Kronik

Markedet for alternativ behandling er lovløst og til skade for patienterne

Alternativ behandling er populært som aldrig før og benyttes hvert år af omkring 1.300.000 danskere. Patientsikkerheden burde derfor have største årvågenhed, men lider under en debat, der foregår på falske præmisser, skriver læge, ph.d. og forfatter Ida Donkin og psykolog, forfatter og ph.d. fellow Theiss Bendixen i dette debatindlæg
Hele 1.300.000 danskere benytter årligt alternativ behandling. Men det er et marked, som ikke er reguleret, og der er ingen krav om viden, uddannelse om – eller sågar erfaring med – kroppen, eller de sygdomme, behandlerne påstår at kunne behandle, skriver dagens kronikører.

Hele 1.300.000 danskere benytter årligt alternativ behandling. Men det er et marked, som ikke er reguleret, og der er ingen krav om viden, uddannelse om – eller sågar erfaring med – kroppen, eller de sygdomme, behandlerne påstår at kunne behandle, skriver dagens kronikører.

Finn Frandsen

15. januar 2020

Alternativ behandling defineres ofte som behandling uden for det offentlige sundhedsvæsen, men er også kendetegnet ved at være behandling, hvor der ganske sjældent – hvis overhovedet – foreligger god dokumentation for egentlig effekt.

Alligevel er alternativ behandling populært som aldrig før, og hele 1.300.000 danskere benytter årligt alternativ behandling.

Et så populært marked, hvor den ukendte effekt går hånd i hånd med manglende viden om risici og bivirkninger ved behandlingerne, bør selvfølgelig lade patienternes sikkerhed stå over alt andet. Men sådan er det ikke.

Patienterne er ladt i stikken, og nyder ingen af de ’privilegier’ der ellers kan findes i det offentlige sundhedsvæsen. Alle og enhver må således slå sig ned som alternativ behandler.

Der er ingen krav om viden, uddannelse om – eller sågar erfaring med – kroppen, eller de sygdomme, behandlerne påstår at kunne behandle. Går noget galt under en behandling, efterlades man som patient uden hjælp til objektiv klageadgang og erstatning.

Der føres ikke kontrol eller tilsyn med behandlerne, og der er ingen krav om kendskab til så basale ting som førstehjælp, god hygiejne eller steril håndtering.

På den baggrund har Lægeforeningen og Danske Patienter for nyligt foreslået et vidensråd for alternativ behandling, hvis formål er at forske i og oplyse om de mange forskellige alternative behandlingsformer. Man vil sikre borgerne objektiv og fagligt funderet information, der kan hjælpe til at guide mere sikkert blandt de mange behandlere, der byder sig til.

Man skulle tro, at alle sundhedsfaglige ville støtte op om sådan en sag. Patienternes sikkerhed bør stå over alt andet. Men i Information den 23. december 2019 argumenterer læge og alternativ behandler Kurt Lindekilde imod. Ifølge ham er forslaget om et vidensråd for alternativ behandling blot »et røgslør, der skal dække over Lægeforeningens reelle hensigter«.

Lindekilde mener, at Lægeforeningen på forhånd er ugunstigt indstillet over for alternativ behandling, og at de blot ønsker at »kontrollere« området og altså ingen oprigtig interesse har i at få vished om mulige gunstige effekter.

Fejlagtig præmis

Vi ved naturligvis ikke, hvad Lægeforeningens forslag nøjagtigt går ud på (i dette indlæg fra formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, i Information den 10. januar, uddybes en smule), men eftersom Kurt Lindekildes indlæg er baseret på flere fejlagtige præmisser, vil vi gerne gå i rette med hans indlæg, som vi finder stærkt uheldigt.

Debatten omkring, hvilke rammer, der bør gælde for udbyderne af alternativ behandling, er vigtig og fortjener en saglig og nuanceret diskussion. Det er trods alt vores sikkerhed og helbred, det hele handler om.

Lindekildes primære fejlagtige præmis er, at alternative behandlingsformer ikke kan undersøges af videnskaben på samme måde som konventionelle behandlingsformer. Det er forkert.

En homøopatisk pille kan eksempelvis testes på samme vis som anden medicin, og der findes rigeligt med velegnede metoder til at teste behandlinger som akupunktur, zone- og kraniosakralterapi.

Mange alternative behandlingsformer er desuden, stik imod hvad mange tror, allerede blevet undersøgt rimeligt grundigt. Men når de videnskabelige studier er blevet udført ordentligt (med et stort antal forsøgsdeltagere, passende blindprocedurer osv.) har konklusionerne generelt talt imod de alternative behandlingsformer såsom akupunktur.

Når alt kommer til alt, hvis dette ikke var tilfældet, ville de alternative behandlinger blot blive kaldt ’behandlinger’.

Lindekilde fremfører i sit indlæg, at man i sundhedsvidenskaben ofte skeler til de store placebokontrollerede lodtrækningsforsøg (RCTs), når effekten bag og mulige bivirkninger ved  behandlinger vurderes. Det er korrekt. Al forskning er nemlig ikke ligeværdig, og det er vigtigt at vurdere forskning ud fra dens kvalitet og reproducerbarhed.

Her er RCTs ofte overlegne. Men det er ikke korrekt, som Lindekilde fremfører, at vi i sundhedsvidenskaben ignorerer al øvrig forskning og kun ser på, hvad der kan ’måles og vejes’. Der er masser af kvalitative studier i lægevidenskaben, og der findes rigeligt af velunderbyggede måder at teste de mere ’bløde’ værdier, som eksempelvis livskvalitet, på.

Det gør man i høj grad allerede, eftersom det er gængs praksis at medregne disse videst muligt, når behandlingers gavn og effekt vurderes. Alternativ behandling er således ikke mere ’holistisk’ eller helhedsorienteret end konventionel lægevidenskab.

Vi er dog helt enige med Lindekilde i, at sundhedsvæsnet ikke altid giver samme tid og nærvær til hver enkelt patient, som alternative behandlere har mulighed for. Her kunne det offentlige sundhedsvæsen sagtens tage ved lære.

Eksistensen af ’chi’

Det er desuden vigtigt at have for øje, at alternative behandlingsformer i høj grad er, hvad man kalder ’biologisk implausible’: De strider ganske enkelt imod det, vi ellers ved om menneskets fysiologi og anatomi samt sygdommes ophav.

Eksempelvis baserer akupunktur og zoneterapi sig på forestillingen om chi, en livsenergi, der løber i kroppen via særlige baner eller meridianer. Men det er aldrig lykkedes at fremlægge et eneste utvetydigt belæg for eksistensen af denne chi eller dens meridianer, og den har hverken kunnet bekræftes ved ultralyd, termografi, radiotracere og elektrisk modstand med videre.

I 1964 udlovede den canadisk-amerikanske tryllekunster James Randi en dusør på en million dollar til den, der under kontrollerede forhold kunne bevise eksistensen af de overnaturlige fænomener, som mange alternative behandlinger er baseret på. Selv om mange forsøgte, lykkedes det aldrig, inden dusøren udløb i 2015.

Netop fordi alternative behandlingsformer er ’biologisk implausible’ og strider imod megen robust viden om menneskekroppen, bør man sikre sig god dokumentation for de alternative behandlingers effekt og sikkerhed. Som det skeptiske mundheld går: »Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser.«

Vi kan acceptere, at vi eksempelvis ikke har dokumentation på højeste niveau for effekten af at stoppe en livstruende blødning fra et oversavet ben. Lodtrækningsforsøg over denne behandling er aldrig blevet foretaget, men vores viden om kroppens kredsløb og fysiologi fortæller os, at det med stor sandsynlig er en korrekt og gavnlig fremgangsmåde.

Anderledes må det være for behandlingsformer, der ikke er forankret i robust viden om kroppen. Her bør man sikre sig, at behandlingerne som minimum ikke gør mere skade end gavn. Dette er desværre ikke tilfældet.

I 2017 døde en dansk mand eksempelvis af punkterede lunger efter akupunktur på brystkassen, og mange andre alvorlige tilfælde kendes både fra ind- og udland. Det er derfor en uansvarlig fordrejning af sandheden, når Lindekilde påstår, at alternativ behandling sjældent er farlig.

Der er heldigvis mange dygtige og samvittighedsfulde alternative behandlere, og der kan være masser af lindring, nærvær og omsorg at hente ved alternativ behandling.

Vi ønsker ikke at tale mod brugen af alternativ behandling, men at sætte fokus på, at patientsikkerheden for nuværende ikke er tilstrækkelig.

Sat på spidsen, så halter patientsikkerheden ikke bare – den mangler fuldstændigt.

Et vigtigt skridt på vejen er at sikre objektiv og fagligt funderet information om behandlingerne, der kan gøre patienterne bedre i stand til at vælge ud fra et oplyst og sagligt grundlag. Netop det vil et vidensråd for alternativ behandling kunne hjælpe til med, og forslaget er i vore øjne særdeles velkomment.

