Kommentar

Kvinder fra mellemøstlig kultur har brug for en seksuel revolution

Vi lever i en alt for oplyst tid og i et alt for moderne samfund til, at sex stadig kan have altafgørende betydning for kvinders fremtid. Og jeg er en af dem, der mærker konsekvenserne, skriver studerende Nadia Kakasur i dette debatindlæg
13. januar 2020

Det er paradoksalt, at en kultur, der er så sexforskrækket, stadig i så høj grad handler om sex. Der er brug for et paradigmeskift i den patriarkalske kultur fra Mellemøsten, hvor en kvindes uberørthed er afgørende for hendes fremtid – og i nogle tilfælde afgør, om hun overhovedet har en fremtid.

I dagens Danmark fratager vores kulturelle baggrund os retten til at være herrer over vores eget sexliv. Vi risikerer at blive valgt fra som potentielle partnere baseret på vores seksuelle status, hvilket lægger et ekstremt pres på os. Af samme grund bliver kampen for at bevare kvindens mødom i ’ærens’ navn vores fædres og brødres livsmission.

Men det er hverken realistisk eller retsindigt, at én kvinde skal bære hele sin families ære på sine skuldre gennem sin seksualitet. Vi burde give ’ære’ en helt ny betydning og lade det afspejle helheden af vores person. Det bør være vores karakter, der afgør, om vi er ærbare mennesker – ikke vores seksualitet.

Unge kvinders skam

Langt de fleste kvinder fra mellemøstlig kultur tør ikke have en kæreste. Og dem, der vælger at indgå i et forhold på trods af dette, holder det i langt de fleste tilfælde hemmeligt og lever et dobbeltliv. I mange tilfælde ender unge kvinder på et operationsbord i et forsøg på at slette sporene af deres seksuelle aktiviteter.

Andre piger ender i alt for tidlige forlovelser og ægteskaber for at kunne blive set med deres kærester – uden et ødelagt ry til følge. At blive forlovet i den mellemøstlige kultur er i høj grad det samme som at få en kæreste som etnisk dansker.

Det er først efter en forlovelse, at man får lov til ordentligt at lære sin partner at kende. Og finder man herefter ud af, at parforholdet ikke fungerer, så er der ingen vej tilbage uden sociale konsekvenser.

Hele denne problemstilling kredser om sex og mødom, ære og skam. For bryder man sit forhold efter et ægteskab, vil alle vide, at man ikke er urørt længere. Og på den måde mister man – især som ung kvinde – sin værdi, samtidig med at man har sikret sig selv en ringere fremtid. Hvis et nyt forhold bliver indviet efter et brudt ægteskab, har kvinden i mange tilfælde mistet mange af sine rettigheder på grund af sin tidligere seksuelle aktivitet.

Den seksuelle aktivitet bliver en skam, som kvinden skal kompensere og undskylde for.

Selv i dag i det moderne Danmark er der rædselsslagne unge kvinder, der er nervøse for, om de kan bevise deres mødom på deres bryllupsnat. Uanset om de er urørte eller ej.

Og det er her, alle alarmer i mit hoved begynder at ringe. For ikke nok med at nogle frygter for deres liv, hvis de har haft sex før ægteskabet – der er tilmed også dem, der frygter for deres liv, selv om de ikke har. Er man mon kommet til at springe sin såkaldte jomfruhinde, da man red på en hest i fjerde klasse? Eller hvad med dengang man faldt ned fra en gynge og landede hårdt? Det er helt almindelige tanker, man som mellemøstlig ugift kvinde kan have.

Men hvordan kan det forsvares? Så vidt jeg ved, involverer det ikke en seksuel akt at falde ned fra en gynge eller ride på en hest. Det er, som om hele rationalet for de forskellige regler og traditioner er gået tabt gennem årene.

Ikke et religiøst problem

Vi har desperat brug for et nyt perspektiv. Familiens ære skal ikke sidde i datterens, søsterens eller hustruens mødom eller seksualitet. Skal vi som kvinder virkelig tilsidesætte alle vores andre kvaliteter, og lade eksistensen af vores mødom afgøre, om vi er værdige mennesker eller ej?

Lad os, der er ofre for denne seksuelle undertrykkelse, stoppe med at begrave vores stemmer og tage til handling i stedet. Måske skal vi til at tænke på, hvad der egentlig er mest frygtindgydende: at råbe op, smage friheden og tage konsekvenserne – eller at leve i undertrykkelse?

Nogle vil påstå, at der endnu en gang er tale om et religiøst problem; at sex før ægteskabet er en synd i islam. Og til det vil jeg svare: Hvis det er religionen, der påbyder, at man som individ ikke må dyrke sex før et ægteskab, hvorfor er mændene så undtaget for skammen?

Jeg afviser ikke, at denne seksuelle undertrykkelse af kvinder kan have oprindelse i religionen. Men her er der tale om en synd, som kun er aktuel for den ene af dem, det vedrører. Og hvis vi er nået så langt, at vi i fællesskab har valgt ikke at fokusere på syndens konsekvenser for manden, så bør det samme gælde for kvinden.

Når jeg som ateist i en mellemøstlig kultur oplever samme konsekvenser som dem, der tror på islam, er vi stødt på et kulturelt problem – ikke et religiøst.

Nadia Kakasur er studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • Thomas Tanghus
  • Poul Anker Juul
Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard, Thomas Tanghus og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, det må være et stort pres, og det er slet ikke rimeligt, når man tager i betragtning, at der ingen hinde er, og at hver 4. ikke bløder ved første samleje - af mange forskellige grunde. Du har helt ret i, at der er behov for oplysning og nytænkning.

Anders Stjernholm

"Når jeg som ateist i en mellemøstlig kultur oplever samme konsekvenser som dem, der tror på islam, er vi stødt på et kulturelt problem – ikke et religiøst."

Nja - snarere et kulturelt problem, der har meget af sin rod i religion.

Carsten Hansen

Rigtigt mange kulturer har sin rod i religion,
Nogle kulturer har bare formået at køre religionen ud på et sidespor.

Der er kun en vej ud af religionsbestemt kultur og det er at stække religionen religionen.
Til muslimer bl,a. ; Bare se at komme i gang. Det falder ikke ned fra himlen af sig selv.