Læserbrev

Vi skal lære ikke at se by og natur som modsætninger

Vi kan ikke komme uden om, at vi skal bygge og udvide vores byer. Derfor er Fælledby et seriøst bud på, hvordan vi kan bygge og stadig bevare naturrigdom, og ikke bare »greenwashing«, som det tidligere er beskyldt for, skriver arkitekt Signe Kongebro og biolog Hans Ohrt i dette debatindlæg
3. januar 2020

Når Elisabeth Friis og Frej Pries Schmedes i denne avis beskylder os for at »greenwashe« vores masterplanforslag Fælledby til Amager Fælled, viser det en mangel på forståelse for, hvordan vi i fremtiden skal imødekomme den voksende befolkning og samtidig sikre bæredygtighed.

Skribenterne synes at abonnere på en opfattelse af naturen som en entitet, der helst skal være adskilt fra byen som reservater. Det natursyn finder vi det nødvendigt at anfægte.

For natur og by må ikke være hinandens modsætninger. Den buldrende urbanisering dikterer, at ca. 70 procent af klodens befolkning bor i byer i 2050, hvilket betyder, at vi rundt regnet skal bygge en ny by til 1,7 mio. mennesker – om ugen. Byen er et uundgåeligt faktum. Og hvis vi vil sikre naturbevarelsen, er det mere afgørende end nogensinde, at forholdet mellem byen og naturen bliver et både-og, frem for et enten-eller.

Fælledby er et seriøst bud på, hvordan vi kan bygge og samtidig bevare naturrigdom. En by i pagt med naturen, hvor børn i byen ikke kun oplever naturen gennem deres iPad, men kan vokse op med en solidt forankret naturforståelse.

Med beslutningen om at man vil bygge på Fælleden, ser vi en forpligtelse til at skabe et sted, hvor naturen er et aktiv. Konkret betyder det, at den nye bydel bliver Københavns første bydel i træ, med naturhabitater, der skaber rigere vækstbetingelser for planter og dyr, end der i dag findes på grunden, som er en tidligere losseplads med en ringe biologisk værdi. 

Når vi både skal bygge så meget by, som fremtiden tilskriver, og samtidig bevare biodiversiteten, bliver det helt afgørende, at vi skaber byer, der rummer naturen – på naturens præmisser. Det skal give sig til udtryk både i planlægningen af byen og i designet af bygninger. Det skal vi som arkitekter og biologer til at lære – og derfor er vi stolte af at have tegnet Fælledby som en mulig rettesnor til de fremtidige byer.

Signe Kongebro, arkitekt og partner i Henning Larsen og Hans Ohrt, biolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

By og natur er modsætninger

Afhængig af hvordan man definerer natur, så kan man også med rette kalde by og natur som modsætninger.

Debattørernes indlæg ligner mest en salgstale til en bygherre, som med snak om overbefolkninger kvaler og byggematerialer i træ søges overbevist om, at den plan, han havde, stadig er den rigtige. Bygherren behøver end ikke selv forsvare sine planer. Det forsvar har han købt af debattørerne. Meget er til salg i disse tider. I dette tilfælde synes argumenterne dog for letkøbte.

Hans Houmøller, Ruth Sørensen, Jens Wolff, Christina Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, John Poulsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Knud Erik Hansen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Knud Erik Hansen

Det er et svar, der er slet ikke svarer på det helt essentielle. Uanset hvor grønt man bygger på Amager Fælled, så får vi ikke mere grønt ved at bygge på et areal i København, der var reserveret til natur - og endda fredet. Jeg tror alle vil kunne se det absurde i argumentationen, hvis Fælledby var et projekt til et byggeri i Kongens Have. Det er lavmål af retorik ikke at forholde sig overhovedet til det essentielle – det er for mig greenwashing.
Vi får ikke en grøn by i København ved at bebygge den sparsomme natur i København. Jeg kunne måske have forstået svaret, hvis der havde været tale om et projekt for Enghave Brygge før den blev bebygget. Der kunne Fælledby have bidraget til en mere grøn by.
Det er ikke noget grønt svar at skrive: "Når vi både skal bygge så meget by, som fremtiden tilskriver, og samtidig bevare biodiversiteten, bliver det helt afgørende, at vi skaber byer, der rummer naturen – på naturens præmisser."
Det fremstår som var det en naturlov, at fremtiden ’tilskriver’ at mere by skal bygges på Amager Fælled. Det er igen for mig greenwashing. Det er også en noget indskrænket tankegang. Jeg havde forventet at arkitekter kunne og ville tænke bredere. Det ville da have været relevant spørge til, hvordan vi får det mest grønne bysamfund i hele hovedstadsregionen, når der skal bygges til befolkningsvækst. Det er jo hele hovedstadsregionen, der skal håndtere befolkningsvækst og ikke blot København.
Hertil kommer at der i Fælledby kun er tænkt som natur for beboerne i en kommende bebyggelse. Der er ikke tænkt på, hvordan projektet kan gribe mindst muligt ind i den samlede natur på Amager Fælled – tværtimod. Projektet breder sig – og for mig at se hensynsløst - mest muligt ud på Amager Fælled til skade for bl.a. den unikke og sårbare strandeng, som den er lagt klos op ad. Igen en begrænset tankegang, når man ikke ser den helhed, som en bebyggelse skal placeres i og kun tænker på forholdene i selve bebyggelsen.

Ida Nicolaisen, Bodil Jeppesen, Hans Houmøller, Ruth Sørensen, Jens Wolff, Christina Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, John Poulsen, Camilla Bank Andersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Knud Erik Hansen

Det er et svar, der er slet ikke svarer på det helt essentielle. Uanset hvor grønt man bygger på Amager Fælled, så får vi ikke mere grønt ved at bygge på et areal i København, der var reserveret til natur - og endda fredet. Jeg tror alle vil kunne se det absurde i argumentationen, hvis Fælledby var et projekt til et byggeri i Kongens Have. Det er lavmål af retorik ikke at forholde sig overhovedet til det essentielle – det er for mig greenwashing.

Vi får ikke en grøn by i København ved at bebygge den sparsomme natur i København. Jeg kunne måske have forstået svaret, hvis der havde været tale om et projekt for Enghave Brygge før den blev bebygget. Der kunne Fælledby have bidraget til en mere grøn by.

Det er ikke noget grønt svar at skrive: "Når vi både skal bygge så meget by, som fremtiden tilskriver, og samtidig bevare biodiversiteten, bliver det helt afgørende, at vi skaber byer, der rummer naturen – på naturens præmisser."

Det fremstår som var det en naturlov, at fremtiden ’tilskriver’ at mere by skal bygges på Amager Fælled. Det er igen for mig greenwashing. Det er også en noget indskrænket tankegang. Jeg havde forventet at arkitekter kunne og ville tænke bredere. Det ville da have været relevant spørge til, hvordan vi får det mest grønne bysamfund i hele hovedstadsregionen, når der skal bygges til befolkningsvækst. Det er jo hele hovedstadsregionen, der skal håndtere befolkningsvækst og ikke blot København.

Hertil kommer at der i Fælledby kun er tænkt som natur for beboerne i en kommende bebyggelse. Der er ikke tænkt på, hvordan projektet kan gribe mindst muligt ind i den samlede natur på Amager Fælled – tværtimod. Projektet breder sig – og for mig at se hensynsløst - mest muligt ud på Amager Fælled til skade for bl.a. den unikke og sårbare strandeng, som den er lagt klos op ad. Igen en begrænset tankegang, når man ikke ser den helhed, som en bebyggelse skal placeres i og kun tænker på forholdene i selve bebyggelsen.

Morten Balling

"Byen er et uundgåeligt faktum."

Er det det?

Man kunne også vende den om og sige at uden natur, så kan mennesker ikke overleve. Vi har f.eks. endnu ikke fundet en måde at fremstille næring syntetisk. Uden natur, ingen mennesker, og uden mennesker giver byer meget lidt mening.

Fremtiden kommer ikke til at foregå i byerne. Fremtiden bliver en kamp om ressourcer, primært mad og vand, og begge dele bliver svære at finde i byerne, når først civilisationen falder fra hinanden.

I 2050 regner man med at vi er ca. 10 milliarder mennesker, eller 2,2 milliarder mennesker mere end i dag. Til den tid har vi ikke fået mere landbrugsjord. Tværtimod vil noget af den landbrugsjord vi har nu forsvinde pga. klimaændringer mm. Vi er ved at mangle vand mange steder i Verden, vi kommer til at mangle fosfor, og frem for alt så går 30% af det globale energiforbrug til at brødføde menneskeheden, herunder transport af fødevarer fra land til by.