’Det officielle lægelige sundhedssystem kan ikke håndtere patientens oplevede virkelighed, men kun forholde sig til mål og vægt, CT-scanninger, statistikker og lignende talgymnastik. Det alternative holistiske menneskesyn kan derimod ikke blot håndtere menneskers faktisk oplevede virkelighed bedre, det åbner til indre dybder og ressourcer, man ellers kun møder i en religiøs og spirituel kontekst,’ skriver læge Knud Lindekilde i dette debatindlæg.
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Anders Reinholdt
  • Benno Hansen
  • Lasse Schmidt
  • Marianne Stockmarr
  • Mikkel Zess
Olaf Tehrani, Anders Reinholdt, Benno Hansen, Lasse Schmidt, Marianne Stockmarr og Mikkel Zess anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Madsen

I et historisk perspektiv kunne det meget vel være et godt tegn, at så mange læger endelig er begyndt at interessere sig for alternativ behandling. Men jeg må sige, at stilen i dette indlæg virker noget nedladende og bedrevidende. Tænk engang – en læge, der vover at mene noget andet end de øvrige lægelige debattører? Med et ”stærkt uheldigt” indlæg. Uheldigt for hvem? I skriver også at lægen har ”fejlagtige præmisser”.

Det signal, I sender, er således: ”Vi ER sagkundskaben, og vi har eneretten til at definere præmisserne og fortælle hvad der er korrekt videnskab.” Nej, sagen er den, at I såmænd bare er UENIGE i hans præmisser. Og det er noget ganske andet.

Men jeg er ret sikker på, at denne tankegang også ligger bag idéen om vidensrådet: ”Man vil sikre borgerne objektiv og fagligt funderet information”. Her forstår jeg til fulde Kurt Lindekildes skepsis: Det objektive og faglige vil næppe omfatte andet end det, som Lægeforeningen og dens meningsfæller finder korrekt. Hvorfor skulle de gå imod deres egen faglighed?

Det er absurd, at I kritiserer Lindekilde for sin mistænksomhed over for vidensrådet, når vi stadig ikke kan få fakta på bordet om hvad Lægeforeningen egentlig forestiller sig med rådet. De har trods alt haft to måneder til at konkretisere idéen, og med den historik, der ligger vedr. lægernes holdning til alternativ behandling, er jeg næppe den eneste, der får et billede af en ræv, der vogter gæs.

Er hensigten med rådet at generere viden, der ligger ud over det, lægevidenskaben allerede ”ved” om alternativ behandling? Vil et vidensråd kunne sige noget andet og mere end det I nævner i jeres påstande:
At virkningsmekanismerne er ’biologisk implausible’, at alternativ behandling ikke mere ’holistisk’ eller helhedsorienteret end konventionel lægevidenskab, og at modtage alternativ behandling er mere farligt end at blive behandlet i sundhedsvæsenet?

Jeg tænker ikke I forestiller jer et vidensråd, der er uenige i ovenstående afsnit. Hvori ligger så det nye i at oprette et vidensråd?

Lad os i stedet få en faglig debat, hvor ingen påberåber sig retten til at definere præmisserne, og hvor man anerkender, at der findes mere end ét sundhedsparadigme. Patienterne fortjener bedre end det, som en række læger via medierne har bombarderet dem med i 2018-19.

Susanne Ravn, Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Kirsten Skjerbæk, Flemming Berger, Birgitte Olsen, Helge Volkmann, anne lindegaard, Annette Chronstedt, Alvin Jensen, Karsten Aaen og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar

Kære Jesper Madsen
I 2017 døde en dansk mand eksempelvis af punkterede lunger efter akupunktur på brystkassen, og mange andre alvorlige tilfælde kendes både fra ind- og udland. Det er derfor en uansvarlig fordrejning af sandheden, når Lindekilde påstår, at alternativ behandling sjældent er farlig.
?

Agnete La Cour

- - - - og i 20xx døde NN pga fejl i det officielle sundhedssystem. Jamen, jamen - det sker jo igen og igen, så en død mands punkterede lunger er ikke i sig selv et godt argument mod alternativ behandling. Mest tillid har jeg til alternativ behandling, hvor denne kombineres med traditionel behandling - hos en praktiserende læge. Artiklens forfattere sætter spørgsmål ved akupunktur som behandlingsmetode. Det gjorde jeg såmænd også engang, indtil min egen læge havde ferie, og jeg måtte søge hendes vikar med min dårlige ryg. Min egen læge havde givet mig beroligende medicin, altså nervemedicin, for at afslappe rygmusklerne, så de ikke mere trak rygraden skæv. Jeg blev da sløv og søvnig og sov fra smerten. Ellers hjalp det ikke - overhovedet ikke. Hendes vikar fik den forkrampede muskel til at slappe af ved brug af akupunktur. Den behandling har holdt ind til nu - i over 30 år, og så blev jeg ikke engang søvnig af den. Lad mig da tilføje: Jeg skiftede da selvfølgeligt læge! Må jeg bede om en læge, som mestrer at bruge både traditionelle og alternative behandlingsmetoder.

