Kommentar

Lynetteholm er en potentiel miljøkatastrofe

Når havet stiger omkring København, skal der udtænkes løsninger, der kan sikre byen mod oversvømmelser. Men at bygge en helt ny ø kan potentielt ødelægge vandmiljøet og give jævnlige forbud mod badning, skriver biolog Kirsten Olrik i dette debatindlæg
16. januar 2020

By & Havn og transportminister Benny Engelbrecht (S) er svært begejstrede for det fremtidige dæmningsprojekt Lynetteholm, som er en ø på 282 ha, der skal lukke Københavns Havn af med en snæver kanal langs Nordhavn og en enkel dokport, der skal lukkes ved højvande.

Øen er tænkt som Københavns redning, når trafikken i byen vokser, og havet omkring byen stiger. Projektet rejser dog nogle meget vigtige spørgsmål, som Benny Engelbrechts politiske kolleger ved COP25 i Madrid næppe har haft mulighed for at vurdere, før han i DR2's Deadline 7. december brugte dem som løftestang for dette såkaldte »win-win-win-projekt«. 

Men Lynetteholm må anses for at være et yderst risikabelt projekt. Er der eksempelvis undersøgelser, der kan forsikre, at vandområdet inden for dæmningen ved Lynetteholm ikke bliver et stillestående dødvande med iltsvind og deraf hyppig – eller konstant – udvikling af hydrogensulfid (svovlbrinte)? Hydrogensulfid, der er både giftige at indånde og en yderligere kraftig klimabelastning.

Der er indenlandske eksempler nok på, hvor galt det kan gå: Hjarbæk Fjord havde for 40-50 år siden fået en dæmning med sluse for at beskytte de lavtliggende områder langs kysten mod oversvømmelse fra Limfjorden.

Det gik helt galt og udløste et sammenbrud af biologien i fjorden – med masseudvikling af myg, der satte sig i tykke lag på alle overflader, iltsvind og giftig svovlbrinteudvikling til følge. Dér måtte man tilbage til helt fri gennemstrømning for at redde området og befolkningen omkring fjorden.

Der skal ikke meget til, før den udvikling sker i så næringsbelastede kystområder, som vi har i Danmark; men hukommelsen er åbenbart kort. Den ekstremt varme, vindstille og lange sommer i 2018 gav iltsvind og svovlbrinteudvikling langs de fleste indre danske kyster.

Giftige konsekvenser

Et andet eksempel på konsekvenserne ved stillestående vandmasser finder vi i Mariager Fjord. Her bliver fjorden let stillestående på grund af dårlig vandudveksling mellem fjorden og Kattegat. Biologien i fjorden bryder derfor af og til helt sammen, fordi ilten bliver opbrugt i hele vandmassen med svovlbrinteudvikling og massiv fiskedød til følge. Det er ikke et eksempel til efterfølgelse.

Københavns Havn har en bund, der er dannet under aktiv havnedrift gennem århundreder. Den indeholder meget organisk stof og giftige tungmetaller som kviksølv og bly fra blandt andet skibsmaling. Der skal vandet ikke stå stille ret længe, før der bliver iltfrit og der opstår bundvending og svovlbrinteudslip.

Jeg husker den varme sommer i 2006, hvor der blev stillestående helt op til og med Skovshoved. Det fik giftige resultater i form af rådnende, giftige blågrønalger, sundhedsfarlige vibriobakterier (havkolera) og svovlbrinteudslip.

Ved nedsat vandgennemstrømning og stigende temperaturer kan det meget let ske igen i Københavns Havn. I praksis vil det betyde evakuering af de nærmeste beboere og et totalt forbud mod badning.

Hvis først der er anlagt en Lynetteholm, kan det altså – trods sluser – blive en miljøkatastrofe af uoverskuelige dimensioner. Med metro og sandsynligvis også motorvej fra Nordhavn samt et stort nyt beboelseskvarter er Lynetteholmen, når først den er bygget, ikke til at fjerne igen.

Byg diger

En klogere løsning er i stedet at bruge en del af den nyopgravede metrojord til at udbygge Peberholm, der allerede ligger på trafiknettet med både tog- og motorvej. Peberholm kunne dermed aflaste noget af den tunge og forurenende container- og krydstogttrafik, der nu belaster Nordhavn i et meget grelt omfang.

Jeg har respekt for politikernes og By & Havns ønske om at klimasikre ikke bare Københavns havn, men også det resterende København rundt om havnen. Men det er en langt sikrere løsning at bygge diger inde på kysterne – også langs kystbyerne nord og syd for København. Dog fraregnet de havneområder, hvor der foregår sejlads. Dér må man selvfølgelig finde en anden løsning, hvis der ikke kan bygges diger inden for havnene på land.

Diger er en meget billig og effektiv løsning. Ved at anlægge gangstier oven på dem kan vi tilmed få udsigten over vandet tilbage, selv langs Kalvebod Brygge og Nordhavn, hvor den nu er blokeret af høje, uskønne erhvervsbygninger. Tag til inspiration en tur til Fanø og se på digerne ud mod farvandet mellem Fanø og Jyllandskysten.

I det farvand kan der ske voldsom ophobning af vand fra begge sider ved højvande. Men ingen kunne finde på at bygge en ø midt ude mellem fastlandet og Fanø og lægge dæmninger og sluser dér i stedet for at beskytte Fanø og Sønderjyllands vestkyst med diger.

Kirsten Olrik er biolog, ph.d. og bestyrelsesmedlem i Østerbro Havnekomité.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Winberg
  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • Marianne Stockmarr
Erik Winberg, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu