Klumme

Lad det antisemitiske relief hænge i Martin Luthers gamle kirke

I Tyskland diskuterer de, om et antisemitisk relief, der hænger i en kirke i Wittenberg, bør fjernes. Der er gode argumenter for, men selv om det er stødende, bør det blive hængende for at minde os om antisemitismens lange historie, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
»Hvis mindelserne om fortidens ugerninger forsvinder, blegner den historiske hukommelse.« skriver Karen Syberg i forbindelse med at relieffet 'Judensau' kritiseres og ønskes fjernet.

»Hvis mindelserne om fortidens ugerninger forsvinder, blegner den historiske hukommelse.« skriver Karen Syberg i forbindelse med at relieffet 'Judensau' kritiseres og ønskes fjernet.

John Macdougall

Debat
27. januar 2020

For tiden pågår en debat i Tyskland om et relief fra 1305 på facaden af Stadtkirche i Wittenberg, Martin Luthers gamle kirke. Det er en såkaldt Judensau, en ’jødeso’, som forestiller en rabbiner, der kigger ind i røvhullet på en griseso, mens andre jøder sutter på dens patter. Næppe noget, der har anfægtet den gamle antisemit.

Men i 1988, på 50-året for Krystalnatten, blev der under Wittenberg-relieffet tilføjet endnu en skulptur, som mindede om, at seks millioner jøder blev myrdet i Holocaust »under korsets tegn«.

Debatten døde dog ikke af den grund. I dag er der underskriftindsamlinger i gang, enten for at få fjernet relieffet, eller for at få det flyttet på museum. Så sent som for en halv snes dage siden havde Der Spiegel en stor artikel om en pensioneret præst, der på et tidspunkt var konverteret til jødedommen, og som nu fører en indædt kamp for at få Judensau-relieffet nedtaget.

Ifølge Wikipedia kender man 48 Judensau-fremstillinger i Europa, i Mellemeuropa omkring 30. Faktisk ret mange, men kan det alligevel ikke undre, at de identitetspolitiske kampe, der i de senere år er bølget frem og tilbage, har nået et 715 år gammelt relief på en kirke? Er det ikke en smule svært at forstå, at krænkelser, der ligger så langt tilbage, stadig kan ophidse gemytterne? Er det ikke ligegyldigt, når det er så gammelt?

Der er faktisk en grund til, at svaret er nej. Dog ikke en grund til at fjerne det, men tværtimod en begrundelse for at bevare det og bevare det netop der, hvor det hænger. De tilbageblevne minder om jødernes lange historie i Europa og om opfattelsen af dem i den middelalderlige tankegang viser jo netop, at antisemitismen ikke var noget, Hitler fandt på, men noget, der har dybe rødder i den europæiske kultur.

Ovenikøbet ser det ud til, at antisemitismen tager til i disse år, hvor retsstaten på mange måder er i defensiven. Også i Danmark har vi oplevet det, da den jødiske begravelsesplads i Randers blev vandaliseret – næppe tilfældigt på 81-årsdagen for Krystalnatten.

Men relieffet er dog stadigvæk stærkt stødende! Bør man ikke netop på grund af antisemitismen tage det hensyn til jøders følelser at fjerne denne krænkelse hugget i granit? Højreorienterede ytringsfrihedsfundamentalister jamrer over, at krænkelseskulturen tager overhånd, og indimellem kan man godt selv synes, at protesterne er noget ømskindede. Men er kravet ikke berettiget, når det gælder et relief, der langt fra er harmløst, men er voldsomt stødende?

Hukommelsen svigter

Sagen er imidlertid, at det netop derfor er vigtigt, at det bliver hængende. Hvis mindelserne om fortidens ugerninger forsvinder, blegner den historiske hukommelse.

Vi lever allerede i en tid, hvor den kollektive erindring om Anden Verdenskrig og Holocaust er vigende og dermed også bevidstheden om, hvorfor efterkrigstidens verdensorden blev opbygget med FN, med internationale konventioner, en fri presse og demokratiske institutioner. Fornemmelsen for farerne ved en gentagelse af antidemokratiske og antisemitiske fremstød er svindende.

Overalt i Europa er der, ligesom i Danmark, i de senere år blevet plads til højtråbende, højreorienterede, populistiske partier, som vil erodere den verdensorden, der blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, ’gå til kanten af konventionerne’ – og så har jeg ikke engang nævnt Donald Trump! Det er ikke kun i Europa, at bevidstheden om vigtigheden af borgerrettighederne nedbrydes.

Men at historieforvanskningen er blevet lettere at fremføre, fordi den historiske hukommelse svinder, er umiskendeligt. Tænk bare på Alexander Gauland, medgrundlægger og indtil for nylig leder af Alternative für Deutschland (AfD), som i 2018 slap af sted med at erklære, at Hitler og naziregimet – og dermed også Holocaust – kun var en lille fuglelort i 1.000 års glorværdig tysk historie.

Judensau-relieffet på Wittenberg-kirken hænger der som en iøjnefaldende påmindelse om, at dette ikke er tilfældet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu var Lutter jo aktivt antisemitisk så...
Han udgav ligefremme en bog om det.

Christian De Thurah

Overalt i Europa er der, ligesom i Danmark, i de senere år blevet plads til højtråbende, højreorienterede, populistiske partier, som vil erodere den verdensorden, der blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig,..”. Ja - blandt andet.

Ete Forchhammer

For at se den gamle "jødeso" på kirken i Wittenberg må man stoppe op og lægge hovedet tilbage, det sidder højt. Det nye "anti-monument" ligger helt bogstaveligt lige for ens fødder. Man skal altså ikke kun ha' et stort hul i sin historiske viden, men også ville være forarget for at blive det.

Dorte Sørensen

Er Judensau-relieffet på Wittenberg-kirken ikke en god påmindelse om at grundlæggeren en af de store kristne retninger selv var antisemitist . Alene derfor bør det vel ha' lov at blive på kirken.