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Flemming Berger, ole bramsen, Liselotte Paulsen, Helge Volkmann, Henriette Bøhne, Alvin Jensen, Knud Chr. Pedersen, Karsten Aaen, David Zennaro, Jesper Madsen, Britta Hansen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Angående tilsynet. Vi har jo tilsyn med behandling i sundhedssystemet - ikke altid lige tilfredsstillende, men lad os da forbedre og udbygge det til også at omfatte alternativ behandling.

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Karsten Aaen, Marianne Stockmarr og Jesper Madsen anbefalede denne kommentar
Benta Victoria Gunnlögsson

I Tyskland tager mange læger en alternativ uddannelse som Heilpraktiker, oveni deres medicinske uddannelse. Det gør at de kan vurdere patienterne mere holistisk. Det kunne der godt være brug for herhjemme. Jeg går selv til en alternativ behandler som er Heilpraktiker og jeg takker min gud for hende. Hun har hjulpet mig mange gange, når lægerne giver op.

Erik Karlsen, Steen Andersen, Agnete La Cour, Birgitte Olsen, Liselotte Paulsen, Helge Volkmann, Henriette Bøhne, anne lindegaard, Alvin Jensen, David Zennaro, Marianne Stockmarr og Jesper Madsen anbefalede denne kommentar
Hanne Bess Boelsbjerg

Det må være muligt at etablere en dialog på baggrund af fakta. Det lykkes ikke helt i ovenstående indlæg. For det første omtales alle brugere af alternativ behandling som patienter. Det er ikke korrekt. Mange anvender det forebyggende eller som en form for 'wellness'. På den måde falder hele området ikke ind under det, som der normalt fokuseres på i det etablerede sundhedsvæsen.

Derudover bliver der tilbagevendende refereret til, at det er farligt, og at mange er udsat for alvorlige risici ved at benytte sig af alternativ behandling. Hvordan er det farligt at blive trykket under fødderne hos zoneterapeuten? Eller at blive healet? Når man nu mangler at se beviser på, at det virker - hvordan kan det så være så farligt?

I forhold til at der er 'mange tilfælde fra både ind- og udland', så refereres der først til en kilde fra 2018, hvor 40 tilfælde af utilsigtede hændelse er registeret ved brug af akupunktur blandt danske sundhedsprofessionelle. Heraf regnes 8 for alvorlige. Er det mange? Set i forhold til at der samme år er rapporteret 3430 utilsigtede hændelse fra patienter og pårørende i det etablerede sundhedsvæsen, hvilket udgør 1,75% af de utilsigtede hændelser som i alt er blevet rapporteret.

Dernæst er den udenlandske undersøgelse om risici ved brug af akupunktur heller ikke velegnet til at udpege, at brug af alternativ behandling er farlig, da den ender med at konkludere, at der er en vis sikkerhed forbundet at gøre brug af akupunktur, der udbydes af en sundhedsprofessionel (hvad de danske tal så kom med et konkret billede på).

Når der efterspørges fakta på det alternative behandlingsområde, ville det være fordelagtigt at arbejde sammen om at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, så det kan diskuteres på saglig facon, hvad den danske befolkning og lægestanden har brug for af oplysninger for at kunne tage stilling til, hvordan det samlede sundhedsvæsen bør indrettes - så alles sikkerhed er sikret.

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Kirsten Skjerbæk, Halfdan Illum, Benta Victoria Gunnlögsson, Birgitte Olsen, Helge Volkmann, anne lindegaard, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Marianne Stockmarr og Jesper Madsen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Om ikke andet kan de mennesker, der ønsker en velkvalificeret alternativ behandler finde en, der er RAB-registreret.

Ordningen er frivillig, men arbejder sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed, der godkender foreningerne, der står for registreringen.

"Formålet med registreringsordningen er at give brugere af alternativ behandling en bedre mulighed for at kunne identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav, idet de registrerede alternative behandlere får en eneret til at benytte titlen registreret alternativ behandler (RAB). Kravene er fastsat af den forening, som den alternative behandler er registreret i, idet der i lovgivningen bl.a. er stillet minimumskrav vedrørende den uddannelsesmæssige baggrund og foreningens regelsæt for god klinisk praksis."

https://stps.dk/da/registrering/alternativ-behandling/registreringsordni...

Når der omtales patienters sikkerhed i forbindelse med alternativ behandling, burde der som minimum oplyses om RAB.

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Kirsten Skjerbæk, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Marianne Stockmarr og Jesper Madsen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

I betragtning af at der i følge artiklen er 1,3 millioner danskere, som årligt bruger alternativ behandling, så er det faktisk ret lidt, hvis der kun er død 1 patient inden for de sidste 2 år. Der er ikke mange hospitalsafdelinger, der kan fremvise lignende statistikker.

Jeg stejler lidt, når artiklens forfattere taler om VORES sikkerhed og helbred, for det er åbenlyst, at forfatterne ikke har lyst til at få alternativ behandling. Det skal de heller ikke tvinges til, men man kunne godt ønske sig nogle flere refleksioner over, hvorfor en fjerdedel af befolkningen finder det meningsfuldt.

Positivismen og det mekaniske menneskesyn kan give os virkelig meget, men der er også mange ting, man ikke nødvendigvis kan forstå. Fx. så min daværende læge meget mærkelig ud i hovedet, da jeg fortalte, at min kolik var forsvundet, da jeg startede på inhaleret astmamedicin. Vi patienter er hele mennesker, og meget få speciallæger forstår eller ønsker at forstå det, og det står efter min mening i vejen for, at lægerne kan komme et spadestik dybere.

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Agnete La Cour, Flemming Berger, Kirsten Skjerbæk, Benta Victoria Gunnlögsson, Helge Volkmann, Alvin Jensen, Knud Chr. Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Se det her citat er jo interessant:

"Det er desuden vigtigt at have for øje, at alternative behandlingsformer i høj grad er, hvad man kalder ’biologisk implausible’: De strider ganske enkelt imod det, vi ellers ved om menneskets fysiologi og anatomi samt sygdommes ophav."

Og hvorfor er det så det?

Fordi i 1970'erne mente danske læger at rygpatienter da bare skulle ligge i sengen hele tiden, og evt. i stræk også! Dengang mente man nemlig at menneskets anatomi tilsagde dette! Da der så kom en person fra USA og sagde det modsatte, stejlede man i det danske sundhedsvæsen hele tiden, lige indtil man gav sig! Fordi beviserne var ekstremt overvældende! for at rygpatienter med ondt i ryggen skal bevæge sig og lave ryg-øvelser mm. og mv.

Også i 1970'erne mente danske læger jo, at Julie Vøldans kur mod kræft, råkostkuren, var ganske overflødig! Hun, Vøldan, blev hånet og lagt for direkte had, ja had! af datidens læger! Lige indtil nogle få læger i 1980'erne, og nogle flere læger i 1990'erne begyndte at forske i det her, og hvad opdagede de! Især ved tarmkræft mm. og mv. viste det sig, at det man spiste var vigtigt, f.eks. viste det sig, at patienter, der spiste mange grøntsager hurtigere blev raske, måske ikke fik kræft igen, ligesom udenlandske undersøgelser også har vist, at f.eks. 7-dags-adventister, en kristen retning, som ikke drikker hverken kaffe, te, eller spiser kød, faktisk er sundere, og lever længere end andre, der gør det her. Og da bogen fra den tyske læge, Tarme med Charme, kom, som igen og igen påviste, at ja, du er hvad du spiser, og du bliver, hvad du spiser stod, og står alle læger i DK klar til at hylde denne læge, der nu havde bevidst det videnskabeligt hvad Julie Vøldan sagde i 1970'erne: man skal spise groft og grønt - så meget som muligt, og lidt kød mm. og mv.

Uanset at lægerne dengang i 1970'erne ikke mente, at det var korrekt -det stred mod alt, hvad man dengang i 1970'erne vidste om menneskets anatomi mm. og mv.

Og må jeg så hertil tilføje, at i 1970'erne fik min far stesolid som middel til at dæmpe hans angst og depressions-symptomer; det stred nemlig ikke mod, hvad man dengang vidste om menneskets anatomi og fysiologi! Men det betød, at min far, og omkring 10.-20.000 mennesker udviklede en dyb afhængighed af stesolid, som for nogle vedkommende gik over i en afhængighed af morfin og ketogan. (bl.a. min far :( ).

Bare for at sige, at hvad der anses for at være i tråd med den herskende videnskabelige mening om, hvad læger mm. ved om sygdommes ophav, menneskets anatomi og fysiologi mv. altid sker i et samspil med omgivelserne, og den herskende kultur på et givet tidspunkt...

Kort sagt: Det som læger mener virker er altid udtryk for en bestemt (lægelig) kultur på det tidspunkt, hvor læger, eller den enkelte læger udtaler sig!

Erik Karlsen, Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Agnete La Cour, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, ole bramsen, Birgitte Olsen, Søren Sommer, Helge Volkmann, Henriette Bøhne, anne lindegaard, Alvin Jensen og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar

En kommentar til:

Det synes ikke som at Ida Donkin m.fl. ved, at f.eks. en zoneterapeut skal, i løbet af sin uddannelse, igennem et anatomi-pensum som svarer til sygeplejeskolens viden om anatomi mm. og mv. Eller at heilpraktikere f.eks. skal vide noget om anatomi mv. - og skal til eksamen i det på tysk - i Tyskland.

Desuden bør man også, mener jeg, skelne mellem akunpunktører efter den gamle kinisiske skole, hvor man helt klar mener, at det betyder noget for du sætter dine nåle, og så danskere, der taget ert weekendkursus i akupunktur, og så bare sætter nålene der hvor de nu synes; man bør altid gå til en korrekt og rigtig uddannet akupunktør. Og ja, nogle af dem laver fejl :( - men også i sundheds-systemet, det almindelige bliver der lavet fejl! Det er sådan det er, når der er mennesker involveret i det her...

Og engang var en nu anerkendt behandling, kiropraktik, også alternativ behandling! Måske blev den anerkendt, fordi uddannelsen kunne tages på et amerikansk universitet! eller?

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Agnete La Cour, Birgitte Olsen, Helge Volkmann, Henriette Bøhne og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

En kommentar til:

Undersøgelser viser, at danskerne bruger f.eks. kiropraktik (nu anerkendt behandling her i DK), zoneterapi, og akupunktur som de mest udbredte alternative behandlingsformer i DK! Er det ikke dybt interessant, at det som danskerne mest vælger, det er de former, indenfor den alternative behandling, der minder mest om den traditionelle, normale, lægevidenskab, eller lægekunst!

En mindre gruppe danskere bruger bl.a. healing, clairvoyance mm, dels som forebyggelse, dels som behandling mv. ift. de problemer, f.eks. mentale problemer mv. de går og slås med, døjes med.
Og ja, der er helt sikkert nogle (få) alternative behandlere, som ikke er ret gode, og som påstår, at de kan helbrede alt, men stort set alle de alternative behandlere, jeg har været hos, har altid sagt, at jeg, og andre skulle gå til læge, hvis vi mente, der var noget alvorligt i vejen med os.

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, Birgitte Olsen og Helge Volkmann anbefalede denne kommentar

Hvad med af vi husker på af det lære er uddannet til er af finde ud af hvad folk fejler og stille diaknosen? Det vil f.eks. ikke meget om den medicin de udskiver. Det kunde være rat hvis fanmakoloer m.f. blandet sig i debatten.

Benta - " I Tyskland tager mange læger en alternativ uddannelse som Heilpraktiker, oveni deres medicinske uddannelse. "

Nå ja, sådan en fisk overtog vores gamle børnelæges praksis. Den gamle læge var en rigtig DDR-læge...der var ikke noget pis med hende...Men ungerne elskede hende. Virkelig. Da hun holdt op var hundreder af gamle patienter, nu voksne, forbi med kager og skum. Og jeg ved godt, hvem jeg havde mest tiltro til.

Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Aaen og Helge Volkmann anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Hvis behandling som ingen påviselig evidens har, skal godkendes af sundhedsstyrelsen vil udgifterne til udsigtsløse behandlinger eksplodere. Det vil jeg som skatteyder ganske enkelt ikke acceptere. Når tandbehandling er dyr, at så mange ikke har råd til behandling, vil pengene nok falde på et mere tørt sted her!

Hans Ditlev Nissen

Kronikørerne påstår, at forestillingen om chi strider imod det, vi ellers ved om menneskets fysiologi og anatomi. De skriver oven i købet at dette er "ganske enkelt".
Det eneste, der er ganske enkelt, set i forhold til vores viden om kroppens kompleksitet, er at deres påstand er forkert.
Eksistensen af chi kan ikke bevises videnskabeligt, men det er muligt at antage eksistensen af chi på en måde, der netop ikke er i strid med noget, vi ved. Det har ikke kunnet afgøres videnskabeligt.
Det, at man ikke kan påvise at noget eksisterer, er ikke det samme som at påvise, at det ikke eksisterer. Det er et godt videnskabeligt princip og logisk set ganske enkelt.
Det er et andet spørgsmål, hvad man så kan bruge det til, om chi'en fx løber netop sådan i netop de baner, på hvilke betingelser det kan påvirke helbredet osv.