Det betyder intet i det store regnskab at man asfalterer Amager Fælled, men det er den udvikling vi ser alle vegne, og det summer op.

Mennesker forstår ikke, hvor meget vi allerede har ændret planeten. Hvis man ser bort fra mennesker, så er 93% af den biomasse som udgøres af pattedyr i dag husdyr under menneskelig kontrol. Vi bruger halvdelen af det globale beboelige areal på landbrug.

Hans Houmøller, Jens Wolff, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, John Poulsen, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Elisabeth Friis

Vi har sendt følgende læserbrev til Information som svar på Signe Kongebros og Hans Ohrts ovenstående svar til os, hvor de går i rette med vores naturssyn. Information har afvist at trykke det.
Respekt for andre arters boliger
Af lektor Elisabeth Friis og filminstruktør Frej Pries Schmedes
I deres svar på vores karakteristik af Fælledby-projektet som green-washing tillægger arkitekten Signe Kongebro og biologen Hans Ohrt os et naturssyn, som er det modsatte af det, vi har. Hvad arkitekter og biologer skal lære, er at lade den vilde natur, som stadig findes i byerne, være i fred og i stedet koncentrere sig om at skabe ny biodiversitet i de byområder, der nu er grå fremfor grønne. Vi skal ikke leve i hvert sit reservat, men respektere andre arter og deres boliger. Det store bedrag i denne sag er, at byggeriet imødekommer et boligbehov, endskønt alle véd, at byggeriets begrundelse er at skaffe 1,9 mia. til betaling af metrogælden. Det står sort på hvidt i den særlov, affredningsloven L153, der skandaløst ophæver fredningen af Lærkesletten. Og det er også bedrag, når Kongebro og Ohrt glider af på spørgsmålet om, hvordan Henning Larsen Arkitekter kan påstå, at byggeriet vil øge biodiversiteten på Amager Fælled, når projektet vil komme til at udrydde arter i bynaturen. Byggeriet vil være dødsstødet for mange af Københavns trækfugle og byens største vilde pattedyr, rådyret. De vilde og sky arter kan ikke bo mellem husene, for huse betyder lys, larm og trafik. Det er simpelthen urigtigt og usagligt at påstå andet. Lærkesletten er en tidligere losseplads, men den har ikke, hvad Kongebro og Ohrt kalder en ”ringe biologisk værdi”. Det er bl.a. vibens, lærkens og rådyrenes spisekammer, sovested og børnehave. Som Københavns Kommunes rapport om byens biodiversitet siger: ”Amager Fælled er et af de vigtigsteste områder i kraft af sin uforstyrrethed og størrelse.” Lærkesletten er desuden uegnet til menneskeboliger. Der er kviksølv og cyanid i jorden og særligt metan, der ifølge rådgivningsfirmaet Sweco udgør en ”speciel og akut trussel på grund af eksplosionsfaren”. Kongebro og Ohrt argumenterer ud fra Agenda 21, som i bæredygtighedens navn vil nedprioritere verdens landsbyer til fordel for mega-byer, mega-produktionsarealer og indhegnede naturreservater. Denne agendas menneskecentrerede udgangspunkt er i sig selv voldsomt problematisk for klodens biodiversitet. Naturen kan ikke indhegnes i et ”udenfor”. Naturen er ikke et ”udenfor” – alt er natur, hvorfor vi præcis skal lære at leve sammen med andre arter i byerne. Og at vi som et minimum lader de andre arter beholde deres boliger, er det eneste udgangspunkt for den proces.

Ida Nicolaisen, Bodil Jeppesen, Hans Houmøller, Ruth Sørensen, Jens Wolff og Christina Hansen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Det undrer mig, hvad begrundelsen for afvisning af Elisabeth Friis` og Frej Schmedes duplik i Information er i en så vigtig debat om den nære naturs fremtid. Ved ikke at bringe det i avisen, vil jeg mene, at Information går bygherrernes og kommunens ærinde og dermed undlader at bidrage en kritisk debat om emnet.
Måske Information vil oplyse om det?

Ida Nicolaisen, Bodil Jeppesen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar