vi slutter os til planteædernes rækker. At opdrætte de dyr, vi vil spise, afhjælper ikke problemet – de skal stadig have noget at spise, og med alle de mennesker, der er på kloden, kan det kun lade sig gøre ved at dyrke deres foder intensivt. Der er ganske enkelt ikke græsmarker nok på kloden til alle de glade små kalve, der i givet fald skulle til, for at vi kunne spise os mætte i dem.

Med andre ord: Hvis man er bekymret over de mange ofre, som dyrkning af planteføde kræver, bør man netop spise planteføde – der skal trods alt dyrkes mindre, hvis vi selv spiser det, end hvis det skal bruges som foder til slagtedyr.

Christoffer Gertz Bech er cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Peter Knap
  • Lillian Larsen
  • erik pedersen
Morten Lind, Peter Knap, Lillian Larsen og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fødevareindustrien er allerede i gang med fremtidens madforsyning. Naturen overlades til sig selv, og al mad dyrkes i kunstigt miljø. Velbekomme.