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Flemming Berger, Birgitte Olsen, Lillian Larsen, Karsten Aaen og Helge Volkmann anbefalede denne kommentar
Helge Volkmann

Et videnscenter om alternativ behandling med dominans af konventionelle læger/ingen der beskæftiger sig med det i praksis, som det drejer sig om, er ikke nogen konstruktiv institution og kan ikke anses for uvildig, objektiv i forhold til det den vil beskrive og rådgive omkring eller forstå det selv.
Præmissen er: det virker ikke. Udøvere er i bedste fald godtroende, i værste fald kriminelle. Behandlingerne er skadelige.
Løse, udokumenterede - og fejlagtige - påstande.
Man ser bort fra at der findes rigtig meget forskning, der viser effekt - også større veldesignede studier.
At en virkningsmekanisme ikke er forstået endnu er blot udtryk for at videnskaben ikke har fundet ud af alt endnu. Kronikørerne føjer sig til en århundreder gammel tradition for at mene at videnskaben i dag har fundet ud af alt der kan forstås.
De bliver altid kørt agterud.
F.eks. er man ved at komme nærmere til noget der kunne forklare meridianbanerne anatomisk. Også homøopatiens virkning kommer man stadig tættere på.
Få dog samlet folk der ved noget i stedet for folk der bare har fordomme.

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Birgitte Olsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Den største fare er vel, at alternativ behandling kan udsætte det tidspunkt, hvor patienten overgår til videnskabeligt dokumenterede behandlingsformer.
For cancerpatienters vedkommende, eksempelvis, kunne det være fatalt!
Apropos, så så jeg en bog i boghandlerens udstillingsvindue, der lovede en helbredende urtekur mod HIV/AIDS

I min kronik (Information 17.12.19) efterlyste jeg som kræftpatient mere forskning i alternativ medicin og behandling, så det glædede mig da jeg erfarede, at Lægeforeningen og Danske Patienter havde foreslået oprettelse af et nyt vidensråd. Men det er også tydeligt ud fra den efterfølgende debatindlæg, at der er en så dyb skepsis mellem den etablerede lægeverden og de alternative behandlere, at det let kan komme til at afspore et godt initiativ. Hvordan undgår man at det blot bliver en gentagelse af det nu nedlagte videncenter for alternativ behandling (ViFab) som nogen mener blev blokeret af overlægerne i bestyrelsen? Skal centret placeres ved et universitetsinstitut som NAFKAM i Norge eller være uafhængigt som NiFAB? Hvem skal sidde i bestyrelsen og hvordan sikrer man at ALLE i bestyrelsen bidrager positivt? Skal centret finansiere forskning af egne midler eller snarere indsamle forskningideer, udforme forskningsprojekter og sikre ekstern finansiering? Skal centeret blot have et par millioner at forske for ligesom ViFAB eller nogen helt andre finansielle muskler? I min kronik foreslog jeg at man dannede en privat-offentlig fond til forskning i feltet. Der skal jo store penge til, hvis man virkelig skal lave kvalificeret forskning på feltet og en nærliggende kilde er de private fonde. Kan denne ide tænkes sammen med forslaget om et videncenter. Alle disse spørgsmål mangler Lægeforeningen at give os svar på.
Torben Bager, Professor Emeritus, SDU

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Flemming Berger, Kirsten Skjerbæk og Helge Volkmann anbefalede denne kommentar
Helge Volkmann

Påstanden er at megen (eller al) alternativ behandling ikke er dokumenteret. Altså virker den ikke.
Det er en fejlslutning. For det kan man følgelig ikke vide. Da det i så fald heller ikke er dokumenteret.
Gør man sig den ulejlighed at undersøge sagen, opdager man mange studier der viser effekt.

Vær ikke så formynderisk overfor patienterne. De er i høj grad i stand til at tage informerede beslutninger for sig selv.
Det er forskelligt om det er den alternative behandling eller den konventionelle der står stærkest fra sag til sag. Ofte vil kombinationen være et godt valg.

Steen Andersen, Kurt Lindekilde, Birgitte Olsen og Kirsten Skjerbæk anbefalede denne kommentar
Steen Andersen

Jeg bliver meget træt, når jeg læser LÆGE-udtalelser om alternativ behandling og de kobler det sammen med, at de vil "styrke patientsikkerheden".
Det er årtiers gentagelser af brødnid og middelalderlig genopståelse af monopolisering.
Hvad mener lægerne egentlig, når de taler om alternativ behandling?
Er det al behandling, hvor de ikke selv profiterer?
Når kræftpatienter må til udlandet for at få en speciel effektiv kræftbehandling på et hospital, er det så alternativt?
Når en biokemiker eller mikrobiolog arbejder med patienter eller en veluddannet ernæringsrådgiver styrker patienterne, er det så alternativt?
Eller er det kun krystalhealere og RAB-certificerede kinesiologer, der er alternative?
Vi pårørende og patienter er fuldstændig i stand til at vælge de behandlere og de kombinationer, der hjælper os, giver os bedre livskvalitet eller medvirker til helbredelse.
Vi vil have lov at vælge til og fra uanset om det er lægebehandling, alternativ behandling, offentlig eller privat behandling.
Den bedste hjælp til patientsikkerheden vil være, hvis lægerne sørger for at samarbejde på hospitalerne, faglig opdatering via internationale lægekonferencer, bedring af hygiejnen på hospitalerne, mere fokus på fejlmedicinering, offentliggør kerneårsagsanalyser, når der sker overforbrug eller fejldosering af kemoterapi etc.

Skal der være et VIDENRÅD FOR ALTERNATIV BEHANDLING, så skal man endelig huske, at det skal være tværfagligt (fx. biokemikere, mikrobiologer, sociologer, psykologer) og at der hverken skal være læger eller alternative behandlere i dette råd. Så bliver det først et rigtig inhabilt cirkus.

Jørgen Fjord Christensen

Jeg har været praktiserende læge i over 30 år.

Vores sundhedsvæsen bærer stadig præg af Rockefellers indflydelse på medicinalbranchen. Da han i sin tid tjente sin formue på olie og fandt ud af at lave medicin af olie gjorde han også medicinalbranchen til en forretning hvis primære opgave er at tjene penge til aktionærerne - ikke at helbrede folk.
Det lykkede ham samtidig som et led i denne politik desværre at undertrykke andre og gammelkendte måder at søge lindring og helbredelse på hvorved alternative - komplementære - metoder blev forbundet med kvalsalveri og stadig søges undertrykt og styret af det offentlige.

Folk søger derhen, hvor de har tillid, er trygge, oplever åbenhed, respekt og kan bevare håbet om, at der altid kan gøres noget - vi læger kan ikke tillade os at tro at vi ved bedst på patienternes vegne – de er fuldt ud selv i stand til at træffe beslutninger – men vi kan gøre det sværere for dem ved at udtale os negativt om behandlinger, vi ikke bryder os om, tror på eller ved nok om.

Læs Kelly Turner: ”Nøgler til spontan helbredelse” - amerikansk sociolog/antropolog som undrede sig over lægediagnosen: ”Spontan helbredelse” og begyndte at stille et spørgsmål til disse patienter som læger sjældent eller aldrig gør: ”Har du selv gjort noget for at blive rask”? Dette resulterede i en PhD om emnet og derefter skrev hun bogen - hvori hun beskriver 9 ting, som i forskellig grad går igen hos dem alle - og som det vigtigste påpeger hun beslutningen om at blive styrmand på sit eget skib fremfor udelukkende at læne sig op ad autoriteterne - men række ud hvor det føles rigtigt og giver mening for det enkelte menneske.

Vi må ikke overføre vore egne projekter på patienterne men med Kirkegård sige: For virkelig at hjælpe må vi gå derhen hvor patienten er, tage ham/hende i hånden og sammen finde vej i respekt for patientens verdensbillede. Være til rådighed med den faktiske viden der findes - komplementær og traditionel – og så lade patienterne selv træffe beslutningerne, hvis de kan.

Tænk på alle de penge, der kan spares, og den trivsel der skabes, hvis uvildige sundhedsmyndigheder gør en større indsats for at skaffe billig og pålidelig medicin (Peter Gøtzsche kalder medicinalbranchen en mafia - jvf. Ovenstående om Rockefeller) - og støtter kvalitetsforskning i ikke-patenterbare naturmidler og stiller konklusionerne til fri afbenyttelse.

Vi må stemme på/styre politikere til at træffe de rigtige og nødvendige beslutninger – bl.a. forlange at medicinalindustrien offentliggør al deres forskning hvis de vil have tilskud og giver hårde straffe for manipulation og udelukkelse af forskning der ikke omtaler bivirkninger og ikke viser effekt.

Dette vil skabe større frihed i valget mellem det alternative/komplementære og det traditionelle.

Susanne Ravn, Helge Volkmann og Kurt Lindekilde anbefalede denne kommentar